Atuagagdliutit - 08.04.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 26 • 1997
f%£aap'ag'(/é/'a É/C
GRØNLANDSPOSTEN
Skemami uani Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfimmit suliarineqarsimasumi
takuneqarsinnaavoq Danmark-imi Kalaallit Nunaannilu aningaasat nalikilliartomerisa
ineriartorsimanerat. Ullumikkut Kalaallit Nunaanni aningaasat nalikilliartomerat Danmark-
imut naleqqiullugu annikinnerujussuuvoq, tamannalu Kalaallit Nunaannut iluaqutaalluarpoq.
Dette skema, udarbejdet af Grønlands Statistik, viser, hvordan inflationen har udviklet sig i
henholdsvis Danmark og Grønland. 1 dag har Grønland en væsentlig lavere inflation end
Danmark, og det er alt andet lige godt for Grønland.
Inflationen helt i bund
- Derfor gælder det om at holde igen på lønningerne,
siger landsstyreformand Lars Emil Johansen
Aningaasat nalikillilluinnarput
- Taamaattumik akissarsiat qaffappallaartariaqanngillat,
naalakkersuisut siulittaasuat Lars Emil Johansen oqarpoq
NUUK(KK) - Fællesnævne-
ren for den økonomiske poli-
tik i Grønland i 1990’eme er
fastholdelsen af et lavt om-
kostningsniveau, som også er
i stand til at holde inflationen
i skak.
Det siger landsstyrefor-
mand Lars Emil Johansen
som en kommentar til den
netop indgåede overenskomst
mellem lønmodtagerorgani-
sationen SIK og Grønlands
Hjemmestyre: - Og en lav
inflation kan kun fastholdes
gennem lave lønforhøjelser,
som det også afspejler sig i
den nye overenskomst med
SIK.
- Denne lavinflatoriske po-
litik er til fulde lykkedes i de
første syv år af dette årti, og
ikke mange lande kan bryste
sig af så lav en inflation som
den grønlandske, siger Lars
Emil Johansen.
Grønlands Statistik har net-
op udsendt en ny opgørelse
over forbrugerindekset og
reguleringspristallet, som til
fulde bekræfter landsstyrefor-
mandens optimisme.
Meget svag stigning
Forbrugerprisindekset er for
januar 1997 beregnet til 101,2
med juli 1995 som udgangs-
punktet 100.
I forhold til januar 1996 er
forbrugerprisindekset på et år
steget med 0,5 procentpoint.
I forhold til juli 1996 er der
i løbet af det sidste halvt år
kun sket en stigning på 0,1
procentpoint.
Formålet med forbruger-
prisindekset er at få belyst
udviklingen i de faktiske pri-
ser, som forbrugeren må beta-
le for varer og tjenesteydelser,
der indgår i det private for-
brug.
Grønlands Statistik med-
regner i forbrugerprisindekset
såvel afgifter på varer og tje-
nesteydelser som tilskud og
subsidier til nedsættelse af
forbrugerpriserne.
Forbrugerprisindekset in-
deholder derved to vidt for-
skellige elementer, nemlig
rene markedsmæssige pri-
sændringer og de politisk
valgte justeringer.
Gyngerne og
karrusellerne
Til belysning af prisudviklin-
gen i Grønland undersøger
Grønlands Statistik priserne
hos 125 udvalgte virksomhe-
der, der spænder over daglig-
varerforretninger, tøjforret-
ninger og forskellige service-
virksomheder til de grønland-
ske kommuner; tilsammen
dækker disse 125 deltagere
hele landet.
Disse priser belyser prisud-
viklingen i omkring 400 varer
og tjenesteydelser, som er
repræsentative for forbruget i
en almindelig husstand.
Der er fra juli 1996 til janu-
ar 1997 sket en prisstigning
på drikkevarer på 1,3 procent,
brændsel, elektricitet, gas og
varme på 0,2 procent, medi-
cin og famaceutiske artikler
på 4,6 procent, transport 1,9
procent og gruppen af andre
varer og tjenesteydelser på
1,2 procent.
