Atuagagdliutit - 11.02.1997, Side 5

Nr. 11 • 1997
5

GRØNLANDSPOSTEN
Aasiaat åbner børnecenter
Der skal behandles og forebygges
AASIAAT(PM) - Hun taler
Aasianni Inunnik Isumaginninnermi pisortaq Jette Kragh
Atugagdliutinut oqarpoq, meeqqat qitiusumik
sullinneqarnissaat aammtna ullumikkut taama
suliaqareersut peqatigalugit ingerlanneqassasoq.
Socialchefen i Aasiaat Jette Kragh siger at man med
oprettelsen af et børnecenter skal forebygge, at børn fra
socialt belastede familier havner i samme situation som
deres forældre.
sig helt varm, når hun forkla-
rer, hvilke tanker, der ligger
bag oprettelsen af »Bømecen-
tret« i Aasiaat. Det er meget
tydeligt at mærke, at hun
brænder for sagen, og vil gøre
alt for, at projektet kommer
igang efter planen.
Det er socialchefen i Aasi-
aat, Jette Krag, AG’s udsend-
te medarbejder opsøgte på
hendes kontor, for at høre om
ideerne bag den handlings-
plan på børn- og ungeområ-
det, som kommunen vil sætte
i værk. Socialchefen beklage-
de, at de endnu ikke har mod-
taget ansøgninger til stillin-
gen som psykolog, der er op-
slået i forbindelse med opret-
telsen af bømecentret.
- Der er tale om at gribe ind
i problemernes kerne, i stedet
for hele tiden at behandle
symptomerne. På socialfor-
valtningen har - vi igennem
årene set, hvordan generation
efter generation i samme
familie henvender sig for at få
hjælp. Forældrenes værdinor-
mer går i arv til børnene, og
børnene viderefører det sam-
me sociale niveau uden at
kunne bryde ud af denne cir-
kel. Det er dér, vi gerne vil
sætte ind med vores arbejde i
bømecentret, forklarer social-
chef Jette Krag.
Tidligere børnehave
Det er planen, at bømecentret
skal åbne i slutningen af maj
eller i begyndelsen af juni.
Socialforvaltningen har be-
stemt sig for at inddrage en
børnehave til formålet. Det er
ikke fordi kommunen ned-
lægger daginstitutionspladser
til fordel for bømecenteret,
for der vil stadig være pladser
nok til alle bøm, der måtte
have behov for en plads i en
børnehave.
- Udover psykologen vil
der være tilknyttet to pædago-
ger og to medarbejdere på
centret, og de skal sammen
strukturere arbejdet, så det
bedst passer til de behov, der
findes, forklarer Jette Krag.
- Vi er klar over, at det er
meget massive problemer, vi
har at slås med. Det er følge-
virkninger af dårlige op-
vækstvilkår, seksuelt mis-
brug, spiritusmisbrug i hjem-
mene, og mange andre pro-
blemer, som er meget bund-
fældede hos folk. Det er ikke
problemer de få ansatte i cen-
tret alene kan klare igennem
deres arbejde.
- Arbejdet for psykologen
vil i høj grad bestå af at ud-
danne folk, så de bliver kvali-
ficeret til det opsøgende og
forebyggende arbejde, der
skal udføres. I forvejen er der
tilknyttet en del støtteperso-
ner til socialforvaltningen. De
skal have en faglig ballast,
som gør dem bedre i stand til
at varetage opgaverne.
Tværfagligt samarbejde
Det er meningen, at det tvær-
faglige arbejde omkring bør-
nene skal styrkes, og centret
vil være basis for dette arbej-
de.
- Det skal være et nerve-
center for det arbejde, der
udføres på bøm- og ungeom-
rådet i kommunen, det er her
man skal kunne samle trådene
i det sociale arbejde, siger Jet-
te Krag.
