Atuagagdliutit - 27.05.1997, Qupperneq 9

Nr. 39 • 1997
9

GRØNLANDSPOSTEN
Kræfti pillugu oqallinneq
misigissutsinik eqquisartoq
Kræfti narrutsassimanermik pilersitsisarpoq, kræfteqalernermilu nakorsaq
pisuutinniarneqartarpoq, naak ukiuni 30-ni pujortartuusimagaluarluni,
namminersornerullutik oqartussani nakorsatut siunnersorti oqarpoq
(LRH) - Kalaallit Nunaanni
kræfteqartartut kingusinaartu-
mik paasineqartamerat pillu-
gu oqallinneq imaluunniit
isomartorsiuineq ilumuun-
ngilluinnaipoq, takutitsilluni-
lu inuit kræftimik ilisiman-
ninnerat amigaateqartoq, Peq-
qinnissamut Pisortaqarfimmi
nakorsatut siunnersorti Rene
Birger Christensen oqarpoq.
Oqallinnerup ilanngullugu
takutippaa kræfteqameq paa-
sineqarsimatillugu tamip pis-
susaasigut ikiomeqartameq
amigaataasoq.
- Inuunermi kræfteqameq
iungersunartuusarpoq, Rene
Birger Christensen oqarpoq.
- Tamanna narrutsassima-
nermik pilersitsisarpoq, nap-
paateqalemermilu allat pisuu-
tinniameqartarlutik. Oqar-to-
qartarpoq qaammatinik pi-
ngasunik sioqqutsilluni na-
korsaq tarrarsuisimasinnaa-
galuartoq, naak ukiuni 30-ni
pujortartoqarsimagaluartoq,
Rene Birger Christensen
oqarpoq, isumaqarluni naam-
magittaalliutigineqarsinnaa-
soq sinerissami nappaatillit
ilaat nakorsamik immikkut
ilisimasalimmik qaammatit
qulingiluat tikillugit utaqqisa-
riaqartamerat.
- Tamanna aningaasanik
pissuteqarpoq, Rene Birger
Christensen oqarpoq.
Sungiusarsimasoq
Rene Birger Christensen nas-
suiaavoq kræfti imaaliallaan-
naq paasineqarsinnaanngit-
soq. Assersuutigalugu aavii-
nikkut kræfteqartoqamersoq
tamatigut paasineqarsinnaa-
sanngilaq. Aaviinikkut kræf-
teqamerit assigiinngitsut paa-
sineqarsinnaagaluarput, kisi-
annili amerlanertigut pisaria-
qartarpoq timip ipiutaasartaa-
nik peersinissaq, nappartillup
kræfteqamera paasissagaan-
ni.
Kalaallit Nunaanni atorto-
rissaaruteqanngilaq kræfte-
qartoqarnersoq misissuinis-
samut, taamaattumik misis-
suinerit tamarmik Danmark-
imi ingerlanneqartarput, tap-
pavanilu katsorsaaneq aamma
ingerlanneqartarluni.
- Nakorsalli ilinniartitaa-
nerminni sungiusameqartar-
put napparsimasut takutitaat
maluginiassallugit orsuninne-
mnersoq, ajuaanersoq, un-
nguunersoq imaluunniit kræf-
tiunersoq, Rene Birger Chri-
stensen oqarpoq.
- Ullumikkut amat peqqin-
nissaqarfimmit neqeroorfigi-
neqartarput illissamikkut
kræfteqamersut misissuinis-
samik. Nakorsat timip sana-
neqaataanik immini uumassu-
silimmik peersisarput Dan-
mark-imut nassiussassamik.