Der er til gengæld i det se-
neste halve år sket et prisfald
på fødevarer på 0,1 procent,
beklædning på 0,9 procent,
boligudstyr og husholdning-
stjenester på 0,5 procent, tele-
fon og porto på 10,8 procent,
jagt-, fiskeri- og sportsudstyr
på 1,4 procent og underhold-
ning og fritidsudstyr på 0,2
procent.
De rene tal
Reguleringspristallet er for ja-
nuar 1997 beregnet til 102,2
med udgangspunktet 100 i
juli 1995.
Fra januar 1996 har der
været tale om en stigning på
1,5 procentpoint i løbet af et år.
Fra juli 1996 har der på et
halvt år været en stigning på
0,6 procentpoint.
Formålet med regulerings-
pristallet er at få belyst
ændringerne i priserne for et
udvalg af varer og tjenestey-
delser, der indgår i det private
forbrug, således at det er mu-
ligt at kompensere for disse
ændringer ved reguleringen
af løn og sociale ydelser.
Det er de samme oplysnin-
ger, som er indsamlet til for-
brugerprisindekset, der også
anvendes til reguleringstallet.
I modsætning til forbrugerin-
dekset er reguleringspristallet
imidlertid renset for forskelli-
ge afgifter, indirekte skatter
og eventuelle subsidier.
Mindre inflation
Grønlands Statistik har gra-
fisk vist udviklingen i inflati-
onen i Danmark og Grønland
fra 1983 til i dag. Kurven står
på denne side.
I perioden fra 1983 til 1992
havde Grønland en større
inflation end Danmark, men
fra 1992 vendte bøtten. I dag
har Grønland en væsentlig
mindre inflation end Dan-
mark.
En galopperende inflation i
Grønland vil være skadelig på
mange fronter. Blandt andet
vil en langt større inflation i
Grønland end i Danmark
langsomt, men skiker udhule
bloktilskuddet på 2,5 milliar-
der kroner, lige som værdien
af vor reje- og fiskeeksport,
som bliver betalt i udenlandsk
valuta, bliver mindre værd i
Grønland.
Overgangen til det grøn-
landske lavinflationssamfund
hænger både sammen med
inden- og udenlandske for-
hold.
Blandt de udenlandske fak-
torer kan nævnes oliepriser-
nes stabilitet. Blandt de
indenlandske forhold kan
nævnes, at Landstinget og
landsstyret har holdt huslejer-
ne i ro og har kommercialise-
ret de store offentlige virk-
somheder.
Det har blandt andet bety-
det store takstnedsættelser
hos Tele Greenland A/S og
mindre takstnedsættelser hos
Royal Arctic Line A/S i for-
bindelse med rederiets contai-
nerisering.
Forbrugerprisindekset viser
for eksempel, at den samme
telefonregning, som i juli
1995 kostede 100,00 kroner,
kun koster 79,70 kroner i dag.
Kalaallit Nunaanni
Naatsorsueqqissaartarfiup
nioqqutissat kiffartuussineril-
lu akii ukiumut marloriarluni
misissuiffigisarpai, pisisartu-
nut akit naleqqersuutit naat-
sorsorumallugit. Aalisakkat,
paamat naatsiiallu nioqqu-
tissat pingasuupput ukiut
marluk matuma siomanut
naleqqiullugu
akikinnerulersimasut.
Grønlands Statistik
undersøger priserne på varer
og tjenesteydelser to gange
om året for at udregne for-
brugerindekset i Grønland.
Fisk, frugt og kartofler er tre
af de varegrupper, som i dag
koster mindre end for et par
år siden.
NUUK (KK) - Kalaallit Nu-
naanni 1990-ikkut ingerlane-
ranni aningaasarsiomermut
politikeqamermi ersiutaavoq
aningaasartuutit annertual-
laannginnissaat, taamaalior-
nikkullu aningaasat nalikilli-
artomerat annikitsuinnaatin-
neqarsinnaalluni.
Taama oqarpoq naalakker-
suisut siulittaasuat Lars Emil
Johansen sulinermik inuussu-
tissarsiutillit kattuffiata Nam-
minersomerullutillu Oqartus-
sat isumaqatigiissutaat oqaa-
seqarfigigamiuk: - Aningaa-
sallu nalikilliartomerat anni-
kitsuinnaatinneqarsinnaavoq
akissaatit qaffappallaanngin-
neratigut, tamannalu aamma
erserpoq SIK-mik nutaamik
isumaqatigiissuteqamermi.