Hun fortæller videre, at det
fra starten var meningen, at
centret skulle være åbent for
alle byens bøm. Så man hav-
de et sted at gå hen, og hygge
sig med et spil, eller bare
slappe af med en bog eller
andet. På denne måde ville
bøm, der virkelig har behov
for støtte og hjælp ikke føle
sig skilt ud fra andre bøm. For
det er vigtigt, at de bliver inte-
greret i den øvrige del af sam-
fundet.
- Det bliver i høj grad per-
sonalet, der skal udforme
arbejdsformen og indholdet i
centret. Det vil igen blive
bestemt af, hvilke typer tilbud
børn og unge har behov for.
- Der vil være fælleslokaler
i den institution, der åbner til
sommer, og terapirum så man
har mulighed for at behandle
det enkelte barn. Det kan
ende med, at man i kommu-
nen beslutter sig for at ansæt-
te en klinisk psykolog til det
egentlige behandlingsarbejde.
- Der skal også være mulig-
hed for rådgivning af de
enkelte bøm og unge, ligesom
vi igennem tiden gerne skulle
kunne tilbyde hjælp i akutte
krisesituationer, siger Jette
Krag.
Starter i det små
Desværre kan Aasiaat kom-
muneat ikke være sikker på at
få ansat en psykolog. Det er
en eftertragtet faggruppe, der
endnu ikke er så mange af i
Grønland. AG spurgte social-
chefen i Aasiaat, hvad de tæn-
ker på at gøre, hvis de ikke får
ansat en psykolog.
Til det siger Jette Krag, at
man under alle omstændighe-
der vil åbne centeret til som-
mer, og at man vil konstituere
en kvalificeret person til at
lede centeret på pædagogiske
præmisser.
- Vi vil hellere starte i det
små, og lade det vokse igen-
nem tiden. Hellere det end at
starte med et brag, som ikke
kan leve op til forventninger-
ne.
Aasianni meeqanik sullissivik
Katsorsaasoqassaaq pitsaaliuisoqarlunilu
AASIAAT(PM) - Aasianni
meeqaanik sullissivissap aal-
lartinneqamissaani eqqarsaa-
tersuutit nassuiaramigit oqaa-
sissaaleqinngilaq. Malunnar-
luarpoq suliaq soqutigillua-
raa, pilersaarutillu malillugit
aallartinnissaa ilungersuutigi-
niaraa.
Aasianni inunnik isuma-
ginninnermut pisortaq Jette
Krag AG-p aallartitaata allaf-
fianut omippaa, kommunip
meeqqat inuusuttullu suliniu-
tiginiagaannut isumassarsiap
tunngavia tusamiarlugu. Isu-
maginninnermut pisortap a-
juusaarutigaa meeqqanik sul-
lissiviup aallartinnissaanut
tarnip nakorsassarsiornermi
suli qinnuteqartoqarsiman-
ngimmat.
- Ajomartorsiutit qeqqi a-
nguniartussaavagut, malunni-
utit katorsartuaannaqinagit.
Inunnik isumaginnittoqarfim-
mi ukiut ingerlanerini taku-
sarpagut ilaqutariinni taak-
korpiani kinguaariit ikiorser-
neqamiarlutik saaffiginnittu-
artut. Angajoqqaat pingaartit-
aa meeraasa kingomuttarpaat,
meeraasalu inuttut taamak
inissisimaneq ingerlateqqit-
tarpaat kipisinnaanngitsutut.
Meeqqanik sullissivimmi su-
linissatsinni tamakku aallutis-
savagut, isumaginninnermut
pisortaq Jette Krag nassuiaa-
voq.
Bømehaveusimasoq
Pilersaarutigineqarpoq meeq-
qanik sullissivik majip naane-
rani imaluunniit junip aallar-
tinnerani ammameqassasoq.
Inunnik isumaginnittoqarfik
aalajangersimavoq bømeha-
veusimasoq atulerniarlugu.
Imaanngilaq meeqqanik sul-
lissivik salliutinniarlugu
meeqqerivimmik kommuni
matusisoq, meeqqammi bør-
nehavimeerusuttut tamarmik
suli inissaqarput.
