Atuagagdliutit

Volume
Issue

Atuagagdliutit - 29.05.1997, Page 4

Atuagagdliutit - 29.05.1997, Page 4
4 Nr. 40 • 1997 /tta.aO'aO'c/f/a. t/t ----------------------- GRØNLANDSPOSTEN Bedre sociale vilkår skal betales af landskassen Sodalreformkommissionens anbefalinger er en vifte af ideer, som bliver retnings- givende for fremtidens sodale område - men har vi råd, spørger Akulliit Partiat Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiat: - Inuiaqatigiit pisoorsuugaluarutta isumaginninnikkut isumannaanneq ajomaateqassanngikkaluarpoq. Taamaanngimmalli tulleriaarsariaqarpugut. Inuiaqatigiit aningaasaqamikkut ineriartomissaat pingaartippara. Kissaatigisagut aningaasassaqartilissavagut. Bjarne Kreutzmann, Akulliit Partiat: - Hvis vi var et rigt samfund, ville social sikkerhed give sig selv. Men det er vi ikke, så vi må prioritere. Jeg prioriterer vækst i samfundet. Det giver penge til det vi ønsker. (LRH) - Landstinget tilslutte- de sig de overordnede sociale anbefalinger i den flere hun- drede sider store betænkning, som Socialreformkommissio- nen fremlagde for tinget i mandags. Anede man uenighed i Landstinget kan den søges i, hvor hurtigt anbefalingerne skal træde i kraft, og hvorvidt det kan gøres uden yderligere tilførsel af penge til det socia- le område. - Landsstyret finder ikke, at Kommissionens anbefalinger skal forstås som absolutte krav, der her og nu skal tages definitiv stilling til, sagde landsstyremedlem for sociale anliggender, Benedikter Thorsteinsson. - Der skal i den kommende tid foretages en grundig vur- dering af, hvorledes betænk- ningens hovedprincipper og mere konkrete anbefalinger mest hensigtsmæssigt kan føres ud i livet. Landsstyret vil ved den kommende efte- råssamling præsentere en række resultater af opfølg- ningsarbejdet og samtidig præsentere en tidsplan for gennemførelse af de lovgiv- ningsmæssige initiativer, lovede landsstyremedlemmet. Økonomi må ikke bela- stes Siumuts ordfører på det soci- ale område, Laannguaq Lyn- ge, gjorde i sin tale opmærk- som på, at hendes parti mener, at målet må være, at gennemførelsen af betænk- ningens anbefalinger ikke må overbebyrde samfundets øko- nomi. - Siumut mener, at det første skridt i socialreformen bør være dygtiggørelse og efteruddannelse af sagsbe- handlerne indenfor social- væsenet. Formålet med det er at give en bedre servic over- for klienterne, sagde Laann- guaq Lynge. Siumut er iøvrigt tilfreds med, at kommissionen anbe- faler, at kommunerne får stør- re kommunal kompetence på socialområdet. - Siumut indstiller, at man arbejder på, at kommunerne snarest får kompetencen til at træffe afgørelser i sagsbe- handlingen inden for handica- pområdet, sagde Laannguaq Lynge. Inuit Ataqatigiit stillede spørgsmålstegn ved, om kommunerne økonomisk er gearet til at påtage sig netop denne opgave. - Det er absolut nødvendigt, at den fremtidige omsorg for de handicappede bliver ensar- tet i hele landet. Det er spørgsmålet, om kommuner- nes økonomi kan klare at overtage handicapområdet. IA vil foretrække, at kommu- nerne, i større omfang end de gør i dag, trækker på den cen- trale viden inden for handica- pområdet, sagde Lars Søren- sen. Flere udgifter Akulliit Partiats Bjarne Kreutzmann udtrykte grund- læggende enighed med anbe- falingerne i betænkningen fra Socialreformkommissionen og anbefalede større offentli- ge udgifter til det sociale område. - Men lad os lige klappe hesten. For har vi råd til alt dette, som vi sikkert alle er rørende enige om skal gen- nemføres? Måske - måske ikke. Hvem ved? Var vi et rigt samfund med uanede res- sourcer, ville det give sig selv. Men det er vi ikke, og derfor må der prioriteres. Vores fornemste mål må der- for være at skabe vækst i sam- fundet. For kun derigennem får vi råd til alle de ting vi ønsker, sagde Bjarne