Atuagagdliutit - 22.05.1997, Side 12

12
Nr. 38 • 1997
7^aj?'a#'(/é;/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Immap iluani qalipaaneq
Maanna immap iluani qalipaasoqarsinnaanngorpoq,
nunamilu maanna siallersuaraluarpalluunniit
apeqqutaajunnaapoq
Aqqartartoq qalipaasiummik piumasoq.
Dykkeren beder om malerkosten.
(JB) - Norskit aalisamermut
tusaataani »Fisket Gang« qa-
lipaat aalajangersimasoq im-
map iluani atomeqarsinnaa-
soq pillugu soqutiginartumik
allaaserisaqarpoq. Suliffeqar-
fiup Selco A/S-ip qalipaatit
LECO Norgemi, Sverigemi
Finlandimilu saqqummiupai.
Qalipaat 1992-imi Norgemi
misilerarneqarpoq, imermi
tarajoqanngitsumi tarajulim-
milu, suliffiillu misileraasut
tamarmik iluarinnillutik nalu-
naarput.
Eqqumiikkaluamik LECO
nunamit sineriaqanngitsu-
meerpoq. Qalipaat Østrigi-
meerpoq, taamaakkaluaq qa-
lipaat tupinnaannartoq ilisi-
matuut piorsarsimavaat. Qali-
paasiornermi Østrigimi er-
ngup nukinganik nukissiorfiit
ikiorniarlugit siunertaavoq,
imeqarfissuarni savimernit
betonilu arrortinnaveersaatis-
saannik illersuutissamik pisa-
riartitsisoqarmat. Imeqarfis-
suarni savimernit betonilu
arronaveersaatissaannik ta-
ninniarlugit akisoorujussuu-
voq, tamatigut imeq tamaat
maqinneqaqqaartarmat, su-
liakkiinerlu paasiuminarpoq,
naak piviusunngorsinnaanera
ilimanngikkarluarluni.
Maannali akulerutsitsineq
iluatsippoq suliakkiissummik
naammassinnittoq, maannalu
Skandinaviap avannaani aq-
qartartut takuneqarsinnaan-
ngorput immap iluaniillutik
qalipaammik piumasut.
Nunatsinni iluassaaq
Qalipaat imaannaanngitsoq
immap iluinnaani atomeqar-
sinnaanngilaq. Nunami qali-
pagassami masattumi ima-
luunniit soorlu siallertillugu
atomeqarluarsinnaavoq. Ilu-
aqutaasinnaanera qulamaap-
poq. Umiarsuarsuit kujaavi
qalipanneqarsinnaapput, a-
mutsivimmut qaqinnerinit a-
kikinnerummata. Tamatu-
munnga ilutigitillugu nunami
allatorluinnaq iliortoqarsin-
naanngorpoq, tassa sila qanoq
ikkaluarpalluunniit qalipaa-
soqarsinnaammat - silaannaq
kiakkuni naammappoq.
Nunatsinni pueqqortuusu-
mi qalipagassap panemissaa
sivisusinnaatillugu qalipaat
nutaaq atorneqarluarsinnaa-
voq. Tamatuma saniatigut qa-
lipaat illersuuteqarpoq ukior-
passuami atasinnaalluni.
Qalipaat nutaaq akuutissa-
nik makkunannga akoqan-
ngitsoq: fenol, PCB, metanol
imaluunniit tjære, arlalissuar-
ni atomeqarsinnaavoq. Savi-
minernut, betonimut, ujaq-
qamut qisummullu nippullu-
artarpoq atoruminarlunilu.
Misileraanerittaaq takutip-
paat, qalipaatinut allanut na-
leqqiullugu, sila isugutatsillu-
gu sioralitserinermi mannger-
torneqalernermut saattumut
nippulluartartoq.
Soqutiginassaaq qalipaat
LECO Nunatsinni misilinne-
qassanersoq. Immap iluani
qalipaasinnaaneq quiassuaa-
taarpasikkaluarpoq, maannali
piviusunngorpoq. Manna ti-
killugu titartaallutik oqaaser-
talersuillutillu kamanaallisaa-
rilluni qalipaasarneq Euro-
pami nunanilu avannarlemi
talittarfinni taamaaliortale-
reersimanersut.
