Atuagagdliutit - 27.05.1997, Blaðsíða 12

12
Nr. 39 • 1997
7^a^'Op'c/^/a £SC
GRØNLANDSPOSTEN
Paldams naive liberalisme
Af Henrik Skydsbjerg/ HS Analyse
1 forbindelse med frem-
læggelsen af en rapport om
afskaffelse af ensprissystemet
har professor Martin Paldam
endnu engang være fremme i
medierne, og dagbladet Bør-
sen har formidlet en heftig
debat mellem professoren og
landsstyreformand Lars Emil
Johansen. Henrik Skydsbjerg
fra HS Analyse har i den
senere tids debat fundet
anledning til følgende kom-
mentar:
JEG HAR kendt Martin Pald-
am i mange år. Ja faktisk har
jeg kendt ham i netop 20 år.
Jeg har også hørt at han ved
hvem jeg er, - selvom han nok
er ligeglad med det. Men jeg
er ikke ligeglad med at jeg
kender Paldam, for det bety-
der, at jeg føler et vist ansvar
for at følge hans eskapader og
kommentere dem, nåir de bli-
ver lidt for vidtløftige.
JEG MØDTE som sagt Pal-
dam for første gang for 20 år
siden. Han skulle afholde en
forelæsningsrække i økonomi
for os ca. 150 nye statskund-
skabselever. Vores bekendt-
skab blev imidlertid kort.
Efter kun et par forelæsninger
besluttede de toneangivende
studerende at boykotte under-
visningen, da den, som de
sagde, »simpelthen var for
reaktionær«. Nogle enkelte
studerende, jeg tror at der var
5 eller 6 ialt, boykottede boy-
kotten. Den ene er idag chef-
redaktør på Politikken. Ak ja.
Jeg selv var ikke på det tids-
punkt klar over, hvorfor man
mente at undervisningen var
reaktionær, men stillede mig
solidarisk og noget følgeag-
tigt bag flertallet.
Efterhånden som jeg fik
læst og forstået den økonomi-
ske teori blev jeg klar over,
hvad boykotten gik ud på.
Paldams økonomiske for-
ståelse tog ikke alene ud-
gangspunkt i de gamle libera-
listiske teoretikere, - han var
aldrig kommet videre.
Siden de glade studenterda-
ge er min egen, dengang lige
så ensporede, men særdeles
anti-liberalistiske forståelse af
økonomiske sammenhænge,
blev noget mere nuanceret. I
dag kan jeg godt se, at det pri-
vate initiativ og virkelyst er et
uhyre vigtigt aktiv til skabelse
af dynamik i økonomien.
Anderledes er det gået med
Paldam. Professoren har de
seneste 20 år rejst verden
rundt og haft den samme
recept med sig overalt. Priva-
tiser’- lad markedet alene sty-
ILLORPUT 2000 TIL SALG
Hermed udbyder A/S Boligselskabet INI på Grøn-
lands Hjemmestyres vegne det nyopførte prøvehus
lllorput 2000, B-nr. 1504, beliggende på adressen
Kaassassuup Aqq. 4, 3911 Sisimiut.
lllorput 2000 er den nyudviklede type af selvbyg-
gerhuse, som kan opføres i fire forskellige udgaver.
Prøvehuset er opført af håndværkere og er en type
2 på 80 m2 med et udhus på 7 m2. Huset er opført
på træstolpefundament. Ydervæggene er udført
som træstolpekonstruktion, beklædt med kryds-
finerplader på begge sider, ligesom loft- og tagpla-
der er krydsfiner, hvor der på tagpladerne er pålagt
tagpap.
Huset er installeret med centralvarme. Vinduerne er
højisolerende. Huset er tilsluttet helårsvand. Der er
tørkloset i huset. Sælger maler huset udvendigt og
opfører udhus til sommeren 1997.
Huset er en fire rums bolig, som indeholder tre
soveværelser og sammenhængende stue og køk-
ken. Der er endvidere bryggers, toilet og bad samt
vindfang i huset. I køkkenet er der elkomfur med
em-hætte, og der er mulighed for at installere
opvaskemaskine, ligesom der i bryggerset er mulig-
hed for at installere vaskemaskine.
Huset er smukt beliggende med udsigt over indsej-
ling til havnen i Sisimiut.
Huset sælges for kr. 972.000,00. Finansiering af
købesummen skal fremskaffes af køber selv, idet
A/S Boligselskabet ikke yder lån til overtagelsen af
huset. A/S Boligselskabet INI vil dog være køber
behjælpelig med at formidle kontakt med kredit-
foreningerne, således at muligheden for optagelse
af et kreditforeningslån i huset undersøges.
Interesserede købere kan rette skriftlig henvendelse
til A/S Boligselskabet INI, Postboks 1020, 3911
Sisimiut, (telefax 1 57 00). For yderligere oplysnin-
ger for så vidt angår huset og finansieringsmulig-
hederne kan der tillige rettes telefonisk henvendel-
se til boligselskabet på telefonnr. 1 46 00, att. Lars
Krogsgaard-Jensen.
