Atuagagdliutit - 17.12.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 98 • 1996
Ilinniartitsisunik
atorfinitsitsisameq
nuussanngilaq
QAANAAQ(ark) - Ilinni-
artitsisunik atorfinitsitsisar-
nerup allanngortinneqar-
nissaa kommuninit tamanit
iluarineqanngilaq. Kom-
munit ilaat isumaqataapput
akisussaaffik kommuninut
nuunneqassappat - tamar-
miunngitsorli.
Allanngortitsinissaq A-
vanersuup Kommuniani
iluarineqarpallaanngilaq,
borgmester August Eipe
oqaluttuarpoq.
Avanersuup kommunia-
ni ullumikkut ilinniartit-
sisutut atorfiit affaannaat
ilinniarsimasunit atorfigi-
neqarput. Nunaqarfiit i-
laanni ajorluinnarpoq, ataa-
sinnguamilluunniit ilinniar-
simasumik ilinniartitsiso-
qamani.
- Kommunini allanngor-
saanissamut ataatsimiitita-
liap meeqqat atuarfii pillu-
git suliaanni taaneqarpoq
ilinniartitsisunik atorfinit-
sitsisamerit Namminersor-
nerullutik Oqartussanit
kommuninut ataasiakkaa-
nut akisussaaffigineqalissa-
soq. Taamannak pilersaa-
ruteqarneq isumakulunnar-
poq, annilaanngatigisinnaa-
gatsigumi maannakkut pis-
sutsit ajorninngorsinnaasut,
August Eipe isumaqaipoq,
kommunit ilinniartitsisut
amerlanerit pitsaanerillu a-
torfinitsinniarlugit unam-
mi 11 i ssutigilissappatigit.
Tamatuma nassatarissa-
vaa kommunit akissaqar-
nerullutillu periarfissaqar-
nerit, kiffartuussisinnaane-
rilli, pitsaanerusunik inissi-
aatillit kiisalu angallannik-
kut attavigissaarnerit ilinni-
artitsisunik ilinniarsimasu-
nik atorfinitsitsinissamin-
nut ajomaatsitsinerussasut.
Akisussaaffiup nuunnerani
ajornartorsiutivik iluarsine-
qarsinnaanngilaq - tassa
ilinniartitsisussaaleqineq,
Qaanaamit oqartoqarpoq.
Billedskolen er
en succes
ILULISSAT(ark) - Vi har
tidligere omtalt planerne
for en såkaldt Billedskole
for Børn i Ilulissat. Den er
nu i gang. Over 200 børn
meldte sig som interessere-
de, og det blev nødvendigt
med en lodtrækning, for
der er kun plads til 24 ele-
ver. Skolens succes bety-
der, at man vil søge at
fortsætte frem til påske og
afslutte med en udstilling.
Bag initiativet står Soci-
alpædagogisk Seminarium
i samarbejde med den kom-
munale kultur- og under-
visningsforvaltning.
Undervisere på billeds-
kolen er Helen Bjørn og
Ane-Kathrine Lundblad.
Man har blandt andet det
smukke formål med skolen
at udvikle det billedsprog,
som børn i forvejen er
udstyret med.
Lignende initiativer er
blandt andet kendt fra Ribe
amt i den sydlige del af
rigsfællesskabet.
GRØNLANDSPOSTEN
Tulaassuineraneq 1997-mut isumalluarsaavoq
Raajaleriffik kommunimik aningaasarissaartitsissaaq, politikerit
isumaqarput - akileraarut sanaartornerlu allanngussanngillat
QASIGIANNGUIT(arl-.)
Qasigiannguit kommuniata raajaleriffik pillugu Royal
Greenland isumaqatiginninniarfigereerlugu siunissaq
isumalluarfigeqqilerpaa.
Qasigiannguit kommuniat ser atter lyst på tilværelsen efter
forhandlinger om rejefabrikken med Royal Greenland.
