Atuagagdliutit - 17.12.1996, Blaðsíða 14

14
Nr. 98 • 1996
y^t^gq^a^c/é/’cL É/t
GRØNLANDSPOSTEN
Kalaallit Nunaanni
ilisimatusameq
soqutiginartuuvoq
Kisianni Nuna Med aamma Kalaallit Nunaanni nakorsat
peqatigiiffiat Danmarkimi nunaniluunniit allani
nakorsanit ilisimatusartunillu ilisimatusarfittut
atorneqassanngilaq
Allattoq, dr. med. Finn
Becker-Christensen
Distriktslæge, Maniitsoq
Nuna Med ’97 AG nr. 89,
1996-imi allaaserineqarpoq.
Ataatsimeersuameq 1997-imi
septembarimi Nuummi inger-
lanneqassaaq. Inuit arfinillit
aaqqissuussisussaapput.
Taakku siuttoraat professor
dr. med. Peter Bjerregard,
Grønlandsmedicinsk Selskab-
imut siulittaasoq, aamma Ka-
laallit Nunaanni nakorsat pe-
qatigiiffiannut siulittaasoq
distriktslæge Thomas Steens-
gaard.
Arlallit peqqutaallutik Ka-
laallit Nunaanni ilisimatusar-
nissaq soqutiginartuuvoq.
Inuiaqatigiit avatangiisillu
asseqanngillat. Kalaallit Nu-
naanni ilisimatusartut iluaru-
suutigisarpaat avataani sule-
qatissarpassuit suleqatigiin-
nissamik neqerooruteqamis-
samut piareersimammata.
Taakku ilaat siomatigut Ka-
laallit Nunaanni sulisareerput,
ilaat misiliisimanatik. Ataa-
siinnarmilli ajomartorsiutis-
saqarpoq.
Nuna Med aamma Kalaallit
Nunaanni nakorsat peqatigiif-
fiat - taamatullu Grønlands-
medicinsk Selskabi - Dan-
markimi nunaniluunniit allani
nakorsanit ilisimatusartunillu
ilisimatusarfittut atorneqas-
sanngilaq. Inuttaat soqutigisa-
qarfiilu ajorinngikkaluarpak-
ka, kisiannili oqaluuserisassat
Kalaallit Nunaannut tunnga-
nerusariaqarput.
Avataaneersut
aqutsisuusarput
Ilisimatuut avataaneersut ili-
simatusamemik aqutsisuusa-
lersimapput. Immaqami aam-
ma tamanna pissusissami-
soorpoq, taakkumi misilitta-
gaqareersimasuusarput. Ajor-
nartorsiutit pilattaanermi ajor-
nartorsiutitulli ippoq. Pilat-
taasartorpassuit misilittagaqa-
reersut pilattaasut isiginnaar-
neqartarput. Kisiannili nam-
mineq misilittanngikkaanni
pilattaasartutut pikkorissiso-
qamavianngilaq.
Kalaallit Nunaanni nakor-
sat nakorsaatinillu sammisal-
lit allat ilisimatusamissaat pi-
ngaaruteqarpoq. Tamatumani
angusat peqqutaatinnagit, ki-
siannili Peqqinnissaqarfimmi
sulisut allat misissuinerisa
inemerinik minnerunngitsu-
millu misissuinermi periaatsi-
nik isomartorsiuisinnaalemis-
saminnut piginnaaneqameru-
lemissaat peqqutaatinnerullu-
gu.
Kalaallit Nunaanni nakor-
sat amerlanersaat assigiinngi-
tsorpassuarnik suliaqartuusar-
put. Sinerissami atorfeqaraa-
ngamik suleqatit ikittuararsu-
aannaat tapersersortigineqar-
sinnaapput. Assersuutigalugu
Danmarkimi nakorsanut nali-
nginnaasunut sanilliullutik
pisinnaasaqarnerusariaqarput.
Taamaariinngikkunillu ilinni-
aqqinnissartik piareersimaffi-
gisariaqarpaat. Tassa atua-
garsorsinnaasariaqarput aam-
malu nakorsat ilisimatusar-
nikkut atuagaannik naliliisin-
naasariaqarlutik, immaqalu
telefonikkut inuit saaffissatut
naleqquttut apeqqutinik eq-
qortunik apeqquteqarfigisin-
naasariaqarlugit.
