Atuagagdliutit - 24.10.1996, Qupperneq 4

4
Nr. 81 • 1996
-------^—ty-..........
GRØNLANDSPOSTEN
Island uparuartortippoq
Flemish Cap-imi Kolbeins Ey-llu eqqaani islandimiut ileqqulersornerat
Nunatsinni nuannarineqanngilaq
Namminersorneruneq
allamiut alutoraat
Naalisagapalaat
NUUK - Kalaallit Nunaan-
nit oqaatsit marluit oqalun-
neqartaraluartut, ilaannee-
riarluni soorlu pujorsuup
iluani.
Inatsisartunut folketingi-
mullu ilaasortaq Otto
Steenholdt, Atassut, ukiaq
ataatsimiinnerup ingerlane-
rani oqaatigereerpaa naali-
sagarpassuit taagomeqartut
qatsutivillugit: - Soormi
iluamik oqaluinnaraanni?
Otto Steenholdtili immi-
nut pisarivoq, ukiuni mak-
kunani uuliamik aatsitassa-
nillu ujarlernermi kalaallit
peqataanerusinnaanissat
eqqartoramiuk.
Naalisakkat soorlu GGU,
DGU, GEUS, GMU, DMU
aamma AEROMAG Otto
Steenholdtip oqaaseqaataa-
nut ilaapput, kalaallisuun-
ngortinneqaramillu paasis-
saajunnaavillutik.
Naalakkersuisut siulit-
taasuata Lars Emil Johan-
sen-ip Otto Steenholdt qin-
ngasaatsiarpaa, naalisakka-
nik qatsussinerarsinnarluni
nammineerluni atullaqim-
magit.
Lars Emil Johansen-ili
Otto Steenholdt-imit pitsaa-
nerunngilaq. Marlunngor-
nermi 22. oktober nunanut
allanut politikki pillugu
nassuiaammini naalisaga-
palaat arlallit Lars Emil
Johansen-ip taagorpai.
Assersuutigalugu atuar-
tartut makku qanoq isuma-
qarfiginerpaat WTO, GSP,
IUNC, EBCD, IWC, STW,
ASW, NAMMCO aamma
NAFO? Nalorniguit naa-
lakkersuisut siulittaasuat
tusamaaginnassavat.
Allaaserisannguaq man-
na KK-p allataraa AG-p
DDE-anlæg-iatigut.
De pokkers forkortelser
NUUK - Selv om der ofte
bliver talt to sprog i Grøn-
land, kan det alligevel vir-
ke helt sort på begge sprog.
Landstings- og folke-
tingsmedlem Otto Steen-
holdt, Atassut, har tidligere
på denne efterårssamling
sagt, at han er dødtræt af
alle de forkortelser, som
folk kaster om sig i flæng:
- Hvorfor ikke tale normalt
i stedet for?
Men Otto Steenholdt
faldt selv i vandet, da han
snakkede om mulighederne
for en bredere grønlandsk
deltagelse i den olie- og mi-
neralefterforskning, som
foregår så hektisk i disse år.
Forkortelser som GGU,
DGU, GEUS, GMU, DMU
og AEROMAG føg gen-
nem Otto Steenholdt ind-
læg, og oversat til grøn-
landsk blev det endnu mere
uforståeligt.
Det fik landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
til at drille Otto Steenholdt,
som een der er dødtræt af
forkortelser, men som selv
bruger dem i hobetal.
Nu er Lars Emil Johan-
sen imidlertid ikke et hak
bedre end Otto Steenholdt. I
forbindelse med sin uden-
rigspolitiske redegørelse
tirsdag den 22. oktober
brugte Lars Emil Johansen
også et par af de fæle for-
kortelser.
Hvad synes læserne for
eksempel om WTO, GSP,
IUNC, EBCD, IWC, STW,
ASW, NAMMCO og
NAFO? Er du i tvivl, så lyt
til landsstyreformanden.
Denne notits er for
øvrigt skrevet af KK på
AGs DDE-anlæg, ombrudt
på MAC af NBL.
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naat nunaavoq saamasoq, sa-
niligullu akaareqatigerusun-
neruvagut. Taamaakkaluartoq
Islandimiut uparuartortipput,
marlunngornermi 22. oktober
lnatsisartut nunani allani pis-
sutsinik oqallimmata.
Nunatta Islandillu eqqaami-
oriinnerat pitsaagaluaqisoq
iluaqutaagaluaqisorlu pissutsit
marluk ajortitsisuupput.
Canadap imartaani Flemish
Cap-imi raajarpassuaqarpoq.
Nunat tamat kilisaaterpassui
tassungakaasarput, atlantikulli
avannaani aalisameq pillugu
'suleqatigiit NAFO, nunatta
ilaasortaaffigisaa, tamaani aa-
lisamermik iluarsartuussini-
kuuvoq.
