Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 08.04.1997, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 08.04.1997, Blaðsíða 8
8 Nr. 26 • 1997 f%£aap'ag'(/é/'a É/C GRØNLANDSPOSTEN Skemami uani Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfimmit suliarineqarsimasumi takuneqarsinnaavoq Danmark-imi Kalaallit Nunaannilu aningaasat nalikilliartomerisa ineriartorsimanerat. Ullumikkut Kalaallit Nunaanni aningaasat nalikilliartomerat Danmark- imut naleqqiullugu annikinnerujussuuvoq, tamannalu Kalaallit Nunaannut iluaqutaalluarpoq. Dette skema, udarbejdet af Grønlands Statistik, viser, hvordan inflationen har udviklet sig i henholdsvis Danmark og Grønland. 1 dag har Grønland en væsentlig lavere inflation end Danmark, og det er alt andet lige godt for Grønland. Inflationen helt i bund - Derfor gælder det om at holde igen på lønningerne, siger landsstyreformand Lars Emil Johansen Aningaasat nalikillilluinnarput - Taamaattumik akissarsiat qaffappallaartariaqanngillat, naalakkersuisut siulittaasuat Lars Emil Johansen oqarpoq NUUK(KK) - Fællesnævne- ren for den økonomiske poli- tik i Grønland i 1990’eme er fastholdelsen af et lavt om- kostningsniveau, som også er i stand til at holde inflationen i skak. Det siger landsstyrefor- mand Lars Emil Johansen som en kommentar til den netop indgåede overenskomst mellem lønmodtagerorgani- sationen SIK og Grønlands Hjemmestyre: - Og en lav inflation kan kun fastholdes gennem lave lønforhøjelser, som det også afspejler sig i den nye overenskomst med SIK. - Denne lavinflatoriske po- litik er til fulde lykkedes i de første syv år af dette årti, og ikke mange lande kan bryste sig af så lav en inflation som den grønlandske, siger Lars Emil Johansen. Grønlands Statistik har net- op udsendt en ny opgørelse over forbrugerindekset og reguleringspristallet, som til fulde bekræfter landsstyrefor- mandens optimisme. Meget svag stigning Forbrugerprisindekset er for januar 1997 beregnet til 101,2 med juli 1995 som udgangs- punktet 100. I forhold til januar 1996 er forbrugerprisindekset på et år steget med 0,5 procentpoint. I forhold til juli 1996 er der i løbet af det sidste halvt år kun sket en stigning på 0,1 procentpoint. Formålet med forbruger- prisindekset er at få belyst udviklingen i de faktiske pri- ser, som forbrugeren må beta- le for varer og tjenesteydelser, der indgår i det private for- brug. Grønlands Statistik med- regner i forbrugerprisindekset såvel afgifter på varer og tje- nesteydelser som tilskud og subsidier til nedsættelse af forbrugerpriserne. Forbrugerprisindekset in- deholder derved to vidt for- skellige elementer, nemlig rene markedsmæssige pri- sændringer og de politisk valgte justeringer. Gyngerne og karrusellerne Til belysning af prisudviklin- gen i Grønland undersøger Grønlands Statistik priserne hos 125 udvalgte virksomhe- der, der spænder over daglig- varerforretninger, tøjforret- ninger og forskellige service- virksomheder til de grønland- ske kommuner; tilsammen dækker disse 125 deltagere hele landet. Disse priser belyser prisud- viklingen i omkring 400 varer og tjenesteydelser, som er repræsentative for forbruget i en almindelig husstand. Der er fra juli 1996 til