Atuagagdliutit - 05.06.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 42 • 1997
Flere sundheds-
opgaver giver
dårligere service
600 millioner kroner om året til
sundhedsvæsenet er rimeligt,
mener landsstyremedlem for
sundhed, Marianne Jensen.
- Men når vi får ekstra opgaver,
bør vi også have flere penge
(LRH) -1 sundhedsredegørei-
sen, som landsstyremedlem
Marianne Jensen, har frem-
lagt for Landstinget gøres der
opmærksom på, at regnskabs-
opgørelserne viser, at økono-
mien i sundhedsvæsenet,
trods store sparebestræbelser,
ikke har kunnet fastholdes på
bevillingsniveauet. Ikke
mindst de planlagte budgetre-
duktioner i sundhedsdistrik-
terne har i praksis været
svære at overholde, ligesom
der på Dronning Ingrids
Hospital og på Rigshospitalet
har været problemer med
budgetoverskridelser.
- Landstinget må være med
til at prioritere, hvad der skal
skæres ned på i sundhedsvæ-
senet, mener Marianne Jen-
sen, men politikerne mangler
et godt værktøj til at vurdere,
hvorledes dette kan ske. I den
kommende tid vil Marianne
Jensen gøre noget ved dette
problem.
- Det er svært at spare, når
man ikke ved, hvor proble-
merne ligger, indrømmer
Marianne Jensen. Men hun er
klar over, at et af dem går på,
at man prøver at blæse, mens
man har mel i munden. Når
man ønsker at spare og samti-
dig påtager sig flere opgaver,
går det gerne galt.
Hvad skal væk
- Det er nødvendigt med en
stram økonomisk styring, det
er klart, og det er min vurde-
ring, at den side af sagen er
under god udvikling inden for
sundhedsvæsenet. Men man
kan på den anden side ikke
forvente, at man blot kan give
sundhedsvæsenet nye opga-
ver uden samtidigs at bevilge
flere penge, siger Marianne
Jensen.
- For eksempel blev det sid-
ste år besluttet, at der i år
skulle igangsættes screening
for livmoderhalskræft, at
Dronning Ingrids Hospital
skulle have en CT-scanner,
og at der skulle foretages
overlægedubleringer. Samti-
dig har lønreguleringerne
kostet 23 millioner kroner.
Alle disse ting er sket, uden at
der er bevilget flere penge til
sundhedsvæsenet. Det er
klart, at det går ud over andre
dele af sundhedsvæsenet.
Skal der skæres ned på ak-
tiviteterne, er det nødvendigt,
at Landstinget er med til at
prioritere, hvilke ting, der
skal væk. Ikke engang lands-
styret har mandat til at skære
ned på aktiviteterne, siger
Marianne Jensen.
- Men jeg tror Landstinget
med sundhedsredegøreisen
har fået forståelse for situatio-
nen i sundhedsvæsenet. Det
er rart at have det samme ud-
gangspunkt i en diskussion,
forklarer hun.
Vil gerne spare
Marianne Jensen mener
iøvrigt, at de bevillingerne på
sundhedsområdet bør stabili-
seres. Siden overtagelsen af
sundhedsvæsenet i 1992 hæ-
der været store udsving i de
midler, der har været til rådig-
hed. Et niveau på 590-600
millioner om året synes hun
er et rimeligt niveau, men gør
opmærksom på, at nye opga-
ver altid bør finansieres af
ekstrabevillinger.
- Frem til 1995 har bevillin-
gerne været stigende, men i
1996 blev det reduceret og så
efterfulgt af en mindre stig-
ning i 1997. Men stadig ligger
vi under niveauet i 1995. I
samme periode har der været
pris- og lønudvikling og øge-
de aktiviteter for mere end 20
millioner kroner, og det har
virkelig krævet rationaliserin-
ger, siger Marianne Jensen.
Hun er ikke uenig i, at man-
ge andre områder end sund-
hedsvæsenet også er vigtige,
og heller ikke i, at der inden
for sundhedsvæsenet skal
rationaliseres, spares og køres
en stram økonomi.
- Men hvor skal der spares?
Skal det være overfor de
barnløse, som gratis får til-
budt behandling. Eller hvor?
Det er Landstinget, der træf-
fer disse afgørelser. Samtidig
er det nødvendigt, at vi tæn-
ker utraditionelt. Kan vi spare
ved at lade et hold rejse ud
forskellige steder og foretage
øjenoperationer, øreoperatio-
ner eller andre ting? Vi skal
måske ud og indhente tilbud
hos de forskellige hospitaler i
Danmark, for at få det billig-
ste tilbud på knogleoperatio-
ner?
Vi mangler læger, som kan
bedøve. I København er der
mange hospitaler, og måske
kan vi indgå en aftale med et
af dem om, at de sørger for, at
stillingen i Grønland hele
tiden er besat, så vi ikke
ustandseligt får afbræk i per-
sonalesituationen, sådan som
vi har det i dag.
Personale
Marianne Jensen er iøvrigt
fortrøstningsfuld med hensyn
til personalesituationen i det
fremtidig sundhedsvæsen.
- Det er mit helt klare ind-
tryk, at personalet er glad for
den nye overenskomst, vi hæ

GRØNLANDSPOSTEN

Nal. 23.55 SCREAM takuteqqinneqassaaq. Taamaallaat 40 kr.
