Atuagagdliutit - 27.05.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 39 • 1997
_____1
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Parliilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterlaitslsoq
Suliffeqarfik Immlnut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqquslnersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, teknik:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
Mil
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
■mte
J
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allafflup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)

Aaqqlssulsoqartik
Redaktion

Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Moller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nutsVoversætter)
Aage Lennart (nuts./oversætter)
Utertok Nielsen (nutsVoversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortallk:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Manlltsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqormlit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Maller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
J
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
TIf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
TIf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 30 19 01
Ulloq tunnlusslfflssaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Slsiman.aviisimut:Talllman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
•Jl
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarlnnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfla

M.
j
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
PrswJ
Nissik Reklame
^Atuagassjlvlk/Esklmo^
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
KNR AMIGART00RSUARP00
KNR ATUILLUAVIPPOQ landskarsip aningaa-
saataanik kiisalu ussassaarutitigut immeraannik-
kullu aningaasanik, tusagassiuutit allat pissarsias-
saraluinik, atuingaatsiarpoq. KNR-ili qanorluun-
niit amerlatigisunik aningaasarsiorfeqaraluaruni-
luunniit ajutoortuarpoq. Suliffeqarfik ukiut ta-
maasa amigartoorujussuartarpoq, pitsaasunnil-
luunniit siunertaqaraluaruni, pisariillisaanissaq
pitsaanerusumillu sulinissaq avataanit nalunaaru-
siortikkaluallaraangamigit, KNR qangatut ani-
ngaasaqamermik aqutsinerlunneq ingerlattuarpaa
imaluunniit piaaralutik aningaasartuutissani kon-
tot tamangajaasa atuiffigivallaartarlugit.
Aningaasarsiassanut atugassat million kroninik
arlalinnik sinnemeqarput, saniatigullu aningaa-
sarsisitsinerit millioni sinnerlugu sinneqqallutik.
Ukiumoortumik nalunaarut naapertorlugu ki-
ngullermut peqqutaavoq atorfiit inuttaqartussaa-
galuit tamaasa inuttalemeqarsinnaanngimmata,
tamannali uppemarpallaanngilaq, aningaasarsias-
sanut atugassat ima amerlatigisunik sinnemeqar-
simammata, ulloq tamaat sulisunut atorfinnut qu-
linut aningaasarsiaritinneqarsinnaasut amerlaqa-
tigimmatigit.
50 millioner kroninik kaaviaartitanit aningaa-
sartuutissatut missingersuutit 7,9 millioninik sin-
nemeqarsimapput. Missingersuutinut naleqqiul-
lugu 15,8 procent. Aningaasat namminersome-
rullutik oqartussat akisussaaffigeqqullugit akuer-
sissutigisartagaannut KNR-ip pisortaasa akisus-
saaffeqarnerat ajorluinnavippoq. Imaluunniit
imaassinnaavoq aningaasanik aqutseriaaseqan-
ngitsut ukiup ingerlanerani aningaasaqamerup
qanoq ineriartomeranik malinnaasinnaanngivil-
lutik.
Tamanna maanna unitsittariaqarpoq. Amigar-
toorutit matussusertuaannarsinnaanngilagut ukiut
tamaasa atuivallaamermik peqquteqartut, tamatu-
malu saniatigut akueralugu KNR-ip amigartoo-
ruteqarluni unammilleqatigiinnermillu equtitsil-
luni aningaasarsiorfii, tusagassiuutit allat inger-
laannamissaminnut tunngavigisassaannik akor-
nusersuisuusut.
KNR-ip aningaasaqamera sakkortunermik a-
qunneqartariaqarpoq, inunnillu aqunneqartaria-
qarpoq, piginnaaneqarlutillu ilukkut nalunngissu-
silinnik ukiumoortumik aningaasanik tapissutis-
sanik qinnuteqartuamemik unitsitsisinnaasunik -
assersuutigalugulu - siulersuisut aqqutiginagit a-
ningaasarsiat 80-90 procentinik amerlisitsisamer-
nik unitsitsisinnaasut (qupp. 6 takuuk).
AMERLAVALLAANIK saqqummiisarpoq KNR
amigartoorluni kiisalu uagut akileraartartuusugut
akiligassatsinnik kingoma akilersugassanik taku-
titsisarluni. Namminerisamik aningaasaatit 12,7
millioner kronit amigartoomtaasutut saqqummi-
unneqarput. Aningaasat namminersomerullutik
oqartussat 1997-imut akuersissutaasa 24 procentii
- tassa akuersissutit sisamarartingajaat.
Takorlooruminaappoq KNR tamaak aningaa-
saqameq aquttartillugu aamma/imaluunniit mis-
singersuusiat eqquutsinnissaannut piumassuse-
qanngittuartillutik namminerisamik aningaasaatit
amigartoorutaasut qaquguluunniit qaangersin-
naaneraat. Taamaassagunik namminneq ingerlat-
seriaasertik iluaqutigisinnaanngilaat, taamaattu-
millu namminersomerullutik oqartussat aamma
landskarsi aammaarlutik amerlangaatsiartunik-
aasiit aningaasanik tapiissutinik akuersissuteqar-
lutik ikiuuttariaqalissapput.
