Atuagagdliutit - 29.05.1997, Page 4

4
Nr. 40 • 1997
/tta.aO'aO'c/f/a. t/t
-----------------------
GRØNLANDSPOSTEN
Bedre sociale vilkår
skal betales af landskassen
Sodalreformkommissionens anbefalinger er en vifte af ideer, som bliver retnings-
givende for fremtidens sodale område - men har vi råd, spørger Akulliit Partiat
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiat: - Inuiaqatigiit
pisoorsuugaluarutta isumaginninnikkut isumannaanneq
ajomaateqassanngikkaluarpoq. Taamaanngimmalli
tulleriaarsariaqarpugut. Inuiaqatigiit aningaasaqamikkut
ineriartomissaat pingaartippara. Kissaatigisagut
aningaasassaqartilissavagut.
Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiat: - Hvis vi var et rigt
samfund, ville social sikkerhed give sig selv. Men det er vi
ikke, så vi må prioritere. Jeg prioriterer vækst i samfundet.
Det giver penge til det vi ønsker.
(LRH) - Landstinget tilslutte-
de sig de overordnede sociale
anbefalinger i den flere hun-
drede sider store betænkning,
som Socialreformkommissio-
nen fremlagde for tinget i
mandags.
Anede man uenighed i
Landstinget kan den søges i,
hvor hurtigt anbefalingerne
skal træde i kraft, og hvorvidt
det kan gøres uden yderligere
tilførsel af penge til det socia-
le område.
- Landsstyret finder ikke, at
Kommissionens anbefalinger
skal forstås som absolutte
krav, der her og nu skal tages
definitiv stilling til, sagde
landsstyremedlem for sociale
anliggender, Benedikter
Thorsteinsson.
- Der skal i den kommende
tid foretages en grundig vur-
dering af, hvorledes betænk-
ningens hovedprincipper og
mere konkrete anbefalinger
mest hensigtsmæssigt kan
føres ud i livet. Landsstyret
vil ved den kommende efte-
råssamling præsentere en
række resultater af opfølg-
ningsarbejdet og samtidig
præsentere en tidsplan for
gennemførelse af de lovgiv-
ningsmæssige initiativer,
lovede landsstyremedlemmet.
Økonomi må ikke bela-
stes
Siumuts ordfører på det soci-
ale område, Laannguaq Lyn-
ge, gjorde i sin tale opmærk-
som på, at hendes parti
mener, at målet må være, at
gennemførelsen af betænk-
ningens anbefalinger ikke må
overbebyrde samfundets øko-
nomi.
- Siumut mener, at det
første skridt i socialreformen
bør være dygtiggørelse og
efteruddannelse af sagsbe-
handlerne indenfor social-
væsenet. Formålet med det er
at give en bedre servic over-
for klienterne, sagde Laann-
guaq Lynge.
Siumut er iøvrigt tilfreds
med, at kommissionen anbe-
faler, at kommunerne får stør-
re kommunal kompetence på
socialområdet.
- Siumut indstiller, at man
arbejder på, at kommunerne
snarest får kompetencen til at
træffe afgørelser i sagsbe-
handlingen inden for handica-
pområdet, sagde Laannguaq
Lynge.
Inuit Ataqatigiit stillede
spørgsmålstegn ved, om
kommunerne økonomisk er
gearet til at påtage sig netop
denne opgave.
- Det er absolut nødvendigt,
at den fremtidige omsorg for
de handicappede bliver ensar-
tet i hele landet. Det er
spørgsmålet, om kommuner-
nes økonomi kan klare at
overtage handicapområdet.
IA vil foretrække, at kommu-
nerne, i større omfang end de
gør i dag, trækker på den cen-
trale viden inden for handica-
pområdet, sagde Lars Søren-
sen.
Flere udgifter
Akulliit Partiats Bjarne
Kreutzmann udtrykte grund-
læggende enighed med anbe-
falingerne i betænkningen fra
Socialreformkommissionen
og anbefalede større offentli-
ge udgifter til det sociale
område.
- Men lad os lige klappe
hesten. For har vi råd til alt
dette, som vi sikkert alle er
rørende enige om skal gen-
nemføres? Måske - måske
ikke. Hvem ved? Var vi et
rigt samfund med uanede res-
sourcer, ville det give sig
selv. Men det er vi ikke, og
derfor må der prioriteres.
Vores fornemste mål må der-
for være at skabe vækst i sam-
fundet. For kun derigennem
får vi råd til alle de ting vi
ønsker, sagde Bjarne Kreutz-
mann.
- Det er på tide, at vi alle
erkender, at det ender med
flere udgifter for samfundet at
gennemføre ændringerne
inden for det sociale område,
sagde Lars Sørensen, IA.
