Atuagagdliutit - 05.06.1997, Blaðsíða 11

Nr. 42 • 1997
11
GRØNLANDSPOSTEN
- Inuuneq qanoq naleqarpa?
Misissuut mammografi 1 million koruuninik akilik atorlugu inuup inuunera
ataaseq ukiumut annaanneqarsinnaasoq
NUUK (KK) - Inuup inuune-
ra qanoq naleqarpa?
Apeqqut ileqqorissaamer-
mut tunngasoq taama sak-
kortutigisumik oqaasertaler-
neqarpoq ataasinngomermi 2.
juni Inatsisartut peqqinnissaq
pillugu oqallinnerminni Ka-
laallit Nunaanni iviangimik-
kut kræfteqalersartut amerli-
galuttuinnamerat oqallisigim-
massuk.
Apeqqut tamanna akiumi-
naatsoq pillugu erseqqissu-
mik akissuteqartoqanngilaq,
kisiannili Inatsisartunut ilaa-
sortat erseqqissaqqippaat qa-
noq pingaaruteqartigisoq 616
millioner koruunit 1997-imut
Aningaasanut Inatsimmi peq-
qinnissaqarfimmut atugassan-
ngortinneqarsimasut isuma-
tusaamerpaamik atorneqar-
nissaat.
Inatsisartut peqqinnissamut
ataatsimiititaliaanni siulittaa-
suusimasoq, Inatsisartut siu-
littaasuat Jonathan Motzfeldt,
peqqinnissaq pillugu oqallin-
nissamik kissaateqarsimavoq,
illissakkut iviangikkullu
kræfteqalertamerit sukkaner-
paamik paasineqartalemissaat
pillugu.
Tamatumanilu tunuliaqutaa
nikallunganarsinnaavoq:
Ilaquttama ilisarisimasamalu
akomanni ukiut ingerlaneran-
ni nappaatinik taamaattunik
toqquteqartartut amerlasoor-
passuit ilisimavakka, Jona-
than Motzfeldt oqarpoq.
Ukiaru
Inatsisartut peqqinnissamut
ataatsimiititaliaanni siulittaa-
sunngortoq Kristine Raahau-
ge, Siumut, Jonathan Motz-
feldt-ip siunnersuutaata oqal-
lisigineqamissaanut Dron-
ning Ingrid-ip Napparsimma-
vissuani amat nappaataannut
nakorsaaneq Peder Kem qin-
nuigisimavaa, amat illissa-
mikkut kræfteqalersameran-
nik screening-imik misissui-
samissamik pilersaarummik
nassuiaateqaqqullugu.
Peder Kem-ip naatsorsuu-
tigaa amat illissamikkut kræf-
teqarsoralugit screening-imik
misissomeqartalemissaq uki-
am aallartinneqarsinnaassasoq.
Iviangikkut kræfteqameq
Pissutsilli allaapput iviangik-
kut kræfteqalersamermi.
1950-imiit 1974-imut ukiut
25-t ingerlaneranni Kalaallit
Nunaanni amat 50-it iviangi-
mikkut kræfteqalersimasut
paasineqarsimapput, tassalu
amat marluk ukiumut iviangi-
mikkut kræfteqalersarsimal-
lutik. Kisiannili iviangimik-
kut kræfteqalersartut amerli-
artorput, sinerissamit nakor-
sat taama nalunaarput.
Ilimanarsiartorporlu Dan-
mark-imi pissusiusut Kalaal-
lit Nunaanni atomeqariartu-
lersut. Danmark-imi amat 8
procentii inuunerminni ivia-
ngimikkut kræfteqalemermik
nalaanneqartarput.
Pissutsit arlaqarput pissu-
taasut amat Kalaallit Nunaan-
ni iviangimikkut kræfteqa-
lertartut amerliartomerannut.
* Inuit inuunertusiartorput,
taamaattumik utoqqalinermi
iviangikkut kræfteqalersinnaa-
neq navianartoqarsinnaalluni.
* Ullumikkut amat ataa-
siakkaat anaanaminnit ikin-
nemsunik meerartaartalerput.
Tamanna ajoraluarpoq, tassa-
mi naartuneq milutsitsinerlu
iviangikkut kræfteqalemis-
samut illersuutaasarmata.
* Siomagumut naleqqiullu-
gu amapassuit nammineq mi-
lutsitsinertik sivikillisaler-
paat, immunnillu panertunik
milutsitsinertik nangeqqittar-
lugu. Taamaalilluni nammi-
neq milutsitsinerup iviangiti-
gut kræfteqalemissamut iller-
suutaanera atomnnaartarluni.
