Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 08.04.1997, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 08.04.1997, Blaðsíða 2
2 Nr. 26 ■ 1997 INUIAQATIGIITTUT AVIISI 1861-imi tunngavilerneqartoq Partiilersuulluni politikkimut aningaasaqarnikkullu immikkut arlaannaanulluunniit atanngitsoq GRØNLANDS NATIONALE AVIS Grundlagt 1861 Naqiterisltslsoq ____ Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende Institution Atuagagdliutit/ Gronlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk TIL: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47 e-mail: atuag@greennet.gl Siulersufsut Bestyrelse Arxalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Ib Kristiansen Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Allalfissorneq Administration Jan H. Nielsen (forretningsfører) Inge Nielsen UtertoK Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl.9-12 og 13-16 J Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef) Aaqqissuisoqarfik Redaktion Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Moller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversaetter) Aage Lennert (nuts /oversætter) llanngutassiortut Jjorresgondentei^^^ Nanortalik: Oaqortoq: Narsaq: Paamiut: Maniitsoq: Kangaatsiaq: Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund Klaus Jakobsen Paulus Simonsen Johan Egede Karl M. Josefsen Søren Møller Lone Madsen Annoncet Annoncer mmml Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (00299) 2 10 83 Fax: (00299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 87 30 18 00 Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01 Ulloq tunnlussiffissaq klngulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10 Pisartagaqarneq Abonnement i Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement ml Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7 Suliarinnittut Produktion David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged Naqiterneqarfia Tryk Nunatta naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri Nissik Reklame Aluagassiiyik/Eakimo^Pres^ Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47 J GRØNLANDSPOSTEN ISUMATUSAARNEQ QINERUK TASSA ullumi ulloq qinersivik, nunalu tamak- kerlugu kommunalbestyrelsimut ilaasortassanik qinersissaagut. Ullup ingerlanerani katersortar- fimmut imaluunniit qinersivissatut aaqqissuun- neqarsimasumut omigutissaagut qinersiartorluta. Siuleriaassaagut taasivissatitsinnillu tunineqarut- ta ineeqqamut isissaagut inuk imaluunniit partii ukiuni tulliuttuni sisamani kommunep aqunne- qamerani akisussaaqataasussaq qinissallugu. Ta- manna iliuusiuvoq pingaaruteqartussaq, peqqis- saartumillu isumagineqartussaq. Kisiannili qanoq amerlatigissappat ineeqqamut isinnginnerminni aalajangiisuusumik isummersi- masussat. Isummernissarmi ajomaatsuinnaasi- manngilaq. Suummi assigiinngissutaappat? Qini- gassanngortittut partiillu suna assigiinngissuti- gaat? Suna najoqqutarissavarput? Suna upperis- savarput? Tatigisinnaavarput qinigassanngortittut inuiaqatigiinnik eqqortunik takorluugaat piviu- sunngortinneqarsinnaanersut? Imaluunniit qa- noq? Qanorlu ililluta paasisinnaavarput kina pit- saanerpaanik angusaqarsinnaanersoq? Amerlanerit qularutissaanngitsumik qinissa- vaat inuk tatigisartik. Tamatumani pineqarpalla- anngilaq qinigassanngortittup anguniagaqamera - imaluunniit partiip anguniagaqamera. Pineqar- mat qinersisartoq isumaqamersoq qinigassan- ngortittoq nalinginnaasumik isumatusaamersoq imaluunniit upperineqarsinnaanersoq. ILUMUT periarfissaqarsimavoq qinigassanngor- tittut sunik anguniagaqamersut paasissallugu. Qi- nersisartut ataatsimiitinneqartarsimapput, qiner- sinissamut aallakaatitsisoqartarluni aviisitigullu qineqqusaartoqartarsimalluni. Kisiannili politike- rit partiillu annertuumik assigiinngissuteqartarsi- manngillat. Oqaluttuarisarsimavaat inuiaqatigiit eqqortut qanoq ingerlanneqassanersut, saqqum- miunnaguli tamatuma qanoq ililluni anguneqar- nissaa. Tamarmik - ataasiakkaat eqqaassanngikkaanni tamangajammik - siuariaatissanik arlalissuamik eqqaasaqartarsimapput, soorlu inissiat amerlane- msut, suliffiit amerlanerasut aamma innuttaasut tamarmik pitsaanerusunik atugaqalemissaat. Nu- na tamakkerlugu politikeqamermut siaruaassi- mapput, naak tamanna sunniuteqarfiginngikkalu- arlugu - inatsisartunut aamma ilaasortaareersi- manngikkunik. Ataasiakkaat pissusiviusunik eqqaasaqartarsi- mapput, soorlu