Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 24.10.1996, Page 4

Atuagagdliutit - 24.10.1996, Page 4
4 Nr. 81 • 1996 -------^—ty-.......... GRØNLANDSPOSTEN Island uparuartortippoq Flemish Cap-imi Kolbeins Ey-llu eqqaani islandimiut ileqqulersornerat Nunatsinni nuannarineqanngilaq Namminersorneruneq allamiut alutoraat Naalisagapalaat NUUK - Kalaallit Nunaan- nit oqaatsit marluit oqalun- neqartaraluartut, ilaannee- riarluni soorlu pujorsuup iluani. Inatsisartunut folketingi- mullu ilaasortaq Otto Steenholdt, Atassut, ukiaq ataatsimiinnerup ingerlane- rani oqaatigereerpaa naali- sagarpassuit taagomeqartut qatsutivillugit: - Soormi iluamik oqaluinnaraanni? Otto Steenholdtili immi- nut pisarivoq, ukiuni mak- kunani uuliamik aatsitassa- nillu ujarlernermi kalaallit peqataanerusinnaanissat eqqartoramiuk. Naalisakkat soorlu GGU, DGU, GEUS, GMU, DMU aamma AEROMAG Otto Steenholdtip oqaaseqaataa- nut ilaapput, kalaallisuun- ngortinneqaramillu paasis- saajunnaavillutik. Naalakkersuisut siulit- taasuata Lars Emil Johan- sen-ip Otto Steenholdt qin- ngasaatsiarpaa, naalisakka- nik qatsussinerarsinnarluni nammineerluni atullaqim- magit. Lars Emil Johansen-ili Otto Steenholdt-imit pitsaa- nerunngilaq. Marlunngor- nermi 22. oktober nunanut allanut politikki pillugu nassuiaammini naalisaga- palaat arlallit Lars Emil Johansen-ip taagorpai. Assersuutigalugu atuar- tartut makku qanoq isuma- qarfiginerpaat WTO, GSP, IUNC, EBCD, IWC, STW, ASW, NAMMCO aamma NAFO? Nalorniguit naa- lakkersuisut siulittaasuat tusamaaginnassavat. Allaaserisannguaq man- na KK-p allataraa AG-p DDE-anlæg-iatigut. De pokkers forkortelser NUUK - Selv om der ofte bliver talt to sprog i Grøn- land, kan det alligevel vir- ke helt sort på begge sprog. Landstings- og folke- tingsmedlem Otto Steen- holdt, Atassut, har tidligere på denne efterårssamling sagt, at han er dødtræt af alle de forkortelser, som folk kaster om sig i flæng: - Hvorfor ikke tale normalt i stedet for? Men Otto Steenholdt faldt selv i vandet, da han snakkede om mulighederne for en bredere grønlandsk deltagelse i den olie- og mi- neralefterforskning, som foregår så hektisk i disse år. Forkortelser som GGU, DGU, GEUS, GMU, DMU og AEROMAG føg gen- nem Otto Steenholdt ind- læg, og oversat til grøn- landsk blev det endnu mere uforståeligt. Det fik landsstyrefor- mand Lars Emil Johansen til at drille Otto Steenholdt, som een der er dødtræt af forkortelser, men som selv bruger dem i hobetal. Nu er Lars Emil Johan- sen imidlertid ikke et hak bedre end Otto Steenholdt. I forbindelse med sin uden- rigspolitiske redegørelse tirsdag den 22. oktober brugte Lars Emil Johansen også et par af de fæle for- kortelser. Hvad synes læserne for eksempel om WTO, GSP, IUNC, EBCD, IWC, STW, ASW, NAMMCO og NAFO? Er du i tvivl, så lyt til landsstyreformanden. Denne notits er for øvrigt skrevet af KK på AGs DDE-anlæg, ombrudt på MAC af NBL. NUUK(KK) - Kalaallit Nu- naat nunaavoq saamasoq, sa- niligullu akaareqatigerusun- neruvagut. Taamaakkaluartoq Islandimiut uparuartortipput, marlunngornermi 22. oktober lnatsisartut nunani allani pis- sutsinik oqallimmata. Nunatta Islandillu eqqaami- oriinnerat pitsaagaluaqisoq iluaqutaagaluaqisorlu pissutsit marluk ajortitsisuupput. Canadap imartaani Flemish Cap-imi raajarpassuaqarpoq. Nunat tamat kilisaaterpassui tassungakaasarput, atlantikulli avannaani aalisameq pillugu 'suleqatigiit NAFO, nunatta ilaasortaaffigisaa, tamaani aa- lisamermik iluarsartuussini- kuuvoq. NAFO-mi isumaqatigiissu- tigineqarpoq 1996-imit 1997- irnut aalisameq 