- Vi opfordrer hjemmesty-
ret og KANUKOKA til at
aftale en ny financierings-
form med hensyn til gennem-
førelse og prioritering. Hvad
nytter det, at vi i Landstinget
forbedrer borgernes sociale
vilkår på lovgivningsområdet,
hvis de, som skal administre-
re det, altså de enkelt kommu-
ner, ikke har råd til at financi-
ere forbedringerne, spurgte
Lars Sørensen.
IA opfordrede iøvrigt
landsstyret til at komme med
en redegørelse til efteråret om
de ældres økonomiske vilkår,
således at de ældre hurtigst
muligt kan få en ensartet
behandling uanset, hvor i lan-
det de bor.
- Det er kommunernes øko-
nomi, der i de forskellige
kommuner bestemmer, hvor-
dan retningslinierne forvaltes,
og dette ses mest markant
inden for ældreomsorgen,
sagde Lars Sørensen.
Tak til de ældre
Både Atassut og Katusseqati-
giit satte prioriteringen af
ældreområdet meget højt.
- Samfundet har meget at
takke de ældre for, sagde Ant-
hon Frederiksen fra Katus-
seqatigiit. - Vi må derfor
opfylde deres ønske om at få
forbedret deres nuværende
levevilkår.
Samtidig gjorde Anthon
Frederiksen opmærksom på,
at det er rigtigt nok, at leveal-
deren er stigende:
- Men på den anden side
bør man sætte spørgsmåls-
tegn ved at sætte pensionsal-
deren op fra 60 til 63 år i en
tid, hvor arbejdsløsheden er
så stort et problem for sam-
fundet.
Atassut derimod gik ind for
ændringen af pensionsalde-
ren, men gjorde opmærskom
på at enhver kan søge om før-
tidspension.
- Atassut har et stort ønske
om, at ældre med godt hel-
bred selv skal have lov til at
bestemme, hvornår de vil
pensioneres. Et sundt menne-
ske bør have løv til at arbejde,
til det selv ønsker at stoppe.
På den anden side bør man
ikke tvinge et menneske, som
ikke føler det kan klare at
arbejde, til at arbejde, sagde
Jakob Sivertsen, som også
fremhævede, at pensionister
bør have mulighed for at have
en bibeskæftigelse, uden at
det fratrækkes pensionen.
- Atassut kræver, at ældre
S med folkepension kan have
ju bibeskæftigelse med en løn
° op til 40.000 kroner om året
| for enlige og 60.000 for ægte-
vi par. På den måde fremmer vi
§ de ældres ønske om at klare
<jj sig selv, sagde han.
Unge i beskæftigelse
Kattusseqatigiit og Atassut
var desuden enige om, at det
kan give problemer for kom-
munerne at kræve aktivering
af unge arbejdsløse efter tre
ugers arbejdsløshed.
- Atassut ønsker, at kom-
munerne og Hjemmestyret i
samarbejde gør alt, hvad de
kan for at give unge arbejds-
løse hjælp til arbejde eller
uddannelse. Vi er enige i, at
kommunerne skal pålægges
pligt til at iværksætte aktive-
ringstiltag overfor unge, der
har været ledige i tre måne-
der. Men hvis målet skal nås,
er det Atassuts mening, at
hjemmestyret er nødt til at
være med til at financiere det-
te. Med den store arbejdsløs-
hed, der findes i landet, kan
kommunerne ikke alene løfte
en sådan opgave, sagde Jakob
Sivertsen.
- Hvordan kan kommuner-
ne, sådan som de økonmisk er
stillet i dag, anvise arbejde til
et ungt menneske, der har
været uden beskæftigelse i tre
måneder, spurgte Anthon Fre-
deriksen.
- Det er ikke et særsyn i vis-
se byer, for eksempel i Ilulis-
sat, at der i løbet af året kan
være måneder med 400
arbejdssøgende. Derfor må
man sige, hvis man da kan
regne lidt, at Kommissionens
henstilling vil være helt urea-
listisk set ud fra de reelle for-
hold, der findes i kommuner
med stor arbejdsløshed, sagde
Anthon Frederiksen.
Benedikte Thorsteinsson
fastslog afslutningsvis, at
landsstyret til Landstingets
efterårssamling vil fremlægge
et forslag til prioritering af
Socialreformkommissionens
anbefalinger.
Immap Nanua frimærkisut
NUUK(KK) - Nunatsinni
ukiuni hundredikkaani
oqaluttuatoqqat, oqalua-
saarutit oqaluttualiallu o-
qaluttuarineqartarput, qu-
janartumillu allattomeqar-
tarlutik.
Taamaattumik qinigas-
sarpassuaqarpoq, Euro-
pami allakkerinikkut sule-
qatigiittut Kalaallit Allak-
keriviata ilaaffigisaat
1997-imut nunat ataasiak-
kaat oqaluttuatoqqat as-
silialiullugit frimærkilior-
niarmata.