Tassuunga paasineqarsinnaa-
sarpoq kræfteqartoqamersoq
imaluunniit kræfteqartoqan-
nginnersoq. Timip sanane-
qaataanik immini uumassusi-
limmik misissuinikkut ilima-
gineqarmat kræfteqartoqaler-
soq, taava timip ipiutaasartaa-
nik misissugassamik peersi-
soqartarpoq, napparsimma-
vimmi kiliortuinikkut inger-
lanneqartartumik. Timip ipiu-
taasartaa aallisitsiutikkut mi-
sissomeqartarpoq, tamannalu
Rigshospitalimi ingerlanne-
qartarpoq.
Mamografi
Amaq iviangimigut kræfte-
qarnersoq misissussagaanni
iviangit tarrarsomeqartarput -
tamannalu mamografi-mik
taaneqartarpoq. Tamanna
aamma nunatsinni ingerlan-
neqarsinnaanngilaq, atortut
immikkut ittut nunatsinni pi-
gineqanngitsut atomeqartus-
saammata.
- Taamatut tarrarsuinermi
paasineqarsinnaasarpoq timip
ipiutaasartai pullattumiittut
eqqaani timip ipiutaasartaanit
allaanerunersut. Taamaatto-
qarpat timip ipiutaasartaanik
peersisoqassaaq allisitsiummi
misissorneqartussamik.
Kræfteqaatit assigiinngitsut
aamma taamatut misissome-
qartarput, soorlu amikkut
kræfteqamerit.
- Puatsigut kræfte-qar-
toqartoq ilimatsaanneqarpat
aamma tarrarsuinikkut misis-
suisoqartarpoq, tassuunakkul-
lu paasineqartarpoq puanniit-
toqartoq tassaniittussaanng-i-
tsumik. Qisimik misissuinik-
kut paasineqarsinnaavoq ti-
mip sananeqaataa immini uu-
massusilik akornuteqamer-
soq, kisiannili timip ipiutaa-
sartaanik aatsaat misissuinik-
kut paasineqarsinnaasarpoq
kræfteqartoqamersoq.
- Kræftimik nappaatit ataa-
siakkaat immikkoorluinnartut
aaviinikkut paasineqarsinnaa-
sarput. Kisianni timimi sumi
kræfteqartoqamersoq paasi-
neqarsinnaasarani.
- CT-scanning-imik aamma
atortoqarluni kræfteqartoqar-
nersoq paasiniameqarsinnaa-
voq. Tamannali tamanut ne-
qeroomtigissallugu ajomaku-
soorpoq, misissuinermi ataa-
seq 10-15.000 koruuninik
akeqartarmat, Rene Birger
Christensen oqarpoq.
Siunissaq
Rene Birger Christensen-ip
naatsorsuutigaa ukiut 20-25-t
qaangiuppata nunatsinni ima
aningaasagissaartigilissasu-
gut, nakorsat nammineerlutik
nakorsiartunik misissuisin-
naalissallutik kræfteqartoqar-
Debatten om kræft er følelsesladet
Kræft skaber bitterhed og kan føre til, at man placerer ansvaret for kræften hos
lægen, selvom man har røget i 30 år, siger lægefaglig konsulent i hjemmestyret
(LRH) - Debatten om eller
kritikken af, at kræft opdages
for sent hos patienter i Grøn-
land, er skudt langt over
målet og viser, at befolknin-
gens viden om kræft er beg-
rænset, mener lægefaglig
konsulent i Direktoratet for
Sundhed, Rene Birger Chri-
stensen.
Debatten viser samtidig, at
der er mangel på psykologisk
bistand, når kræft opdages
hos en patient.
- Kræften bliver dramatisk i
menneskers liv, siger Rene
Birger Christensen.
- Det skaber bitterhed, og så
placerer man ansvaret for syg-
dommen andre steder. Man
siger, at lægen bare kunne
have taget et røngtenfotografi
for tre måneder siden, selvom
man har røget i 30 år, siger
Rene Birger Christensen, som
dog mener man kan påklage,
at nogle patienter på kysten
må vente på speciallæger,
nogle gange op til 3/4 år.
- Det er et spørgsmål om
økonomi, siger Rene Birger
Christensen.