NAFO-mi isumaqatigiissu-
tigineqarpoq 1996-imit 1997-
irnut aalisameq 10 procenti-
mik annikillineqassasoq.
Isumaqatigiittoqaraluarpoq?
Flemish Cap-imi aalisamerup
annikillinera Islandip sakkor-
tuumik akerlilerpaa - angusa-
ralugulu isumaqatigiissum-
mut, nunatta malitassaanut,
ilaaniamani.
- Akerliliineq Kalaallit Nu-
naata, Norge-p Savalimmiullu
isumaqatiginngilaat, aalisapi-
lunnermik kinguneqarmat,
naalakkersuisut siulittaasuat
Lars Emil Johansen oqarpoq.
- Taamaattumik Kalaallit
Nunaat Savalimmiormiut pe-
qatigalugit taakkattorpaal taa-
mannak akerliliineq Islandi-
NUUK(KK) - Grønland er et
fredeligt land, og vi kan bedst
lide at leve i harmoni med
vore naboer. Alligevel faldt
der nogle knubrede ord til vor
nabo i øst Island, da Landstin-
get tirsdag den 22. oktober
diskuterede hjemmestyrets
mangesidede udenrigspoliti-
ske aktiviteter.
Der var to punkter, som sat-
te en kedelig plet på et ellers
godt og frugtbart naboskab
mellem Grønland og Island.
Der er masser af rejer på Fle-
rnish Cap - en banke der ligger
udenfor canadisk søterrito-
rium. Mange landes trawlere er
derfor søgt til området, men
den nordatlantiske fiskeriorga-
nisation NAFO, hvor også
Grønland er med, har reguleret
fiskeriet i området.
I NAFO er der enighed om
at sænke fiskeritrykket med 10
procent fra 1996 til 1997.
Enighed, og dog? Island har
protesteret kraftigt mod regu-
leringen af rejefiskeriet på Fle-
mish Cap - og har opnået, at
landet ikke er med i de aftaler,
som Grønland er bundet af,
- Denne protest er Grønland
sammen med Norge og Fær-
øerne kraftig modstander af,
fordi det har betydet en vold-
som optrapning af fiskeriet,
siger landsstyreformand Lars
miuinnaanngitsut allattaaq ili-
uuserilersinnaagaat. Islandip
iluuseqarnerata, aalisagaqar-
nermut akornutaaqisoq, ki-
ngunerisinnaavaa nunat tamat
killeqanngitsumik aalisarusu-
lersinnaanerat.
Innarlitsaaliineq
- Aalisameq eqqarsaatigalugu
Islandimik assortuussuteqar-
neq aasap ingerlanerani piler-
sinneqarpoq Island ilisimatit-
seqqaamani qallunaat ammas-
sanniutaannik, nunatsinnit a-
kuerisaallutik aalisartunik,
Kalaallit Nunaata Islandillu a-
kornanni immikkut isumaqa-
tigiilluni aalisarfiusinnaasumi,
piiartimmatigit, Lars Emil Jo-
hansen oqarpoq.
- Naalakkersuisut akueri-
sinnaanngilluinnarpaat Island
Kalaallit Nunaata aalisakka-
nik pisuussutinik atorluaaniar-
nissaanik taamaaliorluni akor-
nusersuimmat. Atorluaaniar-
neq tamatumani ingerlanne-
qarpoq kalaallit ammassattas-
saannut akuersissutinik tuni-
saqamikkut.
, Kalaallit Nunaata Islandillu
akomanni imartaq qeqqatigut
killeqarfilemiamera suli isu-
maqatigiissuteqarfigineqan-
ngilaq, Islandimiut ikkarluaq
Kolbeins Ey, Islandimit 100
kilometerinik ungasitsigisoq,
killeqarfiginiarsarimmassuk.
Taamaattumik Tunup Island-
illu akomanni imartaq 10.000
kvadratkilometerisut annertii-
Emil Johansen.
- Grønland har derfor sam-
men med Færøerne gjort gæl-
dende, at en gentagelse af
denne fremgangsmåde kan
betyde protester fra andre lan-
de end Island, Risikoen er, at
Islands handling, som er til
stor skade for bestanden, re-
sulterer i et frit fiskeri for alle.
Om at bevare
- En anden konflikt med
Island i relation til fiskeri er i
løbet af sommeren opstået ved
Islands pludselige bortvisning
af danske loddefartøjer med
grønlandsk licens fra »Grå-
zonen« mellem Grønland og
Island, siger Lars Emil Johan-
sen.
- Det er efter landsstyrets
opfattelse helt uacceptabelt, at
Island på denne måde skader
Grønlands udnyttelse af fiske-
riressourcerne. En udnyttelse
som i det konkrete tilfælde be-
står i et salg af loddekvoter.