janu- ar 1997 sket en prisstigning på drikkevarer på 1,3 procent, brændsel, elektricitet, gas og varme på 0,2 procent, medi- cin og famaceutiske artikler på 4,6 procent, transport 1,9 procent og gruppen af andre varer og tjenesteydelser på 1,2 procent. Der er til gengæld i det se- neste halve år sket et prisfald på fødevarer på 0,1 procent, beklædning på 0,9 procent, boligudstyr og husholdning- stjenester på 0,5 procent, tele- fon og porto på 10,8 procent, jagt-, fiskeri- og sportsudstyr på 1,4 procent og underhold- ning og fritidsudstyr på 0,2 procent. De rene tal Reguleringspristallet er for ja- nuar 1997 beregnet til 102,2 med udgangspunktet 100 i juli 1995. Fra januar 1996 har der været tale om en stigning på 1,5 procentpoint i løbet af et år. Fra juli 1996 har der på et halvt år været en stigning på 0,6 procentpoint. Formålet med regulerings- pristallet er at få belyst ændringerne i priserne for et udvalg af varer og tjenestey- delser, der indgår i det private forbrug, således at det er mu- ligt at kompensere for disse ændringer ved reguleringen af løn og sociale ydelser. Det er de samme oplysnin- ger, som er indsamlet til for- brugerprisindekset, der også anvendes til reguleringstallet. I modsætning til forbrugerin- dekset er reguleringspristallet imidlertid renset for forskelli- ge afgifter, indirekte skatter og eventuelle subsidier. Mindre inflation Grønlands Statistik har gra- fisk vist udviklingen i inflati- onen i Danmark og Grønland fra 1983 til i dag. Kurven står på denne side. I perioden fra 1983 til 1992 havde Grønland en større inflation end Danmark, men fra 1992 vendte bøtten. I dag har Grønland en væsentlig mindre inflation end Dan- mark. En galopperende inflation i Grønland vil være skadelig på mange fronter. Blandt andet vil en langt større inflation i Grønland end i Danmark langsomt, men skiker udhule bloktilskuddet på 2,5 milliar- der kroner, lige som værdien af vor reje- og fiskeeksport, som bliver betalt i udenlandsk valuta, bliver mindre værd i Grønland. Overgangen til det grøn- landske lavinflationssamfund hænger både sammen med inden- og udenlandske for- hold. Blandt de udenlandske fak- torer kan nævnes oliepriser- nes stabilitet. Blandt de indenlandske forhold kan nævnes, at Landstinget og landsstyret har holdt huslejer- ne i ro og har kommercialise- ret de store offentlige virk- somheder. Det har blandt andet bety- det store takstnedsættelser hos Tele Greenland A/S og mindre takstnedsættelser hos Royal Arctic Line A/S i for- bindelse med rederiets contai- nerisering. Forbrugerprisindekset viser for eksempel, at den samme telefonregning, som i juli 1995 kostede 100,00 kroner, kun koster 79,70 kroner i dag. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfiup nioqqutissat kiffartuussineril- lu akii ukiumut marloriarluni misissuiffigisarpai, pisisartu- nut akit naleqqersuutit naat- sorsorumallugit. Aalisakkat, paamat naatsiiallu nioqqu- tissat pingasuupput ukiut marluk matuma siomanut naleqqiullugu akikinnerulersimasut. Grønlands Statistik undersøger priserne på varer og tjenesteydelser to gange om året for at udregne for- brugerindekset i Grønland. Fisk, frugt og kartofler er tre af de varegrupper, som i dag