200-t siulliit SCREAM T-SHIRT-IMIK AKEQANNGITSUMIK tunineqassapput.
Bilitseerniarneq nal. 20.00 aallartissaaq. (Takutitseqqinnissamut bilitsissat
siumoortumik inniminnerneqarsinnaanngillat).
Kl. 23.55 prepremier på SCREAM. Kun 40.00 kr.
De første 200, får en GRATIS SCREAM T-SHIRT!!!
Billetsalget starter kl. 20.001!(Billetterne til prepremieren kan ikke forudbestilles)
Filmiliortoqartalermalli ersinartut quilertanarnersaat Wes Cravenimit,
»A Nighfmare On Elm Street-miik« suliarinnittumit, inuttai: Drew ^ Æ
Barrymore, Neve Campell, Courteney Cox (uRfl
w Den største gyser succes nogensinde fra Wes
| Craven, manden bag »A Nightmare On
• Elm Street« m.bl. Drew Barrymore,
s Neve Campbell,
i Courteney Cox
FREDAG DEN 13. JUNI
ALLIMANNGORNERMI 13. JUNI
SIULERIIAANUT \
NEQEROORUT J
KØTILBUD Æ
. 11 I I
DI A STOKSTI*: (JYSKR-Sl < :< il S \< >( il \NI\I )l ’
indgået. Det, håber jeg, ska-
ber en større stabilitet end vi
hidtil hæ haft. Men jeg må
indrømme, at vi aldrig vil
være i stand til at konkurrer
med lægelønningeme i Nord-
norge.
-1 fremtiden bør vi dog nok
være noget mere lydhøre
overfor ønsker fra for eksem-
pel kystsygehusene, så de kan
få lidt friere hænder til ansæt-
telser - for eksempel ved at
ændre lidt på normeringerne,
hvis problemerne så kan blive
løst på den måde. Også selv-
om det kommer til at koste et
pæ hundrede tusinde ekstra
om året. Vi bør kunne være
lidt mere fleksible for at lette
hverdagen for de ansatte.
- Men før jeg vil komme
med ny ideer til, hvordan vi
fastholder personalet, vil jeg
lige se, hvordan det går med
den nye overenskomst, som
jeg tror giver større ro.
- Jeg er ikke tilbagholdende
hvis der er nogen, der vil
diskutere utraditionelle meto-
der på dette område også, siger
Marianne Jensen, som gerne
vil være med til at skabe stabi-
litet i sundhedsvæsenet.
Peqqinnissaqamermut naalakkersuisup Marianne Jensenip
peqqinnissaqarfimmi sulisunut atugassarititaasut
patajaallisamissaat suleqataaffigerusuppaa.
Landsstyremedlem for sundhed, Marianne Jensen, vil gerne
være med til at stablisere forholdene for de ansatte inden
for sundhedsvæsenet.
GAI MKKtRHLD I Iefin!
Direktoratet for Fiskeri, Fangst & Landbrug
AMIS
(Aalisarnikkut Misileraanernut Ineriartitsinernullu
Suleqatigiissitaliaq)
(Arbejdsgruppen vedrørende forsøgs- og
udviklingsfiskeri)
Søger samarbejdspartnere i
forsøgsfiskeri efter krabber
AMIS, som er placeret under Fiskeridirektoratet, og
som hæ KNAPK, Royal Greenland A/S, Pinngortita-
leriffik/ Grønlands Naturinstitut samt Fiskeridirekto-
ratet som deltagere, hæ fra efteråret 1997 planer om
gennemførelse af et kystnært krabbeprojekt mellem
Qeqertæsuatsiaat og Aasiaat.
I forbindelse med dette forsøgsfiskeri er der brug for
deltagelse af nogle fartøjer. Fartøjerne skal undersøge
bestandene af krabber under ledelse af arbejdsgrup-
pen. Under forsøget undersøges det om der kan eta-
bleres et rentabelt krabbefiskeri i fremtiden, samtidig
vil der under projektet foregå oplæring i krabbefiske-
ri.
I forbindelse med forsøgsfiskeriet vil de pågældende
fartøjer blive udstyret med relevant udstyr til krabbe-
fiskeri - uden udgifter for fartøjsejeme - blandt andet
med det formål at forlænge opbevaringsmulighedeme
for levende krabber og udvikle tilpassede fiskeri-
metoder.
Det er en betingelse at de nyudstyrede fartøjer delta-
ger i hele forsøgsperioden samt at ansøgernes fartøjer
er i god stand - med relevant udstyr såsom ekkolod.
De deltagende fartøjer vil få udbetalt et aftalt beløb
per døgn. Derudover vil AMIS stille tejner til rådighed
i nødvendigt omfang.
Yderligere oplysninger om projektet kan fås hos kon-
sulent i Grønlands Naturinstitut Egede Mathiassen
telefon 23000 lokal 4256 eller konsulent i Fiskeri-
direktoratet Ole Birch telefon 23000 lokal 4808.
Ansøgninger med oplysning om fartøjsstørrelse,
udstyr og andre oplysninger til AMIS, ønskes modta-
get senest den 16.06.1997 og adressen er
AMIS
Direktoratet for Fiskeri, Fangst & Landbrug
POSTBOX 269, 3900 NUUK
ASS J FOTO: LOUISE-INGER KORDON