Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 27.05.1997, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 27.05.1997, Blaðsíða 9
Nr. 39 • 1997 9 GRØNLANDSPOSTEN Kræfti pillugu oqallinneq misigissutsinik eqquisartoq Kræfti narrutsassimanermik pilersitsisarpoq, kræfteqalernermilu nakorsaq pisuutinniarneqartarpoq, naak ukiuni 30-ni pujortartuusimagaluarluni, namminersornerullutik oqartussani nakorsatut siunnersorti oqarpoq (LRH) - Kalaallit Nunaanni kræfteqartartut kingusinaartu- mik paasineqartamerat pillu- gu oqallinneq imaluunniit isomartorsiuineq ilumuun- ngilluinnaipoq, takutitsilluni- lu inuit kræftimik ilisiman- ninnerat amigaateqartoq, Peq- qinnissamut Pisortaqarfimmi nakorsatut siunnersorti Rene Birger Christensen oqarpoq. Oqallinnerup ilanngullugu takutippaa kræfteqameq paa- sineqarsimatillugu tamip pis- susaasigut ikiomeqartameq amigaataasoq. - Inuunermi kræfteqameq iungersunartuusarpoq, Rene Birger Christensen oqarpoq. - Tamanna narrutsassima- nermik pilersitsisarpoq, nap- paateqalemermilu allat pisuu- tinniameqartarlutik. Oqar-to- qartarpoq qaammatinik pi- ngasunik sioqqutsilluni na- korsaq tarrarsuisimasinnaa- galuartoq, naak ukiuni 30-ni pujortartoqarsimagaluartoq, Rene Birger Christensen oqarpoq, isumaqarluni naam- magittaalliutigineqarsinnaa- soq sinerissami nappaatillit ilaat nakorsamik immikkut ilisimasalimmik qaammatit qulingiluat tikillugit utaqqisa- riaqartamerat. - Tamanna aningaasanik pissuteqarpoq, Rene Birger Christensen oqarpoq. Sungiusarsimasoq Rene Birger Christensen nas- suiaavoq kræfti imaaliallaan- naq paasineqarsinnaanngit- soq. Assersuutigalugu aavii- nikkut kræfteqartoqamersoq tamatigut paasineqarsinnaa- sanngilaq. Aaviinikkut kræf- teqamerit assigiinngitsut paa- sineqarsinnaagaluarput, kisi- annili amerlanertigut pisaria- qartarpoq timip ipiutaasartaa- nik peersinissaq, nappartillup kræfteqamera paasissagaan- ni. Kalaallit Nunaanni atorto- rissaaruteqanngilaq kræfte- qartoqarnersoq misissuinis- samut, taamaattumik misis- suinerit tamarmik Danmark- imi ingerlanneqartarput, tap- pavanilu katsorsaaneq aamma ingerlanneqartarluni. - Nakorsalli ilinniartitaa- nerminni sungiusameqartar- put napparsimasut takutitaat maluginiassallugit orsuninne- mnersoq, ajuaanersoq, un- nguunersoq imaluunniit kræf- tiunersoq, Rene Birger Chri- stensen oqarpoq. - Ullumikkut amat peqqin- nissaqarfimmit neqeroorfigi- neqartarput illissamikkut kræfteqamersut misissuinis- samik. Nakorsat timip sana- neqaataanik immini uumassu- silimmik peersisarput Dan- mark-imut nassiussassamik. Tassuunga paasineqarsinnaa- sarpoq kræfteqartoqamersoq imaluunniit kræfteqartoqan- nginnersoq. Timip sanane- qaataanik immini uumassusi- limmik misissuinikkut ilima- gineqarmat kræfteqartoqaler- soq, taava timip ipiutaasartaa- nik misissugassamik peersi- soqartarpoq, napparsimma- vimmi kiliortuinikkut inger- lanneqartartumik. Timip ipiu- taasartaa aallisitsiutikkut mi- sissomeqartarpoq, tamannalu Rigshospitalimi ingerlanne- qartarpoq. Mamografi Amaq iviangimigut kræfte- qarnersoq misissussagaanni iviangit tarrarsomeqartarput - tamannalu mamografi-mik taaneqartarpoq. Tamanna aamma nunatsinni ingerlan- neqarsinnaanngilaq, atortut immikkut ittut nunatsinni pi- gineqanngitsut atomeqartus- saammata. - Taamatut tarrarsuinermi paasineqarsinnaasarpoq timip ipiutaasartai pullattumiittut eqqaani timip ipiutaasartaanit allaanerunersut. Taamaatto- qarpat timip ipiutaasartaanik peersisoqassaaq allisitsiummi misissorneqartussamik. Kræfteqaatit assigiinngitsut aamma taamatut misissome- qartarput, soorlu amikkut kræfteqamerit. - Puatsigut kræfte-qar- toqartoq ilimatsaanneqarpat aamma tarrarsuinikkut misis- suisoqartarpoq, tassuunakkul- lu paasineqartarpoq puanniit- toqartoq tassaniittussaanng-i- tsumik. Qisimik misissuinik- kut paasineqarsinnaavoq ti- mip sananeqaataa immini uu- massusilik akornuteqamer- soq, kisiannili timip ipiutaa- sartaanik aatsaat misissuinik- kut paasineqarsinnaasarpoq kræfteqartoqamersoq. - Kræftimik nappaatit ataa- siakkaat immikkoorluinnartut aaviinikkut paasineqarsinnaa- sarput. Kisianni timimi