Ilisimatusamerup
tunngavia
Oqartoqartarpoq suna ilisima-
tusarfigineqamersoq pingaar-
pallaarneq ajortoq. Pingaar-
nerpaasarporli ilisimatusarfi-
gisap pimoorunneqarnissaa.
Tamatumunnga atatillugu
Rigshospitalimi nakorsaane-
rugallartoq Aqqaluk Petersen
isumaqatigaara, oqarmat (pit-
saasumik) ilisimatusarnerit
tamarmik inuiaqatigiinnut ka-
laallinut pingaaruteqartut, ta-
kuuk AG nr. 80, 1996. Taa-
maammat tunngavilimmik ili-
simatusameq eqqartussallugu
asuli oqalunneruvoq, ajomer-
paatillugulu isumaqarani.
Allaavorlu nakorsaasugut
ilisimatusartuusugullu assi-
giinngitsunik soqutigisaqarat-
ta. Uanga nakorsaatinut tun-
ngatillugu ilisimatusarnerit
qatsuppakka. Isumaqarpunga
pinaveersaartitsinissaq oqal-
lisigineqarpallaartoq. Imma-
qa amerlasuut isumaqatigin-
ngilluinnarpaannga. Paasisa-
riaqarparpulli Kalaallit Nu-
naanni allanilu nakorsat ilisi-
matuullu assigiinngitsunik
soqutigisaqarmata. Tamanna
ajunngilaq, kisiannili isuma-
qarpunga sammisat ilaat qa-
qutiguinnaq eqeersimaarfigi-
neqartartut.
Uanga immaqalu suleqater-
passuarma ulluinnarni Ka-
laallit Nunaanni inuunerput
toqqaannartumik nakorsaa-
samermik sunnersimaneqar-
poq. Uannut nakorsiartartut
napparsimanaveersaarnissa-
mik inooriaatsimillu ajoqer-
suunneqamiarlutik saaffigin-
ninneq ajoiput. Nalunngissu-
siat nalinginnaasuuvoq, taa-
maammallu naluneq ajorpaat
inuuneq qanoq ittoq ajunngit-
suunersoq qanorlu ittoq ajor-
tuunersoq. Uannut nakorsiar-
tartut nappaatertik misissor-
tinniarlugu imaluunniit ajo-
quteqannginnerlutik ajoqute-
qarsimagunilluunniit nappaa-
timik katsorsameqarsinnaa-
nera katsorsarneqartariaqan-
nginneraluuunniit paasiniar-
lugu saaffiginnittarput.
Pinaveersaartitsineq
Nappaatit suunerinik aalaja-
ngiiniartamermi katsorsaasar-
nermilu pikkorissarnialoor-
tarsimavunga ilisimatusami-
aloortarsimallungalu. Nakor-
sat ilaat pinaveersaartitsinis-
samik soqutigisallit taamaali-
ortarsimasinnaapput, nakorsi-
at nakorsartariallit naapissin-
naannginnamikkit, naapikku-
sunnginnamikkit naapinnis-
saalluunniit saperamikkit.
Isumaqartoqarpoq puatsigut
kræfteqalernissaq pinaveer-
saartinneqarsinnaasoq. Ua-
ngali puammikkut kræftertut
pujortartartut qulit meeraaq-
qamit puammi inerisiman-
nginnerat pissutigalugu aner-
saartomiapiloortumit annaa-
rasunnemakka.
Nuna Med ’97-imi nakor-
saq qallunaaq - paasisakka
malillugit Kalaallit Nunaanni
sulisimanngitsoq - pinaveer-
saartitsineq pillugu oqallise-
qartussaavoq. Oqalugiamera-
nut takkutissagunanngilanga,
uangali isumaga malillugu
oqalugiarnera Kalaallit Nu-
naanni nakorsat tutsuiginartu-
mik ilisimatusarnissaannut
isumassarsiorfiusinnaaguni a-
junngilaq.