- Psykolog-ip saniatigut pe-
rorsaasut marluk ikiortillu
marluk sullissivimmi sulis-
sapput, ikioqatigiillutik suli-
nissaq ilusilersussavaat, pisa-
riaqartitanut pitsaanerpaamik
tulluussarlugit, Jette Krag
nassuiaavoq.
- Ilisimavarput ajomartorsi-
utit annertuut akiomiassallu-
git. Peroriartornermi atugarli-
ornerit, kinguaassiutitigut
atomerlunneqamerit, anger-
larsimaffinnilu imigassamik
ajomartorsiuteqamerit kingu-
nipilugai, inuit kaanngartis-
sinnaanngisaat. Ajomartorsi-
utit sullissivimmi sulisut suli-
nermikkuinnaq suliarisin-
naanngilaat.
- Psykolog-ip pingaamertut
suliarissavaa inunnik ilinniar-
titsinissat, tamakku omigut-
tarlutik pitsaaliuillutillu suli-
nissaminnut piginnaasaqa-
lersillugit. Isumaginnittoqar-
fimmut attuumassuteqartut
inuit ikorfartuinermik suliallit
arlallit pigereerpagut. Sulia-
mut tunngasunik ilinniartin-
neqassapput suliassatik pit-
saanerusumik ingerlassin-
naallugit.
Suleqatigiinneq
Isumaavoq suliaqarfiit arlallit
ikioqatigiillutik meeqqanik
sullissisamerat sakkortusar-
neqassasoq, sullissivillu qiti-
usussaavoq.
- Kommunimi meeqqanik
inuusuttunillu sullissinermi
qitisussaavoq, inunnik isuma-
ginninnermi suliat tamaani
katersorlugit siammartinne-
qartassallutik, Jette Krag
oqarpoq.
Oqaluttuarpoq aallaqqaam-
mulli isumaasimasoq sullissi-
vik illoqarfimmi meeqqanut
tamanut ammassasoq. Omi-
guffissaqarlutik, pinnguarlu-
tik, imaluunniit atuarlutik al-
lanilluunniit suliaqarlutik eq-
qissisimaaginnarlutik. Taa-
maalillutik meeqqat ikorfar-
torneqamissamik ikiomeqar-
nissamillu pisariaqartitsisut
meeraqatiminnit immikkoor-
tinneqartutut misigissanngil-
lat. Pingaartuuvoq inuiaqati-
giit sinnerinut akuliutsinnis-
saat.
- Sulisut pingaartumik sule-
riaaseq sullissiviullu imarisai
ilusilerssussavaat. Tamannalu
aalajangemeqassaaq meeqqat
inuusuttullu neqeroorutinik
sunik pisariaqartitsinerat naa-
pertorlugu.
- Sullissivimmi aasamut
ammartussami ininik ataatsi-
moortarfeqassaaq, inillu kat-
sorsaasarfiit meeqqanik ataa-
siakkaanik katsorsaaffiusin-
naasut. Imaassinnaavoq kom-
muni aalajangertoq tarnip pis-
susai pillugit oqaloqatiginnit-
tartumik atorfinitsiniarluni,
katsorsaaniviit suliarisassal-
lugit.
- Meeqqat inuusuttut ataa-
siakkaat siunnersortamissaat
periarfissaqassaaq, piffissallu
ingerlanerani tassanngaannaq
ajutoomemi pilertortumik i-
kiuinissamut neqerooruteqar-
sinnaalluta, Jette Krag oqar-
poq.
Annikitsumik
aallartissaaq
Ajoraluartumik Aasiaat kom-
muniata psykologimik atorfi-
nitsitsinissaq qulakkeersinna-
anngilaa. Tamakkuninnga su-
liallit pilemgunneqartuupput,
Nunatsinnilu suli amerlaval-
laarnatik. AG-p Aasianni
inunnik isumaginninnermut
pisortaq aperaa, qanoq ilius-
sanersut psykologimik atorfi-
nitsitsinngikkunik.