Undervandsmaling
er ikke en spøg
Nu kan der males under vandlinien, og oven vand
betyder det ikke mere noget, at regnen plasker ned
(JB) -1 det norske fiskeritids-
skrift »Fiskets Gang« er der
en spændende artikel om en
bestemt slags maling, der kan
bruges under vand. Det er fir-
maet Selco A/S, der nu intro-
ducer en serie LECO-produk-
ter i Norge, Sverige og Fin-
land. Malingen er blevet
testet i Norge i 1992 i både
ferskvand og saltvand, og
samtlige test-firmaer har givet
positive tilbagemeldinger.
LECO kommer mærkeligt
nok fra et land uden kyst-
strækning. Malinen er nemlig
Østrigsk, men det har ikke
hindret forskerne i at udvikle
et enestående produkt. Mål-
gruppen var de østrigske
vandkraftværker, der havde
behov for at beskytte metal og
beton i de store vandreservoi-
rer mod korrosion. Det var
meget kostbart altid at skulle
lukke vandet ud af reservoi-
rerne for at korrosionsbeskyt-
te metal og beton, og derfor lå
opgaven ligefor, omend den
forekommer helt umulig.
Nu er det imidlertid lykke-
des at finde frem til en sam-
mensætning, som løser opga-
ven, og herefter er det altså
muligt i de nordlige Skandi-
navien at se en dykker eller
frømand råbe efter mere
maling fra vandlinien.
Fordel i Grønland
Det usædvanlige produkt er
ikke bare anvendeligt til
»Praktikkertuaraq«
Poorskikkunni sisoraatinik ujakkaarluni pissartanngomiunnemi AG-p assiliisua ikiortis-
saminik nassarpoq. Tassaavoq assiliisup soraluaa arfinilinnik ukiulik Esther Møller-
Olsen, pimoorussillunilu suliani ingerlappai. Takutippaa qanoq sulissalluni, inuit akor-
nanni assiniakkani inussaminik uuttortaitarpai, soorlu assiliisartuiit tamaattartut. Suliassa-
nilumi paasilluarpai. Assilisai ersersareerlugit ataaseq ataani takussutissiaraarput. Assili-
saa tassaavoq Pilunnguaq Magnussen Ilulissaneersoq ingerlalluareerluni qasuersartoq.
Qulliuvoq Esther ulapissuataartoqq.
Ung »praktikant«
Ved langrendsmesterskaberne i påsken havde AG’s fotograf en medhjælper med. Det var
fotografens seks-årige niece Esther Møller-Olsen, der gik til opgaven med liv og sjæl.
Hun demonstrerede, at hun godt vidste, hvad det hele drejede sig om, og gik rundt i myl-
deret og afprøvede motiverne ved at »beskære« dem med fingrene, sådan som de profes-
sionelle gør. Og hun havde øje for situationerne. Vi har fremkaldt hendes film og bringer
nederst et af resultaterne. Det er Pilunnguaq Magnussen fra Ilulissat, der efter en god ind-
sats tager en slapper. Øverst Esther i arbejdet.
undervandsmaling. Det kan
også med fordel anvendes til
over vandet på fugtigt under-
lag eller for eksempel i regn-
vejr. Fordelen er overbevisen-
de. Store skibe kan males
under vandlinien, fordi det
ofte er langt billigere end at
gå på bedding. Samtidig er
det en betydelig landvinding
»oven vande« at kunne male i
snart sagt al slags vejr - blot
det er plusgrader.
I Grønland, hvor det på
grund af den lave temperatur
kan tage lang tid for underla-
get at tørre underlaget, kan
det nye produkt anvendes
med stor fordel. Desuden har
malingens beskyttende lag en
meget lang levetid.
Det nye produkt, der hver-
ken indeholder fenol, PCB,
metanol eller tjære, har man-
ge anvendelsesområder. Det
klæber lige godt på metal,
beton, sten og træ og er let at
arbejde med. Samtidig har
forsøg vist, at malingen i
modsætning til andre produk-
ter binder fint på den tynde
rusthinde, der opstår ved
sandblæsning i fugtigt vejr.
Det bliver spændende at se,
om LECO-produktet bliver
introduceret i Grønland.
Undervandsmaling lyder som
en spøg, men er altså nu en
realitet. Endnu er der ikke
meldinger om undervands-
graffiti på de europæiske og
nordiske kajanlæg.