10 procenti- mik annikillineqassasoq. Isumaqatigiittoqaraluarpoq? Flemish Cap-imi aalisamerup annikillinera Islandip sakkor- tuumik akerlilerpaa - angusa- ralugulu isumaqatigiissum- mut, nunatta malitassaanut, ilaaniamani. - Akerliliineq Kalaallit Nu- naata, Norge-p Savalimmiullu isumaqatiginngilaat, aalisapi- lunnermik kinguneqarmat, naalakkersuisut siulittaasuat Lars Emil Johansen oqarpoq. - Taamaattumik Kalaallit Nunaat Savalimmiormiut pe- qatigalugit taakkattorpaal taa- mannak akerliliineq Islandi- NUUK(KK) - Grønland er et fredeligt land, og vi kan bedst lide at leve i harmoni med vore naboer. Alligevel faldt der nogle knubrede ord til vor nabo i øst Island, da Landstin- get tirsdag den 22. oktober diskuterede hjemmestyrets mangesidede udenrigspoliti- ske aktiviteter. Der var to punkter, som sat- te en kedelig plet på et ellers godt og frugtbart naboskab mellem Grønland og Island. Der er masser af rejer på Fle- rnish Cap - en banke der ligger udenfor canadisk søterrito- rium. Mange landes trawlere er derfor søgt til området, men den nordatlantiske fiskeriorga- nisation NAFO, hvor også Grønland er med, har reguleret fiskeriet i området. I NAFO er der enighed om at sænke fiskeritrykket med 10 procent fra 1996 til 1997. Enighed, og dog? Island har protesteret kraftigt mod regu- leringen af rejefiskeriet på Fle- mish Cap - og har opnået, at landet ikke er med i de aftaler, som Grønland er bundet af, - Denne protest er Grønland sammen med Norge og Fær- øerne kraftig modstander af, fordi det har betydet en vold- som optrapning af fiskeriet, siger landsstyreformand Lars miuinnaanngitsut allattaaq ili- uuserilersinnaagaat. Islandip iluuseqarnerata, aalisagaqar- nermut akornutaaqisoq, ki- ngunerisinnaavaa nunat tamat killeqanngitsumik aalisarusu- lersinnaanerat. Innarlitsaaliineq - Aalisameq eqqarsaatigalugu Islandimik assortuussuteqar- neq aasap ingerlanerani piler- sinneqarpoq Island ilisimatit- seqqaamani qallunaat ammas- sanniutaannik, nunatsinnit a- kuerisaallutik aalisartunik, Kalaallit Nunaata Islandillu a- kornanni immikkut isumaqa- tigiilluni aalisarfiusinnaasumi, piiartimmatigit, Lars Emil Jo- hansen oqarpoq. - Naalakkersuisut akueri- sinnaanngilluinnarpaat Island Kalaallit Nunaata aalisakka- nik pisuussutinik atorluaaniar- nissaanik taamaaliorluni akor- nusersuimmat. Atorluaaniar- neq tamatumani ingerlanne- qarpoq kalaallit ammassattas- saannut akuersissutinik tuni- saqamikkut. , Kalaallit Nunaata Islandillu akomanni imartaq qeqqatigut killeqarfilemiamera suli isu- maqatigiissuteqarfigineqan- ngilaq, Islandimiut ikkarluaq Kolbeins Ey, Islandimit 100 kilometerinik ungasitsigisoq, killeqarfiginiarsarimmassuk. Taamaattumik Tunup Island- illu akomanni imartaq 10.000 kvadratkilometerisut annertii- Emil Johansen. - Grønland har derfor sam- men med Færøerne gjort gæl- dende, at en gentagelse af denne fremgangsmåde kan betyde protester fra andre lan- de end Island, Risikoen er, at Islands handling, som er til stor skade for bestanden, re- sulterer i et frit fiskeri for alle. Om at bevare - En anden konflikt med Island i relation til fiskeri er i løbet af sommeren opstået ved Islands pludselige bortvisning af danske loddefartøjer med grønlandsk licens fra »Grå- zonen« mellem Grønland og Island, siger Lars Emil Johan- sen. - Det er efter landsstyrets opfattelse helt uacceptabelt, at Island på denne måde skader Grønlands udnyttelse af fiske- riressourcerne. En udnyttelse som i det konkrete tilfælde be- står i et salg af loddekvoter. Problemet er opstået ved, at der