Nuna Med-imi siunertaq
Nuna Med ’97-imut qaaqqu-
sissut naapertorlugu siuner-
taavoq Kalaallit Nunaanni
ilisimatusarnermi inernerit
saqqummiunneqamissaat.
Ataatsimeersuamermi naa-
lakkersuisunut ilaasortaq a-
taasiinnaanngitsoq, marlulli
oqalugiartussaapput. Amerla-
vallaarput. Politikerit qanoq
oqassanersut - oqassanngin-
nersulluunniit - soqutigisoru-
jussuuara, tamannali ingasap-
pallaaqaaq - pingaartumik eq-
qarsaatigigaanni 1996-imi
martsimi nakorsat llulissani
ataatsimeersuaqqammermata.
Uanga isumaga malillugu
Nuna Med-ip siunertaasa pi-
ngaamersarisussaagaluarpaat
Kalaallit Nunaanni nakorsat
pimoorussisut ilisimatusamer-
mik inemerinik saqqummius-
sinissaat, aammalu suleqatigiit
ilisimatusartullu pitsannguu-
taasinnaasunik isomartorsior-
neqamissaat siunnersuuteqar-
figineqamissaallu. Taamaa-
liomissaq oqalugiartunut tu-
samaartunullu pissarsiaqarfi-
ulluarsinnaavoq. Pingaartu-
mik suliniutit siomatigut saq-
qummiunneqarsimanngitsut,
nakorsat quppersagaanni avii-
sinilu, pissarsiaqarfiulluarsin-
naapput. Akerlianik Nuna
Med-imi oqalugiartut isummi-
ussaat - eqqortut eqqunngitsul-
lu - ilisimariinngikkutsigit atu-
arsinnaasagut saqqummius-
suunneqarpata pissarsiaqa-
ngaamavianngilagut.
Reiter-ip nappaataa
Oqamianngilanga ilisimatuut
Det er spændende at forske i Grønland
Men Nuna Med og Grønlands Lægekredsforening skal ikke være et ekspeditionskontor for læger og forskere
baseret i Danmark eller udlandet
Af dr. med Finn Becker-
Christensen
Distriktslæge, Maniitsoq
Nuna Med ’97 er omtalt i AG
nr. 89, 1996. Konferencen
finder sted i Nuuk september
1997. Arrangementskomitéen
består af seks personer. I spid-
sen står professor dr. med.
Peter Bjerregaard, formand
for Grønlandsmedicinsk Sel-
skab, og formand i Grønlands
Lægekredsforening, distrikts-
læge Thomas Stensgaard.
Af flere årsager er det
spændende at forske i Grøn-
land. Befolkning og miljø er
enestående. Forskere i Grøn-
land har det privilegium, at
der udefra står mange kolle-
ger klar med tilbud om samar-
bejde. Nogle af disse har tidli-
gere selv arbejdet i Grønland,
andre ikke. Der er bare et pro-
blem.
Nuna Med og Grønlands
Lægekredsforening - og for
den sags skyld Grønlandsme-
dicinsk Selskab - gkal ikke
være et ekspeditionskontor
for læger og forskere baseret i
Danmark eller udlandet. Jeg
har ikke noget imod personer-
ne eller deres interesseområ-
der, men dagsordenen skal i
højere grad sættes i Grønland.
Personer udefra leder
forskningen
Der er en tendens til, at udefra
kommende forskere leder
forskningen. Det er måske
også naturligt, hvis det er
dem, som har erfaringen. Pro-
blemet er det samme som
med operationer. Man kan se
nok så mange erfarne kirurger
operere. Hvis man ikke selv
får lov til at prøve, bliver man
aldrig en god kirurg.
Det er vigtigt, at læger og
andre medicinalpersoner i
Grønland forsker. Det er det
ikke bare på grund af de re-
sultater, som opnås, men end-
nu mere på grund af de evner,
som Sundhedsvæsenets med-
arbejdere derved får til på kri-
tisk vis at vurdere andres re-
sultater og ikke mindst de
metoder, som har ført frem til
resultaterne.
