Atuagagdliutit - 05.06.1997, Blaðsíða 10

10
Nr. 42 ■ 1997
/tf£aajpcLjp(/$cL
GRØNLANDSPOSTEN
Peqqinneq akisussaaqataaffigaat
Peqqinnissaqarfik pitsanngorsinnaavoq, immitsinnulli aperisariaqarpugut qanoq ililluta
peqqinerunissatsinnut ikiuussinnaanersugut, peqqinnissaqarnermut naalakkersuisoq Marianne
Jensen aperaaq
(LRH) - Inuit imminnut paa-
rinerusariaqarput, ilisimassa-
vaallu namminneq peqqinnis-
saminnut akisussaallutik,
peqqinnissaqarnermut naa-
lakkersuisoq Marianne Jen-
sen isumaqarpoq, nakorsatul-
lu siunnersorti Rene Birger
Christensen taamaalilluni ta-
perserlugu.
- Naartuersittorpassuit kla-
mydiartorpassuillu takutip-
paat suli inuppassuaqartoq
atoqatigiikkaangamik iller-
suuteqartanngitsut. Inuit ilisi-
mavaat qanoq iliussallutik.
Isumaqarpunga akisussaaf-
fimmik qimarratiginninneru-
soq oqartoqassappat inuit
naammattumik qaammarsa-
gaanngitsut. Inuit nalunngi-
laat qanoq ilillutik kinguaas-
siutitigut nappaatsaaliussa-
nerlutik, kiisalu naartuna-
veersaassallutik taamaalillu-
tik naartuersinneq pinngit-
soorsinnaallugu, Marianne
Jensen oqarpoq.
- Soorunami meeqqat atu-
artut qaammarsartuassavagut.
Oqanngilanga qaammarsaa-
neq taamaatissagipput. Oqar-
toqarsinnaanngilarli inuit ato-
qatigiinnikkut imminnut mia-
nerissagunik qanoq iliussallu-
tik nalugaat.
Kræft
- Paasisinnaalluarpara inuit
aliasunnermik, ersinermi ka-
mannermillu artukkemeqa-
raangata ajungaamermik eq-
qugaagaangamik imaluunniit
kræfternerannik paasitinne-
qaraangamik. Inuit aperisar-
put: »soormi uanga«. Taa-
maattoqaraanga nassuiaassi-
neq iluaqutaasarpoq, peqqu-
taasup paasineqamera. Kina
pisuuva. Taamaattoqartillu-
gulu nakorsaq akisussaatinne-
qapallattarpoq. »Taannaassa-
gunarpoq kingusinaarluni
paasinnittoq«. Isumaqarpu-
ngali aliasunnerup nalaani
mianersuuttariaqartoq inuit
allat pisuutitassaanngitsut a-
jortumik pissallugit, Marian-
ne Jensen oqarpoq.
- Isumaqarpunga nappaatit
tamakku paasinissaanut pik-
korinninngortariaqartugut.
Timerput tusarniassallugu
pikkorinninngortariaqarpu-
gut. Naak nakorsat ilinniarlu-
arsimagaluarlutik qiviaannar-
luta oqarfigisinnaanngilaati-
gut sunik nappaateqarnersu-
gut. Nakorsiaraangattalu naa-
tsorsuutigisinnaanngilarput
nappaaterpassuarnik misis-
suiffigineqarnissatsinnik.
Nappaaterpassuarnit eqqor-
neqarsinnaavugut, pikkoriffi-
ginerulertariaqarparpullu o-
qaluttuassalluta sunik ippigi-
saqartarnerluta. Ilinniartari-
aqarparput suut anniaatiginer-
lugit oqaluttuarissallugit, taa-
maalilluni nakorsat sutigut
misissussanerluta periarfis-
saqamerulersillugit, Marian-
ne Jensen isumaqarpoq.
Oqaloqatigiinneq
Marianne Jensen oqarpoq na-
korsap nakorsiartullu oqalo-
qatigiittameri ajomartorsiute-
qartarsinnaasut, assigiinngit-
sunik oqaaseqaramik.
- Peqqinnissaqarfiup maan-
na paasiniarpaa ajomartorsiu-
tit suut pilersinnaasut inuk o-
qaaseqatiginngisaminit misis-
sorneqaraangat. Misissuine-
rup inemerisussaavaa isumas-
sarsianik nakorsiartarnerit
qanoq pitsanngortinneqasin-
naanersut saqqummiilluni,
Marianne Jensen oqarpoq.