ikke er opnået enighed om en midterlinie mellem Grøn- land og Island, fordi Island in- sisterer på, at grænsedragnin- gen skal ske på baggrund af klippeskæret Kolbeins Ey over 100 kilometer fra Island. Dermed er der opstået en »Gråzone« mellem Østgrøn- tigisoq tamarmik pigerusutaat nalinginnaq aalisarfigeqqu- saanngitsoq pilersinneqarpoq. - Naalakkersuisut isuma- qarput tamanna piaartumik aaqqivigineqartariaqartoq, Lars Emil Johansen oqarpoq, isumaqarporlu Islandip kille- qarfissatut piumasaqaataa inu- it pisinnaatitaaffiinik unioq- qutitsilluinnartoq. Naalakkersuisullu siulittaa- suata maluginiarpaa ikkarluk milliartuinnartoq. 100 meteri- sut takitigeriarluni maanna 30 meteriinnartut takitigilerpoq, tamatumunnga peqqutaagin- narpoq ikkarluk islandimiut beton-imik ninngorsarlugu morsutsaalioramikku. - Innarlitsaaliissaagut, Lars Emil Johansen oqarpoq, aali- sakkalliuku innarlitsaalinia- rigut, ikkarluunngitsut. - Qanittukkut Island isuma- tigiissuteqarfigineqanngippat naalakkersuisut nunanut alla- nut ministeriaqarfik kaammat- tulersaarniarlugu eqqarsaati- gaa killeqarfiliomiamermik a- peqqut eqqartuussivikkut ima- luunniit isumaqatigiissitsini- artartut aqqutigalugit aalaja- ngertinniaqqullugu. Tamanna pisinnaavoq nu- nat tamat eqqartuussivianni Haag-imi Hollandimiittumi. Eqqartuussivik siusinnerusuk- kut Danmarkip/Kalaallit Nu- naata aamma Norge-p akor- nanni Tunup Jan Mayen-illu akomanni killeqarfiliorniar- land og Island på omkring 10.000 kvadratkilometer, som begge parter gør krav på. - Det er landsstyret holdning, at problemet med denne »Grå- zone« kræver en hurtig løsning, siger Lars Emil Johansen, som finder Islands opfattelse af grænsedragningen klart i strid med folkeretten. Landsstyreformanden hæf- ter sig også ved, at skæret bli- ver mindre og mindre. Fra 100 meter langt er det nu kun 30 meter langt, og det alene fordi Island befæster skæret med beton. - Vi skal bevare, siger Lars Emil Johansen, mens det skal være fiskebestandene og ikke skærene, vi skal bevare. - Er det ikke muligt inden- for en overskuelig fremtid at finde en løsning med Island, ja så vil landsstyret overveje at foreslå Udenrigsministeriet at afgøre grænsedragningen ved dom eller voldgift. Det kan for eksempel ske ved Den internationale Dom- stol i Haag i Holland. Denne domstol har tidligere afgjort en lignende tvist mellem Dan- mark/Grønland og Norge om grænsedragningen mellem Østgrønland og Jan Mayen. neq pillugu aqqiagiinnginneq aalajangiiffiginikuuaa. Naalagaaniat Siumup oqaaseqartartua Jona- than Motzfeldt ingerlaqqip- poq, killeqarfiliomiamermilu Island-ip iliuusai naalagaani- arnertut taallugit. - Amerlasuujullut eqqaama- varput kalaallit islandimiullu aallartitaat ataatsimeeqatigiit- tartut, ammassallu ataatsi- moomssamik pigisat atorluar- nissaat inussiamerpaluttumik oqaloqatigiissutigineqarsin- naajuartarsimasut, Jonathan Motzfeldt oqarpoq. (Inuinnartut inuuneq eqqis- sinaatsinnianngikkaluarlugu eqqaaneqarsinnaavoq Jona-t- han Motzfeldt-ip islandimiu- mik nuliaqamini iluarerpase- qaa, taamaammallu Kolbeins Ey pillugu aaqqiagiinnginner- mi silatusaartoqaqqullugu). Killeqarfiliomiamermi aaq- qiagiinnginneq isumaqatigiin- niarneq pingaarnerutillugu i- ngerlanneqassaaq, islandimi- ulli uukkagassaanngippata eq- qartuussiviit aqqutigineqarta- riaqalissapput. - Atlantikup avannaani aali- sameq pillugu aaqqiagiinngit- toqarneri tamaasa eqqartuus- siviit aqqutigineqartamissaat ilumoorsinnaanngilaq, Jona- than Motzfeldt oqarpoq, taa- maakkaluartorli islandimiut taamaaliorteriataarsinnaavaa- tigut. Politistat