- 1990-ikkut ingerlaneranni
ukiut siulliit arfineq-marluk
ingerlaneranni aningaasat na-
likilliartunnginnissaat angu-
niarlugu taamatut politikeqar-
neq iluatsilluarsimavoq, nu-
nallu ikittuinnaat Kalaallit
Nunaattut taamatut tulluusi-
maaruteqarsinnaapput, Lars
Emil Johansen oqarpoq.
Kalaallit Nunaanni Naat-
sorsueqqissaartarfiup saq-
qummiuteqqammerpai pisi-
sartunut akit naleqqussaataat
aamma kisitsisit akinut ilu-
arsiissutit, taakkulu eqqortu-
mik ersersippaat naalakkersu-
isut siulittaasuata isumalluar-
nera.
Annikitsuinnarmik
Januar 1997-imi pisisartunut
akit naleqqersuutaat naatsor-
someqarpoq 101,2-mut, aal-
laavigalugu juli 1995-imi ki-
sitsit 100.
Januar 1996-imut naleqqi-
ullugu pisisartunut akit na-
leqqersuutaat ukiumi ataatsi-
mi qaffarsiarsimavoq 0,5 pro-
centpointimik.
Juli 1996-imut naleqqiullu-
gu ukiup affaani kingulermi
qaffariaataasimavoq 0,1 pro-
centpointi.
Pisisartunut akit naleqqer-
suutaanni anguniameqarpoq
paasiumallugu akit qanorpiaq
qaffariartomersut, pisisartup
nioqqutissanik kiffartuussi-
nemillu ulluinnami atugassa-
minik pisinermini akiliutigi-
sariaqagai.
Kalaallit Nunaanni Naat-
sorsueqqissaartarfiup pisisar-
tunut akit naleqqersuutaannik
naatsorsuinermini ilanngut-
tarpai nioqqutissat akitsuutaat
kiffartuussinerillu, tapiissutit
aamma akit appartinnissaan-
nut tapiissutit.
Taamaalilluni pisisartunut
akit naleqqersuutaat assigiin-
ngilluinnartunik marlunnik
imaqarput, tassalu niuerfinni
akit allanngoriartomeri aam-
ma politikeqamerup tungaati-
gut akinik iluarsiissutit.
Iluanaarutit annaasallu
Kalaallit Nunaanni akit qaffa-
riartornerat paasiumallugu
Kalaallit Nunaanni Naatsor-
sueqqissaartarfip misissuiffi-
gai suliffeqarfinni toqqame-
qarsimasuni 125-ni akit, tas-
saasuni niuertarfinni ulluin-
narni atugassanik tuniniaa-
sartuni, atisaamiarfinni aam-
ma Kalaallit Nunaanni kom-
munenut kiffartuussisuni as-
sigiinngitsuni; taaneqartut
125-usut tamakkerlutik Ka-
laallit Nunaanni tamarmi si-
ammarsimapput.
Akigitinneqartut taakku er-
sersippaat akit kiffartuussine-
rillu 400-t missaat, inoqutigiit
nalinginnaasut atortugaat.
Juli 1996-imiit januar
1997-imut imigassat akii 1,3
procentimik qaffariarsimap-
put, ikummatissat, innaalla-
gissap sarfaa, gasi kiassamer-
lu 0,2 procentimik, nakorsaa-
tit assigisaallu 4,6 procenti-
mik, assartuineq 1,9 procenti-
mik kiisalu nioqqutissat allat
kiffartuussinerillu 1,2 procen-
timik.
Akerlianik ukiup affaanni
kingullemi nerisassat 0,1 pro-
centimik akikilleriarsimap-
put, atisat 0,9 procentimik,
ineqamermi illumilu atortut
0,5 procentimik, telefonemeq
allakkanillu nassiussineq 10,8
procentimik, piniamermi, aa-
lisamermi timersomermilu a-
tortut 1,4 procentimik aamma
aliikkusersuinermi sunngif-
fimmilu atortut 0,2 procenti-
mik.