De fleste læger i Grønland
arbejder som såkaldte almen-
medicinere. Hvis de arbejder
på Kysten, har de ofte kun
meget få medarbejdere at
støtte sig til. De skal i mod-
sætning til almenmedicinere i
for eksempel Danmark kunne
lidt af hvert. Hvis de ikke kan
det, skal de i hvert fald være i
stand til at læse på lektierne.
Det vil sige, de skal kunne
studere og vurdere den læge-
videnskabelige litteratur,
eventuelt tage telefonen og
stille de rigtige spørgsmål til
de rigtige personer.
Forskningens relevans
Det siges, at det faktisk ikke
er så vigtigt, hvad der forskes
i. Derimod er det vigtigt, at
der forskes på seriøs vis. I den
forbindelse er jeg enig med
konstitueret overlæge Aqqal-
uk Petersen, Rigshospitalet,
der siger, at al (god) forskning
er relevant for et grønlandske
samfund, se AG nr. 80, 1996.
Det er derfor i bedste fald for-
vrøvlet, i værste fald me-
ningsløst at tale om relevant
forskning.
Noget andet er, at vi som
læger og forskere kan have
forskellige interesseområder.
Selv er jeg træt af visse for-
mer for medicinsk forskning.
Jeg mener, der tales alt for
meget om forebyggelse.
Mange er sikkert dybt uenig
med mig. Vi må konstatere, at
læger og forskere i Grønland
og andre steder har forskelli-
ge interesser. Det er i orden,
men jeg mener, at der er nog-
le emner, som for sjældent får
opmærksomhed.
Det er de kontante medicin-
ske problemstillinger, som
præger min og formodentligt
mange kollegers hverdag i
Grønland. Mine patienter
kommer ikke for at få en
belæring om sygdomsfore-
byggelse og livsstil. I det om-
fang, at de er normalt begave-
de, ved de udmærket, hvad
der er gode, og hvad der er
dårlige levevaner. Mine pati-
enter kommer for at få kon-
trolleret en sygdom eller for
at få at vide, at de ikke fejler
noget, eller hvis de fejler
noget, så for at få at vide, om
sygdommen kan eller skal
behandles.
Forebyggelse
Inden for diagnose og be-
handling af sygdomme har
jeg efter fattig evne søgt at
dygtiggøre mig og forske.
Nogle af de læger, som inter-
esserer sig for forebyggelse
gør det måske, fordi de ikke
kan, vil eller tør konfronteres
med patienter i en klinisk
situation. Det menes, at lun-
gecancer kan forebygges.
Selv vil jeg hellere miste 10
cigaretrygende lungecancer-
patienter end eet spædbarn
med åndedrætsproblemer på
grund af umodne lunger.
Ved Nuna Med ’97 skal en
dansk læge - mig bekendt
uden klinisk grønlandsmedi-
cinsk baggrund - tale om fore-
byggelsesforskning. Jeg kom-
mer nok ikke til foredraget,
men jeg synes det er i orden,
at det bliver holdt, hvis det
kan inspirere Grønlandslæger
til seriøs forskning.
Formålet med Nuna Med
Ifølge invitationen er det for-
målet med Nuna Med ’97 at
præsentere aktuelle grøn-
landsmedicinske forsknings-
resultater.
Ved konferencen skal ikke
eet, men to landsstyremed-
lemmer holde plenumfore-
drag. Det er for mange. Jeg
interesserer mig meget for,
hvad politikerne siger - også
for hvad de ikke siger - men
dette er for meget, - navnlig i
betragtning af, at Lægekreds-
foreningen lige har afholdt en
sundhedspolitisk konference i
Ilulissat marts 1996.
Det vigtigste formål med
Nuna Med burde efter min
mening være, at klinisk enga-
gerede almenmedicinere i
Grønland præsenterer deres
forskning og i et kollegialt og
videnskabeligt miljø modta-
ger kritik og forslag til for-
bedring. Det vil være lærerigt
for foredragsholdere og til-
høre. Det vil det navnlig
være, hvis det drejer sig om
projekter, der ikke tidligere
har været publicerede, hver-
ken i fag- eller dagspressen.
Derimod er det ikke lærerigt
at påhøre en række - med ret-
te eller urette - kendte kory-
fæer i Nuna Med’s plenum på
rutineret vis fremføre de syns-