Takorluuilluta eqqarsaatigeriamtsigu KNR su-
liffiusoq nammineq ingerlanniartussaalluni - a-
junngilaq ukiumut landskarsimit 50 millioner
kroninik tapiiffigineqartaraluaruni - maanna su-
liffik matusariaqalissagaluarpoq imaluunniit
ingerlaannassaguni aqutsinikkut allatorluinnaq
aaqqissuunneqartariaqarpoq. Aningaasaqamik-
kut ajomartorsiutit malunnarsigaluttuinnarput,
taarsigassanullu pisussaaffeqarluni taarsigassiisut
nalinginnaasut qangarsuarli taarsiinissamut piu-
masaqareersimassagarluartut, KNR-ip maanna
ingerlanera ajutoorfiusorujussuussagaluarpoq.
KNR-imi pisortat landskarsip aningaasaler-
suisuunera peqqutigiinnarpaat, aqutsisut allaaga-
luarunik qangarsuarli tunniutiinnarsimaffissara-
luannut. Suliffeqarfiup akiitsui ima amerlatigaat
suliffeqarfiup namminersortup taarsersinnaanavi-
amagit.
ANINGAASANIK nalinginnaq atuisoqarsin-
naanngilaq. Aningaasat akuersissutit akuersissu-
taapput qaangemagit atugassat. Akuersissutaa-
sullu aalajangereersimasanut atomeqartussaap-
put. Tassa imaappoq, KNR-ip suliassani suliaris-
savai aningaasat akuersissutaasut qaangemagit
atorlugit.
KNR taamaaliorsimanngilaq. Aningaasat aku-
ersissutaasut sinnerlugit atomeqarsimapput, naal-
lu suliffeqarfiup naammassissallugit ilimagisaa-
sut amerliartuinnartut eqquutsissimagaluarlugit
utoqqatsissutissaanngilaq aningaasat akuersissu-
taasut sinnerlugit atuinissamut.
Tamatumalu saniatigut KNR ittannerusaarsi-
mavoq attaveqaatinik attartomeq isumaqatigiin-
niutigalugu 1,3 millioner kroninik ikinnemik aki-
liisussanngorluni, taakkuli aningaasat suliffeqar-
fiup nalinginnaasumik atugassaannut atomeqa-
reersimapput. Aningaasat taakku attaveqaatinik
attartomermut atugassanngortitaapput, allanuun-
ngitsoq, attaveqaatinillu attartomeq suna peqqu-
tigaluguluunniit akikinninngussagaluarpat ani-
ngaasat namminersomerullutik oqartussanut
utertinneqartussaapput. KNR-ip atorsinnaan-
ngilai. KNR-ili taamaaliorpoq.
1996-ip ingerlanerani KNR allarluinnartut ine-
riartorsimagaluamni- annertussutsimigut pitsaas-
sutsimigullu - Kalaallit Nunaanni kulturikkut su-
liffeqarfiulluni malunnaatilittut, sinniilaarsima-
neq imatorsuaq qisuariarfigineqarsimassanngik-
kaluarpoq, soorlu maanna pissusissamisoortumik
sakkortuumik qisuariartoqartoq. Taamaalilluni
paasinnittoqarsimassagaluarpoq. Taamaanngilar-
li. Aatsaat 1997-imi kalaallisut aallakaatitsisar-
nerit malunnartumik pitsanngoriarput, paarlattua-
nik qallunaatut aallakaatittakkat amerikamiut qal-
lunaallu aallakaatitapajuusassui aallakaatittaler-
lugit. Nangeqattaartut sussaanngitsut, »Dallas«
aamma »Dollars«-imut naleqqiullugit ajorluin-
nartut, qallunaallu nalorsitsaarissutaat naam-
maannartut, avaanngusunnermik pilersitsisartut.
1996-imili mamianartumik naatsorsuusiorfiu-
sumi, pitsannguutit amerlavallaanngillat, tupin-
nassanngilarlu 1997-imi kalaallisut nutaanik pit-
saasunillu aallakaatitsisalemerit utoqqatsissuti-
gineqassappata tulliani naatsorsuutinut aningaa-
sanik tapiissutissanik akuersissuteqartoqassappat.
Maannalu tamakkuninnga unitsitsinissamut
Inatsisartut apeqqutaaginnalerput.
CHOK-UNDERSKUD I KNR
KNR BRUGER løs af landskassens penge og af
reklame- og spillemidler, der burde komme andre
medier til gode. Men lige meget, hvor mange ind-
tægtskilder, KNR får til rådighed, går det galt
alligevel. Hvert år kommer virksomheden ud
med et drønende underskud, og trods gode inten-
tioner, eksternt udarbejdede rapporter om ratio-
nalisering og effektivitet, fortsætter KNR ad det
gamle spor med elendig økonomistyring eller
bevidst overforbrug af næsten alle udgiftskonti.