koster mindre end for et par år siden. NUUK (KK) - Kalaallit Nu- naanni 1990-ikkut ingerlane- ranni aningaasarsiomermut politikeqamermi ersiutaavoq aningaasartuutit annertual- laannginnissaat, taamaalior- nikkullu aningaasat nalikilli- artomerat annikitsuinnaatin- neqarsinnaalluni. Taama oqarpoq naalakker- suisut siulittaasuat Lars Emil Johansen sulinermik inuussu- tissarsiutillit kattuffiata Nam- minersomerullutillu Oqartus- sat isumaqatigiissutaat oqaa- seqarfigigamiuk: - Aningaa- sallu nalikilliartomerat anni- kitsuinnaatinneqarsinnaavoq akissaatit qaffappallaanngin- neratigut, tamannalu aamma erserpoq SIK-mik nutaamik isumaqatigiissuteqamermi. - 1990-ikkut ingerlaneranni ukiut siulliit arfineq-marluk ingerlaneranni aningaasat na- likilliartunnginnissaat angu- niarlugu taamatut politikeqar- neq iluatsilluarsimavoq, nu- nallu ikittuinnaat Kalaallit Nunaattut taamatut tulluusi- maaruteqarsinnaapput, Lars Emil Johansen oqarpoq. Kalaallit Nunaanni Naat- sorsueqqissaartarfiup saq- qummiuteqqammerpai pisi- sartunut akit naleqqussaataat aamma kisitsisit akinut ilu- arsiissutit, taakkulu eqqortu- mik ersersippaat naalakkersu- isut siulittaasuata isumalluar- nera. Annikitsuinnarmik Januar 1997-imi pisisartunut akit naleqqersuutaat naatsor- someqarpoq 101,2-mut, aal- laavigalugu juli 1995-imi ki- sitsit 100. Januar 1996-imut naleqqi- ullugu pisisartunut akit na- leqqersuutaat ukiumi ataatsi- mi qaffarsiarsimavoq 0,5 pro- centpointimik. Juli 1996-imut naleqqiullu- gu ukiup affaani kingulermi qaffariaataasimavoq 0,1 pro- centpointi. Pisisartunut akit naleqqer- suutaanni anguniameqarpoq paasiumallugu akit qanorpiaq qaffariartomersut, pisisartup nioqqutissanik kiffartuussi- nemillu ulluinnami atugassa- minik pisinermini akiliutigi- sariaqagai. Kalaallit Nunaanni Naat- sorsueqqissaartarfiup pisisar- tunut akit naleqqersuutaannik naatsorsuinermini ilanngut- tarpai nioqqutissat akitsuutaat kiffartuussinerillu, tapiissutit aamma akit appartinnissaan- nut tapiissutit. Taamaalilluni pisisartunut akit naleqqersuutaat assigiin- ngilluinnartunik marlunnik imaqarput, tassalu niuerfinni akit allanngoriartomeri aam- ma politikeqamerup tungaati- gut akinik iluarsiissutit. Iluanaarutit annaasallu Kalaallit Nunaanni akit qaffa- riartornerat paasiumallugu Kalaallit Nunaanni Naatsor- sueqqissaartarfip misissuiffi- gai suliffeqarfinni toqqame- qarsimasuni 125-ni akit, tas- saasuni niuertarfinni ulluin- narni atugassanik tuniniaa- sartuni, atisaamiarfinni aam- ma Kalaallit Nunaanni kom- munenut kiffartuussisuni as- sigiinngitsuni; taaneqartut 125-usut tamakkerlutik Ka- laallit Nunaanni tamarmi si- ammarsimapput. Akigitinneqartut taakku er- sersippaat akit kiffartuussine- rillu 400-t missaat, inoqutigiit nalinginnaasut atortugaat. Juli 1996-imiit januar 1997-imut imigassat akii 1,3 procentimik qaffariarsimap- put, ikummatissat, innaalla- gissap sarfaa, gasi kiassamer- lu 0,2 procentimik, nakorsaa- tit assigisaallu 4,6 procenti- mik, assartuineq 1,9 procenti- mik kiisalu nioqqutissat allat kiffartuussinerillu 1,2 procen- timik. Akerlianik ukiup affaanni kingullemi nerisassat 0,1 pro- centimik akikilleriarsimap- put, atisat 0,9 procentimik, ineqamermi illumilu atortut 