Kreutz- mann. - Det er på tide, at vi alle erkender, at det ender med flere udgifter for samfundet at gennemføre ændringerne inden for det sociale område, sagde Lars Sørensen, IA. - Vi opfordrer hjemmesty- ret og KANUKOKA til at aftale en ny financierings- form med hensyn til gennem- førelse og prioritering. Hvad nytter det, at vi i Landstinget forbedrer borgernes sociale vilkår på lovgivningsområdet, hvis de, som skal administre- re det, altså de enkelt kommu- ner, ikke har råd til at financi- ere forbedringerne, spurgte Lars Sørensen. IA opfordrede iøvrigt landsstyret til at komme med en redegørelse til efteråret om de ældres økonomiske vilkår, således at de ældre hurtigst muligt kan få en ensartet behandling uanset, hvor i lan- det de bor. - Det er kommunernes øko- nomi, der i de forskellige kommuner bestemmer, hvor- dan retningslinierne forvaltes, og dette ses mest markant inden for ældreomsorgen, sagde Lars Sørensen. Tak til de ældre Både Atassut og Katusseqati- giit satte prioriteringen af ældreområdet meget højt. - Samfundet har meget at takke de ældre for, sagde Ant- hon Frederiksen fra Katus- seqatigiit. - Vi må derfor opfylde deres ønske om at få forbedret deres nuværende levevilkår. Samtidig gjorde Anthon Frederiksen opmærksom på, at det er rigtigt nok, at leveal- deren er stigende: - Men på den anden side bør man sætte spørgsmåls- tegn ved at sætte pensionsal- deren op fra 60 til 63 år i en tid, hvor arbejdsløsheden er så stort et problem for sam- fundet. Atassut derimod gik ind for ændringen af pensionsalde- ren, men gjorde opmærskom på at enhver kan søge om før- tidspension. - Atassut har et stort ønske om, at ældre med godt hel- bred selv skal have lov til at bestemme, hvornår de vil pensioneres. Et sundt menne- ske bør have løv til at arbejde, til det selv ønsker at stoppe. På den anden side bør man ikke tvinge et menneske, som ikke føler det kan klare at arbejde, til at arbejde, sagde Jakob Sivertsen, som også fremhævede, at pensionister bør have mulighed for at have en bibeskæftigelse, uden at det fratrækkes pensionen. - Atassut kræver, at ældre S med folkepension kan have ju bibeskæftigelse med en løn ° op til 40.000 kroner om året | for enlige og 60.000 for ægte- vi par. På den måde fremmer vi § de ældres ønske om at klare <jj sig selv, sagde han. Unge i beskæftigelse Kattusseqatigiit og Atassut var desuden enige om, at det kan give problemer for kom- munerne at kræve aktivering af unge arbejdsløse efter tre ugers arbejdsløshed. - Atassut ønsker, at kom- munerne og Hjemmestyret i samarbejde gør alt, hvad de kan for at give unge arbejds- løse hjælp til arbejde eller uddannelse. Vi er enige i, at kommunerne skal pålægges pligt til at iværksætte aktive- ringstiltag overfor unge, der har været ledige i tre måne- der. Men hvis målet skal nås, er det Atassuts mening, at hjemmestyret er nødt til at være med til at financiere det- te. Med den store arbejdsløs- hed, der findes i landet, kan kommunerne ikke alene løfte en sådan opgave, sagde Jakob Sivertsen. - Hvordan kan kommuner- ne, sådan som de økonmisk er stillet i dag, anvise arbejde til et ungt menneske, der har været uden beskæftigelse i tre måneder, spurgte Anthon Fre- deriksen. - Det er ikke et særsyn i vis- se byer, for eksempel i Ilulis- sat, at der i løbet af året kan være måneder med 400 arbejdssøgende. Derfor må man sige, hvis man da kan regne lidt, at Kommissionens henstilling vil være helt urea- listisk set ud fra de reelle for- hold, der findes i kommuner med stor arbejdsløshed, sagde Anthon Frederiksen. Benedikte Thorsteinsson fastslog afslutningsvis, at landsstyret til Landstingets efterårssamling vil fremlægge et forslag til prioritering af Socialreformkommissionens anbefalinger. Immap Nanua frimærkisut NUUK(KK) - Nunatsinni ukiuni hundredikkaani