Atuagagdliutit - 15.04.1997, Síða 11

Nr. 28 • 1997
11
GRØNLANDSPOSTEN
Ataasiinnarmik akissarsiaqarumavoq
Paamiuni borgmesterinngortup Lars Sørensen-ip suli ilisimarmgilaa inatsisartunut ilaasortaajutigaluni
borgmesteriussanerlimi. Taamaassappat tamanna Paamiunut aningaasartuutaassanngilaq
PAAMIUT (JB) - 8. april
kommunalbestyrelsimut qi-
nersinermi kommunet arlallit
nutaanik borgmesterertaar-
put. Arlallillu inatsisartunut
ilaasortaapput, nuna tamak-
kerlugu politikimik suliner-
minnik isumaginnillutik.
Qaammatit pingasungajaat
qaangiuppata kommunemin-
nut utersinnaalissapput, borg-
mesteritut sulinertik isumagi-
lissallugu.
Inatsisartunut ilaasortaq
Paamiunilu borgmesterin-
ngortussaq Lars Sørensen
taakkununnga ilaavoq, AG-
llu Nuummi akunnittarfimmi
ineqartoq aperaa, borgmeste-
riuneq inatsisartunullu ataat-
sikkut ilaasortaaneq iluarisin-
naanerai.
- Aap, taama akivoq. - Kisi-
anni tamanna kinguneqassan-
ngilaq ilisimagakku ataatsik-
kut tamaasa ingerlannissaat
ajomartorsiutaasinnaasoq.
- Paamiuni qinersisartut
ilisimalluinnarsimavaat borg-
mesterinngomiartunga, tassa-
mi kommunep siunissaa an-
nertoorujussuarmik eqqar-
saatigisarakku, qularutigin-
ngilluinnarparalu qanorluun-
niit isummissagaluarutta
kommunalbestyrelsiusimasu-
mit pitsaanerujussuarmik
sulisinnaassalluta.
- Kisiannili maannakkut
oqaatigisinnaannginnakku a-
torfiit ataatsikkut marluutillu-
git ingerlassinnaallugit, pissu-
teqarpoq ajomarluinnassam-
mat sumiiffinni marlunni a-
taatsikkut najugaqartoqarsin-
naanera. Tamanna oqaloqati-
gissutigissavara IA-p inatsi-
sartuni ilaasortaatitaanik Paa-
miunilu IA-mik aamma Atas-
summik suleqatigisassatsin-
nik. Periaatsimik atomeqar-
sinnaasumik nassaassaguttaa,
taava atorfiit marluk ataatsik-
kut ingerlatissavakka.
Akissarsiat ataatsit
- Qanorli isumaqarfigaajuk
borgmesteritut akissarsiaqar-
neq, Nuummi inalsisartut a-
taatsimiittaifianni ataatsime-
eqataatillutit?
- Tamanna iluarinavian-
ngilara, Lars Sørensen nassu-
iaavoq.
- Erseqqilluinnartumik i-
summersimavunga, tassalu
ataatsikkut marlunnik ator-
feqartilluni marlunnik akis-
sarsiaqartoqarsinnaangitsoq,
taamaattumik Atassummi su-
leqatissavut nalunaarfigereer-
simavakka neqeroorfigalugit
akissarsiat avissinnaagivut,
taamaalilluni kommune ani-
ngaasartuuteqassanngitsoq
atorfinitsinneqarallartumut
aamma borgmesteritut taar-
taagallartumut. Borgmesteri-
tut akissarsiakka ilanngame-
qartassammata. Tamatumani
iluarinartumik aaqqiisoqarta-
riaqarpoq, maannakkullu
kommune aningaasaateqan-
ngereeqaaq.
- Ilanngullugu oqaatigine-
qassaaq suleqatissavut Atas-
summeersut - borgmesterip
tullersortaa siulleq David Na-
thansen aamma Margrethe Ja-
kobsen - politikeriummata i-
nuusuttunnguit kakkalluin-
nartut, isumaallu paasilluar-
sinnaallugit, taamatullu taper-
sersoqatigiinnissaq iluaquti-
gilluarsinnaagatsigu.
