Atuagagdliutit - 24.06.1997, Blaðsíða 6

6
Nr. 47 • 1997
Allagarsiuteqqitaq
qinnuteqartut ikippallaarnerat pissutigalugu
Afe Namminersornerullutik Oqartussat pissarsiorput
^ Faglæreri
llulissani inuussutissarsiornermik ilinniarfimmut
Inuusuttunik/inersimasunik atuartitsineq
nuannaraajuk?
Imarisai:
* Faglærerip suliassaata pingaarnersaraa allaffis-
sornerup iluani atuartitsineq kursusinillu ingerlats-
isoqartillugu immaqa kursusertitsisinnaaneq
* Sungiusaammik sullivinnik ilinniartunillu atta-
veqartarneq
* Inuusuttunik siunnersuineq
* llinniartunut tunngasunik allaffissornikkut suliassat
Sapaatip akunneri allanngorartut, qaammatit allanng-
orartut.
Illoqarfinni inuussutissalerinermik ilinniarfinni ukiuni
makkunani ilisarnaataapput ilinniarfimmik, ilinnia-
gaqarfinnik sulisunillu ataavartumik ineriartortitsinerit.
Toqqaanermi pingaartinneqassapput:
* Taaneqareersup iluani naleqquttumik pitsaasumil-
lu suliatigut tunuliaqutaqarneq
* (Inersimasunik) atuartitsinermi misilittagaqarneq
* Maluinnik oqaaseqarneq (kalaallisut/qallunaatut)
* Minnerpasamik atuisutut EDB-mik atuisinnaaneq
Ulluinnarni suliat ilinniarfimmi aalajangersimasunik
atorfillit (inuutissarsiornermi ilinniarfiit pisortaat, fag-
lærerit assistentilu) kiisalu timelærerit qanimut
suleqatigalugit ingerlanneqartarmata piumasaqaataa-
voq suleqatikkuminartuunissat, suliniuteqallaqqissuu-
nissat, isumassarsiullaqqissuunissat tamatigoortuu-
nissallu.
Atorfik Tjenestemanditut atorfiuvoq, ullumikkut akis-
saatit 16/24/26-anni inissisimasut. Atorfimmut immik-
kut ittumik tapisiassaqarpoq kr. 6.970,-inik kiisalu fag-
læreritut tapisiassaqarluni kr. 6.970,-inik ukiumut anin-
gaasarsiat tunngavigalugit (1. april 1991-imiit).
Atorfinitsitaaneq pissaaq Kalaallit Nunaanni Nammi-
nersornerullutik Oqartussani kommunenilu tjeneste-
mandit pillugit Inatsisartut inatsisaat nr. 5, 14. maj
1990-imeersoq naapertorlugu, atorfeqarfigineqarlutik
Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqartussa-
ni kommunenilu tjenestemanditut atorfiit. Akissarsi-
aqartitaaneq atorfininnermilu atugassarisat, tamatu-
mani ilaallutik atorfininnermut soraarnermullu atatillu-
gu angalanerit, pequtillu assartorneqarneri pissapput
Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut aamma Atorfillit
Kattuffissuata akornanni isumaqatigiissut naapertorlu-
gu. Atorfeqarfik ullumikkut llulissaniippoq.
Kommune inissaqartitsivoq, maleruagassat qaqugu-
mulluunniit atuuttut malillugit ineqarnermut siumullu
akiliummut akiliiffigineqartussamik.
Qinnuteqaat ilinniagaqarsimanermut uppernarsaatit
il.il. nuutinneqarnerannik imalik uunga nassiunneqas-
saaq:
llulissani Inuutissarsiornermut llinniarfik
Box 1003, 3952 llulissat
Qinnuteqaat kingusinnerpaamik ilinniarfimmut anngu-
tereersimassaaq 27. juni 1997.
Erseqqinnerusumik paasissutissat ilinniarfimmi tlf.:
4 42 80, fax 4 37 89-imut saaffiginnilluni pissarsiari-
neqarsinnaapput.
