Atuagagdliutit - 27.05.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 39 • 1997
Politiet indbringer
ikke mordsagen fra
Aalborg for Højesteret
NUUK(KK) - Statsadvoka-
ten i Aalborg Ole Stigel har
opgivet at indbringe en
meget omtalt mordsag fra
Aalborg for Højesteret.
Sagen havde ellers stor
principiel betydning for poli-
tiets fremtidige brug af DNA-
profiler, et såkaldt genetisk
fingeraftryk, men politiet
erkendte i den konkrete sag at
stå med en meget dårlig sag.
Tidligt om morgenen den
5. juli 1995 blev den 36-årige
Kamelia Bianco, som stam-
mede fra Skjoldungen, fun-
det myrdet i Østre Anlæg i
Aalborg. På liget var der spor
efter sæd fra to mænd, men
politiet har kun kunnet iden-
tificere - og udelukke den
ene mand fra mordsagen.
En 52-årig taxachaffør fra
Nørresundby meldte sig
senere frivilligt som vidne,
idet han på mordnatten i få
minutter havde holdt med sin
taxa ganske tæt på drabsste-
det. Manden kunne imidler-
tid ikke fortælle politiet nyt
om drabet.
Politiet i Aalborg har fore-
taget en lang række DNA-
prøver, også i Grønland, for
at finde drabsmanden, men
foreløbigt uden held. Politiet
ønskede tidligere på året at få
foretaget en DNA-prøve på
den 52-årige taxachauffør.
Ikke fordi han var sigtet i
sagen, men fordi politiet
ønskede at bruge udelukkel-
sesmetoden i den videre
efterforskning i sagen.
Manden nægtede at afgive
blod, og politiet svarede igen
med formelt at sigte ham for
drabet. Politiet håbede med
en sigtelse at kunne tvinge
manden til at aflevere den
nødvendige blodprøve til
DNA-analysen.
Retten i Aalborg sagde nej
til politiets ønske, fordi retten
ikke fandt sigtelsen byggende
på en rimelig begrundet mis-
tanke, men alene på ønsket
om at få taget DNA-prøven.
Statsakvokaten i Aalborg,
Ole Stigel, gik videre til
Vestre Landsret i Viborg
med kravet om den tvungne
DNA-prøve. Landsretten
stadfæstede imidlertid byret-
tens afgørelse om, at det er
en frivillig sag at afgive en
blodprøve, hvis politiet ikke
er i strand til at rejse en
begrundet mistanke.
Derefter besluttede statsa-
kvokaten at opgive kravet
om en blodpørve fra den 52-
årige taxa-chauffør, selv om
det var ventet, at denne
meget principielle sag skulle
køres helt op til Højesteret.
En afgørende grund til
statsakvokatens kovending
var sandsynligvis også, at
den 52-årige mand pludselig
i Østre Landsret fremlagde
en ny lægeerklæring. Det
viste sig, at manden for knap
18 år siden var blevet sterili-
seret og derfor i dag slet ikke
er i stand til at producere
sæd. Dermed kan den 52-åri-
ge taxa-chauffør heller ikke
være ejermanden til det
anden og endnu ikke identifi-
ecerde sæd på mordofferet.
Anklageren, vicepolitimester
Elsemette Cassøe måtte er-
kende, at hun stod med en
meget dårlig sag.
Tilbage står derfor den
kendsgerning, at politiet kun
kan tvinge folk til at give blod
til en DNA-prøve, hvis politi-
et er i stand til at rejse en be-
grundet mistanke mod dem.
ag'ajZ'c/é/'u £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Mingutsitsineq qaangemeqarluartoq
Kisiannili amerikarmiut suli naluaat mingutsinneqartut sumut
inissikkallarneqassanersut
Pituffimmi uuliap maangaannaq kuunneratigut nuna mingutsinneqarsimasoq maannakkut
tamarmi peemeqareerpoq, taamalu mingutsitserujussuarnissaq navianarunnaarluni.
Al jord, der blev forurenet af olieudslippet i Pituffik er fjernet, og forureningsfaren stoppet.
PITUFFIK (JB) - Pituffimmi
uuliamik mingutsitsineq qaa-
ngemeqarluarpoq, kisiannili
pisoq suli qaangemeqanngi-
laq. Maannakkummi suli ilua-
mik ilisimaneqanngilaq nuna
10.000 kumibmeterinik an-
nertussuseqartoq nukissiorfi-
up eqqaanit piiameqarsima-
soq sumut inissinneqassaner-
soq. Namminersornerullutik
Oqartussat ullut 14-it qaangi-
utsinnagit naatsorsuutigaat
paasissallugu uuliamik mi-
ngutsitsineq qanoq pisima-
nersoq aammalu siunissami
qanoq pilersaaruteqartoqar-
nersoq.