Kalaallit Allakkeriviat
qanittukkut 1997-imut Eu-
ropa-mærke saqqummer-
sippaa, atulerfiani Tasii-
lami naqissusemeqartoq.
Frimærki Jens Rosingip
titartagaraa, qangarsuarli
ffimærkinik titartaasamer-
minit kalaallit oqaluttu-
atoqaannit, oqaluasaaruta-
annit oqaluttualiaannillu
isumassarsisinneqartarsi-
masoq.
Uumasorujussuaq
Tamatumuuna Jens Ro-
singip isumassarsiffigaa
Immap Nanuanik oqalut-
tuaq, ilisimasassarsiortup
Knud Rasmussenip »My-
ter og Sagn fra Grøn-
land«-imi allassimasaa.
Knud Rasmussenip ar-
laanni allappaa iluliaru-
jussuaq, angalaqataasa
ilaata Barbarap uitsatigi-
saa. Isumaqarpoq iluli-
arsuarmi Immap Nanua
takusinnaallugu, taanna
oqaluttuani tamani uuma-
sorujussuit anginersaraat.
Immap Nanua isikku-
Havets Bjørn på frimærke
sagn og legender med
deres rigdom af ånder og
fantasidyr.
Et forfærdenligt uhyre
Denne gang er Jens Ro-
sing blevet inspireret af
beretningen om Havets
Bjørn, som polarforskeren
Knud Ras-mussen har
nedsskrevet i »Myter og
Sagn fra Grønland«.
Knud Rasmussen skri-
ver et sted om et stort
isfjeld, at det hidser en af
hans rejsefælder, Barbaras
fantasi op. Hun tror i
isfjeldet at se Havets
Bjørn, der er det største af
alle de uhyrer, som sagne-
ne kan berette om.
Af ydre ligner Havets
Bjørn en isbjørn, skriver
Knud Rasmussen, men
den er så vældig, at den
kommer vadende ind i
fjordene med hele over-
kroppen oven vande som
gik den i en vandpyt.
Og blot den strække sin
lange hals en smule frem-
over, kan den slikker
bræerne af fjeldtopene.
Blot den trækker vejret,
rejser der sig hvirvler på
havet.
Blot den indånder luf-
ten, flyver store isstykker
og hele konebåde med
besætning og alt udstyr
ind i næseborene på den.
Se, det er et uhyre, som
ikke lader dinosaurus’eme
i Steven Spielbergs »Juras-
sic Park« noget efter.
NUUK(KK) -1 Grønland
er der i århundrede blevet
fortalt - og heldigvis også
nedskrevet masser af
myter, sagn og legender.
Der var således materi-
ale nok at øse af, da det
europæiske postsamarbej-
de, som også Grønlands
Postvæsen er en del af,
valgte legender som motiv
for de enkelte landes
Europa-frimærker i 1997.
Grønlands Postvæsen
udgav for nyligt sit Euro-
pa-mærke 1997, som blev
1. dagstemplet i Tasiilaq.
Frimærket er tegnet af
Jens Rosing, der tidligere
til sine mange grønland-
ske frimærkemotiver har
hentet megen inspiration
fra de grønlandske myter,

Tasiilami atuleqqaarfiata
naqinneqarnissaanut
Jens Rosingip assak una
titartarpaa, eskimuut
ussersorlutik nannumut
ilisarnaataat.
Ved 1 .dagsstemplingen i
Tasiilaq havde Jens Ros-
ing tegnet denne hånd,
hvis stilling viser det
eskimoiske tegn for
migut nanoq assigaa,
Knud Ras-mussen allap-
poq, angeqaarli, kanger-
lukkullu pisuttarpoq ti-
mersua tamarmi nuilluni,
soorlu taseqqami pisuin-
nallartoq.
Qungasersuani siumut
tasilaatsiaruniuk qaqqat
nuuini sermeq alussinnaa-
vaa.
Silammut anersaatsia-
runi imaq kaavittuliortit-
tarpaa.
Ilummut anersaatsiaru-
ni iluliarsuit, umiat inuttai
atortuilu tamaasa ilan-
ngullugit sorlussuarminut
ilummooruttarpai.
Takuat, uumasorujussu-
aq, Steven Spielberg-ip
dinosaurus-it pillugit fil-
miliaani »Jurassic Park«-
imi uumasorujunnit angu-
neqarsinnaanngitsoq.
Kalaallit Allakkeriviata
frimærkiutaani nutaaner-
sami Jens Rosingip titar-
paa umiaq Immap Nua-
nuata sorlumminik millu-
gukkaa.
Jens Rosings illustration
til Grønlands Postvæsens
nyeste frimærke viser
konebåden, der bliver
suget ind i næseboret på
Havets Bjørn.