Atuagagdliutit - 08.04.1997, Blaðsíða 11
Nr. 26 • 1997
11
ÆcLCt&'Ci&e/é/cL £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Blodigt tøj til undersøgelse i
Danmark
Pinerluuteqarsimanertik pillugu inissiisarfimmiituut
sinnerlugit oqaaseqartartoq Uussaqqak Oodaaq oqarpoq
pigaartut inunnik isumaginninermik ilisimasaqaraluarpata
inissiisarfimmiittunut assut iluaqutaassagaluartoq.
Talsmanden for de indsatte i anstalten for domfældte i Nuuk,
Uussaqqak Oodaaq siger det ville være en stor fordel, hvis
vagterne havde en socialpædagogisk ballast.
Lang vej til resocialiseringen
Anstaltspersonlet bør have mere menneskekendskab
NUUK(PM) - Det ville være
godt, hvis personalet på
anstalterne havde en form for
socialpædagogisk uddannel-
se, så de blev bedre i stand til
at forstå de menneskelige pro-
blemer, vi indsatte i anstalter-
ne har, siger Uussaqqak
Oodaaq, der er talsmand for
de domfældte i anstalten i
Nuuk.
- Vi er flere, der har begået
alvorlig kriminalitet, og som
ind imellem kunne have god
brug for en snak med et for-
stående menneske. Det måtte
meget gerne være en psyko-
log, men det er ikke altafgø-
rende. Bare et forstående
menneske, ville lytte til vores
problemer, ville det virke af-
lastende på os.
- Der er mulighed for at tale
med de ansatte i kriminalfor-
sorgen én gang hver 14. dag,
og der kommer en præst på
besøg i anstalten én gang om
måneden. Præsten giver sig
tid til at lytte og til at bede
med os indsatte. Man kan
mærke, at folk føler sig lette-
re til mode, efter præstens
besøg.
Tonen på anstalten
- Der er til tider en barsk tone
mellem vagterne og de ind-
satte i anstalten, fortæller
Uussaqqak Oodaaq.
- Det er som om vagterne er
ude på at fremprovokere en
reaktion hos os, som kan give
dem anledning til at sætte os i
isolation. Der falder bemærk-
ninger om vores kriminalitet,
som er beregnet på at gøre os
hidsige og reagere voldsomt.
Når man så lader sig provoke-
re bliver man sat i isolation i
en tid. Vi har klaget over dis-
se provokationer tidligere til
anstaltslederen, og det har
hjulpet i nogen tid, men ikke
varigt. Derfor kunne det være
en lettelse, hvis de ansatte
havde noget mere menneske-
kundskab end de har i dag.
Uussaqqak Oodaaq blev
indsat i anstalten for dom-
fældte i Nuuk i 1990 og har
ikke foreløbig udsigt til at bli-
ve prøveløsladt. Socialfor-
valtningen i hans hjemkom-
mune har ved en skrivelse er-
klæret, at de ikke ønsker ham
tilbage i kommunen. Det har-
monerer ikke meget med kri-
minallovens intentioner om at
resocialisere de kriminelle.
Der ligger megen menne-
skelighed og en masse smukke
tanker bag ønsket om at gøre
de mennesker, der overtræder
kriminalloven, til gode sam-
fundsborgere. Det gælder for
hvilken som helst lovovertræ-
der, at foranstaltsningssyste-
met skal arbejde på at hjælpe
den kriminelle til en normal
tilværelse efter, at vedkom-
mende har afsonet sin dom.
Resocialisering
Resocialiseringstanken gæl-
der ikke mindst for de menne-
sker der har begået grov kri-
minalitet. Den grønlandske
kriminallov straffer ikke. De
frihedsberøvende foranstalt-
ninger anvendes tvært imod
til at øge motivationen til et
normalt liv mest muligt.
Uussaqqak Oodaaq har fået
at vide, at man er nødt til at
anbringe ham i en ungdoms-
pension i en anden by, hvis
man ikke kan finde en bolig
til ham i forbindelse med en
prøveløsladelse.
- Jeg vil naturligvis hellere
blive her i byen, hvor jeg har
brugt meget tid på at lære folk
at kende. Hvis jeg skal flyttes
til en anden by, skal jeg til at
begynde helt forfra.
Rengøring på anstalten
-1 den første tid på anstalten
bliver man isoleret i kortere
eller længere tid. I denne tid
taler man kun med de ansatte
i anstalten og i kriminalfor-
sorgen. Man gennemgår de
forskellige retningslinier, der
er for de indsatte og man får
udleveret et hæfte om, hvilke
regler der er på anstalten, for-
tæller Uussaqqak Oodaaq.
