Atuagagdliutit - 22.05.1997, Page 10

10
Nr. 38 • 1997
va&c/é/'a£/£
--y ■ ty--------
GRØNLANDSPOSTEN
Nunaqarfiit tamarmik
isertitsiveqarsiimaaimgillat
Nunaqarfinni anginerni pitsaanerusunik
periarfissaqartariaqarpoq - Danmark Nunarpullu
suleqatigiissinnaapput, eqqartuussiveqarnermut
ataatsimiititami ilaasortaq isumaqarput
Eqqartuussiveqarnermut ataatsimiititaliap ataani ataatsimiititaliap nunaqarfinni
eqqartuussiveqarnerup qanoq ingerlaneranik paasiniaasussap kommunefogedinut
atugassarititaasut pitsaannginneri uppemarsivaa.
Udvalget under Retsvæsenskommissionen, som skal se på retsvæsenets virke i bygderne,
har fået bekræftet de dårlige forhold for kommunefogedeme.
(LRH) - Eqqartuussiveqarfi-
up nunaqarfinni inissatigut
atugassarititai ajorluinnarput,
kommunefoged-illu atugari-
saat ima ajortigaat - inissatig-
ut aningaasarsiatigullu - ator-
finitsitsiniarneq ajornaku-
soortorujussuulluni. Eqqar-
tuussiveqamermut ataatsimii-
titaq Kangaamiuneereerluni
ilaatigut taama isummerpoq.
- Nunaqarfimmi paasisagut
siomatigut paaseriikkatsinnut
uppemarsaataaginnarput, eq-
qartuussiveqamerup nunaqar-
finni ingerlaneranik misissui-
sussat ataatsimiititaliaanni si-
ulittaasoq Elisæus Kreutz-
mann oqarpoq, taanna piner-
luuteqarsimasunik nakkutil-
liisoqarfimmi pisortaavoq.
- Pissutsit naammaginan-
ngilluinnarput. Kangaamiuni
500-t sinnerlugit inoqartumi
marlunnit kommunefogede-
qarpoq. Kommunefogediu-
neq piffissaq tamakkerlugu
atorfiunngilaq, taamaattumik
arlaannik pisoqartillugut nu-
naqarfimmiut qulakkeersin-
naanngilaq emgerlutik kom-
munefogedimik pissarsisin-
naassallutik. Tamanut ataatsi-
miisitsinermi nunaqarfimmiut
tamanna isumakulunnartuu-
nerarpaat.
Suleqatigiinneq
Inukitsuusuni suliaqarfiit im-
mikkut eqqarsaatiginagit suut
tamarmik iluamik ingerlas-
sappata suleqatigiinneq pisa-
riaqarluinnarpoq. Eqqartuus-
sisoqamermut ataatsimiititap
Kangaamiuniikkami tamanna
paasivaat.
- Peqqissaasoq, kommune-
foged kommunillu allaffia
ulluinnarni pitsaasumik i-
ngerlasoqassappat suleqatigi-
ittariaqarput, Elisæus Kreutz-
mann oqarpoq. - Peqqissaa-
soq antabus-imik nakorsaati-
nilluunniit allanik tunniussi-
sarpoq, ilaanneeriarlunili
aamma inuit inuiaqatigiinnut
ajortuliorsimasut passuttari-
aqartarpai.
- Suleqatigiinnerit allanng-
ortinnissaat kissaatiginngilar-
put, pisariaqarmammi. Ajor-
nartorsiutilli sulisut arlaatigut
iliuuseqarfiginissaannut isu-
maqarfigisaat tusamaarpagut.
Assersuutigalugu peqqissaa-
sup eqqartuussisoqameq ilisi-
masaqarfiginerorusuppaa,
taamatuttaaq kommunefo-
gedip. Kommunefogedilli a-
jomartorsiutiginerpaavaat pi-
nerluuteqartunut isertitsive-
qannginnertik, politiinullu pi-
tsaanerusumik attaveqarnis-
saminnik kissaateqarnertik
eqqaallugu.
Attaveqarfik
Pinerluuteqarsimasunik nak-
kutilliisoqarfiup nunaqarfim-
mi attaveqarfigisaa Eqqar-
tuussiveqamermut ataatsimii-
titaliamik ataatsimeeqateqar-
nissaq aamma piareersarfigi-
simavaa.
- Attaveqarfipput isuma-
qarpoq Maniitsumi immik-
koortortaqarfipput attaveqar-
figilluarlugu, taamaakkaluaq
nakkutilliisoqarfik ataatsimut
isigalugu paasisaqarneroru-
suppoq, aammalu qanoq ilil-
luni politiit suleqatigisinnaa-
nerat paaserusullugu.
