Atuagagdliutit - 08.04.1997, Blaðsíða 5

Nr. 26 • 1997
5
GRØNLANDSPOSTEN
Kommunet nunaqaifinnut
suli aalaj angiisuupput
Pilersaarutip qularnaassavaa kommunet oqartussaanermik nunaqarfinni
aqutsisunut agguaassinissaat
(LRH) - Nunaqarfinni aqutsi-
sut ataasinngomermi 14. april
qinigaagunik nalussavaat qa-
norpiaq oqartussaatiginerlu-
tik. Nalussavaat suut ingerla-
tissanerlugit imaluunniit i-
ngerlatsinerminni aningaasa-
nik qanoq amerlatigisunik a-
tugassaqassanerlutik. Tassa-
mi kommunalbestyrelsit nam-
mineerluinnarlutik agguaas-
sisussaapput nunaqarfinni a-
qutsisut oqartussaanerannik.
Aqutsinermut inatsimmi
allanngortinneqarsimanngit-
sumi allassimavoq, nunaqar-
finni aqutsisut suliaqarfinni
arlalinni sunniuteqarnissa-
jninnut periarfissaqartut, ani-
ngaasanillu kommunalbesty-
relsit amerlassulersimasaan-
nik atuisinnaatitaasut - kom-
munalbestyrelsimut ilaasortat
isumaqarsimappata tamanna
akuerisinnaallugu.
Inatsisartut ukiakkut ataat-
simiinnerminni kommunalbe-
styrelsimut qinersisarnermi
inatsisip allanngortinnissaa
aalajangiuppaat, taamaalilluni
kommunet ataasiakkaat ataat-
simut qinersivinngortillugit,
nunaqarfimmiut illoqarfim-
miullu naligiillutik kommu-
nalbestyrelsimut ilaasortan-
ngorniussinnaatilerlugit. Taa-
manikkut siunnersuutigine-
qarpoq nunaqarfinni aqutsisut
nunaqarfimminni pissutsinut
nammineerlutik oqartussaa-
nissaat qulamaameqassasoq.
Taamaalilluni kommunal-
bestyrelsinut qinersisamerup
allanngortinnissaani pisaria-
qalerpoq, kommunet aqunne-
qamerannut inatsimmi angu-
niagassaasoq, tassalu nu-na-
qarfinni aqutsisut namminneq
nunaqarfimminni pingaaruti-
linnut annertunerusimik oqar-
tussaalemissaat, pimoorullu-
gu anguniagaqarluni suliniu-
teqamikkut piviusunngortin-
neqassasoq.
Pilersaarut
Naalakkersuisut pilersaarum-
mik aallartitseqqammersi-
mapput, tassanilu kommunet
arfineq-pingasut peqataatin-
neqarput. Pilersaarut aallar-
tinneqarsimavoq nunaqarfiit
ullumikkornit annerusumik
oqartussaalernissaat piviun-
ngortikkumallugu.
Tamatumani eqqarsaatigi-
neqarpoq nunaqarfinni aqutsi-
sut akisussaanermik oqartus-
saanermillu annerusumik tu-
nineqamissaat, taamaalillutik
imminnut attuumassuteqartuni
sunniuteqarneruleqqullugit.
Kommunet tamarmik neqe-
roorfigineqarput pilersaarum-
mut peqataanissamik, kisianni-
li kommunet taamaallaat arfi-
neq-pingasut akissuteqarsi-
mapput taakkulu pilersaarum-
mut maannakkut peqataatin-
neqarput, tassaasut Nanortalik,
Narsaq, Paamiut, Maniitsoq,
Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigi-
annguit aamma Upemavik.
Pilersaarummi anguniame-
qarpoq nunaqarfinni aqutsisut
kisiisa pinnagit aammali
kommunalbestyrelsinut ilaa-
sortat ilinniartikkumallugit
ilisimasassanillu tuniumallu-
git, taamaalillutik ataatsi-
moorlutik nunaqarfiit oqar-
tussaanerannik agguaasisin-
naaleqqullugit.
- Nunaqarfiup kissaatigip-
pagu isumaginninnermut tun-
ngasunut oqartussaalernissaq,
taava naammanngilaq ani-
ngaasanik atugassaannik lun-
niussineq, oqaluttuutinngik-
kaanni isumaginninnerup qa-
noq akisussaaffigineqarnis-
saa, tassami aningaasat aggu-
aatiinnartarnerat naamman-
ngimmat, Ellen Egede Han-
sen namminersornerullutik
oqartussani sulisoq oqarpoq.
