Atuagagdliutit - 08.04.1997, Síða 2

2
Nr. 26 ■ 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisltslsoq
____
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende Institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail: atuag@greennet.gl
Siulersufsut
Bestyrelse
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Allalfissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
UtertoK Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl.9-12 og 13-16

J
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion

Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Moller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversaetter)
Aage Lennert (nuts /oversætter)
llanngutassiortut
Jjorresgondentei^^^
Nanortalik:
Oaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Annoncet
Annoncer
mmml
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlussiffissaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
i
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Aluagassiiyik/Eakimo^Pres^
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
J

GRØNLANDSPOSTEN
ISUMATUSAARNEQ QINERUK
TASSA ullumi ulloq qinersivik, nunalu tamak-
kerlugu kommunalbestyrelsimut ilaasortassanik
qinersissaagut. Ullup ingerlanerani katersortar-
fimmut imaluunniit qinersivissatut aaqqissuun-
neqarsimasumut omigutissaagut qinersiartorluta.
Siuleriaassaagut taasivissatitsinnillu tunineqarut-
ta ineeqqamut isissaagut inuk imaluunniit partii
ukiuni tulliuttuni sisamani kommunep aqunne-
qamerani akisussaaqataasussaq qinissallugu. Ta-
manna iliuusiuvoq pingaaruteqartussaq, peqqis-
saartumillu isumagineqartussaq.
Kisiannili qanoq amerlatigissappat ineeqqamut
isinnginnerminni aalajangiisuusumik isummersi-
masussat. Isummernissarmi ajomaatsuinnaasi-
manngilaq. Suummi assigiinngissutaappat? Qini-
gassanngortittut partiillu suna assigiinngissuti-
gaat? Suna najoqqutarissavarput? Suna upperis-
savarput? Tatigisinnaavarput qinigassanngortittut
inuiaqatigiinnik eqqortunik takorluugaat piviu-
sunngortinneqarsinnaanersut? Imaluunniit qa-
noq? Qanorlu ililluta paasisinnaavarput kina pit-
saanerpaanik angusaqarsinnaanersoq?
Amerlanerit qularutissaanngitsumik qinissa-
vaat inuk tatigisartik. Tamatumani pineqarpalla-
anngilaq qinigassanngortittup anguniagaqamera -
imaluunniit partiip anguniagaqamera. Pineqar-
mat qinersisartoq isumaqamersoq qinigassan-
ngortittoq nalinginnaasumik isumatusaamersoq
imaluunniit upperineqarsinnaanersoq.
ILUMUT periarfissaqarsimavoq qinigassanngor-
tittut sunik anguniagaqamersut paasissallugu. Qi-
nersisartut ataatsimiitinneqartarsimapput, qiner-
sinissamut aallakaatitsisoqartarluni aviisitigullu
qineqqusaartoqartarsimalluni. Kisiannili politike-
rit partiillu annertuumik assigiinngissuteqartarsi-
manngillat. Oqaluttuarisarsimavaat inuiaqatigiit
eqqortut qanoq ingerlanneqassanersut, saqqum-
miunnaguli tamatuma qanoq ililluni anguneqar-
nissaa.
Tamarmik - ataasiakkaat eqqaassanngikkaanni
tamangajammik - siuariaatissanik arlalissuamik
eqqaasaqartarsimapput, soorlu inissiat amerlane-
msut, suliffiit amerlanerasut aamma innuttaasut
tamarmik pitsaanerusunik atugaqalemissaat. Nu-
na tamakkerlugu politikeqamermut siaruaassi-
mapput, naak tamanna sunniuteqarfiginngikkalu-
arlugu - inatsisartunut aamma ilaasortaareersi-
manngikkunik.
Ataasiakkaat pissusiviusunik eqqaasaqartarsi-
mapput, soorlu IA sinnerlugu Narsami qinigas-
sanngortittoq oqartoq, kikkut tamarmik nerior-
suuteqarsinnaasut, kisiannili kialuunniit nerior-
suutini imaaliallaanaq piviusunngortissinnaan-
ngikkai. Ukiut tamaasa iluarsiipalaartamemut
taarsiullugu siunissaq ungasinnemsoq eqqarsaa-
tigalugu sulisoqartariaqarpoq, ilaatigullu eqqaal-
lugu inuussutissarsiomermik ingerlatsisut atuga-
risaat pitsanngorsartariaqartut, pilersaarutinut
ingerlanneqarsinnaanngitsunut tapiissuteqartar-
nermut taarsiullugu.
Kisiannili Narsami najugaqanngikkuta qanoq
ililluta taanna qinersinnaavarput?