* Ullumikkut amat amer-
ligaluttuinnartut nappaatipi-
lunnit tunillanneqartamertik
pissutigalugu naartusinnaa-
junnaartarput, taamaalillunilu
naartunemp milutsitsinerullu
illersuutaasinnaanerat ator-
neemttarluni.
* Arnat amerligaluttuin-
nartut pujortartarput, pujor-
tarnerlu pissutigalugu ivia-
ngikkut kræfteqalersartut
amerliartorlutik.
Misilittakkat
Danmark-imi Sundhedssty-
relsen-ip nassuiaammini »Ivi-
angikkut kræfteqalertameq -
siusinaartumik paasininaaneq
katsorsaanerlu«-mi Danmark-
imi amtinut ilaatigut siunner-
suuteqarpoq, amtit tamarmik
misissuutinik mammografi-
nik pisisariaqartut, tamatuma-
ni anguniarlugu nappaateqar-
tunik misissuisamerup kat-
sorsaasamemllu qulamaame-
qamissaat.
Sundhedsstyrelsen-illu er-
seqqissaatigaa amtit misis-
suutinik mammografi-nik a-
tuinermik sungiusameqassa-
sut, annertuumik inunnik mi-
sissuinerit aallartinneqan-
nginneranni. Amtit tamarmik
atortorissaamtinik pisaria-
qartinneqartunik pisisimap-
put, kisiannili amtit marlus-
suinnaat misigisimapput mi-
sissuisalemissamut piareersi-
mallutik.
Danmark-imilu Sundheds-
styrelsen-ip aamma siunner-
suutigaa, amtit mammografi-
mik sukumiisumik misissui-
salernissamik pilersaarute-
qartut isumaginiartariaqaraat
»nappaataasorisatut salloqit-
taatit«-nik taasat tarnikkut
kingunerisinnaasaasa eqqar-
saatiginissaat.
Mammografi-mik misissu-
utit pitsaavallaangajapput:
Amat arlallit iviangimikkut
kræfteqanngitsut misissortin-
nermikkut paasitinneqartar-
put kræftemik nappaateqartut.
Soorunami kræfteqamermik
oqarfigineqarneq tarnikkut
erloqissutaasarpoq, naak nap-
paateqanngikkaluarluni.
Kisiannili mammografi-
mik misissuisamermi ajun-
ngitsoqutit ajoqutinit amerla-
nemsarput. Danmark-imi mi-
silittakkat takutippaat amat
50-69-inik ukiullit mammo-
grafi-mik misissomeqartame-
risigut toqquteqartartut 29
procentimik ikiliallassimasut.
Iluaqutit
Mammografi atorlugu suku-
miisumik Kalaallit Nunaanni
misissuisalemissami iluaqu-
taassaaq amamik iviangimi-
gut kræfteqalersimasumik a-
taatsimik ukiumut nassaarta-
lernissaq, ima siusitsigisu-
mik, amaq pilanneqamermi
kingorna nappaataarussin-
naalluni.
Marianne Jensen Inatsisartut
ataatsimiittarfianni oqallinner-
mi nalunaarpoq, mammografi-
mik misissuisalemissamut
atortorissaamtit 700.000 koru-
unit aamma 1 million koruunit
akomanni akeqassasut. Taak-
kununngalu ilanngunneqassa-
sut ingerlatsinermi aningaa-
sartuutit.
Taavalu manna apeqqutaa-
lerpoq: - Peqqinnissaqarfik
sulisunik aningaasanillu ami-
gaateqarfiusoq akuersaame-
qarsinnaava atortorissaaruti-
nut 1 million koruuninik atu-
issappat, ukiumut inuup ataat-
sip inuuneranik annaassisar-
nissami?
Apeqqullu alla saqqum-
NUUK(KK) - Hvad er prisen
for et menneskeliv?
Så skarpt blev det etiske
spørgsmål formuleret, da
Landstinget mandag den 2.
juni under en sundhedsdebat
drøftede behandlingen af det
stigende antal brystkræft i
Grønland.
Noget endegyldigt svar på
det umulige spørgsmål blev
ikke givet, men Landstinget
understregede endnu en gang
vigtigheden af at bruge de
616 millioner kroner, som er
afsat på Finansloven for 1997
til sundhedsvæsenet, så for-
nuftigt som muligt.
Det var den tidligere for-
mand for Landstingets sund-
hedsudvalg, landstingsfor-
mand Jonathan Motzfeldt, Siu-
mut, der ønskede en sundheds-
debat omkring mulighederne
for at opdage og behandle liv-
moderhalskræft og brystkræft
så hurtigt som muligt.
