Atuagagdliutit - 26.11.1996, Qupperneq 11

Nr. 92 • 1996
11
Qaanaaq pisuunngilaq -
Pilersuisoq pisuuvoq
KNI-p aaqqiinerlulluni innuttaasut ileqqorinngisaannik ileqqulersorniarsarai
GRØNLANDSPOSTEN
QAANAAQ(JB) - Qaanaar-
miut aammaloorlutik piliarin-
ngisaminnik pisuutinneqaq-
qipput. Radioaviisip, qallu-
naat TV-aviisiata qallunaallu
aviisiisa innuttaasut imertoru-
jussuunerarpaat, ilumuussap-
pat imigassartortartut tamar-
mik ajortillutik napparsima-
vimmut unissudgisinnaasaan-
nik annertussusilerlugu. Ta-
matuma saniatigut Qaanaami
angajoqqaat meeqqaminnik
paarsi nerlu ttorujussuartut
saqqummiunneqarput. Oqa-
luttuat amiilaamartut, innut-
taasut pisuussuteqanngitsut
qaangemiarlugu sivisoorsuar-
mik assororfissaat.
Tamakkulu ilumuunngillu-
innarput.
Ilumoortormi tassaavoq
KNI Pilersuisoq imigassamik
pilersuinermi kukkulluinnar-
luni atugassiisimammat, ta-
matumalu saniatigut snapsi-
mik 3.000 literingajammik
pisariaqanngilluinnartumik
timmisartukkut assartortitsisi-
mammat.
Taakkuli avanersuarmiunit
imerneqanngillat. Suli Qaa-
naamut puiaasamik ataatsi-
milluunniit tikittoqanngilaq.
Usit Pituffimmiipput, 1997-
illu tikikkiartomerani pisaria-
qartitsisoqartillugu ikittun-
nguakkaarlugit Qaanaamut
assartomeqartartussaallutik.
Aamma ilumoorpoq Qaa-
naami imigassartomeq piffis-
sami kingullermi annikilliar-
tungaatsiarmat. Ilimagineqa-
reersutut ukiup ingerlatilaar-
nerani imigassamik killilersu-
isoqarunnaarmat atuineq an-
nertusivoq, kisiannili killiler-
sugaanngitsumik imigassa-
mik tuniniaaneq nutaarsiassa-
tut soqutigineerummat atui-
neq annikilliartulerpoq.
Innuttaasut atueriaasiat
Snapseerunneranulli peqqu-
taavoq Qaanaami imigassa-
mik atueriaatsip immikkoo-
ruteqarnera. Pointilersuilluni
killilersuinerup nalaani immi-
aararsinermit, viinnisinermit
kimikitsunillu imigassarsiner-
mit snapsisisarneq »imminut
akilersinnaaneruvoq«. Ta-
manna peqqutaalluni ukiut
ingerlanerini imeriaatsit killi-
lersugaanngitsumik imigas-
sarsisinnaaneq eqqunneqar-
mat imaaliallaannaq allan-
ngortinneqarsinnaanngillat.
Taamatulli KNI isumaqar-
simagaluarpoq. KNI Pilersui-
sumi direktøri Gerhardt Pe-
tersen AG-mut oqarpoq KNI-
p naatsorsuutigilluinnarsima-
galuaraa imigassartoriaaseq
Kalaallit Nunaata sinnerani-
sulli ilerumaartoq, taamaam-
mallu Qaanaami pisiniarfim-
mut snapsinik pisamermit i-
kinnerujussuarnik inniminnii-
soqarsimasoq, kisiannili im-
miaaqqat viinnillu amerla-
naarneqarsimallutik.
Taamatulli aaqqiisimaneq
kukkuneruvoq. Qaanaami im-
miaararpassuaqarpoq viinner-
passuaqarlunilu aammalu al-
lanik imigassarpassuaqarluni
- umiarsuup siulliup tikinnis-
saanut naammattunik - kisi-
annili sapaatit akunneri pi-
ngasut qaangiuppata snapsee-
rutissaaq, KNI-p pisiai ikip-
pallaarmata. Imaanngikkalu-
arpoq Qaanaami innuttaasut
imertorujussuummata.