IA sinnerlugu Narsami qinigas- sanngortittoq oqartoq, kikkut tamarmik nerior- suuteqarsinnaasut, kisiannili kialuunniit nerior- suutini imaaliallaanaq piviusunngortissinnaan- ngikkai. Ukiut tamaasa iluarsiipalaartamemut taarsiullugu siunissaq ungasinnemsoq eqqarsaa- tigalugu sulisoqartariaqarpoq, ilaatigullu eqqaal- lugu inuussutissarsiomermik ingerlatsisut atuga- risaat pitsanngorsartariaqartut, pilersaarutinut ingerlanneqarsinnaanngitsunut tapiissuteqartar- nermut taarsiullugu. Kisiannili Narsami najugaqanngikkuta qanoq ililluta taanna qinersinnaavarput? AJORNAKUSOOQ. Minnerunngitsumik qiner- sisartunut qallunaanut, amerlanemut najugaqar- finni pissutsinik inunnillu ilisimaqarpallaanngit- sunut aammalu qineqqusaamemik soqutiginnip- pallaarsimanngitsunut. Qinersisartunik qallunaa- nik ataatsimiititsisamerit taamaatiinnameqartar- simapput omiguttut ikippallaamertamerat pissu- tigalugu, KNR-TV-milu qallunaatut aallakaatitsi- samerit pisamertut immikkoortortitsinermit eq- qomeqarsimapput, tamatumani ersiutigalugu aal- lakaatitat kalaallisuumit sivikinnemsamerat. Qallunaatut aallakaatitat sivikinnerunissaannik isummemeq pissuteqarpoq sianiilliortumik isum- memermik, pissutaatinniarlugu qallunaat Kalaal- lit Nunaanni qinersisartut ikinnemnerat. Imma- qaluunniit ersersinniarlugu qallunaanik qinersi- sartunik nikaginninneq. Ilisimasaat annikinneru- gunik sunniutaat aamma annikinnerussaaq. Ima- luunniit qanoq? Partiit qinigassanngortittullu pillugit kalaallisut oqaasilittulli qallunaat qinersisartut paasissutissin- neqamissamik pisariaqartitsipput, aallakaatitallu naannerit ersiutaapput isumaalliomermut aammalu mitallemermut mamaatsumut, ajuusaamartumik KNR-mi atugaasutut ilisimaneqartumut. Kisiannili qallunaat qinersisartut aamma pi- suussuteqanngitsuunngillat. Pingaartumik Nuum- mi kommunalbestyrelsimut qinersinissaq akuer- saameqarsinnaanngitsumik soqutigisimanngilaat. Soorunami tamatumunnga pissutaasinnaavoq soqutiginarsinnaasunik saqqummiussisoqartann- ginnera, qineqqusaamerup aallartinneraniilli so- qutiginanngilluinnartumik qineqqusaartoqartame- ra pissutigalugu. TASSAALLUNI partiimut ilumoomiartoq aam- ma ajomakusoortorujussuuvoq. Siullermik paitiit kommunalbestyrelsimut qineqqusaameranni ne- riorsuutit annikitsuinnarmik assigiinngissuteqar- put, partiillu kommunalbestyrelsimi qanoq ittu- mik politikeqamissaat takujuminaappoq. Tama- tumunngalu atatillugu partiit qinigassanngortitaat isumatuunik isumatusaannginnerusunillu akoqar- put. Ilaqarput isumatuunik sianiilluinnartunillu. Isumatuumillu qinersissagaanni imaalluarsinnaa- voq taasineq qinigassanngortittumit sianiilluin- nartumit pineqartoq. Ineeqqamut taasivissamut iseraanni eqqarsaatit ajomakusoortut eqqarsaatigineqarsinnaapput, taamalu qinersivimmi siuleriiaarpassumik piler- sitsisinnaallutik. Qinersisartuuneq ajomaatsuinnaanngilaq. QINERSISARTOQ allatut sapilerluni tunniutiin- narluni qinersiartunngitsooruni, taava kommune- mi pissutsinut pitsanngorsaaqataanissaminik an- naasaqassaaq, tullianillu qinersisoqalerpat pitsaa- nerusumik qinersinissaq asuliinnartissallugu. Qanorluunniit annikitsigisumik sunniuteqassa- galuaraanni pisariaqarpoq nammineq inuttut ilu- ngersunartumik aalajangiinissamut omiguttari- aqameq. Qinersinermi nammineerluni nalilertariaqar- poq qinigassanngortittoq kina niaqorinnerpaaner- soq. Tamannami pingaamteqarluinnarmat. Inuk isumatooq ileqqorissoq qineruk, qinigassanngor- tittoq uummatilik niaqorissorlu. Qinertariaqan- ngilaq qinigassanngortittoq killitsiasoq asuleer- toq imaluunniit allanik soqutigisaqanngilluin- nartoq. Qinigassanngortittoq qineruk kommune- qarfinni innuttaasunut sullissilluarsinnaasoq kommunemut tamarmut iluaqutissamik. Taman- na partiimi politikeqamermut tunngassuteqanngi- laq, inuilli atugarisaannut tunngassuteqarluni. VÆLG FORNUFTEN DET ER valgdag i dag, og vi skal stemme kom- munalbestyrelser ind overalt i landet. På et eller andet tidspunkt i løbet af dagen tager vi hen til forsamlingshuset, eller hvor valgstedet nu engang er etableret. Vi stiller op i køen og får udleveret stemmesedlen og går ind i det lille mm for at udpege den person eller det parti, vi godt vil give et medansvar for den kommunale ledelse de næste fire år. Det er en alvorlig handling, og den skal udføres med omhu. Men gad vist, hvor mange, der når frem til bok- sen med en afklaret holdning og en endelig stil- lingtagen. Det