Ukioq manna nuannaarfiun-
ngilaq, Qasigiannguit kom-
muniani ukioq manna naat-
sorsuutit missingersuutillu sa-
nilliukkaanni. Kommunalbe-
styrelsi kingullermik ataatsi-
miikkami tusaatissatut tiguaa,
pilersaarutitut ingerlasoqarsi-
naanngitsoq. Missingersuuti-
ni 400.000 kroninik sinne-
qartoornissaq naatsorsuuti-
gineqarsimagaluarpoq, 1996-
imut akileraarutitigut iserti-
tassat allanngorarsinnaasut a-
qutsisoqarfimmiut siulittuuti-
gaat, tassungalu sanilliunne-
qassaaq politikerit 1996-imut
missingersuusioramik isu-
malluarsimanerat.
1 aamma 2 millioner kronit
akomanni amigartooruteqar-
toqarpoq. Aningaasat matus-
suserneqartussaapput, karsi-
miillu pissarsiarineqartus-
saammata aningaasanik tigo-
riaannamik peqarneq malun-
naateqarluartumik ilanngas-
saq. Akileraarutitigut isertita-
killiomeq raajaleriffimmi pis-
sutsit nassataraat, tunisassias-
sanik tulaassuinerup annikin-
nerunera, taassumalu nassa-
taanik sulisukinnerunera.
1997-imi qinersineq aallaa-
vigalugu politikerit ukiunut tul-
liuttunut isumallualerput. Ta-
manna aallaaveqarpoq borg-
mesterip Royal Greenlandillu
akomanni raajaleriffik pillugu
oqaloqatigiittamerannik. Naa-
tsorsuutigineqarpoq raajalerif-
fik 1998-imi imminut ingerlati-
lersinnaasoq.
1997-imut missingersuutit
kommunalbestyrelsip kingul-
lermik ataatsimiikkami akue-
rai, novemberip 19-iani ani-
ngaasaqamermut ataatsimiiti-
taliap missingersuutinut siun-
nersuutitut saqqummiussai
arlalinnik iluarsartuutereerlu-
git-
1997-imut katillugit ani-
ngaasartuutigineqassasorine-
qarput 49.545.000 kronit,
taakkunanga 2.480.000 kronit
sanaartornermut aningaasar-
tuutissat.
50.895.000 kronit isertin-
neqarnissaat ilimagineqar-
poq. Ima agguataameqarlutik:
Ataatsimoorussamik tapiissu-
tit 25.725.000 kronit, taakku-
nani akileraarutitigut nalim-
massaatit kiisalu kommuninut
atugarliomerusunut tapiissutit
ilaatinneqarlutik, sinnerilu a-
kileraarut 29 procentiusoq ni-
kisinnagu akileraarutitigut i-
sertitassat. 1997-imut
1.350.000 kronit sinneqartoo-
mtigineqassamaarput.
Missingersuutinut akueri-
neqartunut ilaatigut ilaapput
kommunimi sapaatit akunne-
ranni kulturimut tunngasunik
sammisaqartitsinissamut
200.000 kronit immikkoorti-
tat, illumik timersortarfimmik
attartortarnermut tapiissutit
127.000 kronit, kuuffeqarfin-
nik aserfallatsaalinermut
100.000 kronit.
Ataatsimoorussamik san-
navik, ullumikkut attartortin-
neqareersoq, tuniniarneqas-
saaq. Ataatsimoorussamik
sannavik politikerit naatsor-
suutigisaattut ingerlalluarsi-
manngilaq.
Sanaartornissamut missi-
ngersuutini inissialiomeq na-
ngeqqinneqassaaq blokkimik
ataatsimik nutaamik sananeq,
ataaseq inaarsarlugu sananeq
kiisalu inissiaareersunik iluar-
saanerit ilaassapput. Sanaar-
tornissamut missingersuutit
1996-imut naleqqiullugit a-
merlineqanngillat.