Taamaammat Qaanaami
snapsitorneq ingasagisassaan-
ngilaq, kisiannili KNI-p per-
suarsiorfioqisumik snapsinik
tonserpaalunnik timmisartuk-
kut assartomiarnera radioavii-
similu oqalukkumatunera
peqqutaalluni avanersuarmiut
imerajuttorsuartut saqqummi-
unneqarput.
- Tamanna ajuusaamarpoq,
GerhardtPetersen AG-mut o-
qarpoq. - Qaanaamut snapsi-
nik ikittunnguakkaarilluni
nassiussuinissaq pilersaaru-
taagaluarpoq, kisiannili ar-
laannik peqquteqartumik a-
merlasuunngorlugit nassius-
sisoqarpoq, tamannalu tusa-
gassiortut paasisimavaat.
KNI-p
isornartorsiorneqarnera
Inuussutissarsiomermut siun-
nersorti Robert Peary KNI
isornartorsiorlugu oqarpoq
pisiniarfinni nioqqutissanik
sunik amigaateqalernissaq
eqqarsaatigineqartillugu pi-
laartuusartoq. »Qaanaalli o-
qaluttuarisaanerani KNI-p
pernarluni nioqqutissat suut
amigaadgineqalersinnaaijeri
naatsorsorpai«, Roberth Pea-
ry AG-mut allappoq.
- Nalinginnaasumik nutaa-
nik pilersorneqamissatsinnut
qaammatini qulini utaqqisar-
pugut, nioqqutissarpassuillu
umiarsuup kingulliup tikinne-
ranit qaammat ataaseq qaa-
ngiukkaangat nungoreersima-
sarput, Robert Peary allap-
poq. - Snapsilli pineqalermata
ajornannginaaqaarput.
Gerhardt Petersen-ip
ajuusaariitigaa Qaanaamut
snapsinik assartorneq
persuarsioifiulluni
eqqartorneqarmat.
Gerhardt Petersen beklager
den spektakulære omtale af
snapse-skandalen i Qaanaaq
Gerhardt Petersen AG-mut
oqarpoq KNI tassanngaan-
nartumik periaaseqarsimasoq
Qaanaami innuttaasut snapsi-
uteqaratik juullisiussagunik
nuannisarpallaarnavianngim-
mata. - Illuatungaatigut atui-
sartut snapsinik timmisartuk-
kut assartukkanik saniatigut
akiliinissartik piareersimaf-
figaat, Gerhardt Petersen o-
qarpoq. - Inuulluamiutinik a-
tuineq matumani pineqarpoq,
taamaammallu atuisartut im-
mikkut assartukkanik puiaa-
samut ataatsimut saniatigut
9,56 kroninik akiliisassapput.
Kisiannili nioqqutissat allat
Qaanaami nungoralerpata
aammalu timmisartukkut as-
sartuinissaq pisariaqalerpat
taamatut pisoqassanngilaq.
KNI-p kukkunera aatsaat inii-
gassanut tunngasimappat atu-
isartut eqqomeqarsinnaapput.
Qaanaaq har rent mel i posen
men det har Pilersuisoq ikke
KNI har ikke disponeret rigtigt, men tillagde befolkningen nogle vaner, den
ikke har
Qaanaaq aammaloorluni
piliarinngisaminik
pisuutinneqaqqippoq.
Endnu engang gænges
Qaanaaq udfor noget,
de ikke har gjort.
QAANAAQ(JB) - Endnu en-
gang er Qaanaaq-befolknin-
gen blevet svinet til for noget,
de ikke har gjort. Radioavi-
sen, den danske TV-avis og
de danske aviser har hængt
befolkningen ud for et umå-
deholdent drikkeri i en måle-
stok, der - hvis det var sandt -
havde sendt alle ikke-afhol-
dende på hospitalet med alko-
holforgiftning. Samtidig er
Qaanaaqs forældre hængt ud
som sanseløse misrøgtere af
stedets børn. Alt i alt en ræd-
selshistorie, hvis følger det vil
tage den sagesløse befolkning
lang tid at forvinde.