Atorfininnissaq: 1. august 1997, pitsaassaqaaq
tamanna pitinnagu1 siulequtseereeraanni.
Kujataani nunaqarfiit, aana Alluitsup Paa, aasaru sapaatit Bygderne i Sydgrønland, her er det Alluitsup Paa, får i
akunnerannut marloriarlutik »Tåteråq«-mit aamma »Aleqa denne sommer skibsanløb på gange om ugen af »Taterak«
Ittuk«-mit tikinneqartassapput. og »Aleqa Ittuk«.
Taxakørsel med lastbiler
er en dårlig forretning
Royal Arctic Line og KNI-Pilersuisoq deler resten af året transporten af gods
og passagerer i Sydgrønland
NANORTALIK(KK) - Der
var såmænd helt travlhed i
havnen i Nanortalik, da AGs
fotograf forleden morgen
kom forbi.
Ved kajen lå passagerskibet
»Tåteråk« og togtefartøjet
»Angaju Ittuk«, og på reden
ventede feederskibet »Irena
Arctica« på kajplads.
Flot så det ud med de
rød/hvide skibe, de grønne
fjelde, den blå himmel og de
mange forventningsfulde pas-
sagerer.
Og travlheden er også et
udtryk for, at der i denne tid
sker en radikalt ændring af
besejlingen af Sydgrønland
fra Aappilattoq i Nanortalik
kommune til Arsuk i Paamiut
kommune.
Hidtil har der været vand-
tætte skodder mellem Royal
Arctic Line A/S og KNI-
Pilersuisoq A/S, selv om beg-
ge hjemmestyreejede selska-
ber sejler i de grønlandske
favande - RAL alene med
gods og KNI både med gods
og passagerer.
For lidt gods -
for mange passagerer
Med Landstingets godkendel-
se på forårssamlingen sker
der en opblødning på disse
skrape grænser mellem RAL
og KNI; foreløbigt i en prøve-
periode året ud.
De indhøstede erfaringer
fra Sydgrønland vil så afgøre,
om turen derefter kommer til
Midtgrønland og Diskobug-
ten samt Uummannaq, Uper-
navik og Tasiilaq.
Baggrunden for ændringen
har været et alt for højt
omkostningsniveau knyttet til
KNI-Pilersuisoqs distrikts-
sejlads med både gods og pas-
sagerer.
KNI-fartøjeme er først og
fremmest indrettet og beman-
det til at sejle med gods, men
fartplanerne bliver tilrettelagt
efter det langt større behov
for at sejle med passagerer og
post.
Denne form for sejlads kan
sammenlignes med en taxa-
central, der kører sine passa-
gerer rundt i byen i store last-
biler. Det er ikke smart; dels
giver det alt for store omkost-
ninger og dels alt for ringe
service.
Derfor sker der i den andel
halvdel af 1997 en ændring af
besejlingen af Sydgrønland,
så Royal Arctic Line A/S
overtager godssejladsen til
distriktets bygder, mens KNI-
Pilersuisoq A/S koncentrerer
sig om passager- og postsejl-
adsen og i mindre grad også
sejladsen med friske varer.
RALs fartplan
Royal Arctic Line overtager
KNI-Pilersuisoqs »Anguteq
Ittuk« til besejlingen af byg-
derne i Sydgrønland.
Med udgangspunkt i Qa-
qortoq vil skibet besejle Na-
nortalik og de fem bygder
Alluitsup Paa, Ammassivik,
Tasiusaq, Narsarmiit og Aap-
pilattoq, Qaqortoq og de tre
bygder Eqalugaarsuit, Salloq
og Qassimiut, Narsaq og de
tre bygder Igaliko, Narsarsu-
aq og Qassiarsuk samt nordo-
ver Ivittuut og Arsuk.
Bygderne vil blive anløbet
hver 10. eller 11. dag, alt efter
Royal Arctic Lines atlant- og
feedertrafik til Sydgrønland.