- Mange tror, at der bliver
gjort en masse for de indsatte
i anstalterne. Det er bare ikke
tilfældet. Man søger selv ar-
bejde, og hvis man ikke skaf-
fer sig et, er der ikke noget at
give sig til ud over rengø-
ringsarbejdet på anstalten.
Derefter er det kortspil med
de andre resten af dagen.
- Anstalten har ikke penge
til at beskæftige de indsatte på
det lille værksted der findes.
Hvis man er interesseret i for
eksempel kunsthåndværk,
skal man selv skaffe materia-
le og værktøj.
Betaler selv
- Det er også en skrøne at de
indsatte lever i overflod. De
af os, der har arbejde, betaler
for vores husleje ligesom alle
andre samfundsborgere. Vi
betaler for maden og skal selv
sørge for vores lommepenge.
Hjemkommuneme betaler for
de indsatte der ikke har en
indtjening, forklarer Uussaq-
qak Oodaaq.
- Efter min mening, vil man
kunne i højere grad gøre folk
parate til at vende tilbage til
samfundet ved at give dem
ansvaret for deres egen mad-
lavning og for at vaske deres
tøj. I dag spiser man det, der
bliver leveret fra et centralt
køkken, og afleverer vasktø-
jet til vaskeriet, det er ikke at
træne folk til at klare sig selv.
Uussaqqak Oodaaq fortæl-
ler, at man er meget genert i
starten, når man søger job i
byen.
- Man føler det som om,
alle andre mennesker ved, at
man har begået kriminalitet.
Man er meget genert, for man
skal jo oplyse, at man bor i
anstalten, når man søger job.
Arbejdsgiverne er ellers vir-
kelig åbne, og villige til at gi-
ve én beskæftigelse. Det er
bare blevet sværere at skaffe
sig job, når der er så stor
arbejdsløshed i samfundet.
De uddannede har således
større chance for at få arbejde.
Mere åbenhed
Til nationaldagen for to år
siden, fik Uussaqqak Oodaaq
den ide at holde kaffemik for
alle interesserede i byen. Han
fik bagt et stak kager med
hjælp fra de andre indsatte og
var helt overvældet over den
interesse, der var for at besø-
ge anstalten. Kaffemikken
blev holdt udenfor anstalten i
virkelig flot vejr.
- På en måde ville det være
godt, med noget mere kontakt
til det omgivende samfund.
Vi er for eksempel ikke en
gruppe, man besøger med
foredrag om forebyggelse. Og
der skal ikke bare oplyses om
forebyggelse, men også al-
mindelig orientering omkring
samfundsanliggender som
kunne være med til at give os
indsatte noget mere indsigt og
forståelse, som kan være os til
hjælp i fremtiden, siger Uus-
saqqak Oodaaq.
QAANAAQ(PM) - Den
21-årige mand ffa Qaa-
naaq, der er sigtet for dra-
bet på Enok Hendriksen
den 15. februar er stadig
tilbageholdt af politiet.
Enok Hendriksen blev
fundet livløs klokken seks
om morgenen på et værel-
se i en beboelsesbarak, der
er indrettet som en slags
ungbo med 12 værelser.
Den 21- årige blev an-
holdt samme dag, mis-
tænkt for at have begået
drabet. Han blev fremstil-
let i kredsretten og fik i
første omgang anholdel-
sen opretholdt i tre gange
24 timer. Tre dage efter
blev han ved en kendelse i
kredsretten tilbageholdt i
fire uger. og har efterføl-
gende fået forlænget tilba-
geholdelsen.
Stationslederen i Qaa-
naap Kommunea Leif
Laursen siger til AG, at
politiet venter på resulta-
ter på nogen prøver, der er
sendt til Danmark. Det er
blandt andet blodigt tøj
som den 21-årige havde
på, da han blev anholdt,
der er sendt til nærmere
analyse.
Da dødsårsagen ikke
umiddelbart kunne fastlås,
blev en retsmediciner til-
kaldt fra Danmark. Ob-
duktionen viste at den 22-
årige Enok Hendriksen er
død af de læsioner, han
blev tildelt i ansigtet og på
brystkassen.
Grønlands nye
politimester
Grønlands nye politime-
ster hedder Jørgen Meyer.
Han er 44 år og har et ind-
gående kendskab til Grøn-
land, fra sit job som vice-
politimester fra august
1992 til april sidste år.
Han afløser Ole Gaard på
jobbet med virkning fra 1.
maj. Stillingen som politi-
mester besættes for fem år
ad gangen. Jørgen Meyer
blev jurist fra Københavns
Universitet i 1985.
Politimester Ole Gaard.
Tamanut
For alle
Drabssigtet i
Qaanaaq er stadig
tilbageholdt