Avatangiisinut pisortaqar-
fimmi allaffimmi pisortaagal-
lartoq Anette Engraf AG-mut
oqarpoq, nuna mingutsinne-
qarsimasoq piiarneqarsima-
soq, ajoqusiisinnaanngitsu-
mullu inissikkallameqarsima-
soq. Maannakkullu amerikar-
miut aalajangertussanngor-
paat nuna mingutsinneqarsi-
masoq inaaarutaasumik su-
mut inissinneqassanersoq -
Pituffimmi - imaluunniit
USA-mut assartorlugu inis-
sikkiartomeqassanersoq.
- Maannakkut utaqqisari-
aqarparput amerikarmiut na-
lunaarusiornissaat, qanorlu
siunnersuuteqamissaat, Anet-
te Engraf oqarpoq.
Utaqqinngilaat
- Imaanngila amerikarmiut
utaqqisimagaat Namminer-
somerullutik Oqartussat mi-
ngutsinneqarsimasumik su-
mut inissiinissamik aalaja-
ngemissaat?
- Naagga, tamanna isumaa-
simanngilaq. Saliineq ameri-
karmiunit isumagineqarpoq,
aatsaallu qanoq aaqqissute-
qartoqarnissaa paasigutsigu
piumasaqaatinik saqqummi-
PITUFFIK(JB) - Faren for
naturforurening efter olieud-
slippet i Thule er ovre, men
sagen er endnu ikke afsluttet.
I øjeblikket er det nemlig ikke
klart, hvad der skal ske med
de 10.000 kubikmeter jord,
der er skrællet af det forure-
nede terræn nær kraftværket.
Grønlands Hjemmestyre ven-
ter indenfor 14 dage at modta-
ge en rapport fra amerikaner-
ne om olieforureningens
hændelsesforløb og planerne
for fremtiden.
Konstitueret kontorcherf
Anette Engraf fra miljødirek-
toratet fortæller til AG, at alt
forurenet materiale er gravet
væk og midlertidigt depone-
ret et sted, hvor det ikke gør
skade. Der er nu tilbage, at
amerikanerne skal afgøre, om
materialet skal »slutdepone-
res« - det vil sige i Pituffik -
eller det for eksempel skal
udskibes og deponeres for
eksempel i USA.
- Nu må vi altså afvente
amerikanernes rapport og
ussissaagut. Saliinerup qanoq
ingerlanneqamissaa siunner-
suutigisimasuugutsigu tama-
tuma nalaani susassarinngi-
satsinnut akuliussimassagalu-
arpugut.
- Mannali tikillugu pisima-
sut ajunngitsumik ingerlanne-
qarsimasut oqartariaqarpugut.
- Pituffimmi mingutsitsineq
pillugu amerikarmiut suleqa-
tiginerat qanoq ingerlasima-
va?
- Amerikarmiut suleqatigi-
simanngilavut. Namminer-
somerullutik Oqartussat ame-
rikarmiullu oqartussat akor-
nanni ataqatigiinneq pisarpoq
Pituffimmi sakkutuut attave-
qaataat aamma Kangilinngua-
ni sakkutooqarfik aqqutigalu-
git. Taamaattumik pisumi
matumani Kangilinnguani
sakkutooqarfik taamaallaat
attavigisarsimavarput, Anette
Engraf naggasiivoq.
høre, hvad de foreslår, siger
Anette Engraf.
Venter ikke på
hjemmestyret
- Var der ikke noget med, at
amerikanerne ventede et uds-
pil fra jer om, hvilke standar-
der, Grønlands Hjemmestyre
vil sætte for deponering?
- Nej, det har ikke været på
tale. Oprydningen foretages
af amerikanerne, og vi kan
først opstille betingelser for
den, når vi ved, hvilken løs-
ning de satser på. Hvis vi var
gået ud med tilkendegivelser
om, hvordan vi mener opga-
ven skal løses, havde vi blan-
det os i noget, der på da-væ-
rende tidspunkt ikke kom os
ved.
- Men jeg kan da sige, at vi
synes, at det ser fornuftigt ud,
det der er sket hidtil.
- Hvordan har det været at
samarbejde med amerikaner-
ne om forureningssagen i
Pituffik?