Missingersuutit pillugit
borgmester Ingvar Lundblad
ima oqaaseqaateqarpoq:
- Ataatsimut isigalugu uki-
ut tulliuttut pitsaasuunissaat
isumalluarfigaara. Isumaqar-
luinnarpunga missingersuusi-
at eqquussinnaalluartutut isi-
gisariaqartut. Suliffissuup si-
unissaa pillugu Lars Emil Jo-
hansen-ip, Royal Greenland-
> ip kommunillu akomanni i-
1 sumaqatigiinniartoqareerpoq,
6 isumaqarpungalu raajaleriffi-
o up ukioq atugarissaarfiusoq
° iserfigileraa. Tunisassiassanik
| tulaassuisarneq siornatigut
sapaatit akunnerannut ullut
marluinnaasarsimagaluartut
sapaatit akunerat tamaat tu-
laassuisinnaalernermut pi-
ngaartumik aalisartutsinnut
pitsanngutaavoq, maskiinallu
fabrikkimi pissutsinut tul-
luussarlugit pitsanngorsaavi-
gineqarput. Ataatsimut isiga-
lugu kommunalbestyrelsimi
isumaqarpugut akilersinnaa-
sumik ingerlatsisoqalissasoq,
taamaalilluni fabrikki tapiiffi-
gineqartariaamlluni. Fabrikki
pinngitsoorsinnaanngingajap-
parput, soorlu tamanna ukiup
qaangiutilersup takutereeraa.
Suliassaqartitsiniameq allan-
ngorartorujussuaq akileraaru-
titigut isertitassanut tunngavi-
gisat ajortinnerannik kingu-
neqartoq. Ukiumi tullermi ta-
manna pitsanngorsarneqar-
tussaavoq, borgmester nagga-
siivoq.
Forbedret indhandling giver tro på 1997
Rejefabrikken vil forbedre den kommunale økonomi, mener politikerne -
uændret skatteprocent og anlægsbudget
QASIGIANNGUITfarl-.) -
Der bliver ikke noget at råbe
hurra for i år, når man sam-
menholder regnskab og bud-
get i Qasigiannguit Kommu-
niat. Kommunalbestyrelsen
tog på sit seneste møde til
efterretning, at »skindet ikke
kunne holde«. Hvor der i bud-
gettet var regnet med et over-
skud på omkring 400.000
kroner, må man se i øjnene, at
forvaltningens forudsigelser
om vigende skatteindtægter i
1996 kommer til at passe alt
for godt.
Der bliver tale om et under-
skud på mellem en og to mil-
lioner kroner. Dette beløb
skal dækkes, og det vil forrin-
ge likviditeten betydeligt, for-
di pengene skal hentes i kas-
sen. Årsagen til den manglen-
de skatteindtægt skyldes for-
hold på rejefabrikken, hvor
der har været en tydeligt min-
dre råvaretilførsel og en deraf
faldende beskæftigelse i
fiskeindustrien.
Fra valgåret 1997 at regne
ser man hos politikerne igen
positivt på situationen for de
kommende år. Det sker også
med baggrund i rejefabrikken
efter samtaler mellem kom-
munens borgmester og Royal
Greenland. Man tror faktisk
på, at fabrikken vil stå på
egne ben i 1998.
Budgettet for 1997 blev
vedtaget på det seneste kom-
munalbestyrelsesmøde efter
nogle justeringer af det bud-
getforslag, som økonomiud-
valget indstillede til mødet
19. november.
Budgettet for 1997 regner
med samlede udgifter på
49.545.000 kroner, heraf er
2.480.000 kroner anlægsud-
gifter.
Der budgetteres med ind-
tægter på 50.895.000 kroner,
der kommer ind på følgende
måde:Bloktilskud 25.725.000
kroner heri er indeholdt skat-
teudligning og tilskud til van-
skeligt stillede kommuner,
resten er skatteindtægter fra
en uændret skatteprocent på
29 procent. Det budgetterede
overskud for 1997 er
1.350.000 kroner
På det vedtagne budget er
der blandt indarbejdet
200.000 kroner til at gennem-
føre en kulturuge i kommu-
nen, en forøgelse af tilskud til
halleje med 127.000 kroner
og 100.000 kroner til kloa-
kdrift.
Det forventes, at man af-
hænder fællesværkstedet, der
allerede er lejet ud. Fælles-
værkstedet er ikke blevet den
succes, som politikerne havde
troet.
På anlægsbudgettet er en
fortsættelse af boligbyggeriet
med en ny blok og færdiggø-
relse af en anden samt reno-
vering af eksisterende bo-
liger. Anlægsbudgettets stør-
relse er i øvrigt ikke ændret i
forhold til 1996.