Problemet er opstået ved, at
der ikke er opnået enighed om
en midterlinie mellem Grøn-
land og Island, fordi Island in-
sisterer på, at grænsedragnin-
gen skal ske på baggrund af
klippeskæret Kolbeins Ey
over 100 kilometer fra Island.
Dermed er der opstået en
»Gråzone« mellem Østgrøn-
tigisoq tamarmik pigerusutaat
nalinginnaq aalisarfigeqqu-
saanngitsoq pilersinneqarpoq.
- Naalakkersuisut isuma-
qarput tamanna piaartumik
aaqqivigineqartariaqartoq,
Lars Emil Johansen oqarpoq,
isumaqarporlu Islandip kille-
qarfissatut piumasaqaataa inu-
it pisinnaatitaaffiinik unioq-
qutitsilluinnartoq.
Naalakkersuisullu siulittaa-
suata maluginiarpaa ikkarluk
milliartuinnartoq. 100 meteri-
sut takitigeriarluni maanna 30
meteriinnartut takitigilerpoq,
tamatumunnga peqqutaagin-
narpoq ikkarluk islandimiut
beton-imik ninngorsarlugu
morsutsaalioramikku.
- Innarlitsaaliissaagut, Lars
Emil Johansen oqarpoq, aali-
sakkalliuku innarlitsaalinia-
rigut, ikkarluunngitsut.
- Qanittukkut Island isuma-
tigiissuteqarfigineqanngippat
naalakkersuisut nunanut alla-
nut ministeriaqarfik kaammat-
tulersaarniarlugu eqqarsaati-
gaa killeqarfiliomiamermik a-
peqqut eqqartuussivikkut ima-
luunniit isumaqatigiissitsini-
artartut aqqutigalugit aalaja-
ngertinniaqqullugu.
Tamanna pisinnaavoq nu-
nat tamat eqqartuussivianni
Haag-imi Hollandimiittumi.
Eqqartuussivik siusinnerusuk-
kut Danmarkip/Kalaallit Nu-
naata aamma Norge-p akor-
nanni Tunup Jan Mayen-illu
akomanni killeqarfiliorniar-
land og Island på omkring
10.000 kvadratkilometer, som
begge parter gør krav på.
- Det er landsstyret holdning,
at problemet med denne »Grå-
zone« kræver en hurtig løsning,
siger Lars Emil Johansen, som
finder Islands opfattelse af
grænsedragningen klart i strid
med folkeretten.
Landsstyreformanden hæf-
ter sig også ved, at skæret bli-
ver mindre og mindre. Fra 100
meter langt er det nu kun 30
meter langt, og det alene fordi
Island befæster skæret med
beton.
- Vi skal bevare, siger Lars
Emil Johansen, mens det skal
være fiskebestandene og ikke
skærene, vi skal bevare.
- Er det ikke muligt inden-
for en overskuelig fremtid at
finde en løsning med Island,
ja så vil landsstyret overveje
at foreslå Udenrigsministeriet
at afgøre grænsedragningen
ved dom eller voldgift.
Det kan for eksempel ske
ved Den internationale Dom-
stol i Haag i Holland. Denne
domstol har tidligere afgjort
en lignende tvist mellem Dan-
mark/Grønland og Norge om
grænsedragningen mellem
Østgrønland og Jan Mayen.
neq pillugu aqqiagiinnginneq
aalajangiiffiginikuuaa.
Naalagaaniat
Siumup oqaaseqartartua Jona-
than Motzfeldt ingerlaqqip-
poq, killeqarfiliomiamermilu
Island-ip iliuusai naalagaani-
arnertut taallugit.
- Amerlasuujullut eqqaama-
varput kalaallit islandimiullu
aallartitaat ataatsimeeqatigiit-
tartut, ammassallu ataatsi-
moomssamik pigisat atorluar-
nissaat inussiamerpaluttumik
oqaloqatigiissutigineqarsin-
naajuartarsimasut, Jonathan
Motzfeldt oqarpoq.
(Inuinnartut inuuneq eqqis-
sinaatsinnianngikkaluarlugu
eqqaaneqarsinnaavoq Jona-t-
han Motzfeldt-ip islandimiu-
mik nuliaqamini iluarerpase-
qaa, taamaammallu Kolbeins
Ey pillugu aaqqiagiinnginner-
mi silatusaartoqaqqullugu).
Killeqarfiliomiamermi aaq-
qiagiinnginneq isumaqatigiin-
niarneq pingaarnerutillugu i-
ngerlanneqassaaq, islandimi-
ulli uukkagassaanngippata eq-
qartuussiviit aqqutigineqarta-
riaqalissapput.