- Vi har ikke samarbejdet
Mingutsitsineq
Martsip naalemerani mingut-
sitsineq paasineqarpoq ame-
rikarmiut paasimmassuk tan-
keqarfimmi uulia 200 tons
amigaatigineqartoq. Kuuf-
fimmi isumannaallisaammi
ullut tamaasa misissomeqar-
tartussami - aamma ukiuune-
rani - putoqalemikkut uulia
kuussimavoq. Taamatut mi-
sissuisamermik - AG-p paasi-
sai malillugit - isumaginnit-
tussaavoq Greenland Contra-
ctors, kisiannili pisamermit
aputeqamerunera pissutigalu-
gu kuuffik isumannaallisaat
piffissami sivisuumi tikikku-
minaassimavoq.
Iluamik oqaatigineqarsin-
naanngilaq uulia qanoq sivi-
sutigisumik kuussimanersoq,
kisiannili qularutissaanngilaq
uulia timmisartut orsussaat
200 tons piffissami sivisuumi
koorusaarsimasoq.
Piffissap ingerlanerani er-
sissutigineqarpoq saliineq
med amerikanerne. Kommu-
nikationen mellem Grønlands
Hjemmestyre og de ameri-
kanske myndigheder går gen-
nem forbindelsesofficeren på
basen og via Grønlands Kom-
mando. Vi har altså udeluk-
kende haft kontakt med Grøn-
lands Kommando i denne sag,
slutter Anette Engraf.
Forureningen
Forureningen blev opdaget i
slutningen af marts, da ameri-
kanerne manglede 200 tons
på olieregnskabet i tankan-
lægget. Olien var sluppet ud
af en lækage ved en sikker-
hedsventil, der skulle have
været efterset dagligt også i
vinterhalvåret. Dette eftersyn
udføres ifølge det overfor AG
oplyste af Greenland Contra-
ctors, men på grund af usæd-
vanligt store snemængder
havde adgangen til ventilen
været vanskeliggjort gennem
længere tid.
Det vides ikke med sikker-
hed, hvor længe olieudsivnin-
sukkaappallaamik ingerlan-
neqartoq. Junip aallartinnera-
ni aput aattuleruni, taamalu
kuuk North Star River aqqu-
tigalugu kuuleruni, timmisar-
tup orsussaa mingutsitsilluar-
sinnaammat kangerliumaner-
mut sakkutooqarfiup ataaniit-
tumut.
Qujanartumilli taamatut pi-
soqartinnagu nuna mingutsin-
neqarsimasoq tamarmi peer-
neqarpoq.
Pituffimmi takunnittunit a-
merikarmiut taama sukkatigi-
sumik saliinerat nersomiame-
qarpoq. Entreprenørit atortui
qillerullu sumi mingutsitsisi-
manermik ujarlemermi ator-
neqartussat USA-mit timmi-
sartukkut tikisinneqarput.
Atortullu taakku maannakkut
utertinneqareersimapput. Nu-
namik mingutsinneqarsima-
sumik inissiigallamissami a-
tortussat sakkutooqarfimmi
atortut atorlugit isumagine-
qassaaq.
gen har fundet sted, men der
er ingen tvivl om, at de 200
tons flybrændstof har været
længe undervejs gennem den
begrænsede lækage.
En overgang frygtede man,
at oprydningsarbejdet ikke
gik hurtigt nok. Hvis det ikke
var afsluttet inden smeltevan-
det i begyndelsen af juni be-
gynder at fosse ud gennem
elven North Star River, ville
flybrændstoffet blive skyllet
ud i bugten nedenfor basen og
forurene det nærliggende
havområde.
Heldigvis lykkedes det at
ljeme alt det fomrenede mate-
riale, inden det gik så galt.
Fra øjenvidner i Pituffik er
der ros til amerikanerne for
deres prompte og målbevidste
oprydning. Der blev fløjet
entreprenørmaskiner og en
borerig, der skulle lokalisere
forureningsområdet, ind til
basen fra USA. Alt materiel
er nu sendt hjem igen. Arbej-
det med deponeringen kan
klares af basens eget materiel.
Aalborgimi
toqutsineq politiit
Højesterit-imut
ingerlatinnianngilaat
NUUK(KK) - Aalborgimi stats-
advokat Ole Stigel-ip Aalborgi-
mi toqutsineq eqqartomeqaqi-
soq Højesteretimut ingerlateq-
qinnissaa taamaatiinnarpaa.
