Atuagagdliutit - 05.06.1997, Blaðsíða 5

Nr. 42 • 1997
5
ap'ap'c/^/'a
Kattuffik siumut
pilersaarasiortoq
Johanne Olsen, Ilulissat, maanna siulittaasumut
Edvard Møller-imut unammillerluni qineqqusaassaaq
GRØNLANDSPOSTEN
Edvard Møllerip siunniuppai piffissaq sivisunerusoq eqqarsaatigalugu iliuusissatut pilersa-
arusiornerit, aaqqissuussinerup sakkortusinissaa, kiisalu kommunit akomanni patajaatsu-
mik suleqatigiinnerit.
Edvard Møller går ind for langsigtede handlingsplaner, en opstramning af organisationen
og et solidt samarbejde kommunerne imellem.
(JB) - KANUKOKA-mi aal-
lartitat sapaatit akunneranni
matumani ataatsimiinnissaat
immikkut malunnaateqas-
saaq. Ataatsimiinnertaa sisa-
manngomeq tallimanngomer-
lu ingerlanneqassaaq, kom-
munillammik toqqaasoqarlu-
ni, arfminngomikkullu kattuf-
fik nalliuttorsiussaaq. Ukiut
25-t matuma sioma kommu-
neqarfiit kattuffiat Sisimiuni
24. juni 1972 aallamemeqar-
poq. Tamatumali nalaani
kommunimi sulisorpassuit
sulinngiffeqartarmata nalliut-
torsiorneq pikkunaassanga-
tinneqarpoq. Taamaattumik
nalliuttorsiomeq pissaaq arfi-
ninngomermi Katuami, qaaq-
qusat qanittumit ungasissu-
millu nalliuttorsiomermut kii-
salu aliikkusersuinermut, kul-
turikkut suliniutinut isigin-
naartitsinemullu takkussuu-
tissapput.
Ajoraluartumik suleqatit Is-
landimeersut aggersinnaann-
gillat, aammattaaq suleqati-
gilikkat canadami North Ter-
ritories, savalimmiormiullu
nalliuttorsiomermut ataatsi-
miinnermullu aggissapput.
Danmarkimit aggertoqas-
saaq, ilaatigut kattuffiup allat-
toqarfimmi pisortaa siulleq
Torben Hede Pedersen aam-
ma Oluf Høegh, Nunatsinnit
siulersuisunut ilaasortaasima-
sut arlallit, 1972-imi aallar-
timmalli peqataasarsimasut.
Sukaterinerit
Sisamanngomermi talliman-
ngomermilu ataatsimiinnerit
ilumoorussaanerit ingerlan-
neqartussat aallaavigissavaat
oqaluuserisartakkat, KANU-
KOKA-lli siulittaasua Edvard
Møller AG-mut oqarpoq, uki-
oq manna pingaartumik aal-
lunneqartussaasoq iliuusissa-
tut pilersaarut saqqummiun-
neqartussaq.
- Pitsaasumik sunniuteqar-
luartumillu kattuffeqassa-
gaanni soomnami pilersaaru-
siomeq aaqqissuussinerlu pi-
ngaaruteqarput, tamakkuli qa-
norsuarluunniit suliniutigisin-
naavagut, aningaasaateqan-
ngikkuttali kattuffik tamak-
kiisumik ingerlatilersinnaan-
ngilarput, Edvard Møller AG-
mut oqarpoq.
- Taamaattumik iliuusissat-
ut pilersaarut 1998-imut ani-
ngaasanik missingersuusianut
ilaatipparput. KANUKOKA-
p annertunemsumik aqunnis-
saanut allanngortinnissaanul-
lu aningaasanik immikkoor-
titsivugut. Aaqqissuussineq
sakkortuumik sukatemeqas-
saaq, allaffissomerinnaan-
ngitsukkut. Politikkertaalu
aamma pingaaruteqarpoq.
- Qatangiinnassanngippat
aaqqissuulluagaassanngippal-
lu piffissaq sivisooq eqqar-
saatigalugu iliuusissatut pi-
lersaarusiortariaqarpugut, a-
nguniakkat sulissutigalugit,
aammalu sulinitsigut anguni-
artariaqakkagut.
- Piffissaq qanoq sivisuti-
gisoq pilersaarusiorpa?
- Ukiuni sisamani atuutis-
saaq, soomnami ilaasortat qa-
nimut suleqatigalugit inger-
laavartumik iluarsaanneqar-
tartussaq. Anguniagarli allan-
ngussanngilaq, taamaakkalu-
arpat aqutsineq annaassavar-
put, piffissarlu sivisunemsoq
eqqarsaatigalugu ajomartor-
siutit kommunit ataatsimoo-
mssamik aaqqinniagassaat
nalaatsomerinnakkut aaqqin-
neqartalissallutik.