Suliassaat
Nunaqarfinni politikerit sunik
suliassaqarnerminnik ilinni-
artinneqarlutillu pikkorissar-
tinneqassapput. Ilaatigut ilin-
niartinneqassapput inunnik i-
sumaginninneq aamma ima-
qarmat tnuunermi atugarisa-
nik pitsaasunik taamaku pi-
naveersaartitsinermik. Aam-
ma ilinniassavaat malerua-
gassat malillugit aningaasa-
nik tunniussuineq.
- Tamakku tamarmik pis-
sapput qulamaarumallugu nu-
naqarfimmiut aamma illersor-
neqarsinnaasumik kiffartuun-
neqarnissaat, Ellen Egede
Hansen oqarpoq.
Qinigaaffik manna KANU-
KOKA-mit isigineqarpoq nu-
naqarfinni aqutsisut suliassa-
minnik piareersarfissaattut.
Qinigaaffiup matuma ingerla-
nerani nunaqarfiit oqartussaa-
nermik agguaavigineqassan-
ngippata, taava qanoq piso-
qamissaa eqqarsaatigineqaq-
qissaaq.
Kommunet tamarmik piler-
saarummut peqataajuman-
nginnerat tunngaveqartaria-
qanngilaq kommunalbestyrel-
sit pilersaarummut akerliune-
rannik. Kommunemmi arlallit
akisussaanermik nunaqarfin-
nut agguaassilereersimapput,
maluginiameqartariaqarporlu
inatsisissatut siunnersuutigi-
neqarsimmanngimmat oqar-
tussaaneq nunaqarfinnut
nuussomeqassasoq - oqartus-
saanermik tigusisinnaapput
tamanna kommunalbestyrel-
sip aalajangiussimappagu.
Kommunerne bestemmer
fortsat over bygderne
Pilotprojekter skal sikre, at kommunerne uddelegerer kompetence til
bygdebestyrelserne
(LRH) - Når medlemmerne
mandag den 14. april bliver
valgt ind i bygdebestyrelserne
ved de reelt ikke, hvor stor
kompetence, de har. De ved
ikke, hvilke områder de skal
forvalte eller mange penge de
får til administration. Det er
nemlig suverænt de respekti-
ve kommunalbestyrelser, der
udlægger kompetencen til
bygdebestyrelserne.
I styrelsesloven, som ikke
bliver ændret, hedder det, at
bygdebestyrelserne har mu-
lighed for at få indflydelse på
en række områder, og at de
kan disponere over et beløb,
som afsættes af kommunalbe-
styrelsen - hvis altså medlem-
merne i kommunalbestyrel-
sen finder det på sin plads.
I forbindelse med efterårs-
samlingen, hvor landstinget
besluttede at ændre den kom-
munale valglov, så de enkelte
kommuner er blevet slået
sammen til en fælles valg-
kreds, så byfolk og bygdefolk
på lige fod skal kæmpe om
pladserne i kommunalbesty-
relsen, blev der slået til lyd
for, at bygdebestyrelserne bli-
ver sikret kompetence over
egne forhold.
Forudsætningen for
ændringen af den kommunale
valglov blev derfor, at intenti-
onerne i den kommunale sty-
relseslov om større kompe-
tence til bygdebestyrelserne
på de forhold, som har betyd-
ning for den enkelte bygd,
gennem målrettet indsats bli-
ver realiseret.
Pilotprojekt
Landsstyret har netop iværk-
sat et pilotprojekt, hvor otte
kommuner deltager. Pilotpro-
jektet er sat igang med netop
henblik på at få realiseret at
bygderne får mere kompeten-
ce, end de har i dag.
Meningen er, at de enkelte
bygdebestyrelser får tildelt
størst mulig kompetence og
ansvar, så de får indflydelse
på egne forhold. Alle kom-
muner har fået tilbudt mulig-
hed for at deltage i pilotpro-
jektet, men kun otte kommu-
ner svarede positivt og alle
indgår nu i projektet, og det
drejer sig om Nanortalik,
Narsaq, Paamiut, Maniitsoq,
Kangaatsiaq, Aasiaat, Qasigi-
annguit og Upemavik.
pilotprojektet går ud på at
give uddannelse og viden
ikke blot til bygdebestyrelsen
men også til kommunalbesty-
relsen, så de i fællesskab kan
udlægge kompetence til byg-
den.
- Hvis en bygd ønsker kom-
petence over sociale forhold,
så er det ikke nok blot at give
dem en pose penge, hvis ikke
også de får at vide, hvad det
indebærer at have ansvaret for
det sociale område, som er
andet end blot at uddele pen-
ge, forklarer Ellen Egede
Hansen fra hjemmestyret.
Bygdepolitikeres
opgaver
Bygdepolitikeme får uddan-
nelse eller kurser i, hvad der
er deres opgaver. De lærer
blandt andet, at det sociale
område også indebærer livs-
kvalitet og dermed forbyggel-
se. De lærer også at uddele
penge efter reglerne.