- Qaqugu naggataarutaa-
sumik aalajangerumaarpit?
- 25. april inissitsiterluta
ataatsimiilinnginnitsinni.
Taamanikkussaq Paamiunu-
kassaanga, taamanikkornis-
saanullu aalajangiuteriissa-
varput siunissami suliassat
agguataamissaanni periaasis-
saq isurtiatusaartoq. Kommu-
nalbestyrelsiusimasup 1996-
imut naatsorsuutinik akuer-
sissuteqarnissaa utaqqeq-
qaartariaqarparput, tamanna-
lu pissaaq 21. april kingul-
lermeerlutik ataatsimiinnissa-
anni.
Nutaamik
aaqqissuussineq
- Paamiuni pissaanermik tig-
umminnittut paarlaappata
sumik pisoqarnissaa naats-
orsuutigisinnaavarput?
- Nutaamik aaqqissuussas-
sat amerlasoorpassuupput, ta-
matumunngalu soorunami
piffissarujussuaq atussavar-
put. Politikilu qineqqusaaruti-
gisimasarput soorunami aam-
ma aallartissavarput.
- Sulinermi innuttaasut an-
nertunerusumik suleqatigi-
neqamissaat aamma anguni-
assavarput. Inuiaqatigiinni
pissutsini tamani innuttaasut
qanimut suleqatiginerulissa-
vavut, suleqatigiillu assigiin-
ngitsut ataasimeeqatigisamis-
saat pilersaarusiulereerpara.
Siullermik kommunemi suli-
sut ataatsimeeqatigineqassap-
put, assersuutigalugu paaq-
qinnittarfmni sulisut, allaffis-
somermi sulisut sapinngisa-
millu piaamerpaamik inuus-
sutissarsiutinik ingerlatsisut
allarpassuillu, inuiaqatigiin-
nitsinni nalinginnaasumik
tunngaviusut.
- Siulliullugu isumaginias-
savarput sunngiffimmi sam-
misassaqartitsiniameq, anner-
toorujussuarmik pitsanngor-
sartariaqartoq. Tamatumani
pisariaqartinneqartut tamaasa
Paamiuni pigaavut - soorlu
illoqarfinni allani pigineqa-
reersut - inissallu pisariaqart-
inneqartut allarpassuamit u-
sorineqartut pigereerpavut.
Isumaqarpunga atugassaritit-
aasut tunngavigalugit pitsan-
ngorsaasinnaalluta, aningaa-
sanik amerlanerusunik atu-
gaqanngikkaluarluta. Ator-
tussavut pitsaanerusumik a-
torsinnaasariaqarpavut, qular-
utiginngilaralu kommune in-
nuttaasullu tamatumani ikio-
qatigiissinnaasut.
- Aammali inuussutissarsi-
ornermik ingerlatsisut Paami-
uni sunniuteqartorujussuup-
put. Qujanartumik aalisartut
isumalluaqqilersimapput, as-
sagiarsunnik misiliilluni aali-
sameq annertuumik isumal-
lualersitsisimammat.
Aalisariutit nutaat
- Ukiuni kingullemi aalisartut
ilungersunartorujussuamik a-
tugaqarsimapput, siunissa-
millu pisussat nuannaarutis-
satut isumalluamartuusima-
natik. Maannakkulli pissutsit
allanngorsimapput.
Siunissami tunngaviginiar-
tussaassavavut assagiarsuit,
pitsaanerpaamilli iluaqutigi-
niassagutsigik aalisariutit pi-
tsanngorsameqartariaqarput.
Aaalisariutit iluarsaannis-
saat ilimaginngilara kisimi
iluaqutaassasoq. Aalisariutit
1960-ikkunni aamma 1970-
ikkunni sananeqarsimapput,
taakkulu iluarsaannissaat nu-
taanik pisinertulli akisutigis-
sagunarpoq. Tamatumani
namminersomerullutik oqar-
tussat oqaloqatigissavavut, i-
sumaqarpungalu ajunngitsu-
nik angusaqarsinnaassasugut.
- Ersissutiginngiliuk isuma-
gisassassi amerlavallaan-
nginnissaat?
- Naagga, naaggarluinnaq.