Tamanna pillugu Jette Krag
oqarpoq, qanorluunniit piso-
qaraluarpat sullissivik aasa-
mut ammassasoq, inummillu
piginnaasalimmik pisortatut
atorfmitsitsigallassallutik, pe-
rorsaanermut tunngasut tun-
ngavigalugit.
- Annikitsumik aallartinnis-
saq omigineruarput, piffissal-
lu ingerlanerani annertusiar-
tuaartillugu. Tamanna omigi-
nameruvoq sukariivilluta aal-
lartinnissatsinnit, naatsorsuu-
tigut eqquutsinngitsoorlugit.
Kommunimi
pilersaarutit
sammineqassapput
QAQORTOQ(ark) - Kom-
munimi pilersaarutit inup-
passuit siunissaannut pi-
ngaaruteqalersinnaapput.
Qaqortumi naammasseq-
qammerpoq »Kommuni-
mut pilersaarummut siun-
nérsuut 1996 - 2006«.
Pilersaarutip akuerine-
qannginnerani kommunimi
najugalinnut tusamiaatigi-
neqaqqaassaaq oqallisigine-
qarlunilu. Tamatumunnga
ullut pingasut piffissaliun-
neqarsimapput. Marlun-
ngomermi 4. februar teknik,
inissiat avatangiisillu oqal-
lisigineqassapput. Pinga-
sunngomeq 5. februar kom-
munimi aningaasaqarneq
inuussutissarsiutinullu tun-
ngasut sammineqassapput,
kiisalu sisamanngomermi 6.
februar inunnik isumagin-
ninneq, suliffissaqartitsini-
ameq, atuarfeqarfik kulturi-
lu sammineqassapput.
Kommunimut pilersaa-
rummi siunissaq eqqarsaa-
tigineqartarpoq, soorlu siu-
nissami inissiat qanoq isik-
koqassanersut, atuarfik alli-
neqassanersoq, innuttat
qassit tikissanersut aallas-
sanersulluunniit, inuussu-
tissarsiorneq qanoq ineriar-
tortinneqassanersoq, allar-
passuillu.
Akunnittut
amerlisut
NUNA TAMAAT(ark) -
Nunatsinni akunnittarfmni
unnuisartut 1995-mut na-
leqqiullugu 1996-imi 7 pro-
centinik amerlisimapput,
Kisitseqqissaartarfik nalu-
naarpoq. Qeqertarsuup Tu-
nua siuariamersaavoq.
1996-imi unnuinerit 39.156-
iusimapput, ukiup siuliani
32.772-iusimallutik, siuaria-
at 19 procentiulluni. Kuja-
taani 9 procentimik qeqqa-
nilu 2 procentimik amerleri-
artoqarsimavoq.
Akunnittarfiit 23-t kisit-
siffigineqarsimapput, akun-
nittarflillu ilaasa piffissap
ilaani matoqqasamerat nal-
immassaatigigaanni paa-
sinarsivoq Nunatsinni ukiu-
mut init unnuiffigisinnaasat
368.000-iupput. Taakku-
nannga 1996-imi 143.743-t
attartortinneqarsimapput,
unnuiffiusinnaasut 39 pro-
centeralugit, 1995-imut na-
leqqiullugu procentimik
ataatsimik amerleriaat.
Flere sover ude
HELE LANDET(ark) - I
forhold til 1995 har der i
1996 været en stigning i
antallet af hotelovematnin-
ger i landet på syv procent,
fortæller Grønlands Stati-
stik. Størst fremgang har
Diskoområdet haft. I 1996
blev der registreret 39.156
overnatninger mod 32.772
året før, svarende til en
fremgang på 19 procent.
De tilsvarende fremgange
for region syd og region
midt var ni og to procent.
Der har indgået 23 hotel-
ler i statistikken. Korrigerer
man for de perioder, hvor
hotellerne har været lukket,
viser det sig, at der i Grøn-
land er en belægningskapa-
citet på 368.000 værelser pr.
år. Af disse blev 143.743
udlejet i 1996, svarende til
en gennemsnitlig belægning
på 39 procent, det er en pro-
cent bedre end i 1995.