Siumuts ordfører Jonathan Motzfeldt går et skridt videre og kaldte Islands opførsel i »Gråzonen« for en politistat værdig. - Vi er mange, der husker de tidligere møder mellem de grønlandske og islandske re- præsentanter, som altid under venskabelige former har kun- net drøfte udnyttelsens af den fælles bestand af lodder, siger Jonathan Motzfeldt (Uden at krænke privat- livets fred skal vi nævne næv- ne, at Jonathan virker meget veltilpas i sit islandske ægte- skab, og han maner også i stri- den om Kolbeins Ey til besin- dighed). Balladen om »Gråzonen« skal først og fremmest løses gennem forhandlinger, men viser det sig komplet umuligt at rokke islændingene, ja så er der ingen anden udvej end at gå til domstolene. - Det kan bare ikke passe, at vi hver eneste gang, der er uenighed om fiskerimønsteret i Nordatlanten, skal gå til domstolene, siger Jonathan Motzfeldt, men Island kan selvfølgelig tvinge os til den- ne udvej. NUUK(KK) - Nunatsinni namminersorneruneq alu- torineqarpoq. Nunarpaaluit inuii naqisi- maneqartut nunatsinni nam- minersornerunerup aaq- qissuunnera eqqumaffigaat. Naalagaaffimmi Amerika akullermi Nicaragua-mi ippassaanikkuni qinersiso- qarnerani namminersor- nerullutik oqartussat aal- lartitaannik alaatsinaatto- qarnissaa kissaatigineqar- poq, inatsisartunullu ilaa- sortat Agnethe Davidsen, Siumut, aamma Finn Karl- sen, Atassut, aallarput. Marlunngornermi 22. oktober nunanut allanut politikki pillugu oqallit- toqarmat Canada-mi naa- lagaaffiup Nunavut-p pi- lersinneqarnera eqqaane- qarpoq, naalakkersuisullu siulittaasuat Lars Emil Jo- hansen Inuit Ataqatigiinnit kaammattomeqarluni neri- orsuivoq naggueqatigut taakku sapinngisaq tamaat tapersersorneqassasut. - Inuit Canadamiittuut piumassuseqarnitsinnik neriorsornikuuakka. Taa- maattumik isumaqarpunga Eqaluit saaffiginneqqaas- sasut. Namminersorneru- nermut tulluusimaaruti- gaarput, taamaattorli nam- mineq misilittakkagut tun- ngavigalugit ilisimannin- nerusuusaarluta qaqqaqqa- laassanngilagut. Inuit Nu- navumeersut allanik aperi- nissaminnik piffissan- ngorsorinissaat utaqqisa- riaqarparput, saaffiginnip- patalu tapersersuinissarput qularutigissanngilluinnar- paat, naalakkersuisut siu- littaasuat oqarpoq. Hjemmestyret ny eksportvare NUUK(KK) - Der er rift om det grønlandske hjem- mestyre. I en række lande, hvor oprindelige folk bliver knægtet, er man opmærk- somme på den grønland- ske hjemmestyremodel. Ved valget forleden i den mellemamerikanske stat Nicaragua ønskede man sig simpelthen repræsen- tanter fra det grønlandske hjemmestyre som observa- tører, og landsstingsmed- lemmeme Agnethe David- sen, Siumut, og Finn Karl- sen, Atassut, drog afsted. På den udenrigspolitiske debat i Landstinget tirsdag den 22. oktober kom opret- telsen af delstaten Nunavut i Canada på bane, og landsstyreformand Lars Emil Johansen lovede på opfordring af Inuit Ataqa- tigiit at give stammefræn- derne på den anden side af Davis Stræde al mulig op- bakning. - Jeg har tidligere forsik- ret inuit i Canada om vor velvilje. Derfor synes jeg, at udspillet ligger i Eqaluit. Vi er stolte af vor hjemme- styre, men vi skal ikke buse bedrevidende frem med vore egne erfaringer. Vi skal vente, til inuit i Nunavut føler tiden inde til at spørge andre til råds, og så skal de være evigt for- visset om al vor støtte, sag- de landsstyreformanden. Både på Flemish Cap og omkring Kolbeins Ey er Grønland ikke ikke tilfreds med den islandske opførsel ASS./FOTO: NORDFOTO

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.