Kisitsisit
Januar 1997-imut kisitsisit
akinut iluarsiissutit naatsor-
sorneqarput 102,2-mut, juli
1995-imi kisitsit 100 aallaa-
vigalugu.
Januar 1996-imiit ukiup a-
taatsip ingerlanerani 1,5 pro-
centpiontimik qaffariaateqar-
simapput.
Juli 1996-imiit ukiup affaa-
ta ingerlanerani qaffariaataa-
simavoq 0,6 procentpointi.
Kisitsisit akinut iluarsiissu-
taanni anguniameqarpoq ni-
oqqutissat kiffartuussinerillu
immikkut toqqameqarsimasut
ulluinnami atorneqartartut
akiisa allanngoriartornerat
paasiumallugu, taamaalilluni
taartissaqartikkumallugit taa-
matut allannguutit, akissaati-
nut isumaginninnermilu ikiu-
utinut naleqqussarlugit.
Tassani paasissutissat assi-
gaat pisisartunut akit na-leq-
qussaataanni katersomeqarsi-
masut, aammattaaq atorne-
qarsimasut kisisitsisini akinut
iluarsiissutini. Pisisartunut
akit naleqqussaataannut aker-
liusumik kisitsisit akinut ilu-
arsiissutit ilaqanngillat akiit-
sutinik assigiinngitsunik, toq-
qaannanngikkaluamik akile-
raarutinik aamma tapiissutaa-
sinnaasunik.
Annikinnerusoq
Kalaallit Nunaanni Naatsor-
sueqqissaartarfik naqitamik
takussutissiorsimavoq Dan-
mark-imi Kalaallit Nunaanni-
lu aningaasat nalikilliartome-
rata ineriartomeranik, 1983-
imiit ullumikkumut. Takussu-
tissaq quppernermi uani taku-
neqarsinnaavoq.
1983-imiit 1992-ip tungaa-
nut Kalaallit Nunaanni ani-
ngaasat nalikilliartomerat
Danmark-imit annertunerusi-
mavoq, 1992-illi kingorna
pissutsit killormut saassimap-
put. Ullumikkut Kalaallit Nu-
naanni aningaasat nalikilliar-
tomerat Danmark-imit anni-
kinnerujussuuvoq.
Kalaallit Nunaanni ani-
ngaasat sakkortuumik nalikil-
liartornerat assigiinngitsor-
passuartigut akomutaasinnaa-
voq. Kalaallit Nunaanni ani-
ngaasat nalikilliartupiloome-
rat ilaatigut kinguneqassaaq
Danmark-imit ataatsimut ta-
piissutit 2,5 milliarder koruu-
ninik amerlassusillit kigaartu-
mik qularutissaanngitsumilli
nalikilliartomissaat, aammalu
raajat aalisakkallu allat nuna-
nut allanut tuniniameqartartut
nunat allat aningaasaannik
akilemeqartartut akii Kalaallit
Nunaanni nalikinnerulemis-
saat.
Kalaallit Nunaanni ani-
ngaasat annikitsumik nalikil-
liartomerat attuumassuteqar-
poq nunap iluani nunanilu
allani pissutsinut.
Nunani allani pissutsit taa-
neqarsinnaasut ilagaat uuliap
nikeranngitsumik akeqamera.
Kalaallit Nunaanni pissutsit
taaneqarsinnaasut ilagaat Ina-
tsisartut Naalakkersuisullu
ineqamermi akiliutit qaffan-
naveersaartissimammatigik,
pisortallu suliffeqarfissui ilu-
anaamiarfittut ingerlatilersi-
mallugit.
Ilaatigut tamanna kingu-
neqarsimavoq Tele Green-
land A/S-ip akigititaasa an-
nertuumik appartinneqarsi-
manerinik, aamma Royal
Arctic Line A/S-ip akigititaa-
sa annikitsumik appartinne-
qarsimanerinik, containerer-
sorluni assartuisalemikkut.
Pisisartunut akit naleqqer-
| suutaata ilaatigut takutippaa
« telefonernermut akiliut juli
<. 1995-imi 100 koruuninik ake-
5 qartoq ullumikkut taamaallaat
3 79,70 koruuninik akeqalersi-
< masoq.