AJORNAKUSOOQ. Minnerunngitsumik qiner-
sisartunut qallunaanut, amerlanemut najugaqar-
finni pissutsinik inunnillu ilisimaqarpallaanngit-
sunut aammalu qineqqusaamemik soqutiginnip-
pallaarsimanngitsunut. Qinersisartunik qallunaa-
nik ataatsimiititsisamerit taamaatiinnameqartar-
simapput omiguttut ikippallaamertamerat pissu-
tigalugu, KNR-TV-milu qallunaatut aallakaatitsi-
samerit pisamertut immikkoortortitsinermit eq-
qomeqarsimapput, tamatumani ersiutigalugu aal-
lakaatitat kalaallisuumit sivikinnemsamerat.
Qallunaatut aallakaatitat sivikinnerunissaannik
isummemeq pissuteqarpoq sianiilliortumik isum-
memermik, pissutaatinniarlugu qallunaat Kalaal-
lit Nunaanni qinersisartut ikinnemnerat. Imma-
qaluunniit ersersinniarlugu qallunaanik qinersi-
sartunik nikaginninneq. Ilisimasaat annikinneru-
gunik sunniutaat aamma annikinnerussaaq. Ima-
luunniit qanoq?
Partiit qinigassanngortittullu pillugit kalaallisut
oqaasilittulli qallunaat qinersisartut paasissutissin-
neqamissamik pisariaqartitsipput, aallakaatitallu
naannerit ersiutaapput isumaalliomermut aammalu
mitallemermut mamaatsumut, ajuusaamartumik
KNR-mi atugaasutut ilisimaneqartumut.
Kisiannili qallunaat qinersisartut aamma pi-
suussuteqanngitsuunngillat. Pingaartumik Nuum-
mi kommunalbestyrelsimut qinersinissaq akuer-
saameqarsinnaanngitsumik soqutigisimanngilaat.
Soorunami tamatumunnga pissutaasinnaavoq
soqutiginarsinnaasunik saqqummiussisoqartann-
ginnera, qineqqusaamerup aallartinneraniilli so-
qutiginanngilluinnartumik qineqqusaartoqartame-
ra pissutigalugu.
TASSAALLUNI partiimut ilumoomiartoq aam-
ma ajomakusoortorujussuuvoq. Siullermik paitiit
kommunalbestyrelsimut qineqqusaameranni ne-
riorsuutit annikitsuinnarmik assigiinngissuteqar-
put, partiillu kommunalbestyrelsimi qanoq ittu-
mik politikeqamissaat takujuminaappoq. Tama-
tumunngalu atatillugu partiit qinigassanngortitaat
isumatuunik isumatusaannginnerusunillu akoqar-
put. Ilaqarput isumatuunik sianiilluinnartunillu.
Isumatuumillu qinersissagaanni imaalluarsinnaa-
voq taasineq qinigassanngortittumit sianiilluin-
nartumit pineqartoq.
Ineeqqamut taasivissamut iseraanni eqqarsaatit
ajomakusoortut eqqarsaatigineqarsinnaapput,
taamalu qinersivimmi siuleriiaarpassumik piler-
sitsisinnaallutik.
Qinersisartuuneq ajomaatsuinnaanngilaq.
QINERSISARTOQ allatut sapilerluni tunniutiin-
narluni qinersiartunngitsooruni, taava kommune-
mi pissutsinut pitsanngorsaaqataanissaminik an-
naasaqassaaq, tullianillu qinersisoqalerpat pitsaa-
nerusumik qinersinissaq asuliinnartissallugu.
Qanorluunniit annikitsigisumik sunniuteqassa-
galuaraanni pisariaqarpoq nammineq inuttut ilu-
ngersunartumik aalajangiinissamut omiguttari-
aqameq.
Qinersinermi nammineerluni nalilertariaqar-
poq qinigassanngortittoq kina niaqorinnerpaaner-
soq. Tamannami pingaamteqarluinnarmat. Inuk
isumatooq ileqqorissoq qineruk, qinigassanngor-
tittoq uummatilik niaqorissorlu. Qinertariaqan-
ngilaq qinigassanngortittoq killitsiasoq asuleer-
toq imaluunniit allanik soqutigisaqanngilluin-
nartoq. Qinigassanngortittoq qineruk kommune-
qarfinni innuttaasunut sullissilluarsinnaasoq
kommunemut tamarmut iluaqutissamik. Taman-
na partiimi politikeqamermut tunngassuteqanngi-
laq, inuilli atugarisaannut tunngassuteqarluni.
VÆLG FORNUFTEN
DET ER valgdag i dag, og vi skal stemme kom-
munalbestyrelser ind overalt i landet. På et eller
andet tidspunkt i løbet af dagen tager vi hen til
forsamlingshuset, eller hvor valgstedet nu engang
er etableret. Vi stiller op i køen og får udleveret
stemmesedlen og går ind i det lille mm for at
udpege den person eller det parti, vi godt vil give
et medansvar for den kommunale ledelse de
næste fire år. Det er en alvorlig handling, og den
skal udføres med omhu.
