Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 18.03.1997, Qupperneq 10

Atuagagdliutit - 18.03.1997, Qupperneq 10
10 Nr. 21 • 1997 f^£aaa'aa'</é/'eL £/£ ------^^---------- GRØNLANDSPOSTEN - Eqqartuussiveqamermik Ataatsimiititaliarsup Nuummi Katuami ataatsimeersuartitsinerani isummersuutit pingaaru- tilippassuit naammattuukkagut ataatsimiititaliarsuarmi suli- nitta ingerlaqqinnerani ilanngutissavagut, siulittaasoq høje- steretsdommer Per Walsøe neriorsuivoq. - På Den grønlandske Retsvæsenskommissions konference i kulturhuset i Nuuk mødte vi en en lang række vigtige syns- punkter, som kommissionen vil medtage i sit videre arbejde, lover formanden, højesteretsdommer Per Walsøe. Retsvæsenskommissionen fik grønt lys for sit videre arbejde Arbejdsgruppe skal undersøge retsvæsenets arbejdsforhold i bygderne NUUK(KK) - Den grønland- ske Retsvæsenskommission fik på sin midtvejskonference i sidste uge i kulturhuset Kat- uaq i Nuuk grønt lys for at fortsætte af det spor, som er blevet lagt i den første halvdel af kommissionens arbejdspe- riode efter Justitsministeriets og Grønlands Hjemmestyres kommissorium fra den 2. marts 1994. Efter en række oplæg tirs- dag den 11. og onsdag den 12. marts omkring de centrale problemstillinger i retsvæse- net viste den efterfølgende diskussion i den bredt sam- mensatte konference, at der er bred enighed om de tanker og forslag, som kommissionens forskellige udvalg hidtil har fostret. I konferencen deltog en- keltpersoner, organisationer, kommuner, politikkere og retsvæsenets instanser, og de fik i kulturhuset forelagt kom- missionens foreløbige forslag på en række vigtige områder. - Der fremkom på konfe- rencen en lang række vigtige synspunkter, som kommissio- nen vil medtage i sit videre arbejde, siger formanden for Den grønlandske Retsvæs- enskommission, højesterets- dommer Per Walsøe. Opbakning I konferencen deltog også jus- titsminister Frank Jensen, Socialdemokratiet, store dele af landsstyret og en række landstingsmedlemmer. Fra politisk hold er der og- så stor tilfredshed med den retning, som kommissionen har afstukket, selv om der både fra dansk og grønlandsk politisk side bliver understre- get, at kommissionen uden de helt store midtvejsytringer skal have arbejdsro til at gen- nemføre sit arbejde, så den endelige betænkning kan af- leveres til justitsministeren med udgangen af 1998. Men både justitsminister Frank Jensen og medlemmer af landsstyret siger til AG, at der er og vil være en vilje til at bruge kommissionens ar- bejde til konkret lovinitiativer til en reform af det grønland- ske retsvæsen, som er et pro- dukt af tiden lige efter 2. Ver- denskrigs afslutning. Der er også politisk vilje til at finde de penge, som er nødvendigt for at forbedre en række kon- krete opgaver, for eksempel kriminalforsorgen. (Læs også interviewet med Frank Jensen på de næste sider, red.). Formanden for Den grøn- landske Retsvæsenskommis- sion Per Walsøe siger efter konferencen til AG, at han især er tilfreds med konferen- cens opbakning til to helt essentielle dele af kommissi- onens hidtige arbejde:Et for- slag om at bibeholde, men uddannelsesmæssigt opruste lægmandsprincippet, og et forslag om at fastholde reso- cialiseringen af lovovertræ- derne. Samtidig skal det sik- res, at svære juridiske sager kan afgøres af jurister, og at der i kriminalsager skal læg- ges mere vægt på, hvor grov forbrydelsen var. - Vi skulle have bearbejdet en del nye tanker, hvis konfe- rencen havde sadlet om og bedt os om at ride i en helt anden retning, erkender Per Walsøe. Debatten i gang Til gengæld viser den brede opbakningen til de foreløbige resultater, at kommissionen med en snes medlemmer fra Danmark og Grønland fore- løbigt har gjort sit arbejde grundigt; ikke mindst ved at lytte til de mange aktører i det grønlandske retsvæsen. Det næste møde i Den grønlandske Retsvæsenskom- mission finder sted til septem- ber i llulissat, og i mellemti- den fortsætte de forskellige grupper deres arbejde. - Humøret og moralen i kommissionen er høj, siger Per Walsøe. Vi har nogle gode diskussionen, hvor vi taler frit af karsken bælg i ste- det for at sige, hvad vi tror, de andre ønsker at høre. Netop fordi