Atuagagdliutit - 22.05.1997, Side 21

Nr. 38 • 1997
21
ajpagsc/^/a. É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Siulittaasut marluk 1997-imi taamaatittut. Aana Lars Kjeldgaard ikinngutinnaanilu Henning »Morfar« Nielsen, dommerinut
siulittaasuunikoq.
To formænd, der forlod deres job i 1997. Lars Kjeldgaard ses her med sin gode ven Henning »Morfar« Nielsen, der var
dommernes formand.
bold - men fodbold.
- Jeg havde været spillende
træner i fodboldklubben Røn-
nede i Danmark. De hørte til i
serie 2. Så jeg kendte da lidt til
dét, at træne et fodboldhold.
Blandt de spillere jeg havde på
holdet i Kågssagssuk den-
gang, var den tidligere bor-
gmester Siverth K. Heilmann.
- Håndbolden begyndte
først for alvor den 26. august
1978. Netop på denne dato
blev idrætshallen i byen indvi-
et. Jeg var træner for Kågs-
sagssuks damehold i de næste
15 år, nemlig fra 1978 og ind-
til 1992.
- På de 15 år vandt holdet
medaljer 12 år i træk. Det blev
til fem medaljer af både guld
og sølv og to bronzemedaljer.
I øvrigt var jeg i flere omgan-
ge formand for Kågssagssuk.
Blev pludselig formand
for GHF
I 1989 skete der ellers ting og
sager i Lars Kjeldgaards karri-
ere indenfor håndbolden.
- Netop det år blev der spil-
let om Grønlandsmesterskabet
her i Maniitsoq. Som sædvane
er, skal der samtidig holdes
ordinært repræsentantskabs-
møde i Grønlands Håndbold
Forbund (GHF). Det foregik i
den gamle kirke. GHF havde
på det tidspunkt meget store
problemer, og havde i øvrigt
også besøg af Dansk Hånd-
bold Forbunds formand Gun-
ner Knudsen.
- Da jeg gik til mødet om
formiddagen, havde jeg ikke i
min vildeste fantasi forestillet
mig, at jeg ville forlade dette
møde som ny formand for
GHF. Men det skete altså, og
jeg har siddet på posten indtil
min afgang i år.
- I de otte år, hvor jeg har
siddet som formand, er der
sket en ri vende udvikling. Vi
holder flere mesterskaber - der
spilles landskampe - og for-
bundet har rigtig mange akti-
viteter. Jeg syntes, at GHF er
inde i en god periode, og den
nye bestyrelse ser også god og
arbejdsivrig ud.
Har altid haft hund
Lars Kjeldgaard har altid
været glad for hunde, og har
lige siden 1968 haft hund. Ialt
er det blevet til tre schæfere.
- Min første hund fik jeg i
1968. Den hed Jargo - og den
havde jeg i 10 år. Den anden
hed Skipper, og den havde jeg
i årene 1970-78. Begge hunde
blev aflivet i 1978. Efter
årskursus i Danmark skulle
jeg tilbage til Grønland, men
måtte ikke tage hundene med
for myndighederne. Derfor
blev de aflivet, og jeg var ski-
desur og meget bitter.
-1 1981 fik jeg så min tred-
je schæfer. Den fik samme
navn som min første hund,
nemlig Jargo, og den havde
jeg indtil 1993, hvor den så
blev aflivet på grund af alder.
- Jeg har så ikke haft hund
siden, men har savnet det utro-
ligt meget. Når jeg flytter til
Danmark i næste måned, så er
det første jeg foretager mig, at
anskaffe mig en ny schæfer.
Har du noget sjovt at for-
tælle om dine hunde?
- Ja da, og rigtig mange
historier endda. Du får en af
dem her. Da Danmark i 1989
spillede landskamp i fodbold i
den gamle Københavns Idræt-
spark mod Grækenland, så jeg
den på TV her i Maniitsoq.
Jeg havde besøg af GHF’s
sekretær Carl Johan Colberg.
- Vi fik nogle øller - og på et
tidspunkt, hvor Danmark sco-
rede et af sine syv mål, hoppe-
de Carl Johan op af lænesto-
len. Sprang over hunden for at
komme ud til køleskabet, hvor
en ny omgang øl skulle hen-
tes.
- Det gjorde han så pludse-
ligt, at Jargo blev forskrækket
og sprang op og bed Carl
Johan i skinnebenet. Han har
idag et stort ar på skinnebenet
- et minde fra Jargo. Jeg tror
ikke, at Carl Johan en anden
gang vil springe op som trold
af en æske, hvis der er en hund
tilstede.
Fremtiden i Danmark
Som nævnt går Lars Kjeldga-
ard på pension til sommer. Og
hvad så, Lars?
- Jeg skal ikke »fise den af«.
Jeg skal være træner for et
damehold i håndbold i serie 2.
Klubben hedder IH-81, og er
fra Præstø. Arbejdsmæssigt
vil jeg nok slappe af et års tid,
hvorefter jeg påtænker at få et
eventuel mindre job.
- Jeg bosætter mig i en lille
flække udenfor Vordingborg.
Den hedder Bjergmarken. Der
har jeg et hus, som jeg har
benyttet siden 1978, når jeg
var i Danmark på ferie.
- Jeg glæder mig meget,
men jeg ved også, at mine tan-
ker ofte vil være hos alle mine
venner i Grønland, slutter Lars
Kjeldgaard.
Lars Kjeldgaard sunngijfimi pisortaanermini ilungersuutigisimasaata ilaagaat Ikkamiunit
lejrskoleqalernissaq.
En af de mærkesager Lars Kjeldgaard har arbejdet meget med som fritidsinspektør er
lejrskolen i Ikkammiut.
hneq ilorraallatmaq. Pingaartumikseqiimarissuulluni
30-nik kiattoq. Bjergmarken-mi aasarsiortarftmmi.
urta assilisaavoq. ; - -. .C - - 7:
Vand er dejligt. Især når solen brænder, og temperatu
rener 30 grader. Billedet er fru sommerhuset i
Bjergnuirken.
LARS KJELDGAARD
MENNESKER

Alussaammik qisummik sanaamik suppatortoqartar-
poq. Lars-ip nerisassat mamartut nuannarai, aamdu
ikinngutinnaanilu nerersuarput. 7.
Suppe skal spises med en rigtig træske. Lars elsker
god mad, og han nyder den her sammen med gode
\ venner.?
MENNESKER
Fra vore læsere ved vi, at artikler om mennesker er godt
stof. Derfor har vi bestemt os for hver torsdag at bringe
en historie om et menneske eller en familie, der har ople-
vet noget, de synes er værd at fortælle om. Og der er hel-
digvis mange sådanne emner i Grønland. Det ligger i om-
stændighederne - i den kompakte historie i nyere tid, i de
store afstande, i befolkningssammensætningen og i mod-
sætningerne. . -
Send os gerne en god ide om. hvem vi kan præsentere
på disse sider i de kommende torsdagsudgaver.
Mærk kuverten »Mennesker«, og køb avisen også
næste torsdag. Det kunne jo være, jeres favorit er med.

ro: NAMMIENQ PIGISAQ/PRIVAT ASS7FOTO: NAMM1ENQ P»GJSAC*PRIVAT