Læger trænet til at se
Rene Birger Christensen for-
klarer, at der ikke er en simpel
måde at opdage kræft på. Man
kan for eksempel ikke blot
tage en blodprøve på alle pati-
enter for at afkræfte mistanken
om kræft. En blodprøve kan
vise nogle former for kræft,
mens man i de allerfleste
tilfælde er nødt til at tage en
egentlig vævsprøve for at kon-
statere om patienten har kræft.
Da vi i Grønland ikke selv
har apparatur til at undersøge
for kræft, foregår al under-
søgelse af kræft i Danmark,
hvor også al behandlingen af
kræft foregår.
- Men lægerne er i deres
uddannelse trænet til at se og
føle, om det patienten kom-
mer for at vise er en fedtknu-
de, en byld, vorter eller
kræftsvulster, siger Rene Bir-
ger Christensen.
- Sundhedsvæsenet tilbyder
i dag kvinder at få foretaget en
undersøgelse for livmoder-
halskræft. Lægerne tager en
celleprøve, som sendes til
Danmark. Den giver et finger-
peg om, hvorvidt der er kræft
eller ej. Hvis man efter celle-
prøven får mistanke om kræft,
skal der som næste trin tages
en vævsprøve, som er en uds-
krabning, som foregår på
sygehuset. Vævsprøven skal
mikroskoperes, og det foregår
også på Rigshospitalet.
Mamografi
For at finde ud af, om en
kvinde har kræft i brysterne,
skal der foretages en røngten-
udersøgelse af brystet - en
såkaldt mamografi. Det kan
heller ikke foretages her i lan-
det, da det foregår med speci-
aludstyr, som vi ikke har i
Grønland.
- Mamografien vil give et
fingerpeg om, hvorvidt vævet
omkring knuden ser anderle-
des ud end nabovævet. Er det
det, vil man derefter lave en
vævsprøve, som mikroskope-
res. Det samme gælder de fle-
ste former for kræft, som for
eksempel hudkræft.
- Har man mistanke om
kræft i lungerne får man lige-
ledes foretaget en røngtenun-
dersøgelse, som vil vise, om
der er noget i lungerne, som
ikke skal være der. En spyt-
prøve vil herefter vise om cel-
lerne ser suspekte ud, men det
er kun en vævsprøve, som vil
kunne give en egentlig kon-
statering af kræft.
- Enkelte meget specielle
former for kræft kan ses ved
en blodprøve. Men den vil
ikke vise, hvor i kroppen, der
er kræft.
- En CT-scanning vil også
kunne give fingerpeg om
kræft. Men det er svært at til-
byde alle, da en enkelt scan-
ning koster 10-15.000 kroner,
siger Rene Birger Christensen.
Fremtid
Rene Birger Christensen regner
med, at man i løbet af 20-25 år
her i landet vil være så godt stil-
let, at lægerne selv vil kunne
foretage alle undersøgelser
med henblik på at finde ud af
om en patient har kræft, og at
laboratoriearbejdet også vil
komme til at foregå her.
- Apparaturet bliver med
årene billigere og billigere.
Højteknologien er fremtiden. I
dag er apparaturet ganske
enkelt meget dyrt og kræver
megen personale, ligesom en
operation kræver specialud-
dannet personale. Derfor har
vi det ikke i Grønland i dag,
siger Rene Birger Christensen.
- På et stort hospital i Dan-
mark, hvor der foretages ope-
rationer mod kræft, foregår
det med fem til otte special-
læger og mange laboranter,
som undersøger prøverne i et
dyrt laboratorium.
Kræfteqartoqarsoralugu misissuineq katsorsaanerlu
Danmark-imi pisarput, misissuinermi atortorissaarutit
akisoorsuummata immikkullu ilisimasalinnik sulisoqartari-
aqarmat. Kisiannili nakorsat sungiusameqarsimapput
pullattut orsuliunersut imaluunniit kræftiunersut
misissomissaannut, Rene Birger Christensen oqarpoq.