0,5 procentimik, telefonemeq allakkanillu nassiussineq 10,8 procentimik, piniamermi, aa- lisamermi timersomermilu a- tortut 1,4 procentimik aamma aliikkusersuinermi sunngif- fimmilu atortut 0,2 procenti- mik. Kisitsisit Januar 1997-imut kisitsisit akinut iluarsiissutit naatsor- sorneqarput 102,2-mut, juli 1995-imi kisitsit 100 aallaa- vigalugu. Januar 1996-imiit ukiup a- taatsip ingerlanerani 1,5 pro- centpiontimik qaffariaateqar- simapput. Juli 1996-imiit ukiup affaa- ta ingerlanerani qaffariaataa- simavoq 0,6 procentpointi. Kisitsisit akinut iluarsiissu- taanni anguniameqarpoq ni- oqqutissat kiffartuussinerillu immikkut toqqameqarsimasut ulluinnami atorneqartartut akiisa allanngoriartornerat paasiumallugu, taamaalilluni taartissaqartikkumallugit taa- matut allannguutit, akissaati- nut isumaginninnermilu ikiu- utinut naleqqussarlugit. Tassani paasissutissat assi- gaat pisisartunut akit na-leq- qussaataanni katersomeqarsi- masut, aammattaaq atorne- qarsimasut kisisitsisini akinut iluarsiissutini. Pisisartunut akit naleqqussaataannut aker- liusumik kisitsisit akinut ilu- arsiissutit ilaqanngillat akiit- sutinik assigiinngitsunik, toq- qaannanngikkaluamik akile- raarutinik aamma tapiissutaa- sinnaasunik. Annikinnerusoq Kalaallit Nunaanni Naatsor- sueqqissaartarfik naqitamik takussutissiorsimavoq Dan- mark-imi Kalaallit Nunaanni- lu aningaasat nalikilliartome- rata ineriartomeranik, 1983- imiit ullumikkumut. Takussu- tissaq quppernermi uani taku- neqarsinnaavoq. 1983-imiit 1992-ip tungaa- nut Kalaallit Nunaanni ani- ngaasat nalikilliartomerat Danmark-imit annertunerusi- mavoq, 1992-illi kingorna pissutsit killormut saassimap- put. Ullumikkut Kalaallit Nu- naanni aningaasat nalikilliar- tomerat Danmark-imit anni- kinnerujussuuvoq. Kalaallit Nunaanni ani- ngaasat sakkortuumik nalikil- liartornerat assigiinngitsor- passuartigut akomutaasinnaa- voq. Kalaallit Nunaanni ani- ngaasat nalikilliartupiloome- rat ilaatigut kinguneqassaaq Danmark-imit ataatsimut ta- piissutit 2,5 milliarder koruu- ninik amerlassusillit kigaartu- mik qularutissaanngitsumilli nalikilliartomissaat, aammalu raajat aalisakkallu allat nuna- nut allanut tuniniameqartartut nunat allat aningaasaannik akilemeqartartut akii Kalaallit Nunaanni nalikinnerulemis- saat. Kalaallit Nunaanni ani- ngaasat annikitsumik nalikil- liartomerat attuumassuteqar- poq nunap iluani nunanilu allani pissutsinut. Nunani allani pissutsit taa- neqarsinnaasut ilagaat uuliap nikeranngitsumik akeqamera. Kalaallit Nunaanni pissutsit taaneqarsinnaasut ilagaat Ina- tsisartut Naalakkersuisullu ineqamermi akiliutit qaffan- naveersaartissimammatigik, pisortallu suliffeqarfissui ilu- anaamiarfittut ingerlatilersi- mallugit. Ilaatigut tamanna kingu- neqarsimavoq Tele Green- land A/S-ip akigititaasa an- nertuumik appartinneqarsi- manerinik, aamma Royal Arctic Line A/S-ip akigititaa- sa annikitsumik appartinne- qarsimanerinik, containerer- sorluni assartuisalemikkut. Pisisartunut akit naleqqer- | suutaata ilaatigut takutippaa « telefonernermut akiliut juli <. 1995-imi 100 koruuninik ake- 5 qartoq ullumikkut taamaallaat 3 79,70 koruuninik akeqalersi- < masoq.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.