1989-imi kommunalbestyrel-
simi suleqataasimavunga,
suliassallu tamaasa ilikkarsi-
mallugit. Taamaattumik suut
periarfissaanersut nalunngil-
akka. Maannakkullu periar-
fissaqalersimavugut misilii-
nissaq. Suliassaq sapemavi-
anngilarput. Qanoq sukkatigi-
sumik aaqqiisinnaanerput na-
luara, kisiannili kommunalbe-
styrelsiusimasumit sulilluar-
nerunissarput qularutiginngi-
lara.
Lars Sørensen vil kun have én løn
Den nye borgmester i Paamiut ved endnu ikke, om han skal være både landstingsmedlem og
borgmester. Men skal han, skal det ikke koste Paamiut ekstra
PAAMIUT(JB) - Flere kom-
muner har fået nye borgme-
stre ved kommunevalget 8.
april. Og nogle af dem sidder
nu i landstingssalen og passer
deres landspolitiske arbejde.
Næsten tre måneder går der,
inden de vender tilbage til
deres kommune for at passe
heltidsjobbet som borgmester.
Landstingsmedlem og kom-
mende borgmester i Paamiut
Lars Sørensen er en af dem, og
AG har på hotelværelsen i
Nuuk spurgt ham, om han ikke
har en dårlig smag i munden.
- Nej det har jeg ikke, sva-
rer han. - Men det betyder
ikke, at jeg ikke er klar over,
at der kan være et problem
med at udfylde begge de to
krævende poster.
- Vælgerne i Paamiut har
udmærket været klar over, at
jeg gik efter borgmesterjob-
bet, for kommunens fremtid
ligger mig stærkt på sinde, og
jeg er overbevist om, at uan-
set hvad vi beslutter os for, så
kommer vi til at gøre det
betydeligt bedre end den tidli-
gere kommunalbestyrelse.
- Når jeg alligevel ikke her
og nu siger, at jeg sagtens kan
tage mig af begge jobs, så er
det fordi, det unægteligt er et
problem, at man ikke kan
være to steder på én gang. Det
skal jeg snakke med IA’s
landstingsgruppe om og med
IA i Paamiut og vore samar-
bejdspartnere fra Atassut.
Hvis vi finder en model, der
er god nok, så bliver jeg på
begge poster.
Kun én løn
- Men hvordan har du det
med at få løn som borgme-
ster, men du sidder i lands-
tingssalen i Nuuk?
- Det ville jeg bestemt ikke
have det godt med, forklarer
Lars Sørensen.
- Min holdning til det er
helt klart, at man ikke kan få
betaling for to jobs samtidig,
og derfor har jeg allerede
meddelt et tilbud til vore sam-
arbejspartnere fra Atassut, der
går ud på, at vi deler lønnen,
så kommunen ikke får udgif-
ter til konstitutionshonorarer
til den stedfortrædende bor-
gmester. Det skal ganske
enkelt trækkes fra min løn.
Der skal være rimelighed i det
her, og min kommune har
ikke for mange penge at gøre
godt med i forvejen.
- Det skal også tilføjes, at
vore to Atassut-venner - 1.
viceborgmesteren David Nat-
hansen og Margrethe Jakob-
sen - er stjerne-dygtige unge
politikere, som vi er på bølge-
længde med, og med sådan en
backing-group kan vi sagtens
lægge noget over på hinan-
dens skuldre.
- Hvornår træffer du den
endelige afgørelse?
- Det gør jeg inden vort
konstituerende møde 25.
april. Da rejser jeg nemlig til
Paamiut, og til den tid har vi
en god og fornuftig model af
en fremtidig arbejdsfordeling.
Vi er jo nødt til at vente på, at
den tidligere kommunalbesty-
relse godkender regnskabet
for 1996, og det sker på dens
sidste møde 21. april.
Oprydning og
nytænkning
- Hvad kan vi ellers vente os
efter magtskiftet i Paamiut?
- Der bliver en masse op-
rydningsarbejde, og det vil
naturligvis beslaglægge en
del af vor tid. Men der skal
også gang i den politik, vi er
gået til valg på.
- Vi skal i langt højere grad
have borgerne med i arbejdet.