Og så er det noget sludder
og vrøvl.
Sandheden er nemlig, at
KNI Pilersuisoq har dispone-
ret helt forkert med hensyn til
alkoholforsyningen og desu-
den truffet en helt unødvendig
dramatisk beslutning om ind-
flyvning af næsten 3.000 liter
snaps.
Men dem har Thule-be-
folkningen ikke drukket. Der
er strengt taget endnu ikke
kommet en eneste flaske til
Qaanaaq. Lageret står i Pituf-
fik, hvorfra det efter behov i
småportioner videretranspor-
teres til Qaanaaq, efterhånden
som 1997 skrider frem.
Sandheden er også, at spiri-
tusforbruget i Qaanaaq gen-
nem den senere tid har været
stærkt dalende. Som man
kunne forvente, steg forbru-
get ved ophævelsen af spiri-
tusrationeringen tidligere på
året, men nu har den frie spi-
ritusudhandling ikke mere
nyhedens interesse, og for-
bruget er på vej ned.
Lokalt forbrugsmonster
Når snapsen imidlertid er
sluppet op, hænger det sam-
men med, at der i Qaanaaq er
et specielt forbrugsmønster
for alkohol. På grund af ratio-
neringens point-ordning kun-
ne det »bedre betale sig« at
investere i snaps fremfor øl,
vin og lettere alkohol. Del har
gennem årene skabt nogle
drikkevaner, som ikke uden
videre ændres, fordi alkohol
handles frit.
Men det troede KNI. Di-
rektør Gerhardt Petersen fra
KNI Pilersuisoq siger til AG,
at KNI bestemt regnede med,
at forbrugsmønsteret ville bli-
ve det samme som andre ste-
der i Grønland, og derfor be-
stilte man betydeligt mindre
snaps til Qaanaaq-butikken
end normalt, men til gengæld
mere øl og vin.
Men det var en regulær fej-
ldisposition. Der er masser af
øl og vin og anden alkohol i
Qaanaaq - helt frem til det
første skib - men om tre uger
slipper snapsen op, fordi KNI
har købt for lidt. Ikke fordi
Qaanaaq-forbrugerne har
drukket for meget.
Der er således ikke noget
skandaløst ved snapsedrikke-
riet i Qaanaaq, men takket
været KNI’s spektakulære
flytransport og velvillige ud-
talelser til Radioavisen om
tonsvis af snapseforsendelser
til Avanersuaq er befolknin-
gen alligevel blevet hængt ud
som fordrukne.
- Det er beklageligt, siger
Gerhardt Petersen til AG. -
Det var planen at sende snaps
til Qaanaaq i småportioner,
men af en eller anden grund
blev det en stor forsendelse,
som pressen fik nys om.
Kritik af KNI
Erhvervskonsulent Robert
Peary har kritiseret KNI for at
være nogle sløve padder, når
det drejer sig om at forudse,
hvilke varer der udgår fra bu-
tikken. Men nu »for første
gang i Qaanaaq’s historie har
KNI været i stand til at regne
ud, hvilke varer der kommer
til at mangle«, skriver Robert
Peary til AG.
- Vi skal normalt vente 10
måneder på at få nye forsy-
ninger, og mange varer for-
svinder, inden der er gået en
måned efter sidste skib, skri-
ver Robert Peary. - Men når
det handler om snaps, så skal
de nok være der.
Gerhardt Petersen siger til
AG, at KNI har handlet reso-
lut, fordi det ville være kede-
ligt for befolkningen i Qaa-
naaq at gå julen i møde uden
snaps. - På den anden side må
forbrugerne være forberedt på
at betale ekstra for de luftbår-
ne snapser, forklarer Gerhardt
Petersen. - Der er tale om luk-
susforbrug, og derfor skal for-
brugerne betale den ekstra-
ordinære fragtomkostning på
9,56 kroner pr. flaske.