oqaluttuatoqqat, oqalua- saarutit oqaluttualiallu o- qaluttuarineqartarput, qu- janartumillu allattomeqar- tarlutik. Taamaattumik qinigas- sarpassuaqarpoq, Euro- pami allakkerinikkut sule- qatigiittut Kalaallit Allak- keriviata ilaaffigisaat 1997-imut nunat ataasiak- kaat oqaluttuatoqqat as- silialiullugit frimærkilior- niarmata. Kalaallit Allakkeriviat qanittukkut 1997-imut Eu- ropa-mærke saqqummer- sippaa, atulerfiani Tasii- lami naqissusemeqartoq. Frimærki Jens Rosingip titartagaraa, qangarsuarli ffimærkinik titartaasamer- minit kalaallit oqaluttu- atoqaannit, oqaluasaaruta- annit oqaluttualiaannillu isumassarsisinneqartarsi- masoq. Uumasorujussuaq Tamatumuuna Jens Ro- singip isumassarsiffigaa Immap Nanuanik oqalut- tuaq, ilisimasassarsiortup Knud Rasmussenip »My- ter og Sagn fra Grøn- land«-imi allassimasaa. Knud Rasmussenip ar- laanni allappaa iluliaru- jussuaq, angalaqataasa ilaata Barbarap uitsatigi- saa. Isumaqarpoq iluli- arsuarmi Immap Nanua takusinnaallugu, taanna oqaluttuani tamani uuma- sorujussuit anginersaraat. Immap Nanua isikku- Havets Bjørn på frimærke sagn og legender med deres rigdom af ånder og fantasidyr. Et forfærdenligt uhyre Denne gang er Jens Ro- sing blevet inspireret af beretningen om Havets Bjørn, som polarforskeren Knud Ras-mussen har nedsskrevet i »Myter og Sagn fra Grønland«. Knud Rasmussen skri- ver et sted om et stort isfjeld, at det hidser en af hans rejsefælder, Barbaras fantasi op. Hun tror i isfjeldet at se Havets Bjørn, der er det største af alle de uhyrer, som sagne- ne kan berette om. Af ydre ligner Havets Bjørn en isbjørn, skriver Knud Rasmussen, men den er så vældig, at den kommer vadende ind i fjordene med hele over- kroppen oven vande som gik den i en vandpyt. Og blot den strække sin lange hals en smule frem- over, kan den slikker bræerne af fjeldtopene. Blot den trækker vejret, rejser der sig hvirvler på havet. Blot den indånder luf- ten, flyver store isstykker og hele konebåde med besætning og alt udstyr ind i næseborene på den. Se, det er et uhyre, som ikke lader dinosaurus’eme i Steven Spielbergs »Juras- sic Park« noget efter. NUUK(KK) -1 Grønland er der i århundrede blevet fortalt - og heldigvis også nedskrevet masser af myter, sagn og legender. Der var således materi- ale nok at øse af, da det europæiske postsamarbej- de, som også Grønlands Postvæsen er en del af, valgte legender som motiv for de enkelte landes Europa-frimærker i 1997. Grønlands Postvæsen udgav for nyligt sit Euro- pa-mærke 1997, som blev 1. dagstemplet i Tasiilaq. Frimærket er tegnet af Jens Rosing, der tidligere til sine mange grønland- ske frimærkemotiver har hentet megen inspiration fra de grønlandske myter, Tasiilami atuleqqaarfiata naqinneqarnissaanut Jens Rosingip assak una titartarpaa, eskimuut ussersorlutik nannumut ilisarnaataat. Ved 1 .dagsstemplingen i Tasiilaq havde Jens Ros- ing tegnet denne hånd, hvis stilling viser det eskimoiske tegn for migut nanoq assigaa, Knud Ras-mussen allap- poq, angeqaarli, kanger- lukkullu pisuttarpoq ti- mersua tamarmi nuilluni, soorlu taseqqami pisuin- nallartoq. Qungasersuani siumut tasilaatsiaruniuk qaqqat nuuini sermeq alussinnaa- vaa. Silammut anersaatsia- runi imaq kaavittuliortit- tarpaa. Ilummut anersaatsiaru- ni iluliarsuit, umiat inuttai atortuilu tamaasa ilan- ngullugit sorlussuarminut ilummooruttarpai. Takuat, uumasorujussu- aq, Steven Spielberg-ip dinosaurus-it pillugit fil- miliaani »Jurassic Park«- imi uumasorujunnit angu- neqarsinnaanngitsoq. Kalaallit Allakkeriviata frimærkiutaani nutaaner- sami Jens Rosingip titar- paa umiaq Immap Nua- nuata sorlumminik millu- gukkaa. Jens Rosings illustration til Grønlands Postvæsens nyeste frimærke viser konebåden, der bliver suget ind i næseboret på Havets Bjørn.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.