DNA tunngavigalugu, tassa
inuup sannaa tunngavigalugit
misissuineq, politiit siunissami
misissuisamissaannut tunnga-
vissatut aallamiutissaqqikka-
luarpoq, politiilli nassuerput
pineqartumi tassani aalaja-
ngersimasumi angusaqarpal-
laarsinnaanatik.
5. juli 1995 ullaassakkut 36-
nik ukiulik Kamelia Biancon,
Tunumi Skjoldungen-imeersoq,
Aalborgimi Østre Anlæg-imi
toqutaasimasoq nassaarineqar-
poq. Timaani angutit marluk
anisuut nassaarineqatput politi-
illu angutip aappaa nassaaraat -
toqutsisimasutulli pasineqamis-
saanut pissutis-saqamatik.
Taxartartoq 52-inik ukiulik
Nørresundby-meersoq kingu-
sinnerusukkut takunnissimasu-
tut nammineerluni takkuppoq,
unnuami toqutsiffiusumi to-
qutsiffiup eqqannguani minut-
sialuit uninngaarsimagami.
Angutilli politiit nutaarsiassa-
nik oqaluttuussinnaanngilai..
Aalborgimi politiit toqutsi-
nerup paasiniarnerani DNA
tunngavigalugu arlalissuamik
misissuisimapput, aamma Nu-
natsinni, sulili iluatsitsinatik.
Ukioq manna politiit kissaati-
gigaluarpaat taxartartoq 52-
inik ukiulik DNA tunngaviga-
lugu misissomiarlugu. Imaan-
ngitsoq toqutsisutut unnerluus-
saammat, politiilli kissaatigaat
misissueqqinnissaminni pi-
suussuteqanngitsut immik-
koorterusukkaluarpaat.
Angut aaertikkusunngilaq,
politiillu taamaalimmat toqut-
sisimasutut unnerluutigaat. Un-
nerluutiginninnermikkut politiit
neriuutigigaluarpaat DNA tun-
ngavigalugu misissuinissamin-
nut atugassaminnik pinngitsaa-
lillugu aaertissinnaallugu.
Aalborgimi eqqartuussiviup
politiit kissaataat nangarpaat,
eqqartuussivik isumaqarami
unnerluutiginninneq pasiller-
nissamut tunngavissaalatsisut,
taamaallaat DNA tunngaviga-
lugu misissuinissaq kissaati-
gineq armat.
Aalborgimi statsadvokat Ole
Stigel, Viborgimi Vestre Lands-
ret-imut ingerlatitseq-qippoq
pinngitsaaliissummik DNA tun-
ngavigalugu misissuinissaq piu-
masaralugu. Landsretilli illoqar-
finuni eqqartuussiviup aalaja-
ngemera aalajangiusimavaa,
aalajangemeqarluni aaertinnia-
raanni nammineq piumassuseq
aallaaviusariaqarmat, politiit
tunngavissalimmik pasillerlutik
unneriuutiginnissinnaanngippata.
Taamaattumik statsadvokat
taxartartup 52-inik ukiullip
aaertinniarlugu piumasaqaat
taamaatiinnarpaa, naak naatsor-
suutigineqaraluartoq taanna tun-
ngavigalugu suliassaq Højesteret
angullugu ingerlanniariugu.
Statsadvokat allatut isuma-
taalemeranut aalajangiisuullu-
innarunarpoq, 52-inik ukiullip
Østre Landsretimi nakorsamit
uppernarsaat saqqummium-
magu. Sunaaffa angut taanna
ukiut 18-init matuma sioma
meerassaajartissimasoq, taa-
maattumillu ullumikkut ani-
suumik pilersitsisinnaanani.
Taamaalilluni anisuup aappaa
suli inuttarsineqanngitsoq
toqutaasumi nassaarineqartu-
mi taxartartumeersinnaanngi-
laq. Unnerluussisoq, Vicepoli-
timester Elsemette Cassøe-p
nassuerutigisariaqarpaa, inger-
latitseqqildcaluaruni angusa-
qarpallaarsinnaanani.
Taamaalilluni paasinarsivoq
politiit DNA tunngavigalugu
paasiniaanissaminni pinngit-
saaliillutik aaersitsiniaraanga-
mik taamaallaat pisinnaasoq un-
nerluussiniarunik tunngavissa-
limmik pasilliuteqartariaqaitut
Lykkelig udgang på oliemareridt i Thule
Men stadig mangler amerikanerne at finde ud af, hvor det forurenede
materiale skal deponeres