Vi skal have et tæt arbejde
med befolkningen indenfor
alle samfundsområder, og jeg
er allerede i gang med at til-
rettelægge en serie møder
med forskellige grupper.
Først bliver det de ansatte i
kommunen, for eksempel
daginstitutionsområdet, det
administrative personale og
så hurtigt som muligt er-
hvervsfolk og alle mulige
andre, der danner naturlige
grupper i samfundet.
- Vi skal aller først tage os
af fritidsområdet, som skal
forbedres over en bred front.
Vi har alle nødvendige facili-
teter i Paamiut - ganske som i
andre byer - og vi råder endda
over lokalemæssige forhold,
som mange misunder os. Jeg
tror, det er muligt at skabe
forbedring inden for de ram-
mer, vi har til rådighed, uden
at det koster ekstra. Vi skal
udnytte vore ressourcer bed-
re, og det er jeg overbevist
om, at kommunen og befolk-
ningen vil hjælpe hinanden
med.
- Men også erhvervsforhol-
dene er af stor betydning for
Paamiut. Heldigvis hersker
der en ny optimisme blandt
fiskerne, fordi forsøgsfiskeri-
et efter krabber har været
meget lovende.
Ny fiskerflåde
- Fiskerne har haft det umåde-
lig hårdt de senere år, og der
har bestemt ikke været grund
til at glæde sig over fremtids-
perspektiverne. Det er der nu.
Det bliver uundgåeligt
krabberne, vi skal bygge
fremtiden på, men for at få det
bedste udbytte, må kutterflå-
den forbedres.
Jeg tror ikke, vi kan klare
det med renoveringer. Flåden
er fra 1960’eme og 1970’-
eme, og en renovering vil for-
mentlig blive ligeså dyr som
udskiftning. Det skal vi have
en dialog med hjemmestyret
om, og jeg tror, vi kan nå
gode resultater.
- Er du ikke bange for, at 1
slår alt for stort et brød op?
- Nej, ikke det mindste. Jeg
har jo været med i. kommu-
nalbestyrelsesarbejdet siden
1989 og kender det ud og ind.
Derfor ved jeg også, hvilke
muligheder der er. Nu har vi
så fået chancen for at udnytte
dem. Vi skal nok klare den
her opgave. Hvor hurtigt kan
jeg ikke sige noget om, men
det bliver under alle omstæn-
digheder betydeligt bedre end
med den tidligere kommunal-
bestyrelse.
Helikopterimik
inuit marluk
sikumiittut
annaanneqarput
ILULISSAT(PM) - Arfi-
ninngomermi aprilip talli-
maani Uulissani anorlinga-
atsiarluni siku nunamit a-
valatsinneqarmat helikop-
terip inuit marluk saavigus-
saallutik sikumiittut aasari-
aqalerpai. Nalunaaqutaq
9.00 missaani qassusiarlu-
tik Ilulissanit Kangialiarsi-
mapput.
Ualikkut nalunaaqutaq
17.00 missaani inuit saa-
vigussaasut pillugit politiit
kalerrinneqarput. Sivitsor-
pallaartinnagu ulorianartor-
siortut angallammik aane-
qamissaat ajornarmat he-
likopteri emerluni ujaasi-
tikkiartomeqarpoq. Taassu-
ma angutit marluk ajun-
ngitsut Ilulissanut oqqup-
pai.
Helikopter
hentede to
personer på isen
ILULISSAT(PM) - To per-
soner fra Ilulissat måtte
hentes med helikopter lør-
dag den 5. april, da en kraf-
tig vind havde revet havi-
sen løs fra fastlandet, mens
de to stadig befandt sig på
isen. De var taget afsted fra
Ilulissat mod isfjorden om-
kring klokken 9.00 for at
røgte sælgam.
Politiet fik en anmeldelse
om de to personer på isen
ved klokken 17.00 om
eftermiddagen. Da det ikke
var muligt, at komme de to
nødstedte til undsætning
med en kutter inden for
rimelig tid, blev der straks
indsat en helikopter. Den
bragte de to tilbage til Ilu-
lissat i god behold.
ASSJ FOTO: VIVI MØLLER-OLSEN