kommissionens med- lemmer har så vidt forskellig en baggrund kan vi supplere hinanden så bredt. Per Walsøe insisterede på kommissionens møde for et år siden i Nordsjælland på, at der blev skabt en bred debat i Grønland omkring kommissi- onens arbejde, så den undgår presse et nyt, men ikke funk- tionsdygtigt retsvæsen ned over det grønlandske sam- fund. - Jeg synes klart, at der i det forløbne år er kommet en bred debat i gang, siger Per Walsøe. Vi har udgivet to debataviser, og en tredie de- batavis, blandt andet med synspunkter fra denne konfe- rence, bliver husstandsomdelt til efteråret. Samtidig har de medlemmer af kommissio- nen, som bor i Grønland, til- kendegivet, at de ofte støder på folk, som har lyst til at kommentere Retsvæsens- kommissionens arbejde. Der- for tror jeg, at befolkningen vil være parat til at tage imod de ændringer, som kommissi- onen vil foreslå i sin betænk- ning. - Konferencen i Nuuk var altså et led i den arbejdsform, som kommissionen har valgt at føre, siger Per Walsøe. Vi har lagt særlig vægt på at have en løbende dialog med befolkningen og politikerne, for det giver et bredere grund- lag for kommissionens over- vejelser og giver os mulighed for at at gennemføre forbed- ringer, allerede mens kom- missionen arbejder. t Qujassut Asangaakkatta uip, ataatap, aataap Frans Len- nert-ip tupannartumik toqukkut peerunnerani sinerissaminngaanniik tutsiuttorpassuarnut uummammik pisumik qujangaarpugut. Asan- nittumik inuulluaqqusivugut. Nulia, qitornai ernutaalu Styrket retsvæsen -også i bygderne Retsvæsenskommissionen og ICC i dialog NUUK(KK) - Mens ar- bejdet skrider frem i Den grønlandske Retsvæsens- kommission, bliver nye problemstillinger samti- dig blotlagt. På konferencen i Nuuk i sidste uge blev kommissi- onen atter gjort opmærk- som på de vanskelig for- hold, der er til stede for retsvæsenet i bygderne. Det gælder blandt andet kommunefogedernes ar- bejdsforhold, muligheden for hjælp og støtte til ofre samt i det hele tage at kun- ne kommunikere til og fra bygderne. Bygderne optræder me- get sjældent i avisens spalter i de alvorlige sager omkring for eksempel hashsmugling og drab, men det betyder ikke, at kommunefogedeme ikke har store opgaver at løse. Kommunefoged Hans Lars Kuitse fra Ammassa- lik-distriktet nævnte på konferencen, at et hær- værk på en jolle, som medfører et alvorligt af- bræk i ejerens mulighed for at komme på jagt og fiskeri og dermed være i stand til at brødføre sin familie, er en meget alvor- lig sag i en østgrønlandsk bygd, selv om hærværket ikke vil fylde meget i poli- tiets rapport eller kredsret- tens arbejde. - Men vilkårene i de små bygder er altså helt anderledes end i det større byer, understregede Hans Lars Kuitse. Den grønlandske Rets- væsenskommission har derfor nedsat en særlig ar- bejdsgruppe, som skal tage sig af alle retsvæse- nets forhold i bygderne. Gruppen, der har fået kri- minalforsorgsleder Eli- sæus Kreutzmann som formand, holder sit første møde i en nærmere be- stemt bygd i løbet af maj. Konfliktløsning Lørdag den 15. marts hav- de medlemmer af Den grønlandske Retsvæsens- kommission og Inuit Cir- cumpolar Conference et uformelt møde, hvor den traditionelle sædvaneret i Inuit-samfundene blev drøftet. Som eksempler på så- danne sædvaner i et tradi- tionelt fisker- og fanger- samfund, som også stadig findes i Grønland, nævner formanden for retsvæs- enskommissionen Per Walsøe adgangen til fiskevandene og fordelin- gen af fangsten. Disse sædvaner kan give anledning til tvister familier imellem, og det er i dag nogle gange en op- gave for kredsretten at løse sådanne konflikter. Emnet er imidlertid så interessant, at retsvæsens- kommissionen gerne vil undersøge den form for konfliktløsning, som bli- ver anvendt i det traditio- nelle Inuit-samfunds sæd- vaneret, for at se, hvordan denne model til en kon- fliktløsning passer med kredsrettens indsats. Immikkut ileqqut, soorlu imartani aalisarfiit aalajangersimasut ilaqutariit akunnerminni akerleriiffigilersinnaavaat. Sædvaner, for eksempel omkring bestemte fiskevande, kan give anledning til tvister familier imellem. ASS./FOTO:AG-P TOQQORSIVIA/AGS ARKIV

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.