Også denne trafik undergår
store forandringer i den kom-
mende tid. Hidtil er godset til
Sydgrønland som en del af
containeriseringen af godstra-
fikken i Grønland blevet sej-
let fra Aalborg til Nuuk med
atlantskib, hvorefter feeder-
skibet »Arina Arctica« har
sejlet godset ned til Narsaq,
Qaqortoq og Nanortalik.
Royal Arctic Line vil i
prøveperioden året ud direkte
anløbe byerne i Sydgrønland
fra Aalborg. Derved bliver
sejltiden fra Aalborg til Qa-
qortoq reduceret til seks dage,
til Narsaq syv dage og Nanor-
talik otte dage.
Det første direkte anløb fra
Aalborg til Sydgrønland fandt
sted med »Arina Arctica« den
19. maj. De næste direkte
anløb finder sted den 17. juli,
den 6. august og den 18. au-
gust; alle med »Arina Atcti-
ca«. I mellemtiden vil »Naja
Arctica« og »Nuka Arctica«
anløbe de tre byer i Sydgrøn-
land med transitgods fra
Nuuk den 20. juni, 25. juni og
13. juli.
Royal Arctic Line har net-
op udsendt en fartplan for
bygsdesejladsen i Sydgrøn-
land med »Anguteq Ittuk«,
som stævner ud fra Qaqortoq
den 21. juli. Fartplanen løber
frem til skibets ankomst til
Qaqortoq den 20. januar
1998.
Denne nye fartplan på
godssiden betyder, at togte-
fartøjet »Klapmydsen« fra
1969, der hidtil har haft hjem-
sted i Nanortalik, allerede er
blevet flyttet til Diskobugten.
Det andet og mindre togte-
fartøj, »Ujaraq« fra 1952, bli-
ver den 15. juli taget ud af
fartplanen. KNI-Pilersuisoq
vil forsøge at sælge skibet,
men foreløbigt er den udchar-
tret til Royal Greenland i
Qaqortoq.
KNIs fartplan
KNI-Pilersuisoq vil i år besej-
le Sydgrønland med passa-
gerskibene »Tåteråk« med
plads til 75 passagerer og
»Aleqa Ittuk« med plads til
36 passagerer.
KNIs rederidivision har
udarbejdet en komprimeret
fartplan for perioden fra den
9. juni til den 24. august, som
vil sikre bygderne i Sydgrøn-
land to ugentlige ankomster.
De to skibe vil kun tage
passagerer, post og friskvarer
med til bygderne. Det vil ikke
være muligt at sende gods
med disse to skibe, og dette
gods skal, hvor hårdt bygder-
ne end mangler det, altså ven-
te, til Royal Arctic Lines
»Anguteq Ittuk« tager turen.
Det er så et åbent spørgs-
mål, om KNI-Pilersuisoq i
fremtiden skal fortsætte med
denne passager- og postsejl-
ads, eller om selskabet skal
koncentrere sig om vareforsy-
ninegn af bygder og yderdi-
strikter.
På Landstingets forårssam-
ling blev der vedtaget en ny
struktur, så KNI-Pilersuisoqs
rederivirksomhed på kort sigt
bliver udskilt i et KNI-datter-
selskab, hvor ejerskabet der-
efter overgår til hjemmesty-
ret.
Derefter vil Landstinget se
nærmere på de konsekvenser,
som de syv regionale lan-
dingsbaner vil få på passager-
tallet til søs. Bliver landings-
banerne en succes, vil trykket
på passagerskibene falde.
Landstinget drøftede også
en privatisering af KNI-Piler-
suisoqs besejling af bygderne.
Landstinget var ikke afvisen-
de overfor tanken om at lade
private både besejle bygder-
ne, men vil have en garanti
for, at bygderne ikke får for-
højede billetpriser eller for-
ringede anløbstider i et privat
regi.
ASS./ FOTO; AG-ARKIV