Atuagagdliutit - 05.06.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 42 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimul
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq

Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse
■Mt
i
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqlssulsuuneqarflk
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
..
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Moller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversaetter)
UtertoK Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
JKorresgondentor^
.... °
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Manlltsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslilaq:
Ittoqqormilt:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Moller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Bronlund

Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
Tlf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00 / 87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimubTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement

Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
iianngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion

David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
—i
Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
AtuagassiivikÆskimo
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47

GRØNLANDSPOSTEN
MARIANNE, ASSUT
MIANERSUUTIGALUGU peqqinnissaqarfiup
sunik tamanik pisuutinniameqartamera, naalak-
kersuisunut ilaasortaq Marianne Jensen AG-p
normuani uani oqarpoq. - Peqqinnissaq ilissi
aamma nammineq akisussaaffigaarsi, taama
oqarpoq. - Ilissi aamma imminut paarisariaqar-
pusi.
Uaatigut tamatumani pineqarput nakorsat kuk-
kusamerat aammalu kræfteqalersimasunik kingu-
sinaartumik paasinnittameq pillugit oqallinneq.
Tamatumani pineqarput aningaasaliissutaasima-
sut naammattusaagassat aammalu aningaasat atu-
gassanngortinneqarsimasut atorlugit peqqinnis-
saqarfimmi suliassat amerligaluttuinnartut.
Kalaallit Nunaanni inuiaqatigiinni aningaasat
atugassat tamarmik naammattusaagassaapput,
ilaatigullu tamanna pissutaavoq ajomartorsiora-
luarluni siuariartomermut. Taamaattumik peq-
qinnissaqarfimmi pingaaruteqarpoq akornutit
siumoortumik aaqqiiviginiameqartamissaat, nap-
paateqartoqalernissaalu pinaveersaarniarlugu
piaartumik akuliuttarnissaq. Taamaalilluta pina-
veersaassavavut katsorsaanerit, pilaanerit aamma
napparsimmavimmi sivisuumik uninngasamerit
kiisalu Danmark-imut pilatsikkiartomerit assigi-
saallu akisuut.
Aviisimi maani Marianne arlaleriarluta saassu-
tarisarsimavarput, isumaqaratta peqqinnissaqar-
fik pitsaanerusumik ingerlanneqarsinnaasoq.
Maannakkulli inuit peqqinnissaat pillugu oqari-
artuummini uatsinnit tapersersomeqangaassaaq.
Ilumoorpoq uagut nammineq annertuumik qa-
noq iliuuseqarsinnaagatta, piaaraluneemitsigut
nappaatit assigiinngitsut atortuamissaannut taar-
siullugu.
Ukiuunerani iluamik atisaqarani silami anga-
laameq sianiilliomerujussuuvoq. Sianiilliomeru-
voq cigaritsit 20-30-t ullormut pujortartamerat.
Sianiilliomeruvoq imemikkut tartut aserorteme-
qartamerat. Sianiilliomeruvorlu illersuuteqarani
atoqatigiittameq.
Tamatumani Marianne Jensen oqariartuuteqar-
poq oqarami immitsinnut paarisariaqartugut.
Naammaginartumik peqqissuseqarutta, nerisas-
sat, imigassat qasusuisartamerlu iluamik paaralu-
git, taava inuit peqqissusiat annertusissaaq peq-
qinnissaqarfillu aningaasanik sipaagaqassalluni,
taamaalilluni peqqinnissaqarfiup suliassat oqima-
atsut naammaginamerusumik isumagisinnaalis-
sammagit. Suulluanngitsunut pisariaqanngikalu-
anut nukissat amerlavallaat atomeqartarput, ta-
mannalu tamatta qanoq iliuuseqarfigisinnaavar-
put.
ILISSI NAMMINEQ peqqinnissarsi nammineq
akisussaaffigaarsi, naalakkersuisunut ilaasortaq
