Atuagagdliutit - 24.06.1997, Blaðsíða 5

Nr. 47 • 1997
5
/tfÉaajZ'qp'(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Taamaattunik kukiffaqarluni angalaniameq ajomakusuussaqaaq. Umimmaap pisarineqartup kukijfaa innaarluuteqartut kukiffaannut assinguneruvoq.
Det er ikke nemt at bevæge sig rundt i terrænnet på sådan et bentøj. Foden af den nedskudte tyr, der på det nærmeste var invanlid af de forvoksede hove.
Atholl-imi Savissiviup Pituf-
fiullu akomanniittumi umim-
maat atugarliorput. Umim-
maat arlallit kukiffaat ima tal-
lisimatigaat, allaat iluamik
ingerlasinnaanatik.
Umimmaat 30-t missaat u-
mimmaat 1986-imi nuunne-
qartut arfineq-marluk kingua-
araat.
- Umimmaat kukiffaasa tal-
livallaamerannut pissutaagu-
narpoq tamaani appaliarso-
qamerujussua, nersutit nakor-
saat Niels Wøldiche Petersen
oqaluttuarpoq. - Appaliarsuit
anaasa nuna naggorissarluar-
tarpaat. Naggoreqaaq maa-
gaartuinnaallunilu, taamaattu-
mik umimmaat kukiffatik
pisamermissut nungullarsar-
sinnaanngilaat. Umimmaallu
nerisassaqarluaramik angala-
natik uninngaannangajattar-
put. Appaliarsuillu anaat pro-
tein-imik akoqarluarmata u-
mimmaat kukiffaat sukkane-
rusumik alliartortarput.
Misissugaq ataaseq
Sioma ukiakkut Niels Wøl-
diche Petersen Avanersuarm-
iippoq umimmaat misissori-
artorlugit, taamanikkullu u-
mimmak panneq ataaseq qa-
nimut misissugassaq pisarine-
qarpoq.
- Pisarisassarput sorliussa-
nersoq ajomartorsiutiginngi-
larput, tassami umimmaat qi-
maalermata ataaseq immik-
koorpoq malinnaasinnaan-
nginnami. Pangalinnani pissi-
gameruvoq, tassa taama ajor-
nartorsiortigaaq.
Qanimut misissuinikkut
paasineqarpoq umimmaap
kukiffai nalinginnaasumit 10
cm-imik takinerusut, simiia-
atitut isikkoqamerulersimal-
lutik. Umimmak nalinginnaa-
sumit nerisakinnerusimavoq,
kukiffammi takivallaalersi-
manerat pissutigalugu aput
assallugu iluamik nerisassar-
siorsinnaasimannginnami. U-
mimmak taanna siummigut
nalunaaqqutserneqarsiman-
ngilaq, taamalu 1986-imi
nuunneqartunut ilaanani.
Umimmannit 30-iusunit
qulit missaat utoqqaanerit ilu-
amik pangalissinnaanngillat.
Nuuttariaqarput
Iluamik paasineqanngilaq u-
mimmaat qanoq pineqassa-
nersut.
- Umimmaat ilisimajunna-
arsillugit akuttunngitsumik
kukiffaasa naalisartarnissaat
periarfissat ilagaat, kisianni
umimmaat nuunneqarneran-
nut umimmaat amerliartomis-
saat siunertaammat allamut
nuunneqarnissaat periarfis-
saalluarpoq, Niels Wøldiche
isumaqarpoq.
- Umimmaat pangallorlup-
pallaamerat assinguneruvoq
uumasunik naalliutsitsiner-
mut, taamaattumik piaamer-
paamik toqorameqartariaqar-
put.
Avanersuup Kommuneani
sumiiffinni assigiinngitsuni
pingasuni umimmaliisoqarsi-
mavoq. 1986-imi Kap Atholl-
imi umimmaat arfineq-mar-
luk nuunneqamerata saniati-
gut ukioq taanna aamma Mc
Comick Fjord-imut arfinillit
aamma Inglefield Land-imut
14-it nuunneqarput. Umim-
maat taakku akuttunngitsu-
mik misissuiffigineqarneq
ajorput, kisianni 1995-imi
Inglefield Land-imi umim-
maat 50-it kisinneqarput.
McComick Fjord-imi umim-
maat atugarliomerusimapput.