Baggrunden var dyster nok:
- Jeg har gennem årene kendt
mange kvinder i min familie
og omgangskreds, som er
døde af disse sygdomme, sag-
de Jonathan Motzfeldt.
I gang til efteråret
Den nye formand for Lands-
tingets sundhedsudvalg Kri-
stine Raahauge, Siumut, hav-
de i forbindelse med udval-
gets behandling af Jonathan
Motzfeldts forslag bedt den
adm. overlæge i gynækologi
på Dronning Ingrids Hospital
i Nuuk Peder Kem om at give
en redegørelse omkring det
kommende projekt med en
screening af kvinder for liv-
moderhalskræft.
Peder Kem forventer, at
denne screening for livmo-
derhalskræft bliver startet til
efteråret.
Brystkræft
Anderledes står det til med
brystkræft.
I løbet af 25 år fra 1950 til
merpoq: Mammografi-mik
misissuutit Nuummi Dron-
ning Ingrid-ip Napparsimma-
vissuanut inissinneqassappata
amat arlalissuit ukiut arlaqan-
ngitsut qaangiunneri tamaasa
misissortittamissaminnut pe-
riarfissaqassanngillat. Asser-
suutigalugu amaasinnaapput
nunaqarfinni isorliunerusuni-
lu najugaqartut, ulluinnami
peqqinnissaqarfimmut saaffi-
ginneq ajortut.
Pissusissamisoomavianngi-
larlu Kalaallit Nunaanni amat
tamarmik ukiut arlaqanngit-
sut qaangiunneri tamaasa
Nuuliarlutik iviangimikkut
kræfteqamerlutik misissortik-
kiartortarnissaat. Kalaallit
Nunaanni amat 20-t 69-illu
akomanni ukiullit 16.952-inik
amerlassuseqarput.
»Misigssut«
Taamaattumik umiarsuarmik
misissuummik peqaqqilemis-
saq saqqummertuaannalerpoq.
Siomagut sakialluummik
1974 blev der påvist 50 tilfæl-
de af brystkræft i Grønland,
altså to tilfælde om året. Fore-
komsten af brystkræft er
imidlertid stigende, melder de
praktiserende læger på
kysten.
Noget tyder altså på, at
Grønland langsomt er ved at
nærme sig danske forhold. 1
Danmark bliver otte procent
af alle kvinder ramt af bryst-
kræft hen over et livsforløb.
Der er flere forhold, som
medvirker til det stigende
antal tilfælde af brystkræft i
Grønland.
* Levealderen stiger, og
dermed øges risikoen for i en
sen alder at få brystkræft.
* Den enkelte kvinde føder
i dag færre børn end hendes
moder. Det er for så vidt skidt,
fordi graviditet og amning har
en beskyttende effekt mod
brystkræft.
* Mange kvinder afkorter
deres ammeperiode i forhold
til tidligere og går i stedet
over til modermælkserstat-
ning. Igen forsvinder amnin-
gens beskyttende effekt mod
brystkræft.
* Flere og flere kvinder bli-
ver i disse år sterile på gmnd
af kønssygdomme, og disse
kvinder får derfor ikke gavn
af graviditetens og amningens
beskyttende effekt.
* Flere og flere kvinder
ryger, og tobak er med til at
øge antallet af brystkræft.
Erfaringer fra Danmark
Sundhedsstyrelsen i Danmark
har i sin redegørelsen »Bryst-
kræft - tidlig opsporing og
behandling« overfor de dan-
ske amter blandt andet for-
slået, at alle amter købet det
mammografiske udstyr med
det formål at sikre kvaliteten
af diagnostik og behandling.
Til gengæld understreger
Sundhedsstyrelsen, at amter-
nes skal være trænet i brugen
af det mammografiske udstyr,
misissuut umiarsuaq »Misig-
ssut« atomeqartarsimavoq, ul-
lumikkullu aalisakkanik
misissuutaasimasoq »Adolf
Jensen« nakorsat atortuinik
assigiinngitsunik atortulersor-
neqarsinnaavoq, taamalu nu-
naqarfmnut isorliunerusunullu
angalatinneqarsinnaassalluni.
Jonathan Motzfeldt oqallin-
nermik aallamiisoq isumaqar-
poq, nunatsinni 50.000-it sin-
nerlugit inoqartumi ajomar-
navianngitsoq nappaatit inuu-
nermik navianartorsiortitsisut
pillugit inunnik misissuisin-
naanissaq.
Kisiannili Marianne Jensen
taamatut isumalluartiginngi-
laq:
- Mammografi atorlugu
kræfteqartunik misissuisar-
neq ajuusaamartumik oqaati-
gineqarnermisut ajomaatsi-
ginngilaq.