Men gad vist, hvor mange, der når frem til bok-
sen med en afklaret holdning og en endelig stil-
lingtagen. Det har nemlig ikke været let. For hvad
er forskellen egentlig? Hvad skiller den ene kan-
didat fra den anden eller det ene parti fra det
andet? Hvad skal vi gå efter? Hvad skal vi tro på?
Kan vi have tillid til, at kandidaternes visioner
om idealsamfundet bliver ført ud i livet? Eller
hvad? Og hvordan finder vi ud af, hvem der er
bedst til at opnå resultater?
For mange ender det uundgåeligt med, at de
stemmer på en person, de har tillid til. Det hand-
ler ikke så meget om hans eller hendes program -
eller partiets program. Det handler om, om væl-
geren synes kandidaten er fornuftig og troværdig
i almindelighed.
GODT NOK har der været mulighed for at finde
ud af, hvad kandidaterne står for. Der har været
vælgermøder, valgudsendelser og aviskampag-
ner. Men politikere og partier har ikke skilt sig ud
for alvor. De har holdt sig til at fortælle, hvordan
de mener, idealsamfundet skal se ud uden at af-
sløre, hvordan det skal lykkes.
De har alle - eller næsten alle, for der er enkel-
te undtagelser - opremset en lang række helt nød-
vendige fremskridt som flere boliger, flere ar-
bejdspladser, bedre forhold for alle samfunds-
grupper. Og de har bredt sig til landspolitiske løf-
ter, som de ikke har indflydelse på - med mindre
de da samtidig sidder i landstinget.
Enkelte har været mere realistiske, som for
eksempel den IA-politiker i Narsaq, der sagde, at
enhver kan give løfter, men der er ingen der kan
indfri dem uden videre. Der skal arbejdes lang-
sigtet i stedet for at lappes fra år til år, og han var
blandt andet inde på, at det var vilkårene for
erhvervslivet der skulle forbedres i stedet for at
give tilskud til håbløse erhvervsprojekter.
Men hvordan stemmer vi på ham, når vi ikke
bor i Narsaq.
SVÆRT er det. Ikke mindst for dansksprogede
vælgere, hvoraf mange ikke har særlig grundigt
lokal- og personkendskab og i øvrigt ikke har
interesseret sig ret meget for valgkampen. Dansk-
sprogede vælgermøder er blevet aflyst på grund
af manglende tilslutning, og de dansksprogede
valgprogrammer i KNR TV har været ramt af den
sædvanlige forskelsbehandling, der kommer til
udtryk ved, at programmerne er betydeligt korte-
re end de grønlandske.
Beslutningen om kortere dansksprogede pro-
grammer skyldes enten en dum logik, der går på,
at der er færre dansksprogede i Grønland. Eller
også er den udtryk for ringeagt for de danskspro-
gede vælgere. Jo mindre, de ved, jo mindre ud-
slagsgivende er de. Eller hvad?
Men dansksprogede vælgere har præcis det
samme behov for oplysning om partier og kandi-
dater som de grønlandsksprogede, og de korte
programmer er i bedste fald udtryk for uforstand
og i værste en ualmindelig frastødende hån, som
desværre ikke er ukendt i KNR-sammenhæng.
De dansksprogede vælgere er imidlertid ikke
sagesløse. Specielt i Nuuk har de udvist en uac-
ceptabelt ringe interesse for kommunevalget.
Årsagen kan naturligvis være, at der reelt ikke er
noget at interessere sig for, fordi middelmådighe-
den unægteligt har præget valgkampens optakt.
AT VÆRE tro partistøtte gør det heller ikke nem-
mere. For det første er de kommunale partipro-
grammer ikke særligt forskellige fra hinanden, og
det kan være svært at få øje på den kommunale
partipolitik. Samtidig har alle partier i lokal måle-
stok både stærke og mindre stærke kandidater.
Der er både fornuftige mennesker og rene blålys.
Og stemmer man på sin »fornuftige« kandidat,
risikerer man, at stemmen tilfalder »blålyset«.
Det er besværlige overvejelser at stå med i
stemmeboksen, og det kan fremkalde lange køer
ved valgstederne.
Det er ikke nemt at være vælger.
VÆLGER vi imidlertid i vor afmagt at kapitule-
re og blive hjemme, så har vi mistet chancen for
at forbedre tilstanden i kommunen og chancen for
et bedre valg næste gang. Selv med en meget lil-
le indflydelse er det nødvendigt at gå den tunge
gang til den vanskelige personlige afgørelse.
Den bør ende med en personlig vurdering af,
hvem af kandidaterne, der har mest omløb i hove-
det. Det er i sidste ende det, det handler om. Vælg
et fornuftigt menneske med moralen i orden, en
kandidat der har både hjerte og forstand. Det skal
ikke være en sentimental flipper, men heller ikke
en nådesløs kyniker. Stem på den kandidat, du
mener kan løse de lokale samfundsopgaver bedst
for kommunen som helhed. Det har ikke noget
med partier at gøre, men med mennesker.