I en kommentar til budget-
tet siger borgmester Ingvar
Lundblad:
- Vi ser generelt positivt på
situationen for det kommende
år. Budgettet er efter min bed-
ste overbevisning et realistisk
budget. Der er ført forhand-
linger med Lars Emil Johan-
sen, Royal Greenland og
kommunen om fabrikkens
fremtid, og det er mit indtryk,
at vi er på vej ind i et godt år
for rejefabrikken.
- Vi har fået forbedret ind-
handlingsmulighedeme fra to
dage til hele ugen i hvert fald
for vore egne fiskere, og
endelig har vi fået tilpasset
maskinerne bedre til forhol-
dene på fabrikken. Alt i alt
tror vi i kommunalbestyrel-
sen, at det vil give en rentabel
drift, så fabrikken ikke skal
have tilskud. Vi er næsten
fuldstændig afhængige af
fabrikken, hvilket det for-
gangne år har vist:En stærkt
svingende beskæftigelse med
et ringere skattegrundlag til
følge. Det vil blive forbedret i
det kommende år, slutter
borgmesteren.
Qaqortoq
Museum vil
grave i Narsaq
kommune
QAQORTOQ - Normalt
skulle man vel forestille
sig, at man helst vil grave i
egen have, men sådan er
det ikke nødvendigvis, når
arkæologen Georg Nyega-
ard vil ud at grave. Han er
sydgrønlands eneste arkæ-
olog, og det sætter tingene
lidt i perspektiv.
I hvert fald fortæller han.
at han for øjeblikket har en
ansøgning om gravetilla-
delse liggende hos lands-
styremedlemmet for kultur,
Konrad Steenholdt, for at få
lov til at grave i Narsaq
kommune, og hvorfor så
det? Fordi en fåreholder i
1993 under drængravning
ramte et norrønt møddings-
lag,
- Og dette kulturlag blev
fundet under så ekstremt
gode forhold, at vi gerne vil
i gang. Drængrøfterne vil
udtørre området i løbet af få
år og dermed medvirke til
at ødelægge lagene. Vi kan
på den anden side hjælpe
fåreholderen, så han kan
udnytte området bedre,
hvis vi får lov til at grave
nu.
Der er det gode ved ste-
det, at vi ved, at jordlagene
ikke er forstyrret. Det yng-
ste ligger øverst og det æld-
ste nederst. Det kan hjælpe
os til en større forståelse af
den norrøne kulturs økono-
miske udvikling og for den
sags skyld også den økolo-
giske, inden nordboerne
forsvandt.
Vi håber derfor på et
positivt svar, så vi kan
komme i gang med
gravearbejdet i slutningen
af juli 1997, fortæller
Georg Nyegaard, der føjer
til, at udgravningsarbejdet
også kan blive en turist-
mæssig sidegevinst, fordi
turistfolkene gerne vil kun-
ne fremvise arbejdende
arkæologer, og her er chan-
cen.
Nye EVu'ere
ud i turimen
QAQORTOQ - Tre EVUe-
re, Alibak Hard, Frederik
Lennert og Rena Skifte har
afsluttet deres uddannelse
fra Niuernermik Ilinniarftk
i Qaqortoq og er dermed
klar til at kaste sig ud i det
grønlanbdske turisterhverv.
Undervisningen i de sene-
ste to et halvt år har omfat-
tet turismefag, markeds-
føring, økonomi og frem-
medsprog.
De to har fået job, mens
en endnu ikke har besluttet
sig for, hvor der skal sættes
ind.
I sine første år har uddan-
nelsen sendt seks færdigud-
dannede personer ud i ver-
hvervslivet; men det nu-
værende hold har syv ele-
ver, så det menes, at efter-
hånden som uddannelsen
bliver kendt, vil den samle
stadig flere elever.
EVU er en teoretisk han-
delsuddannelse med tre lin-
jer, foruden turismelinjen,
også en økonomisk admini-
strativ og en edb-linje. Ud-
dannelserne foregår enten i
Qaqortoq eller Nuuk.