Taamaattumik Marianne
Jensen isumaqarpoq, nukissat
siullermik atomeqartariaqar-
tut suliassanut Kalaallit Nu-
naanni aaqqinneqarsinnaasu-
tut isumaqarfigineqartunut,
assersuutigalugu illissakkut
kræfteqartunik misissuisar-
nissanut.
inden store planer om folke-
undersøgelser bliver sat i
søen. Alle amter har købt det
nødvendige udstyr, mens kun
et par amter føler sig parat til
at sætte egentlige screenings-
programmer i værk.
Sundhedsstyrelsen i Dan-
mark forslår også, at de amter,
der planlægger en systematisk
mammografi-screening, tager
højde for de psykologiske
konsekvenser af de såkaldte
»falske positive fundne«.
Mammografi-screening er
næste for effektivt: En række
kvinder, som ikke lider af
brystkræft, får ved en scree-
ning at vide, at de lider af syg-
dommen. Det er naturligvis
en stor psykisk belastning at
få at vide, at man lider af bry-
stkræft, når man i virkelighe-
den er rask.
Men mammografi-scree-
ning har trods alt langt flere
fordele end ulemper. Erfarin-
ger fra Danmark viser, at en
mammografi-screening af
kvinder i alderen 50-69 år
reducerer dødeligheden i den
screenede gruppe med 29
procent.
Gevinsten
Gevinsten ved at indføre en
systematisk mammografi-
screening vil omregnet til
grønlandske forhold være, at
eet tilfælde af brystkræft hvert
år vil kunne fanges så tidligt,
at kvinden efter operationen
vil være sikret overlevelse.
Marianne Jensen oplyste
under debatten i landstingssa-
len, at det nødvendige udstyr til
mammografi-screening koster
et sted mellem 700.000 og en
million kroner i indkøb. Dertil
kommer driften af udstyret.
Og så kommer det store
spørgsmål: - Er det i et sund-
hedsvæsen, som fattes men-
neskelige og økonomiske res-
sourcer, rimeligt at investere
en million kroner i et udstyr,
som kan redde et menneske-
Kalaallit Nunaanni peqqin-
nissaqarfik misissuummik
mammografi-mik 1 million
koruuninik akilimmik
pisissappat amap ataatsip
inuunera ukiumut
annaanneqarsinnaalissaaq.
Taamaalilluni aningaasat
atorluameqassappat ?!
Hvis det grønlandske
sundhedsvæsen køber et
mammografi-udstyr til en
million kroner, vil een
kvinde hvert år kunne redde
livet. Er det pengene værd?!
liv om året?
Og et andet spørgsmål pres-
ser sig på: Bliver mammogra-
fi-udstyret placeret På Dron-
ning Ingrids Hospital i Nuuk
vil en lang rækker kvinder
ikke have mulighed for med få
års mellemrum at blive scree-
net. Det gælder for eksempel
sunde og raske kvinder i byg-
der og yderdistrikter, som til
dagligt ikke har kontakt med
syndhedsvæsenet.
Det vil nemlig ikke være
realistisk, at alle kvinder i
Grønland med få års mellem-
rum skal til Nuuk for at få
foretaget en screening for
brystkræft. Der er 16.952
kvinder i alderen 20 til 69 år i
Grønland.
Hospitalsskib
Derfor melder tanken sig om
et hospitalsskib sig atter og
atter.
Vi havde tidligere tuberkulo-
se-skibet »Misigsut«, og i dag
kan det gamle fiskeriunder-
søgelsesskib »Adolf Jensen«
blive udrustet med forskelligt
lægeligt udstyr og derefter
besejle bygderne og yderdi-
strikteme.
Jonathan Motzfeldt, der har
rejst debatten, mener i hvert
fald, at det med godt 50.000
indbyggere må være praktisk
muligt at undersøge befolk-
ningen for disse livstruende
sygdomme.
Marianne Jensen er til
gengæld ikke helt på optimi-
stisk:
- Opdagelsen af kræftsyg-
domme ved hjælp af scree-
ning er desværre ikke så lige-
til, som det lyder.
Derfor mente Marianne
Jensen, at ressourcerne først
og fremmest skal bruges på
opgaver, som det er realistisk
at løse i dagens Grønland, for
eksempel den kommende un-
dersøgelse af livmoderhals-
kræft.
- Hvad koster et menneskeliv?
Et mammografi-udstyr til en million kroner vil redde et menneskeliv om året
ASS7 FOTO: AG-ARKIV