har nemlig ikke været let. For hvad er forskellen egentlig? Hvad skiller den ene kan- didat fra den anden eller det ene parti fra det andet? Hvad skal vi gå efter? Hvad skal vi tro på? Kan vi have tillid til, at kandidaternes visioner om idealsamfundet bliver ført ud i livet? Eller hvad? Og hvordan finder vi ud af, hvem der er bedst til at opnå resultater? For mange ender det uundgåeligt med, at de stemmer på en person, de har tillid til. Det hand- ler ikke så meget om hans eller hendes program - eller partiets program. Det handler om, om væl- geren synes kandidaten er fornuftig og troværdig i almindelighed. GODT NOK har der været mulighed for at finde ud af, hvad kandidaterne står for. Der har været vælgermøder, valgudsendelser og aviskampag- ner. Men politikere og partier har ikke skilt sig ud for alvor. De har holdt sig til at fortælle, hvordan de mener, idealsamfundet skal se ud uden at af- sløre, hvordan det skal lykkes. De har alle - eller næsten alle, for der er enkel- te undtagelser - opremset en lang række helt nød- vendige fremskridt som flere boliger, flere ar- bejdspladser, bedre forhold for alle samfunds- grupper. Og de har bredt sig til landspolitiske løf- ter, som de ikke har indflydelse på - med mindre de da samtidig sidder i landstinget. Enkelte har været mere realistiske, som for eksempel den IA-politiker i Narsaq, der sagde, at enhver kan give løfter, men der er ingen der kan indfri dem uden videre. Der skal arbejdes lang- sigtet i stedet for at lappes fra år til år, og han var blandt andet inde på, at det var vilkårene for erhvervslivet der skulle forbedres i stedet for at give tilskud til håbløse erhvervsprojekter. Men hvordan stemmer vi på ham, når vi ikke bor i Narsaq. SVÆRT er det. Ikke mindst for dansksprogede vælgere, hvoraf mange ikke har særlig grundigt lokal- og personkendskab og i øvrigt ikke har interesseret sig ret meget for valgkampen. Dansk- sprogede vælgermøder er blevet aflyst på grund af manglende tilslutning, og de dansksprogede valgprogrammer i KNR TV har været ramt af den sædvanlige forskelsbehandling, der kommer til udtryk ved, at programmerne er betydeligt korte- re end de grønlandske. Beslutningen om kortere dansksprogede pro- grammer skyldes enten en dum logik, der går på, at der er færre dansksprogede i Grønland. Eller også er den udtryk for ringeagt for de danskspro- gede vælgere. Jo mindre, de ved, jo mindre ud- slagsgivende er de. Eller hvad? Men dansksprogede vælgere har præcis det samme behov for oplysning om partier og kandi- dater som de grønlandsksprogede, og de korte programmer er i bedste fald udtryk for uforstand og i værste en ualmindelig frastødende hån, som desværre ikke er ukendt i KNR-sammenhæng. De dansksprogede vælgere er imidlertid ikke sagesløse. Specielt i Nuuk har de udvist en uac- ceptabelt ringe interesse for kommunevalget. Årsagen kan naturligvis være, at der reelt ikke er noget at interessere sig for, fordi middelmådighe- den unægteligt har præget valgkampens optakt. AT VÆRE tro partistøtte gør det heller ikke nem- mere. For det første er de kommunale partipro- grammer ikke særligt forskellige fra hinanden, og det kan være svært at få øje på den kommunale partipolitik. Samtidig har alle partier i lokal måle- stok både stærke og mindre stærke kandidater. Der er både fornuftige mennesker og rene blålys. Og stemmer man på sin »fornuftige« kandidat, risikerer man, at stemmen tilfalder »blålyset«. Det er besværlige overvejelser at stå med i stemmeboksen, og det kan fremkalde lange køer ved valgstederne. Det er ikke nemt at være vælger. VÆLGER vi imidlertid i vor afmagt at kapitule- re og blive hjemme, så har vi mistet chancen for at forbedre tilstanden i kommunen og chancen for et bedre valg næste gang. Selv med en meget lil- le indflydelse er det nødvendigt at gå den tunge gang til den vanskelige personlige afgørelse. Den bør ende med en personlig vurdering af, hvem af kandidaterne, der har mest omløb i hove- det. Det er i sidste ende det, det handler om. Vælg et fornuftigt menneske med moralen i orden, en kandidat der har både hjerte og forstand. Det skal ikke være en sentimental flipper, men heller ikke en nådesløs kyniker. Stem på den kandidat, du mener kan løse de lokale samfundsopgaver bedst for kommunen som helhed. Det har ikke noget med partier at gøre, men med mennesker.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.