- Atlantikup avannaani aali-
sameq pillugu aaqqiagiinngit-
toqarneri tamaasa eqqartuus-
siviit aqqutigineqartamissaat
ilumoorsinnaanngilaq, Jona-
than Motzfeldt oqarpoq, taa-
maakkaluartorli islandimiut
taamaaliorteriataarsinnaavaa-
tigut.
Politistat
Siumuts ordfører Jonathan
Motzfeldt går et skridt videre
og kaldte Islands opførsel i
»Gråzonen« for en politistat
værdig.
- Vi er mange, der husker de
tidligere møder mellem de
grønlandske og islandske re-
præsentanter, som altid under
venskabelige former har kun-
net drøfte udnyttelsens af den
fælles bestand af lodder, siger
Jonathan Motzfeldt
(Uden at krænke privat-
livets fred skal vi nævne næv-
ne, at Jonathan virker meget
veltilpas i sit islandske ægte-
skab, og han maner også i stri-
den om Kolbeins Ey til besin-
dighed).
Balladen om »Gråzonen«
skal først og fremmest løses
gennem forhandlinger, men
viser det sig komplet umuligt
at rokke islændingene, ja så er
der ingen anden udvej end at
gå til domstolene.
- Det kan bare ikke passe, at
vi hver eneste gang, der er
uenighed om fiskerimønsteret
i Nordatlanten, skal gå til
domstolene, siger Jonathan
Motzfeldt, men Island kan
selvfølgelig tvinge os til den-
ne udvej.
NUUK(KK) - Nunatsinni
namminersorneruneq alu-
torineqarpoq.
Nunarpaaluit inuii naqisi-
maneqartut nunatsinni nam-
minersornerunerup aaq-
qissuunnera eqqumaffigaat.
Naalagaaffimmi Amerika
akullermi Nicaragua-mi
ippassaanikkuni qinersiso-
qarnerani namminersor-
nerullutik oqartussat aal-
lartitaannik alaatsinaatto-
qarnissaa kissaatigineqar-
poq, inatsisartunullu ilaa-
sortat Agnethe Davidsen,
Siumut, aamma Finn Karl-
sen, Atassut, aallarput.
Marlunngornermi 22.
oktober nunanut allanut
politikki pillugu oqallit-
toqarmat Canada-mi naa-
lagaaffiup Nunavut-p pi-
lersinneqarnera eqqaane-
qarpoq, naalakkersuisullu
siulittaasuat Lars Emil Jo-
hansen Inuit Ataqatigiinnit
kaammattomeqarluni neri-
orsuivoq naggueqatigut
taakku sapinngisaq tamaat
tapersersorneqassasut.
- Inuit Canadamiittuut
piumassuseqarnitsinnik
neriorsornikuuakka. Taa-
maattumik isumaqarpunga
Eqaluit saaffiginneqqaas-
sasut. Namminersorneru-
nermut tulluusimaaruti-
gaarput, taamaattorli nam-
mineq misilittakkagut tun-
ngavigalugit ilisimannin-
nerusuusaarluta qaqqaqqa-
laassanngilagut. Inuit Nu-
navumeersut allanik aperi-
nissaminnik piffissan-
ngorsorinissaat utaqqisa-
riaqarparput, saaffiginnip-
patalu tapersersuinissarput
qularutigissanngilluinnar-
paat, naalakkersuisut siu-
littaasuat oqarpoq.
Hjemmestyret
ny eksportvare
NUUK(KK) - Der er rift
om det grønlandske hjem-
mestyre.
I en række lande, hvor
oprindelige folk bliver
knægtet, er man opmærk-
somme på den grønland-
ske hjemmestyremodel.
Ved valget forleden i den
mellemamerikanske stat
Nicaragua ønskede man
sig simpelthen repræsen-
tanter fra det grønlandske
hjemmestyre som observa-
tører, og landsstingsmed-
lemmeme Agnethe David-
sen, Siumut, og Finn Karl-
sen, Atassut, drog afsted.
På den udenrigspolitiske
debat i Landstinget tirsdag
den 22. oktober kom opret-
telsen af delstaten Nunavut
i Canada på bane, og
landsstyreformand Lars
Emil Johansen lovede på
opfordring af Inuit Ataqa-
tigiit at give stammefræn-
derne på den anden side af
Davis Stræde al mulig op-
bakning.
- Jeg har tidligere forsik-
ret inuit i Canada om vor
velvilje. Derfor synes jeg,
at udspillet ligger i Eqaluit.
Vi er stolte af vor hjemme-
styre, men vi skal ikke
buse bedrevidende frem
med vore egne erfaringer.
Vi skal vente, til inuit i
Nunavut føler tiden inde til
at spørge andre til råds, og
så skal de være evigt for-
visset om al vor støtte, sag-
de landsstyreformanden.
Både på Flemish Cap og omkring Kolbeins Ey er Grønland ikke ikke tilfreds
med den islandske opførsel
ASS./FOTO: NORDFOTO