- Alt dette sker for at sikre,
at også bygdebefolkningen
får en forsvarlig sagsbehand-
ling, siger Ellen Egede Han-
sen.
KANUKOKA ser på denne
kommunale valgperiode, som
en indkøringsperiode for byg-
debestyrelserne. Hvis ikke
der reelt bliver uddelegeret
kompetence til bygderne i
denne periode, vil det blive
taget op til overvejelse, hvad
der så skal gøres.
At det ikke er alle kommu-
ner, der ønsker at deltage i
pilotprojektet har ikke nød-
vendigvis grund i, at kommu-
nalbestyrelserne er imod pro-
jektet. Flere kommuner har
nemlig allerede uddelegeret
ansvar til bygderne, men det
er værd at bemærke, at der
ikke er lovforslag fremme
om, at kompetencen skal ud
til bygderne - de kan få den,
hvis kommunalbestyrelsen
beslutter det.
Nunaqaifinni aqutsisunut qinigaasut iluamik
ilisimassanngilaat sunik suliassaqassanerlutik. Oqartussaa-
nermi suli kommunalbestyrelsinit tigummineqarmat.
De medlemmer, der bliver valgt ind i bygdebestyrelserne
ved ikke reelt, hvad de kommer til at arbejde med.
Kompetencen ligger fortsat i kommunalbestyrelsen.
Nordisk Råd-ip
nersomaasiuttagaa
(JB) - Kikkulluunniit Nor-
disk Råd-ip pinngortitaq
avatangiisillu pillugit ner-
sornaasiinissaam.it, Nor-
disk Råd-ip ukioq manna
novemberip qulinganit
13-ianut Helsingfors-imi
ataatsimeersuarnissaani
tunniunneqartussamut in-
nersuussisinnaapput. Tas-
saasinnaapput suliffeqar-
fiit namminersortut pisor-
tanilluunniit pigineqartut,
immikkut pinngortitamik
avatangiisinillu illersuini-
arlutik suliniuteqarsima-
sut.
Naluneqanngitsutut
Inuit Circumpolar Confe-
rence 1996-imi nersomaa-
semeqarpoq, nunat inuii-
sa, pingaartumik Inuit
inuuniarnerminni atu-
gaannut periaasiannullu
imannaanngilluinnartu-
mik suliniuteqarsimam-
mat, ilaatigut avatangiisit
nungusaataanngitsumik
atorluarneqarnissaannik
siunertaqartumik.
1995-imi biolog Torleif
Ingelog, Sverige-mi Art-
Databanken-imi pisortaq
nersornaaserneqarpoq.
Innersuussinissamut
maleruagassat sapernan-
ngilsuararsuupput. Inner-
suussut pappiaqqanit A-4-
nit marlunnit annertune-
russanngilaq, majillu 30-
iat nallertinnagu nassiun-
neqassalluni. 1997-imi
sammineqartussaq tassaa-
voq: Periaatsinik tunisas-
sianilluunniit ineriartor-
titsineq, avatangiisinut an-
nertuumik pitsannguutaa-
sussamik.
Nersomaasiinissamut a-
taatsimiititaliap adressia
kalaallit aallartitaasa naa-
lakkersuinikkut allattoqar-
fianut saaffiginninnikkut
pissarsiarineqarsinnaavoq,
taanna Nuummi Inatsisar-
tut Allattoqarfianniippoq.
Nordisk Råds
natur- og miljøpris
(JB) - Alle kan indstille
kandidater til Nordisk
Råds natur- og miljøpris,
der uddeles i forbindelse
med Nordisk Råds Sessi-
on i Helsingfors 10.-13.
november i år. Det kan
være private eller offentli-
ge virksomheder, som har
taget et særlig vigtigt initi-
ativ indenfor natur- og
miljøbeskyttelse.
Som bekendt var det
Inuit Circumpolar Confe-
rence, der vandt prisen i
1996 for organisationens
enestående indsats for de
oprindelige folks, specielt
inuitternes, levevilkår og
levemåde, der blandt
andet har til formål at
opretholde en bæredygtig
miljømæssig udvikling.
1 1995 gik prisen til bio-
logen Torleif Ingelog, der
er chef for ArtDatabanken
i Sverige.
Reglerne for indstilling
af kandidater er enkle.
Indstillingen må ikke fyl-
de mere end to A-4 ark, og
den skal indsendes inden
30. maj. Temaet for 1997
er: Proces- eller produkt-
udvikling, som medfører
en væsentlig forbedring af
miljøet.
Adressen på priskomi-
teen kan fås ved henven-
delse til grønlandsdelega-
tionens parlamentariker-
sekretariat, der er placeret
i Landstingets Bureau i
Nuuk.