oqarpoq. Kisiannili naammakkunanngilaq Mari-
anne taamatut oqariartuuteqarmat. Annertuneru-
sumik qanoq iliuuseqartoqartariaqarpoq, inuillu
qaammarsameqartamerannit nalunngilarput suna
pitsaanerunersoq ilisimassallugu naammanngit-
soq. Ajunngitsumimmi qanoq iliuuseqamissamut
suli ungasimmat.
Assersuutigalugu eqqorluinnarpoq nakorsat ta-
marmik nalunngimmassuk pujortameq peqqin-
nanngitsuusoq. Kisiannili amerlaqaat pujortartu-
artut. Nalunngikkaluarpaat peqqinnanngitsuusoq,
kisiannili pujortartuarlutik.
Nakorsaasariaqanngilarlu ilisimassallugu peq-
qinnissamut suna iluaqutaanersoq akomutaaner-
sorlu. Tamatta nalunngilarput imigassamik ator-
nerluineq, nerinerujussuaq tupamillu atomerlui-
neq peqqinnissamut akomutaasut, taamaattoq
aqajarorput isumarpullu aalajangiisittarpavut na-
lunngissuserput eqqarsaatigeqqaamagu.
Taamaattumik ilisimasat paasisitsiniutigissan-
ngilavut nammineq peqqinnissatta akisussaaffigi-
nerani. Nutaaliaasumik akuersaamartumillu paa-
sisitsiniaasariaqarpugut isummemerit periaatsillu
inooriaatsimut tunngassuteqartut allanngortinnis-
saanni.
Suliniutillu aallartinneqartariaqarput pissutsit
ajomannginnerusumik isumaginissaanni. Suliffe-
qarfrit ilanngunneqarsinnaapput qasusuisartamis-
samik nerisaqamermillu neqerooruteqamermi,
paasisitsiniaanermilu isumaginniffittut. Sulias-
sarli tamanna ajomakusoortuuvoq, kinguaariin-
nut utoqqalisimasunut iluamik paasisitsisinnaan-
ngitsoq, taamaattumik inuit peqqissuunissaannik
suliniuteqamermi siunissaq ungasinnerusoq eq-
qarsaatigalugu suliniartoqartariaqarpoq.
Kisiannili inuusuttut piumassuseqarput. Qaam-
marsaaneq paasisitsiniaanerlu pillugit akisussaa-
neq atuarfinnut, meeqqanut inuusuttuaqqanullu
tunngatinnerusarparput, tamannalu qasunarsin-
naasarpoq atuartunut ilinniartitsisunullu. Kisian-
nili tamatumuunakkut sunniutit annerit angusar-
pavut.
Taamaattumik uggomarluinnarpoq atuarfinni
timersortameq illamaannartumik annikillisinne-
qarsimammat, meeqqat isumaqalersillugit timer-
somissaq pingaaruteqarpallaanngitsoq. Tameq
peqqissoq timimi peqqissumi oqariartuutaavoq
qaqugumulluunniit atorsinnaasoq, tamannalu
malinneqarpat inuunermi atukkat, sulisinnaas-
suseq ilorrisimaamerlu annertusissapput.
Tamatumalu anguniamissaa isumatusaamerus-
saaq.
PEQQINNERSI ilissi nammineq isumagisassa-
raarsi. Tamatumanili peqqinnissaqarfik akisus-
saanermik tunutsissanngilaq. Pujortamikkaarsu-
arlu nammineq pisuussutigisaminik puammigut
kræfteqalersimagaluarpat taamaattoq peqqinnis-
saqarfik piareersimasariaqarpoq nappaataalersi-
masumik sioqqutsilluni paasinninnissaminut. Ta-
manna nappaateqamemi tamani atomeqartaria-
qarpoq, tassami katsortitsinissaq ajomannginne-
rusarmat nappaateqalersoq piaamerpaamik kat-
sorsameqalerpat.
Inuillu peqqissuunissaannik paasisitsiniaanerit
assoruuttuaannaruk, Marianne. Tamanna pingaa-
ruteqarluinnarmat. Kisiannili tamatuma suusupa-
ginissaa mianersuutigiuk. Tassami suliassaq
annertoorujussuuvoq, ajomakusoomertut paasi-
narsisinnaasoq, peqqinnissaqarfiup eqqortumik
ingerlanneqamissaanit annertunerusoq.
KLØ PÅ, MARIANNE
PAS PÅ med at skælde sundhedsvæsenet ud for
alting, siger landsstyremedlem Marianne Jensen i
dette nummers AG. - Helbredet er også jeres eget
ansvar, siger hun. -1 skal tage vare på jer selv!
Det handler blandt andet om debatten om læge-
svigt og for sen diagnostisering af for eksempel
kræfttilfælde. Det handler om stramme bevillin-
ger og om flere og flere sundhedsmæssig opgaver
for de samme penge.
Økonomien er stram indenfor alle grønlandske
samfundsområder, og det er blandt andet en af
årsagerne til, at det trods alt går fremad. Derfor er
det vigtigt indenfor sundhedsvæsenet at tage fat
om ondets rod, gribe ind så tidligt som overhove-
det muligt for at undgå sygdom. For så undgår vi
også dyre behandlinger, operationer og lange sy-
