Atuagagdliutit - 24.06.1997, Blaðsíða 2

2
Nr. 47 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterlsitsisoq
Udgiver

Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Gronlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
i
Arxalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion ___________
Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
i
Jl
Aaqqlssuisoqarfik
^Redaktloi^^^^^^^^
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
Utertox Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Mtorresgondentai^^^^^^^
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamlut:
Maniitsoq:
Kangaatslaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Taslllaq:
Ittoqqormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Møller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
umJ
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
TIf. (00299) 2 10 83
Fax: (00299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Mediacentralen
Kirsten Busch
(annoncekonsulent DK)
TIf. 87 30 18 00
Fax. 87 30 19 00/87 301901
Ulloq tunnlussifflssaq klngulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal, 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement I
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr, 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
■ J
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Nunatta naqiterivia/
Sydgrøniands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagasslivik/Eskimo
Press,.
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
SOORLU AKORNUTAALERSOO
LARS EMIL aalassatsitsivoq tallimanngomermi
Sermitsiami USA kaammattortutut pimmagu toq-
qaannartumik saaffiginneqqullugu qaartartut
atomitortut atorunnaartut qaartartortai inisseqqul-
lugit. Taama oqaaseqameq qallunaat politikerii-
nik ajuallatsitsivoq, Nunarput USA-mik allanil-
luunniit nunanut allanut politikkeqameq apeqqu-
tinik isumaqatiginninniarsinnaanngimmat.
Kalaallittaaq politikeriinik aamma ajuallatsitsi-
voq. Pingaartumik IA-miut tupaallaatigaat naa-
lakkersuisut siulittaasuat kalaallit sakkunik ato-
mitortunik peqannginnissaa pillugu politikkiat
akerlilerlguu nunatsinnut sakkunik atomitortunik
eqqussiniarsarilermat.
IA-mi politikeriusimasup Jens Geisler-ip, Dan-
markimi najugallip, naalakkersuisut silittaasuat
tunuaqqullugu kaammattorpaa, Johan Lund 01-
sen-illu qallunaat naalakkersuisui qinnuigai
taamak ajortunik iliomiarsarineq unitseqqullugu.
Lars Emil Johansen Sermitsiamut oqarpoq Nu-
narput atominut eqqaaviorusunngitsoq, amerik-
amiulli saaffiginnissappata oqaloqatigiissuteqar-
sinnaasugut Nunarput silarsuarmi eqqissinissa-
mut iluaqutaasinnaappat qaartartortanik toqqor-
sisinnaappat, avatangiisigut akomusinngikkalu-
arlugit.
Oqarportaaq oqaloqatigiinneq nunanut allanut
ministereqarfik aqqusaarlugu ingerlanneqassan-
ngitsoq imaluunniit Washington Post-imi allassi-
massanngitsoq. - Amerikamiut naalakkersuisui-
nit toqqaannartumik saaffigineqassaagut.
Tamakku ingerlaannaq Danmarkimi oqallin-
nermik pilersitsipput, nunanut allanut ministeri
partiinilu siulittaasut arlallit Lars Emil Johansen-
ip namminersomerulemermi inatsit pillugu taa-
mak isummemeranik sakkortuumik akerliliisut.
Issuameqartut ilumoorsinnaanerat aallaqqaam-
mut eqqumiigineqarput nalomissutigineqarlutil-
lu, kingomali sakkortuumik paatsoomeqamatik
isummerfigineqarput.
AJUALLATSITSIVOQ Lars Emil Johansen, nu-
nanut allanut politikkimut tunngasunut Danmark-
ip kisimi oqartussaaneranut unioqqutitsigami, ta-
mannalu peqqutigalugu politikkikkut pisortat ar-
lallit naalakkersuisut siulittaasuata oqaaseqaatai
oqaaseqarfigaat, konservativillu siulittaasorisi-
masaata Hans Engel-ip Lars Emil qinnuigaa iser-
tuarani oqassasoq, namminersomerulemermut
inatsit allanngortikkusuppagu.
Oqallinnerli tamaanga killinngilaq. Ippassaq
unnukkut radioaviisimi issuaasoqarpoq, sumin-
ngaannit pinersoq oqaatigineqamani, naalakker-
suisut siulittaasuata nunanut allanut ministeri qal-
lunaallu politikerii arlallit isornartorsiuinerat
tupaallannerallu pillugu sakkortuumik akineqar-
nerarlugit.