Al undersøgelse for kræft og behandling af kræft foregår i
Danmark, fordi apparaturet er dyrt og kræver megen speci-
alviden. Men lægerne er udlært til at kunne mærke om en
knude er affedt eller kræft, siger Rene Birger Christensen.
nersoq, laboratoriamilu misis-
sugassat aamma nunatsinni
ingerlanneqarsinnaalissallu-
tik.
- Atortorissaarutit ukiut
ingerlaneranni akikilligaluttu-
innartarput. Teknikikkut ator-
torissaameq siunissaavoq. Ul-
lumikkut atortorissaarutit aki-
soorujussuupput, sulinermi
inuppassuit atorfissaqartin-
neqartarlutik, aammalu pilaa-
nermi sulisut immikkut ilinni-
arsimasut sulisorineqartarlu-
tik. Tamanna pissutigalugu
ullumikkut Kalaallit Nunaan-
ni taamaattunik atortorissaa-
ruteqanngilagut, Rene Birger
Christensen oqarpoq.
- Danmark-imi napparsim-
mavissuami kræfteqartumik
pilaasamermi nakorsat im-
mikkut ilisimasallit 5-8-t su-
lisorineqartaiput, laborantillu
amerlasoorpassuit misissu-
gassanik laboratoriani aki-
soorsuami suliaqartinneqar-
tarlutik.
GRØNLANDS NATURINSTITUT
søger
1 Fiskerikonsulent
Ved Grønlands Naturinstitut er en stilling som fiskeri-
konsulent ledig til besættelse snarest.
Naturinstituttet, der er Grønlands Hjemmestyres cen-
ter for naturforskning, har til formål at tilvejebringe
det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyt-
telse af de levende ressourcer i og omkring Grønland
samt sikring af miljøet og den biologiske mangfoldig-
hed. Instituttet, der placeres i Nuuk, beskræftiger i alt
ca. 45 medarbejdere. Naturinstituttet er opbygget med
en stabsafdeling, en afdeling for fisk og rejer og en
afdeling for pattedyr og fugle. Instituttet ledes af en
direktør og 2 afdelingschefer. Stillingen er placereti
afdelingen for fisk og rejer.
Arbejdet vedrører forsøgsfiskerier og omfatter bl.a.
sagsbehandling, koordination og opfølgning af for-
søgsfiskerier samt projekt- og bevillingsstyring.
Arbejdet foregår i tæt samarbejde med grønlands
hjemmestyre's fiskeridirektorat og fanger- og fiskeri-
organisationer. I arbejdet indgår desuden forsøg med
nye redskabstyper, instruktion af deltagere under for-
søgsfiskerier, samt oparbejdning af indsamlede data
og rapportering intern og til Hjemmestyret. Herudover
omfatter stillingen en række generelle opgaver ved
institutionen.
Det forventes at ansøgeren er dobbeltsproget og har et
indgående kendskab til fiskerimetoder og redskaber,
samt er i stand til systematisk at indsamle, bearbejde
og rapportere fra forsøgsfiskerierne. Derudover
lægges vægt på gode samarbejdsevner.
Stillingen er normeret som en AC-stilling. Løn- og
ansættelsesvilkår, herunder ret til ffirejse og bohave-
flytning, sker i henhold til de på tiltrædelsestidspunk-
tet gældende aftaler mellem Grønlands Landsstyre og
den pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Der kan stilles bolig til rådighed, for hvilken der beta-
les efter gældende regler.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved hen-
vendelse til afdelingschef Helle Siegstad på telefon
21095.
Ansøgning med bilag, herunder kopi af eksamensbe-
vis, stiles til Direktøren, og skal være institutionen i
hænde senest den 11. juni 1997.
PINNGORTITALERIFFIK
GRØNLANDS NATURINSTITUT
BOX 570 • 3900 NUUK
ASSJ FOTO-ARKIV: KNUD JOSEFSEN