Pitsaanerusumik
suleqatigiinneq
Edvard Møller isumaqarpoq
nunatsinni kommunit ukiut
ingerlanerini pitsaanemsumik
suleqatigiilersimasut. Allaf-
fissomikkut aqutsineq, taa-
mani Hede Pedersen qitiusu-
mik allaffeqarfimmi allaffee-
rannguami allattoqarfimmi
pisortaaneranut naleqqiullu-
gu, malunnartumik annertu-
sisimasoq kisimi siuariarfiun-
ngilaq. Naammassisalli siua-
riarnerillu uuttortaasinnaap-
put.
- Ullumikkut kommunit a-
merlanerit aningaasaqamik-
kut ingerlalluarput, Edvard
Møller oqarpoq. - Marlussu-
innaat taamaanngillat, aam-
mali taakku eqqarsaatigalugit
siuariassaqqaarput angusaris-
saalerlutillu.
- Assersuutigalugu iluaqu-
taasut ilagaat, mandetime-t
maannamut Royal Green-
landip fabrikkiinut atomeqar-
tarsimasut, kommunit maan-
na namminneq pisariaqartita-
minnut atorsinnaanngorpaat,
taamaalillutik suliffiit ataa-
vartut allaanemsut tapiiffigi-
nissaannut periarfissinneqar-
lutik.
Naatsorsuutit
KANUKOKA 1996-imut
naatsorsuutaani nalinginnaa-
sumik ingerlatsineq millionip
aappaa affarmik amigartoor-
fiuvoq. Taakkunannga paa-
sissutissiinermut immikkoor-
tortami 515.000 kroninik atu-
inemffiusimalluni, aningaasa-
nik immikkoortitanik matus-
susemeqartut.
Kattuffimmi politikkikkut
suliniutit 248.000 kroninik
atuineruffiupput, peqqutaa-
vorlu, ukiumoortumik nalu-
naammmi allassimasoq ma-
lillugu »angalanemut naat-
sorsuutiginngisanut aningaa-
sartuuteqamemneq«, taama-
tullu siulittaasumut siulersui-
sunullu akissarsiat nalimmas-
sameqarsimammata, kattuf-
fiup malittarisassai naapertor-
lugit.
Paasissutissiinermi atuine-
mnermut peqqutaavoq atui-
sinnaanermut akuersissutinik
qarasaasianillu tamanit iser-
figineqarsinnaasunik pisaar-
simanerit, taakku kommuni-
nut ingerlanneqartussaapput
1997-imut naatsorsuusiorfim-
mi. Isertitassatut naatsorsuuti-
gineqarput 400.000 kronit
missaat, naak kommunini a-
tuisartut naatsorsuutigisator-
luinnaq ineriartorsimanngik-
kaluartut.
Kattuffiup pikkorissartitsi-
sarfia 600.000 kroninik atui-
nemffiusimavoq.
Erniaat eqqarsaatigalugit
missingersuutinut naleqqiul-
lugu aningasartuutit 339.000
kroninik amerlanerupput.
Peqqutaapput aningaasaatit
emiaatigullu isertitat ikilisi-
maneri, kiisalu taarsigassarsi-
nerit kiisalu sulisut inissaanik
immikkut pisinikkut emiaa-
tigut aningaasartuutit amerli-
simallutik.
Aallartitat ataatsimiilissap-
put sisamanngomermi nalu-
(JB) - Det bliver et ganske
særligt delegeretmøde, KA-
NUKOKA holder i denne
uge. Først er der selve mødet,
der starter torsdag og fortsæt-
ter fredag morgen med kårin-
gen af årets kommune, og på
lørdag holder foreningen ju-
bilæum. Det er 25 år siden,
kommunernes landsforening
blev stiftet i Sisimiut. Helt
nøjagtigt var det den 24. juni
1972, men i slutningen af juni
er mange kommunefolk på
ferie, og det kunne let blive en
tam festlighed. Derfor holdes
på lørdag i Katuaq, hvor
gæster fra nær og fjern trop-
per op til fest og underhold-
ning, kultur og teater.
Desværre er der afbud fra
samarbejdspartnerne i Island
og fra for repræsentanter for
det spirende samarbejde med
det canadiske North Territo-
ries, men færingerne svigter
ikke og deltager i både fest og
delegeretmøde.
Desuden kommer der folk
fra Danmark, blandt andre for-
eningens første sekretariats-
chef Torben Hede Pedersen og
Oluf Høegh, og fra Grønland
kommer der en række besty-
relsesmedlemmer, som har
været med fra starten i 1972.