- Aalajangereerpunga inuit
attaveqarfigisagut eqqartuus-
sisoqameq pillugu pikkoris-
sartilaamiarlugit, Elisæus
Kreutzmann oqarpoq.
- Paasitinneqarpuguttaaq
init suliffiusinnaaput ajomar-
torsiutigineqamerat suliaqar-
fiit immikkut eqqarsaatigina-
git ataatsimut aaqqinneqar-
sinnaasut namminersomerul-
lutik oqartussat qallunaallu
naalagaaffiata suleqatigiinne-
risigut. Init suliffiusinnaasut
eqqartuussisoqamermut, poli-
tiinut aamma pinerluuteqarsi-
masunik nakkutilliisoqarfim-
mut kiisalu nunaqarfimmi pi-
sortanut ataatsimut atuuppoq.
Suleqatigiilluta aaqqissute-
qarsinnaagutta init nunaqar-
fimmiut pisariaqartitsinerat
naapertorlugu isertitsivittut,
eqqartuussivittut siunertanul-
lu allanut atomeqarsinnaap-
put.
- Nunaqarfiit tamarmik soo-
runami isertitsiveqamissaat
anguneqarsinnaanngilaq. Nu-
naqarfinnili anginerni nuna-
qarfimmiunut pinerluuteqar-
tunut isertitsiveqartariaqarpoq.
(LRH) - Lokaleforholdene
inden for retsvæsenet i byg-
derne er under al kritik og
kommunefogedeme har så
dårlige forhold - både fysisk
og lønmæssigt - at det er
svært at finde folk, som vil
besætte disse poster. Det er
nogle af konklusionerne fra
den grønlandske Retsvæsens-
kommissions besøg i bygden
Kangaamiut.
- Disse ting, som vi fik
oplyst på stedet, bekræfter
blot, hvad vi tidligere har fået
at vide, siger formand for
udvalget, der skal kigge på
retsvæsenets virke i bygder-
ne, Elisæus Kreutzmann, som
er leder af kriminalforsorgen.
- Forholdene er meget util-
fredsstillende. I Kangaamiut,
hvor der bor over 500 menne-
sker, er der to kommunefoge-
der. Men det er ikke et fuld-
tidsjob at være kommunefo-
ged, så hvis der sker noget, så
er det ikke med sikkerhed, at
befolkningen øjeblikkelig kan
komme i kontakt med en
kommunefoged. Og det ud-
trykte befolkningen på et
offentligt møde bekymring
omkring.
Samarbejde
I de små samfund er det helt
nødvendigt at samarbejde på
tværs af faggrænser for at få
tingene til at fungere. Det san-
dede retsvæsenkommissio-
nen, da den var på rejse til
Kangaamiut.
- Sygeplejersken, kommu-
nefogeden og kommunekon-
toret er nødt til at samarbejde
for at få tingene til at køre i
det daglige, siger Elisæus
Kreutzmann. - Sygeplejer-
sken giver antabus eller anden
medicin, men hun er også i
nogle tilfælde nødt til at tage
sig af personer, der har for-
brudt sig mod samfundet.
- Samarbejdsforholdet er
ikke noget vi ønsker at ændre
ved, for det er nødvendigt.
Men vi lyttede til de proble-
Taaguut allanngorlugu
- Kommunefogeditut taaguut
immaqa allanngortinneqar-
sinnaavoq, imaqaminngorlu-
gu inummut sualunnguanik
annertunerusunillu eqqartuu-
siveqamikkut pinerluuteqar-
simasunillu nakkutilliinikkut
suliaqartumut aalajangersi-
mer, personalet på stedet
mente, der kunne gøres noget
mere ved. Sygeplejersken vil-
le for eksempel gerne have
mere viden om selve retssy-
stemet, og det samme ville
kommunefogedeme. Men
kommunefogedemes største
problem er manglende lokaler
til indsættelse af kriminelle,
ligesom de ytrede ønske om
at have en bedre kontakt med
politiet.
Kontaktperson
Kriminalforsorgens egen
kontaktperson på stedet hav-
de også forberedt sig på
mødet med Retsvæsenskom-
missionen.
- Vores kontaktperson me-
ner han har god kontakt til
vores afdeling i Maniitsoq,
alligevel ønskede han at vide
noget mere om hele området,
og om hvordan han kan sam-
arbejde med politiet.