Det bliver der dog ikke tale
om, når andre varegrupper
begynder at slippe op i Qaa-
naaq, og luftfragt bliver nød-
vendigt. KNI’s fejldispositio-
ner skal altså kun ramme for-
brugerne, når der er tale om
alkoholholdige varer.
Ilaasortaq nutaaq
ILULISSAT- Inuit Ataqati-
giit sinnerlugit kommunal-
bestyrelsimi ilaasortaq
Amalie Markussen kom-
munalbestyrelsimut nalu-
naaruteqarpoq Jakobine
Leander Atuarfik Jørgen
Brønlundip skolenævniani
ilaasortanngorsimasoq.
Taarserpaa Ruth Mathæus-
sen maanna Saqqamut
nuussimasoq.
Nangaaneq
NUUK(KK) - Juni-mi
Nuummi kommunalbesty-
relse aalajangertussaavoq,
nunat issittormiut ukioq
2002-mi unammiuaarnis-
saannut aaqqissuussisussa-
tut Nuuk qinnuteqassaner-
soq.
Årede Winter Games
aaqqissuussaavoq anner-
toorujussuanngorluni, uki-
unilu kingullemi kalaallit
peqataasartut amerliartuin-
narlutik.
Nuuk ukioq 2002 aaqqis-
suussissagunik kommunip
naatsorsuutigissavaa timer-
sortartut 800 aamma 1.000-
it akomanni tikeramissaat,
Nuummut ingerlanneqar-
tussaallutik najugaqartin-
neqartussaallutillu.
Suliassaq imaannaann-
gitsoq, taamaattumillu
Nuummi kommunalbesty-
relsi qinnuteqassanerluni
qinnuteqassannginnerluni-
luunniit junimi aalajangin-
nginnermini sukumiisumik
misissuititseqqaassaaq.
Taamaattumik misissui-
nissamut kommuni 1997-
imut missingersuusiamini
200.000 kronit immikkoor-
tippai, aningaasartuutaas-
sallutik angalanerit, ataatsi-
miinnerit unammiuaardtsi-
sarnernili suliassat inger-
lanneqartarneri sukumiisu-
mik misissoqqissaamissaat.
Aaqqissuussiniarnernut
Nuup Sisimiut unammiller-
tigaa, aaqqissuussineq
Namminersomerulludk O-
qartussat qanimut suleqa-
tigalugit ingerlanneqartus-
saavoq.
1997- imut aningaasanut
inatsimmi ukiunilu pinga-
suni tulliuttuni kultureqar-
nermut, ilinniartitaanermut
ilageeqarnermullu pisorta-
qarfiup ukiumut 1 million
kronit immikkoortippai pi-
areersarnernut atorneqar-
tussat, ilaadgullu sulinium-
mik sammisaqartussamik
sulisumik atorfinitsitsiner-
mut atomeqartussat.
Timersoqatigiit Kattuffi-
at suleqatigalugu nammi-
nersornerulludk oqartussat
allattoqarfimmik pilersit-
sissapput, unammisitsiso-
qassaarlu ilisamaatissamut,
aamuassamut, allagartarsu-
arnut erinarsuummullu ili-
samaatissamut.
Nuuk Sisimiulluunniit a-
jugaassagaluarpat Arctic
Winter Games Eqaluit Ca-
nadamittut suleqadgalugit
ingerlanneqartussaavoq.
Timersuutit ilaat, soorlu
ishockey Nunatsinni inger-
lanneqarsinnaanngillat, qi-
mussimik sukkanniunnerit
Sisimiuni ingerlanneqarlu-
arsinnaallutik, uumasulli
peqqinnissaat eqqarsaad-
galugu Nuummi ingerlan-
neqarsinnaanadk.
1998- imi Canadami Yel-
lowknife-imi Arcdc Winter
Games-eqarnerani aalaja-
ngemeqartussaavoq ukioq
2002-mi kikkut aaqqissui-
suussanersut.