Siullermik isumaqartoqarsi-
rnavoq ukioq siulleq umim-
maat tamarmik toqusimasut,
kisianni 1991-imi umimmak
ataaseq takuneqarpoq, 1994-
imilu tamaani umimmaat a-
naannik takusoqartarsima-
voq.
Inglefield Land-imi aamma
McComick Fjord-imi umim-
maat kukiffaasa tallisoorsi-
manerat ilimanaateqanngilaq.
Kap Atholl-imi umimmaat
kukiffaat tallivallaartut
Taamaattumik nerisassarsiorlutik apummi assaasinnaanngillat. Nersutit
nakorsaat siunnersuivoq allamut nuunneqarnissaannik imaluunniit
toqorarneqarnissaannik
QAANAAQ (LM) - Kap
Moskusokser i Kap Atholl får alt for store klove
Derfor kan de ikke skrabe mad frem af sneen og mistrives. Dyrlæge foreslår dem flyttet eller aflivet
QAANAAQ(LM) - Mos-
kusokserne ved Kap Atholl
mellem Savissivik og Pituffik
mistrives. Flere af dyrene har
udviklet så lange klove, at de
i praksis ikke kan flytte sig.
Bestanden på cirka 30 dyr
stammer fra syv moskusok-
ser, der blev udsat i 1986.
- Årsagen til de lange klove
skyldes sandsynligvis områ-
dets store søkongekoloni, for-
tæller dyrlæge Niels Wøl-
diche Petersen. - På grund af
søkongeme bliver vegetatio-
nen godt gødet. Den er dyb og
blød og forhindrer dyrene i at
slide hovene naturligt. Da der
tillige er masser af god føde
til moskusokserne, bevæger
de sig ikke særlig meget.
Endelig er der meget protein i
gødningen, og det får klovene
til at vokse ekstra hurtigt.
Et dyr undersøgt
Niels Wøldiche Petersen var i
Thule i efteråret for at tilse
okserne, og i den forbindelse
blev der skudt en tyr til nær-
mere undersøgelse. ge hvilken, for da dyrene skilte sig ud, og som slet ikke
- Det var ikke svært at væl- flygtede fra os, var der en, der kunne følge med. Den nær-
Kap Atholl-imi appaliarsoqarfik umimmaat kukiffaasa tallisoomerannut pissutaavoq.
Det er søkongekolonien ved Kap Atholl, der er skyld i moskusoksernes forvoksede hove.
mest hoppede afsted, så van-
skeligt havde den ved at
bevæge sig.
Den nærmere undersøgelse
viste, at klovene var cirka ti
gange så lange som normalt
og havde fået en proptrækker-
lignende facon. Dyrets foder-
stand var under normal, fordi
det har været forhindret i at
skrabe i is og sne med de for-
voksede klove. Tyren var
uden øremærke og er altså
ikke et af de oprindeligt
udsatte dyr fra 1986.
Cirka ti okser - de ældste -
ud af de omkring 30 var
meget dårligt gående.
Dyrene bør flyttes
Det er ikke afklaret, hvad der
skal ske med moskusokserne:
- Det er muligt at bedøve
okserne og klippe hovene på
dem med jævne mellemrum,
men eftersom ideen med de
udsatte okser er at skabe en
bestand, er det mere oplagt at
flytte dem, mener Niels Wøl-
diche.
- De gangbesværede dyr er
i en sådan forfatning, at jeg i
virkeligheden mener, der er
tale om et dyrevæmsproblem,
hvorfor de bør aflives snarest.
Der er udsat moskusokser
tre forskellige steder i Ava-
nersuaq Kommune. Udover
de syv okser, der i 1986 blev
sat ud i Kap Atholl, blev der
samme år sat udsat seks okser
ved Mac Comick Fjord og 14
i Inglefield Land. Der er ikke
gjort regelmæssige observati-
oner af disse okser, men i
1995 blev der talt 50 okser
ved Inglefield Land. Okserne
i McComick Fjord har klaret
sig mindre godt. I første
omgang troede man, at alle
dyr omkom i løbet af den
første vinter, men i 1991 blev
der observeret et dyr, og i
1994 er der set moskusokse-
ekskrementer i området.
Der er ikke noget, der tyder
på, at okserne ved Inglefield
Land og Mac Comick Fjord
har problemer med klovene.
ASS7 FOTO: LONE MADSEN