Lønkontoen er overskredet med flere millioner
kroner, og honorarlønningeme med mere end en
million. Det sidste skulle ifølge årsberetningen
skyldes, at det ikke har været muligt at besætte
alle normerede stillinger, men det stemmer
dårligt med, at lønkontoen er overskredet med,
hvad der svarer til ti fuldtidsstillinger.
Den samlede budgetoverskridelse på omkost-
ningssiden er 7,9 millioner af en omsætning på
cirka 50 millioner. Det svarer til 15,8 procent.
Der er noget riv-rav-ruskende galt med KNR-
ledelsens holdning til de betroede midler, som
hjemmestyrebevillingen er. Eller også råder den
ikke over et økonomistyringssystem, der gør den
i stand til at følge udviklingen året igennem.
Det må der nu sættes en stopper for. Vi kan
ikke blive ved med at dække underskud, der skyl-
des et årligt gentaget overforbrug, samtidig med,
at KNR med sin underskudsgivende og konkur-
renceforvridende indtægtsvirksomhed undergra-
ver andre mediers eksistensgrundlag.
KNR’s økonomi skal skæres meget skarpere
til, og der skal sættes folk til at styre den, som har
både evner og samvittighed til at stoppe de årlige
tillægsbevillingsansøgninger, og som - for
eksempel - ikke via bestyrelsen skaffer sig løn-
fremgange på 80-90 procent (se side 6).
ALT FOR MANGE gange er KNR mødt op med
et underskud og en efterregning, som skattebor-
gerne skal dække. Der er oparbejdet en negativ
egenkapital på 12,7 millioner kroner. Det er et
beløb, der svarer til 24 procent af hjemmestyrets
bevilling for 1997 - altså næsten en fjerdedel af
bevillingen.
Det er umuligt at forestille sig, at KNR med
den økonomistyring og/eller manglende vilje til
at overholde budgettet nogensinde kan skille sig
af med den negative egenkapital. Det bliver i alt
fald ikke af egen drift, og derfor må hjemmesty-
ret og landskassen endnu engang træde til med en
klækkelig ekstra bevilling.
Hvis vi tillader os det tanke-eksperiment, at
KNR var en virksomhed, der skulle klare sig selv
- og gerne med en årlig bevilling fra landskassen
på 50 millioner kroner - så ville virksomheden stå
overfor lukning eller i bedste fald en radikal
omorganisering. De likvide problemer bliver sta-
dig mere påtrængende, og med en gældsforplig-
telse, som normale långivere for længst ville have
forlangt indfriet, ville KNR’s nuværende situati-
on være en katastrofe.
Det er kun, fordi KNR-ledelsen har landskas-
sen som hovedsponsor, at den ikke for længst har
måttet kaste håndklædet i ringen. Institutionens
gæld er langt større, end en mere selvstændig
virksomhed kunne indfri.
PENGE er ikke noget, man kan bruge løs af. En
bevilling er en bevilling, og den skal ikke bare
overholdes. Den skal også bruges til det, den er
bestemt for. Det vil sige, at KNR skal løse sin
opgave for de penge, der bevilges.
Det har KNR ikke gjort. Der er brugt mange
flere penge end bevilget, og selvom virksomhe-
den har indfriet flere og flere af de forventninger,
man kan stille til den, begrunder det ingenlunde,
at bevillingerne overskrides.
KNR har endog begået den genistreg at for-
handle kædelejen ned med 1,3 millioner kroner,
som er opslugt af det almindelige forbrug i virk-
somheden. Disse penge er øremærket til kædeleje,
og hvis kædelejen af en eller anden grund bliver
billigere, skal hjemmestyret have penge tilbage.
KNR må ikke bruge dem. Men det har KNR gjort.
Hvis KNR gennem 1996 havde udviklet sig
radikalt - i både volumen og kvalitet - til Grøn-
lands dominerende kulturinstitution, så ville
reaktionen på en mindre overskridelse næppe
have været så skarp, som den helt berettiget er
denne gang. Så kunne der skabes forståelse. Men
sådan er det ikke. Først i 1997 er den grønlandske
sendeflade blev betydeligt bedre, mens den dan-
ske til gengæld er blevet fyldt med det billigste
amerikanske og danske skidt, man kan forestille
sig. Tåbelige serier, der får præstationerne i »Dal-
las« og »Dollars« til at ligne karakterskuespil og
underlødige danske quiz-programmer, der kun
efterlader tomhed.
Men i 1996, som katastroferegnskabet gælder
for, var der ikke mange forbedringer, og det skul-
le ikke undre, om de nye og gode grønlandsk-
sprogede tiltag i 1997 kommer til at begrunde
endnu en tillægsbevilling for næste regnskabsår.
Nu er det op til Landstinget at stoppe det.