sumi kræfteqartoqamersoq paasi- neqarsinnaasarani. - CT-scanning-imik aamma atortoqarluni kræfteqartoqar- nersoq paasiniameqarsinnaa- voq. Tamannali tamanut ne- qeroomtigissallugu ajomaku- soorpoq, misissuinermi ataa- seq 10-15.000 koruuninik akeqartarmat, Rene Birger Christensen oqarpoq. Siunissaq Rene Birger Christensen-ip naatsorsuutigaa ukiut 20-25-t qaangiuppata nunatsinni ima aningaasagissaartigilissasu- gut, nakorsat nammineerlutik nakorsiartunik misissuisin- naalissallutik kræfteqartoqar- Debatten om kræft er følelsesladet Kræft skaber bitterhed og kan føre til, at man placerer ansvaret for kræften hos lægen, selvom man har røget i 30 år, siger lægefaglig konsulent i hjemmestyret (LRH) - Debatten om eller kritikken af, at kræft opdages for sent hos patienter i Grøn- land, er skudt langt over målet og viser, at befolknin- gens viden om kræft er beg- rænset, mener lægefaglig konsulent i Direktoratet for Sundhed, Rene Birger Chri- stensen. Debatten viser samtidig, at der er mangel på psykologisk bistand, når kræft opdages hos en patient. - Kræften bliver dramatisk i menneskers liv, siger Rene Birger Christensen. - Det skaber bitterhed, og så placerer man ansvaret for syg- dommen andre steder. Man siger, at lægen bare kunne have taget et røngtenfotografi for tre måneder siden, selvom man har røget i 30 år, siger Rene Birger Christensen, som dog mener man kan påklage, at nogle patienter på kysten må vente på speciallæger, nogle gange op til 3/4 år. - Det er et spørgsmål om økonomi, siger Rene Birger Christensen. Læger trænet til at se Rene Birger Christensen for- klarer, at der ikke er en simpel måde at opdage kræft på. Man kan for eksempel ikke blot tage en blodprøve på alle pati- enter for at afkræfte mistanken om kræft. En blodprøve kan vise nogle former for kræft, mens man i de allerfleste tilfælde er nødt til at tage en egentlig vævsprøve for at kon- statere om patienten har kræft. Da vi i Grønland ikke selv har apparatur til at undersøge for kræft, foregår al under- søgelse af kræft i Danmark, hvor også al behandlingen af kræft foregår. - Men lægerne er i deres uddannelse trænet til at se og føle, om det patienten kom- mer for at vise er en fedtknu- de, en byld, vorter eller kræftsvulster, siger Rene Bir- ger Christensen. - Sundhedsvæsenet tilbyder i dag kvinder at få foretaget en undersøgelse for livmoder- halskræft. Lægerne tager en celleprøve, som sendes til Danmark. Den giver et finger- peg om, hvorvidt der er kræft eller ej. Hvis man efter celle- prøven får mistanke om kræft, skal der som næste trin tages en vævsprøve, som er en uds- krabning, som foregår på sygehuset. Vævsprøven skal mikroskoperes, og det foregår også på Rigshospitalet. Mamografi For at finde ud af, om en kvinde har kræft i brysterne, skal der foretages en røngten- udersøgelse af brystet - en såkaldt mamografi. Det kan heller ikke foretages her i lan- det, da det foregår med speci- aludstyr, som vi ikke har i Grønland. - Mamografien vil give et fingerpeg om, hvorvidt vævet omkring knuden ser anderle- des ud end nabovævet. Er det det, vil man derefter lave en vævsprøve, som mikroskope- res. Det samme gælder de fle- ste former for kræft, som for eksempel hudkræft. - Har man mistanke om kræft i lungerne får man lige- ledes foretaget en røngtenun- dersøgelse, som vil vise, om der er noget i lungerne, som ikke skal være der. En spyt- prøve vil herefter vise om cel- lerne ser suspekte ud, men det er kun en vævsprøve, som vil kunne give en egentlig kon- statering af kræft. - Enkelte meget specielle former for kræft kan ses ved en blodprøve. Men den vil ikke vise, hvor i kroppen, der er kræft. - En CT-scanning vil også kunne give fingerpeg om kræft. Men det er svært at til- byde alle, da en enkelt scan- ning koster 10-15.000 kroner, siger Rene Birger Christensen. Fremtid Rene Birger Christensen regner med, at man i løbet af 20-25 år her i landet vil være så godt stil- let, at lægerne selv vil kunne foretage alle undersøgelser med henblik på at finde ud af om en patient har kræft, og at laboratoriearbejdet også vil komme