- Sakkortuumilli kaammat-
tuutigerusuppara inuit pikko-
rinninngortariaqartut sapin-
ngisamik sukumiisumik im-
minnut oqaluttuarisarnissa-
minnut. Taamaalilluni nakor-
saq periarfissaqarnerussaaq
paasissallugu misissuinermini
qanoq suleriaaseqassalluni.
- Ilumoorpoq peqqinnis-
saqarfik pitsanngornerusin-
naasoq, aammali imminut
aperisariaqarpoq nammineq
qanoq ililluni paatsoortamerit
pinngitsoortinniarlugit ikiu-
ussinnaalluni, Marianne Jen-
sen oqarpoq.
Nakorsiat suut
anniaatiginerlugit
nakorsamut
nassuiaanissaminnut
pikkorinnerusariaqarput,
naalakkersuisunut
ilaasortaq Marianne Jensen
isumaqarpoq. Taamaalilluni
nakorsaq misissuinissaminut
pitsaanernik najoqqutassin-
neqarsinnaavoq.
Patienten skal være bedre til
at forklare lægen, hvor det
gør ondt, mener
landsstyremedlem Marianne
Jensen. Så har lægen et
bedre redskab at gå videre i
sin undersøgelse.
Helbredet er også dit eget ansvar
Sundhedsvæsenet kan godt blive bedre, men vi må også selv bidrage til bedre sundhed, mener
landsstyremedlem for sundhed Marianne Jensen
(LRH) - Befolkningen bør
passe bedre på sig selv og
være sig selv mere bevidst,
når det handler om helbredet,
mener landsstyremedlem Ma-
rianne Jensen, som dermed
går ud og støtter lægefaglig
konsulent Rene Birger Chri-
stensen.
- De mange aborter og kla-
mydia-tilfælde viser, at der
stadig er mange mennesker,
der ikke beskytter sig, når de
har sex. Folk ved godt, hvad
de skal gøre. Jeg synes, det er
ansvarsforflygtigelse at sige,
at befolkningen ikke er til-
strækkelig oplyst. Borgerne
ved udmærket, hvordan de
skal undgå kønssygdomme
og undgå at blive gravide og
dermed undgå at få abort,
siger Marianne Jensen.
- Selvfølgelig skal vi fortsat
oplyse overfor børn i skoler-
ne. Det skal vi skam blive ved
med, men jeg synes, det er
forkert at sige, at det er oplys-
ningen, det er galt med. •
Kræft
- Jeg forstår godt, at folk bli-
ver tynget af sorg, angst og
vrede, når de enten kommer
ud for en ulykke eller får
besked om, at de har kræft.
Man spørger: »Hvorfor lige
mig?« I en sådan situation
hjælper det at få en forklaring,
at finde en årsag. Hvis skyld
er det?
- Desværre er det alminde-
ligt, at patienten mistænker
lægen for at opdage sygdom-
men for sent. Men jeg synes
man skal passe på, at man
ikke i sin sorg gør andre ondt,
som ikke har fortjent det,
siger Marianne Jensen.
- Jeg synes vi selv bør blive
bedre til at opdage disse syg-
domme. Vi bør være bedre til
at lytte til vores krop. Selvom
læger er godt uddannede, kan
de ikke blot ved at se på os
sige, hvad vi fejler. Og vi kan
ikke forvente at blive under-
søgt for alle mulige sygdom-
me, når vi kommer til læge.
Der er utallige muligheder for
sygdomme, så det ville være
godt, hvis vi bliver bedre til at
fortælle, hvad det egentlig er,
vi går og døjer med. Vi må
lære at fortælle, hvor det gør
ondt, så lægerne får bedre
muligheder for at pejle sig ind
på, hvad de skal undersøge os
for, mener Marianne Jensen
Kommunikation
Marianne Jensen vil ikke
afvise, at der kan være nogle
problemer i kommunikatio-
nen mellem lægen og patien-
ten, hvis de to taler forskellige
sprog.
- Sundhedsvæsenet er i øje-
blikket igang med at klar-
lægge, hvilke problemer, der
kan ligge i at blive undersøgt
af en person, som ikke taler
samme sprog som én selv.
Undersøgelsen skal munde ud
i nogle ideer til, hvordan kon-
sultationerne kan blive bedre,
siger Marianne Jensen.