Stramninger
Den mere alvorlige side af de-
legeretmødet, der finder sted
torsdag og fredag, bygger på
de sædvanlige dagsordens-
punkter, men formanden for
KANUKOKA, Edvard Møl-
naaquta qulingiluanut. Ualik-
kut marlup-pingasut missaani
suleqatigiikkuutaat ataatsi-
miissapput, ilaasortat sulianik
ler, siger til AG, at man især i
år vil fokusere på den hand-
lingsplan, der fremlægges.
- Hvis man skal have en
god og effektiv organisation,
er det naturligvis vigtigt at
planlægge og organisere, men
vi kan lægge nok så meget
arbejde i den side af sagen,
uden at organisationen kom
til at virke optimalt, hvis ikke
vi har penge til det, siger Ed-
vard Møller til AG.
- Derfor knytter vores
handlingsplan sig til budgettet
for 1998. Her har vi afsat
midler til en øget styring og
omlægning af KANUKOKA.
Der skal strammes godt op
om organisationen og ikke
kun administrativt. Også den
politiske del er vigtig.
- Men for at det ikke skal
blive for løst og ustruktureret
må vi lave langsigtede hand-
lingsplaner, der giver os et
mål at gå efter, og som vi skal
arbejde hen imod.
- Hvor langsigtet er hand-
lingsplanen?
- Den er på fire år, men skal
naturligvis i tæt samarbejde
med medlemmerne kunne
justeres løbende. Målet skal
der bare ikke pilles ved, for så
mister vi styringen og går
mod tilfældige løsninger på
de langsigtede problemer,
kommunerne i fællesskab må
løse.
Bedre samarbejde
Edvard Møller mener i øvrigt,
at de grønlandske kommuner
aalajangersimanerusunik o-
qallittussaallutik.
Ataatsimiinneq sioqqullugu
siulittaasunngomiartut mar-
har forbedret samarbejdet
gennem årene. Det er ikke
bare gået fremad for admini-
strationen, der er vokset væ-
sentligt, siden Hede Pedersen
sad som sekretariatschef i et
lille hummer i det centrale ad-
ministrationskompleks. Det
er resultater og fremgang,
man kan måle det i.
- I dag har de allerfleste
kommuner det økonomisk
godt, siger Edvard Møller.
- Der er et par enkelte und-
tagelser, men også for deres
vedkommende skal der nok
komme fremgang og resulta-
ter.
- For eksempel er der sket
det nyttige, at de mandetimer,
som hidtil har været spenderet
på Royal Greenlands fabrik-
ker, nu stilles frit for kommu-
nerne, som hermed får en
mulighed for at støtte varig
beskæftigelse af anden karak-
ter.
Regnskab
KANUKOKA kom ud af
1996 med et underskud på den
ordinære drift på knap halv-
anden millioner kroner. Heraf
var et merforbrug i infor-
matikafdelingen på 515.000
kroner, som blev dækket ind
af hensatte midler.
Der var budgetteret med et
overskud på 266.000 kroner.
De politiske aktiviteter i
landsforeningen udviser et
merforbrug på 248.000 kro-
ner, og det skyldes, at der har
været afholdt, hvad der i års-
luinnaat qinigassanngortipput.
Tassaappullu Johanne Olsen
Ilulissaneersoq kiisalu maan-
na siulittaasoq Edvard Møller.
beretningen kaldes »ikke for-
ventede merudgifter i rejse-
aktiviteter«, ligesom der er
sket en regulering af honora-
rer til formand og bestyrelse i
henhold til landsforeningens
vedtægter.
Merforbruget i informatik-
afdelingen skyldes anskaffel-
se af licensrettigheder og ser-
vere, som først videreformid-
les til kommunerne i regn-
skabsåret 1997. Den forven-
tede indtægt bliver cirka
400.000 kroner på trods af, at
brugertallet i kommunerne
ikke har udviklet sig helt som
forventet.
Der har været et merfor-
brug på 600.000 kroner til
landsforeningens kursusvirk-
somhed.
På rentekontoen kan der
konstateres en merudgift i
forhold til budgettet på
339.000 kroner. Det skyldes
faldende likviditet og rente-
indtægter, ligesom låneopta-
gelse og køb af en ekstra per-
sonalebolig har betydet større
renteudgifter.
Delegeretmødet starter
torsdag klokken ni. Ved to-tre
tiden om eftermiddagen bli-
ver der gruppemøder, hvor
medlemmerne drøfter mere
konkrete emner.
Forud for mødet havde kun
to kandidater til formands-
posten meldt sig. Det var
Johanne Olsen fra Ilulissat og
den nuværende formand Ed-
vard Møller.
Langsigtet planlægning
i landsforeningen
Johanne Olsen, Ilulissat, stiller op som modkandidat
til den nuværende formand, Edvard Møller
ASS7 FOTO: KNUD JOSEFSEN