- Nunatsinni qanoq isumaqassanersugut aala-
jangissanngilaat, Lars Emil oqarpoq, ukiunilu ki-
ngullemi 40-ni Nunarput pillugu atomimut poli-
tikkeqamerani misigittagapalaat eqqaasitsissuti-
gai oqarlunilu, Danmark Nunarput avaqqutiin-
narlugu taamatut isumaqatigiissusioqqinniarsa-
rissanngilluinnartut.
Soorunami tamanna ilumoorpoq, tamannali
pineqanngilaq. Lars Emilip oqaaseqamermigut
nunanut allanut politikkikkut piginnaatitaanera
unioqqutinniarsaraa, soorunalumi tamanna tu-
paallattunit pisuariarfigineqarpoq.
DANMARKIMIK ajuallatsitsilluni, soorlu naa-
lakkersuisut siulittaasuat taama oqaaseqaaseqar-
nera, Danmarkimit imaalitsiaannaq akuerineqar-
sinnaanngilaq. Nunagisamut nunanullu allanut
ileqqorlunnermik ersersitsisuupput, oqaatsillu
soorlu qanittukkut inatsisartut ataatsimiinneranni
saqqummiunneqartut assingi saqqummiunneqaq-
qissinnaapput, taamani Lars Emil kisermaassini-
artutut imminullu pingaartippallaalemera pillugu
isomartorsiomeqarami.
Aviisimut oqaaseqartoomeq allaavoq. Allaa-
vorli naalagaaffeqatigiinnermi suleqatigisat upa-
ruartortaqattaaginnaraanni saassutarisaqattaarlu-
gillu, soorlulusooq pineqartut kisimiillutik aala-
jangiiffigisinnaasaminnut akuliuffigeqqunagit
qinnuigiffiginiarsaralugit.
Paatsoomerit Lars Emilip torersumik iluarsi-
sinnaagaluarpai. Suut arlaat taaniaraangamigit
isertuamani taasarpai. Tamanna ataqqineqaatigis-
savaa, taaniakkanili nammineq itisuumik qamuu-
na eqqarsaatersuutigisarigunigit aammalu nam-
mineq isumagigunigit, qallunaanut nunanut alla-
nut politikkinut tunngasunik suleqatigisami tu-
paallassimaqisunut qaqqaqqalaarutiginissai mia-
nersuunnerusariaqarpai. Isummat pillugit oqaa-
seqartameq pitsaasuuvoq, siumulli takusinnaa-
gaanni aalassatsitsisinnaasut mianersortariaqar-
poq. Pingaartumik Kalaallit Nunaanni politikeri-
ugaanni nuimanersaq, naalakkersuisunut siulit-
taasuulluni, nunarsuaq tamakkerlugu naalagaaf-
fiit qullersaattut assersuunneqarfigerusutamisut
oqaaseqartamermigut sunniutaasinnaasut naat-
sorsorsinnaagunigit.
Soorunami Lars Emilip ilisimasimavaa qanoq
iliorluni. Qularutissaanngilaq qarasarissuugami
ilisimasimassagaa Danmark ajuallatsillugu.
Taamaattumik oqaatsini allatut annittariaqarpai.
Maannalu iliuuserisimasai eqqortuliomerunngil-
lat pisariaqanngitsumillu aalassatsitsiniutaallutik,
pingitsooratik Kalaallit Nunaata Danmarkimut
attuumassuteqameranut akomutaasussat, nunani-
lu paatsiveerutsitsilluni, namminersulernermi
inatsimmik qanoq ilusilersuisoqarsimaneranik
ilisimanninngitsunik.
Qanittukkut nunaqarfiit pillugit ataatsimeersu-
amermi Lars Emil oqarpoq, tulliani qinersinermi
qinigassanngortinniamani. Taama oqartareemi-
kuuvoq, upperisariaqarparpullu. Pitsaassagunar-
porli eqqarsaatigiguniuk taamaaliomissami siu-
artinnissaa, paatsuungasoqaqqunagu, ukiut mar-
lussunnguit qaangiuppata paarlatsissami sassan-
nginnerani pissutsinik ajortitsilluinnannginner-
mini.
SOM EN HUND I ET SPIL.
LARS EMIL HAR lavet rav i den ved i Sermitsi-
aq i fredags på det nærmeste at opfordre USA til
at rette direkte henvendelse med henblik på depo-
nering af de skrottede atomvåbens misil-spræng-
hoveder. Sådan en udtalelse falder danske politi-
kere for brystet, fordi Grønland ikke kan for-
handle med USA eller andre om udenrigspolitisk
følsomme emner.
Men det er også faldet grønlandske politikere
for brystet. Her først og fremmest IA-politikere,
som er rystet over, at landsstyreformanden stik
imod grønlandsk politik om at være atomvåben-
fri nu vil importere atomvåben til landet.