- Men jeg vil kraftigt opfor-
dre folk til at blive gode til at
fortælle om sig selv så præcist
som muligt. På den måde har
lægen bedre mulighed for at
vide, hvilken vej, han skal gå
i sin undersøgelse.
- Det er rigtigt, at sund-
hedsvæsenet kan blive bedre,
men man bør også spørge sig
selv, hvordan man selv kan
være med til at bidrage til, at
misforståelser kan ryddes af
vejen, siger Marianne Jensen.
Inuit imminnut paarinerusariaqarput, imminnullu aperalutik
qanoq ilillutik peqqinnerulernissamut ikiuussinnaanerlutik,
naalakkersuisunut ilaasortaq Marianne Jensen
isumaqarpoq.
Befolkningen bør passe bedre på sig selv og spørge sig selv,
hvordan man kan være med til at biddrage til en bedre
sundhed, mener landsstyremedlem Marianne Jensen.
INI
attaveqarfigalugu
NUUK(KK) - A/S Inissiaa-
tileqatigiiffik INI ippassaa-
ni Nuummi ataatsimeersu-
armat sinniisoqarfimmi i-
laasortat allat ilisaritinne-
qarput.
Sinniisoqarfik ukiumut
ataasiarlutik marloriarlutil-
luunniit ataatsimiittartut
inissiaatileqatigiiffiup pi-
sortaanik INIp allaffissor-
nikkut aqutsisoqarfianut
ineriartomeranullu apeqqu-
tini pingaaruteqarluinnar-
tun siunnersuisamissaq su-
liassaraat.
Sinniisoqarfiup ilaasor-
taasa aamma qulakkeemi-
artussaavaat inissiaatileqa-
tigiiffiup aamma soqutigi-
saqaqatigiiffiit akornanni
attaveqarnissaaq, taakku
sinniisoqarfimmi ilaasorta-
nik toqqaasarput.
Sinniisoqarfimmi ilaa-
sortaapput Inatsisartut Ine-
qamermut ataatsimiititalia-
ata siulittaasua, partiit Ani-
ngaasaqamermut ataatsimi-
ititaliami sinniisoqartut,
aammalu soqutigisaqaqati-
giit arlallit sinniisaat.
Kontakt med INI
NUUK(KK) - På general-
forsamlingen i A/S Bolig-
selskabet INI i Nuuk forle-
den blev der også præsente-
ret et nyt repræsentantskab.
Repræsentantskabet, der
mødes en til to gange om
året, har til opgave at rådgi-
ve boligselskabets ledelse i
spørgsmål af helt overord-
net betydning for INIs
administration og udvikling.
Repræsentantskabets med-
lemmer skal også sikre kon-
takten mellem boligselskabet
og de interesseorganisatio-
ner, som vælger medlemmer
til repræsentantskabet.
Repræsentantskabet er
sammensat af formanden
for Landstingets Boligud-
valg, af de partier, der er
repræsenteret i Finansud-
valget, og af en række
interesseorganisationer.
Det nye repræsentantskab
har denne sammensætning:
Sinniisoqarfik nutaaq
makkunannga inuttaqarpoq:
Inatsisartut Ineqamermut
ataatsimiititaliaata siulittaa-
sua: / Formanden for
Landstingets Boligudvalg:
Hans Enoksen, Itilleq.
Siumut: Jens Johan Bro-
berg, Qeqertarsuaq.
Atassut: Søren Alaufe-
sen, Sisimiut.
Inuit Ataqatigiit: Aqqalu-
kasik Kanuthsen, Qaqortoq.
Kommuneqarfiit kattuf-
fiat: / Kommunernes lands-
forening: Per Berthelsen,
Nuuk.
Ineqartut Peqatigiiffiisa
Kattuffiat: / Lejernes lands-
forening: Sivso Suersaq,
Aasiaat.
Sulinermut Inuussutis-
sarsiortut Kattuffiat: / Løn-
modtagerorganisationen
SIK: Ole Kristian Kleist,
Nuuk.
Kalaallit Nunaanni Suli-
sitsisut Peqatigiiffiat: /
Grønlands Arbejdsgiverfor-
ening: Peter Pars, Ilulissat.
KNI Pilersuisoq A/S:
Gerhardt Petersen, Maniit-
soq.
Nukisiorfiit:Bjame Lar-
sen, Sisimiut.
Nunaqarfiit Allattoqarfiat:
/Bygdesekretariatet: Ku-
nuunnguaq Fleischer, Nuuk.