gehusophold, operationsrejser til Danmark og så
videre.
Vi har her i avisen mange gange været efter
Marianne, fordi vi synes, at sundhedsvæsenet
kunne være bedre. Denne gang skal hun imidler-
tid bakkes hundrede procent op i budskabet til
folket om folkets sundhed.
Det er jo rigtigt, at vi kan gøre en masse selv i
stedet for at med vilje at påføre os den ene syg-
dom efter den anden.
Det er tåbeligt at gå rundt i vinterkulden uden
at klæde sig ordentligt på. Det er tåbeligt at ryge
20-30 cigaretter om dagen. Det er tåbeligt drikke
sin nyre synder og sammen. Og det er tåbeligt at
dyrke usikker sex, som man kalder det.
Det er det, Marianne Jensen refererer til, når
hun siger, at vi skal tage vare på os selv. Bare et
rimeligt sundt liv med et nogenlunde fornuftigt
forhold til mad, drikke og motion vil øge folke-
sundheden betydeligt og spare penge i sundheds-
væsenet, så det kunne blive i stand til at løse de
tungere opgaver mere tilfredsstillende. Der bru-
ges for mange ressourcer på banaliteter, der kun-
ne være undgået, og det kan vi alle sammen være
med til at gøre noget ved.
JERES EGET helbred er for en stor del jeres eget
ansvar, siger landsstyremedlemmet. Men det er
næppe nok, at Marianne går ud med budskabet.
Der skal mere til end som så, og fra folkeoplysnin-
gen ved man, at det ikke er nok at vide, hvad der
er rigtigt. Der er langt til også at gøre det rigtige.
Det er for eksempel ubetinget sandt, at alle
læger ved, det er usundt at ryge. Men mange
læger ryger alligevel. De ved, det er usundt, men
gør det alligevel.
Og man behøver ikke være læge for at vide,
hvad der er sundhedsmæssigt rigtigt og forkert.
Vi er alle klar over, at alkoholmisbrug, madsvi-
neri og tonbaksmisbrug er sundhedsskadeligt,
men alligevel lader vi maven og humøret bestem-
me med eller uden dårlig samvittighed.
Det er altså ikke viden, vi skal formidle med en
eventuel kampagne om eget ansvar for eget hel-
bred. Der skal en helt anderledes moderne og
appellerende markedsføring til for at ændre på
holdninger og vaner i forbindelse med livsstil og
levemåde.
Og der skal sættes aktiviteter i gang, som gør
det lettere at gøre tingene rigtigt. Arbejdspladser-
ne kan drages med ind i projektet med motions-
og forplejningstilbud og som medier for mar-
kedsføringen. Men det er et vanskeligt arbejde,
som ikke når ud til særligt mange af de lidt mere
bedagede generationer, og derfor er effekten af en
indsats for folkesundheden langsigtet.
Ungdommen er imidlertid motiveret. Vi læsser
altid oplysnings- og kampagneansvaret over på
skoler, børn og unge, og det kan godt virke lidt
trættende for elever og lærere. Men ikke desto
mindre er det her, vi får den største effekt.
Derfor er det synd, at idrætten i skolen er dros-
let ned til et latterligt minimum, som kun kan
efterlade børnene med et indtryk af, at dette ikke
er særlig vigtigt. En sund sjæl i et sundt legeme er
et eviggyldigt slogan, som hvis det blev efterle-
vet, ville øge livskvaliteten, arbejdsindsatsen og
velværet.
Det er et klogt sted at satse.
r
HELBRED er først og fremmest den enkeltes
egen sag. Men det fritager ikke sundhedsvæsenet
for ansvar. Og selvom det er rimeligt at anklage
storrygeren for selv at have påført sig sin lunge-
kræft, så gælder det alligevel om, at sundheds-
væsenet er på forkant og er i stand til at stille den
rette diagnose så tidligt som muligt. Det er det,
det går ud på med alle sygdomme, fordi helbre-
delse til hver en tid er lettest, når man griber ind
så tidligt i sygdomsforløbet som muligt.
Men klø på med din folkesundhedskampagne,
Marianne. Den er vigtig. Men pas på ikke at
undervurdere den. Det er nemlig en kæmpe-op-
gave, som godt kan vise sig at blive vanskeligere,
end bare det at få sundhedsvæsenet til at hænge
fornuftigt sammen.