- Jeg har allerede besluttet,
at vi vil give vore kontaktper-
soner et minikursus i retsvæs-
enet, siger Elisæus Kreutz-
mann.
- Og så blev vi gjort op-
mærksom på, at lokaleproble-
matikken kan løses gennem et
samarbejde tværs over
grænserne mellem hjemme-
styret og den danske stat.
Manglen på lokaler er nemlig
for både retsvæsenet, politiet
og kriminalforsorgen og for
de lokale myndigheder. Hvis
vi sammen kunne finde en
løsning, kunne lokalerne bru-
ges som detention, retssal og
til andre formål, som bygden
finder nødvendig.
- Det er selvfølgelig utopisk
at have detentioner i alle byg-
der. Men i de større bygder
bør der være et sted man kan
anbringe folk, som forbryder
sig mod samfundet på stedet.
Ændre titel
- Man kunne måske også
ændre kommunefogedtitlen,
så den blev mere bred og kun-
masumik akissarsiaqartinni-
akkamut illersomeqarsinnaa-
sumik. Tamakku tamarmik
suliniutigineqassapput nuna-
qarfinni pissutsinut pitsan-
ngorsaatitut, Elisæus Kreutz-
mann oqarpoq.
Ataatsimiititaliap nunaqar-
finnik eqqartuussiveqarnerup
ne forsvare en fast indkomst
for en person, som tog sig af
alt småt som stort inden for
retsvæsenet og kriminalfors-
orgen. Alt sammen i et forsøg
på at bedre forholdene for
bygderne, siger Elisæus
ingerlaneranut paasiniaasus-
sap paasisani Eqqartuussive-
qamermut ataatsimiititaliami
ataatsimiititalianut assigiin-
ngitsunut tamakkunannga
sammisaqartunut saaqqum-
miunneqassapput.
Kreutzmann.
Alle iagttagelserne fra ud-
valget, som skal kigge på
retsvæsenets virke i bygder-
ne, vil blive fremlagt for de
relevante udvalg under Rets-
væsenkommissionen.
Eqqartuussiveqarnermut ataatsimiititaliap ataani
ataatsimiititaliap Kangaamiuneereerluni eqqarsaatigilerpaa
kommunefogeditut taaguut allanngortinneqarsinnaanersoq,
taanna amerlanernik suliassaqartilerlugu
aalajangersimasumik atorfeqalersillugu.
Bygdebesøget i Kangaamiut har fået et udvalg under
Retsvæsenskommis'sionen til at spekulere på, om man kan
ændre kommunefogedens tittel og give ham noget mere at
lave, så jobbet kan blive en fast stilling.
Landsdommeren i Grønland
søger
4 STI (HK)-ELEVER
I 16 byer findes der et kredsretkontor. Kredsretterne
behandler alle typer af retssager, d.v.s. kriminalsager og
civile sager samt sager vedrørende skifte af dødboer.
Ved Grønlands Landsret i Nuuk behandles bl.a. ankesa-
ger fra kredsretterne. For elever der placeres i en kreds-
ret vil der tillige blive ophold i Grønlands Landsret.
Arbejdet består af følgende:
- Tilrettelæggelse og indkaldelse til retsmøder.
- Skrivning af retsbogen, d.s.v. virke som referent ved
retsmøder.
- Udarbejde udkast til domme m.v.
- Oversættelsesarbejde.
- Betjening af publikum, herunder telefonbetjening.
- Regnskab.
Vi forventer af dig at du:
- Er fuldt dobbeltsproget i skrift og tale.
- Har lyst til at arbejde selvstændigt.
- Har evne til omstilling under de kommende års
udvikling af det grønlandske retsvæsen.
Arbejdstid:
40 timer pr. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem
Grønlands Landsstyre, Finansministeriet og Sulinermik
Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat for STI-elever.
Ansøgning:
Ansøgning vedlagt kopier af eksamensbeviser m.v.
fremsendes til Landsdommeren i Grønland, Postboks
1040, 3900 Nuuk. Du skal i ansøgningen oplyse, i hvil-
ke byer du kunne tænke dig at få praktikplads.
Ansøgningen skal være landsdommeren i hænde senest
den 9. juni 1997.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til
Landsdommeren i Grønland, afdelingsleder Hanne
Friis, tlf. 2 42 00 lokal 205.
Landsdommeren i Grønland
Box 1040, 3900 Nuuk
Utopisk med detention i hver bygd
Retsvæsenet bør have bedre faciliteter i de større bygder - gerne i et fællesskab
mellem Danmark og Grønland, mener retsvæsenkommissionsmedlem
ASS./ FOTO: AG