Den tidligere IA-politiker Jens Geisler, der bor
i Danmark, opfordrer landsstyreformanden til at
gå af, og Johan Lund Olsen appellere til den dan-
ske regering om at stoppe dette galmandsværk.
Lars Emil Johansen sagde til Sermitsiaq, at
Grønland ikke vil være atomlosseplads, men hvis
amerikanerne kommer med et tilbud, så er vi klar
til at diskutere, om Grønland kan gavne verdens-
freden ved at opbevare misilprænghoveder, uden
at det skader vort miljø.
Han siger desuden, at denne diskussion hver-
ken skal gå gennem udenrigsministeriet eller stå i
Washington Post. - Vi skal have en direkte hen-
vendelse fra den amerikanske regering.
Det satte øjeblikkeligt gang i en debat i Dan-
mark, hvor både udenrigsministeren og flere par-
tiledere tog skarpt afstand fra Lars Emil Johan-
sens udlægning af hjemmestyreloven. I første
omgang blev der udtrykt forundring og tvivl om
referatets rigtighed, men der er siden trukket
skarpere streger end som så.
FORNÆRMET og stødt over Lars Emil Johan-
sens tilsidesættelse af Danmarks eneret til uden-
rigspolitiske drøftelser har flere politiske ledere
kommenteret landsstyreformandens udtalelser,
og den tidligere formand Hans Engel fra de kon-
servative har bedt Lars Emil om at spille med
åbne kort og sige til, hvis det er hjemmestyrelo-
ven, han vil have lavet om på.
Men hermed slutter debatten ikke. Landsstyre-
formanden gik i et uadresseret citat i radioavisen
i aftes skarp i rette med både udenrigsministeren
og andre danske politikeres kritik og forbløffelse.
- De skal ikke bestemme, hvad vi skal mene om
Grønland, sagde Lars Emil, og han referede til de
dårlige erfaringer fra de sidste 40 års atompolitik
for Grønland og sagde, at Danmark ikke endnu
engang skulle bryde sig om at træffe den slags
aftaler hen over hovedet på Grønland.
Det er naturligvis rigtigt, men det er ikke det,
sagen handler om. Lars Emil har med sine udta-
lelser forsøgt at tilsidesætte Danmarks kompeten-
ce på det udenrigspolitiske område, og det har
naturligvis fremkaldt nogle overraskede reaktio-
ner.
DANMARK kan ikke uden videre acceptere
udtalelser, som dem, landsstyreformanden frem-
sætter. De er udtryk for en national og internatio-
nal umusikalitet, som kan fremkalde udtryk, som
dem, vi for nyligt hørte under landstingssamlin-
gen, hvor Lars Emil blev kritiseret for sin ene-
vældighed og sit storhedsvanvid.
Et er, at man afleverer en smutter til en avis. Et
andet at man fremturer og skælder ud på sine
samarbejdspartnere i rigsfællesskabet og på det
nærmeste beder dem om at blande sig uden om
emner, de har den suveræne beslutningsret om.
Misforståelserne kunne Lars Emil have klaret
med en mere diplomatisk facon. Men han har
altid yndet at kalde en murbrækker for en mur-
brækker. Det er al ære og respekt værd, men hvis
murbrækkeren er et billede af hans egen filosofi
og hans egne synspunkter, burde han være mere
forsigtig med at promovere dem overfor de
måbende danske samarbejdspartnere på det uden-
rigspolitiske område. Det er udmærket at sige,
hvad man mener, men hvis man på forhånd kan
se, at det laver rav i den, så må man træde var-
somt. Det gælder i alt fald Grønlands ledende
politiker, landsstyreformanden, der må beregne
virkningerne af sine udtalelser som de statsover-
hoveder overalt i verden, som han gerne vil måle
sig med.
Og Lars Emil har naturligvis været klar over,
hvad han gjorde. Der er ingen tvivl om, at han
med det gode hovede han har, har været klar
over, at han trådte Danmark over tæerne. Derfor
burde han have formuleret sig noget anderledes.
Det, han nu har gjort, er en helt urimelig og unød-
vendig provokation, som uundgåeligt skader
Grønland i forhold til Danmark og skaber forvir-
ring i lande, der ikke ved, hvordan hjemmestyre-
loven er skruet sammen.
Lars Emil sagde på bygdekonferencen for ny-
lig, at han ikke stiller op ved næste valg. Det har
han sagt før, og vi skal vel tro ham. Men det er
nok en god ide at overveje at fremskynde proces-
sen for at skabe klarhed og for ikke at forplumre
vandene yderligere, inden afløseren træder til om
små to år.