A/S INISSIAATILEQATIGIIFFIK INI «
JjL A/S BOLIGSELSKABET INI
Qullersaqarfik/Hovedkontor
Postbox 1020, 3911 Sisimiut
mi
re økonomien.
NU BLEV det så for et par år
siden Paldams lod, som øko-
nomidoktor, at analysere
Grønlands økonomi og kom-
me med forslag til, hvordan
det grønlandske samfund
kunne udvikle sig til at blive,
med Paldams egne ord »et
normalt rigt industrialiseret
samfund«. Mirakeldoktorens
kur var enkel - drop monopo-
lerne og privatiser den offent-
ligt ejede del af erhvervslivet.
Så ville der vokse en under-
skov af private virksomheder
frem, og økonomien ville
blomstre.
Dette første skridt på det
liberalistiske korstog for et frit
Grønland, er nu blevet fulgt
op af »Rapport til Landsstyret
vedrørende reform af enspris-
systemet«.
Arbejdsgruppen der skulle
udarbejde rapporten fik, med
bankdirektør Frank Kristen-
sen som bannerfører og Mar-
tin Paldam som ideologisk
indpisker, til opgave at »udar-
bejde forslag til en ændring af
ensprissystemet, der sikrer
solidaritet, effektivitet,
dæmpning af omkostningerne
og økonomisk vækst«. Det
har de nu gjort og konklusio-
nen er klar; fjern ensprissyste-
met i vækstområderne Nuuk,
Sisimiut, Ilulissat og Qaqor-
toq, og alle virksomheder så-
vel som private i disse områ-
der, vil kunne spare store
beløb. Det vidste man natur-
ligvis i forvejen, men nu er
det altså dokumenteret, at be-
sparelsen vil blive på ca. 135
mill.kr. om året, som tænkes
finansieret ved en eller anden
form for skattestigning.
SÅ LANGT - så godt, men
dette er desværre kun begyn-
delsen. Arbejdsgruppen siger
videre, at hvad hjælper det at
man reducerer omkostninger-
ne for alle de offentligt ejede
monopoler, hvis de ikke er i
en konkurrencesituation, hvor
de reducerede omkostninger
rent faktisk slår igennem i
lavere priser. Det vil sige,
ensprissystemets ophævelse
må nødvendigvis kædes sam-
men med afskaffelsen af
monopolerne og privatisering
af de offentligt ejede selska-
ber. Og så er vi tilbage i ideo-
logien, hvilket egentlig er
emnet for denne artikel.
Paldams tro på markeds-
kræfternes frie spil som dy-
namoen i udviklingen af øko-
nomien kan for så vidt være
udmærket i et land, hvor der
er tilstrækkeligt med købe-
dygtige forbrugere til, at der
er plads til mange udbydere af
varer og tjenester. At der er
mange udbydere er faktisk en
forudsætning for at kunne
snakke om markedsøkonomi.
Den blinde tillid til markeds-
kræfterne i Grønland er derfor
også utrolig naiv. Uanset hvor
meget man gør vold på virke-
ligheden, er det ikke til at
komme udenom, at vi kun er
55.000 mennesker her i lan-
det. Og vi forbrugere er oven-
ikøbet spredt ud på så stort et
areal, at det næppe kan be-
tragtes som et sammenhæn-
gende marked.
GRØNLAND har siden star-
ten af 1950’eme været åben
for, at privat dansk kapital
kunne etablere sig i landet og
deltage i de mange opgaver,
der skulle løses. De offentligt
ejede selskabers historie er
historien om, at den private
kapital ikke var interesseret i
det grønlandske marked,
hvorefter det offentlige måtte
påtage sig ansvaret for at
investere i og udvikle infra-
struktur og økonomi.
På et meget lille marked
som det grønlandske, er det
svært at se, at privatisering af
de offentligt ejede monopoler
vil resultere i andet end etab-
lering af privat ejede mono-
poler. Og hvad er så bedst, et
offentligt ejet monopol eller
et privat ejet monopol? Hvis
monopolet gør sit arbejde
godt kan det være lige meget,
men hvis det ikke gør, vil jeg
ihvertfald foretrække, at mo-
nopolet er offentligt ejet, så
samfundet har mulighed for
hurtigt at gribe ind.
Paldam er endnu engang
kommet med sine visioner
om markedsøkonomiens lyk-
sageligheder. Det liberalisti-
ske korstog, der hærgede
Europa i 80’eme er nået til
Grønland, men mon ikke det
er for sent til helt at ødelægge
den fornuftige blandingsøko-
nomi, som findes idag. Grøn-
land har ganske vist nogle
store offentlige monopoler,
men landet rummer faktisk
også 800 privatejede virk-
somheder og forretninger,
500 privatejede fiskefartøjer
og et stort antal selvstændige
jollefiskere/og fangere, der
alle er med til at fremme
dynamikken i den grønland-
ske økonomi. Så kom bare og
sammenlign Grønland med et
forarmet Nordkorea, Paldam -
du gør kun dig selv til grin.