til at foregå her. - Apparaturet bliver med årene billigere og billigere. Højteknologien er fremtiden. I dag er apparaturet ganske enkelt meget dyrt og kræver megen personale, ligesom en operation kræver specialud- dannet personale. Derfor har vi det ikke i Grønland i dag, siger Rene Birger Christensen. - På et stort hospital i Dan- mark, hvor der foretages ope- rationer mod kræft, foregår det med fem til otte special- læger og mange laboranter, som undersøger prøverne i et dyrt laboratorium. Kræfteqartoqarsoralugu misissuineq katsorsaanerlu Danmark-imi pisarput, misissuinermi atortorissaarutit akisoorsuummata immikkullu ilisimasalinnik sulisoqartari- aqarmat. Kisiannili nakorsat sungiusameqarsimapput pullattut orsuliunersut imaluunniit kræftiunersut misissomissaannut, Rene Birger Christensen oqarpoq. Al undersøgelse for kræft og behandling af kræft foregår i Danmark, fordi apparaturet er dyrt og kræver megen speci- alviden. Men lægerne er udlært til at kunne mærke om en knude er affedt eller kræft, siger Rene Birger Christensen. nersoq, laboratoriamilu misis- sugassat aamma nunatsinni ingerlanneqarsinnaalissallu- tik. - Atortorissaarutit ukiut ingerlaneranni akikilligaluttu- innartarput. Teknikikkut ator- torissaameq siunissaavoq. Ul- lumikkut atortorissaarutit aki- soorujussuupput, sulinermi inuppassuit atorfissaqartin- neqartarlutik, aammalu pilaa- nermi sulisut immikkut ilinni- arsimasut sulisorineqartarlu- tik. Tamanna pissutigalugu ullumikkut Kalaallit Nunaan- ni taamaattunik atortorissaa- ruteqanngilagut, Rene Birger Christensen oqarpoq. - Danmark-imi napparsim- mavissuami kræfteqartumik pilaasamermi nakorsat im- mikkut ilisimasallit 5-8-t su- lisorineqartaiput, laborantillu amerlasoorpassuit misissu- gassanik laboratoriani aki- soorsuami suliaqartinneqar- tarlutik. GRØNLANDS NATURINSTITUT søger 1 Fiskerikonsulent Ved Grønlands Naturinstitut er en stilling som fiskeri- konsulent ledig til besættelse snarest. Naturinstituttet, der er Grønlands Hjemmestyres cen- ter for naturforskning, har til formål at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyt- telse af de levende ressourcer i og omkring Grønland samt sikring af miljøet og den biologiske mangfoldig- hed. Instituttet, der placeres i Nuuk, beskræftiger i alt ca. 45 medarbejdere. Naturinstituttet er opbygget med en stabsafdeling, en afdeling for fisk og rejer og en afdeling for pattedyr og fugle. Instituttet ledes af en direktør og 2 afdelingschefer. Stillingen er placereti afdelingen for fisk og rejer. Arbejdet vedrører forsøgsfiskerier og omfatter bl.a. sagsbehandling, koordination og opfølgning af for- søgsfiskerier samt projekt- og bevillingsstyring. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med grønlands hjemmestyre's fiskeridirektorat og fanger- og fiskeri- organisationer. I arbejdet indgår desuden forsøg med nye redskabstyper, instruktion af deltagere under for- søgsfiskerier, samt oparbejdning af indsamlede data og rapportering intern og til Hjemmestyret. Herudover omfatter stillingen en række generelle opgaver ved institutionen. Det forventes at ansøgeren er dobbeltsproget og har et indgående kendskab til fiskerimetoder og redskaber, samt er i stand til systematisk at indsamle, bearbejde og rapportere fra forsøgsfiskerierne. Derudover lægges vægt på gode samarbejdsevner. Stillingen er normeret som en AC-stilling. Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til ffirejse og bohave- flytning, sker i henhold til de på tiltrædelsestidspunk- tet gældende aftaler mellem Grønlands Landsstyre og den pågældende forhandlingsberettigede organisation. Der kan stilles bolig til rådighed, for hvilken der beta- les efter gældende regler. Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved hen- vendelse til afdelingschef Helle Siegstad på telefon 21095. Ansøgning med bilag, herunder kopi af eksamensbe- vis, stiles til Direktøren, og skal være institutionen i hænde senest den 11. juni 1997. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT BOX 570 • 3900 NUUK ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.