53 Nuup Kommunea
Allagarsiuteqqitaq
Oqalutsi/nutserisoq
Nuup Kommuneani allattoqarfik pissarsiorpoq oqulutsumik/nutse-
risumik sapinngisamik piaartumik isumaqatigiissuteqarnikkulluunniit
sulilersussamik.
Nutserisoqarfik sisamanik sulisussaqartinneqarpoq taakkunannga
ataaseq nutserisuuneruiluni. Nutserisoqarfik Nuup Kommuneata
allafifeqarfiata kiffartuussinermik ingerlatsivigaa nutsigassat tamaasa
akisussaaffigalugit.
Suliarineqartartut tassaapput:
Ataatsimiititaliat kommunalbestyrelsillu ataatsimiinnerinut atatillugu
allattariarsukkanik nutsigassat tamaasa torrutiinnarlugulu oqaluttaa-
neq. Avataaneersunik il.il. ataatsimeeqateqamermi oqaluttaaneq.
Kalaallit qallunaallu oqaasiinik piginnaaneqarluarnissaq pisariaqar-
poq pitsaassaqaarlu nunat allamiut oqaasiinik aamma piginnaaneqar-
aanni. Piumasaqaataavoq suleqatikkuminartuunissaq ulluinnamilu
sulinermi aalajaatsuunissaq.
Akissarsiat atorfeqarnermilu atugassarisat pissapput Kalaallit
Nunaanni Naalakkersuisut aamma S.I.K.-p nutserisut pillugit isuma-
qatigiissutaat naapertorlugu.
Atorfininnermut atasumik angalatitsisoqassappat pequttallu assartor-
neqarlutik tamanna pissaaq isumaqatigiissutini maleruagassat naaper-
torlugit.
Atorfimmut atasumik inissaqartitsisoqarsinnaassaaq malerugassat
qaqugumulluunniit atuuttut malillugit ineqamermut, siumut akilium-
mut il.il. akiliiffigineqartartussamik. Inissiamilli tunineqamissamut
sivisuumik utaqqinissaq naatsorsuutigineqassaaq kommunimi
inissaaleqineq pissutigalugu.
Atorfik suliassartaasalu allaaserineqamerat pillugit erseqqinnerusu-
mik paasiniaasoqarsinnaavoq allattoqarfimmi pisortamut Lillian
Lange-mut, tlf. 2 33 77, lokalnr. 215-imut imaluunniit akissarsialeri-
nermut sulisoqamermullu immikkoortoqarfimmut lokalnr. 141/143-
mut saaffiginnilluni.
Qinnuteqaat inuttassarsiukkap normuanik 23/97-imik ilisarnaaserlu-
gu ilinniagaqarsimanermut siusinnerusukkullu suliffigisimasanut paa-
sissutissartalik oqaaseqaataasinnaasunillu imalik akissarsialerinermut
sulisoqamermullu immikkoortoqarfimmut anngutereersimassaaq
kingusinnerpaamik 17. juni. 1997.
Genopslag
Tolk/oversætter
Sekretariatet i Nuup Kommunea søger en tolk/-
oversætter til tiltrædelse snarest muligt eller efter
nærmere aftale.
Tolkefunktionen er normeret med 4 medarbejde-
re heraf 1 cheftolk. Tolkefunktionen er et servi-
ceorgan for Nuup Kommuneas administration og
har ansvaret for samtlige oversættelsesopgaver.
Det daglige arbejde indebærer:
Skriftlige og mundtlige tolkeopgaver i hele admi-
nistrationens simultantolkning i f.m. udvalgsmø-
der og kommunalbestyrelsesmøder. Tolkning ved
exteme møder m.m..
Der kræves gode kundskaber til både grønlandsk
og dansk samt gerne fremmedsprog.
Der krævres gode samarbejdsevner og stabilitet i
det daglige arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til over-
enskomst mellem Grønlands Landsstyre og
S I K foi tolke ^ j
Såfremt der ydes tiltrædelsesrejse og bohaveflyt-
ning sker dette i henhold til overenskomster-
nes/aftalemes gældende regler.
Der vil evt. til stillingen kunne anvises personale-
bolig, for hvilken der betales husleje, depositum
m.v. efter de til enhver tid gældende regler. Der
må dog påregnes lang ventetid på anvisning af
bolig på grund af boligsituationen i kommunen.
Nærmere oplysninger om stillingen samt funkti-
onsbeskrivelse kan fåes ved henvendelse til
sekretariatsleder Lillian Lange, tlf.nr. 2 33 77,
lokalnr. 215 eller løn- og personaleafdelingen
lokalnr. 141/143.
Ansøgning mærket stillingsopslagsnr. 23/97
bilagt oplysninger om uddannelse og tidligere
beskæftigelse samt evt. udtalelser skal være løn-
og personaleafdelingen i hænde senest 17. juni.
1997.
VkissarsiiilvriiHTniut • Sti I i soq;i in cinm llu Immikk»(irt0(|iirl'ik ■ I .on- o|> pcrsonalcafdi’linKcn • l'ostbox 10115 • 3900 Nuuk