Atuagagdliutit - 24.06.1997, Blaðsíða 12

12
Nr. 47 • 1997
GRØNLANDSPOSTEN
Najaaraq Høy Poulsen narsaateqarfimmi paasisassarsior- En snak mellem Najaaraq Høy Poulsen og en Tanzaniansk
nermini Tanzania-miumik oqaloqateqartoq. kvinde under et besøg på en plantage.
Studierejse til Tanzania
Arfikanerne har stadig åndemanere
NUUK(PM) - En af de ting,
Nuka Kleemann under sin
rejse i Afrika, lagde mærke til
var, at grønlændere og afrika-
nere minder om hinanden i
deres tankegang og skikke.
Nuka Kleemann og Najaa-
raq Høy Poulsen tog midt på
sommeren i 1993 til Tanza-
nia, hvor de rejste gennem
Mellemfolkeligt Samvirke. I
Tanzania boede de i en lejr
for danske u-landsfrivillige.
Med lejren som base, tog de
rundt på studietur i landet i
løbet af de næste tre uger.
- Netop ankommet gik vi
en tur efter mørkets frembrud,
og jeg hørte godt nok, at der
var en der sagde, at have set
en afrikaner, fortæller Nuka
Kleemann med sin charme-
rende Upemavik-accent.
- Jeg kunne ikke få øje på
nogen afrikaner, for der var
bælgmørkt. Jeg blev enormt
forskrækket, da jeg var lige
ved at gå ind i ham, for det
var ret svært at se dem i mør-
ke, hvis ikke de smiler og
viser deres hvide tænder, eller
man ser det hvide af øjnene,
fortæller Nuka Kleemann om
det pludselige møder.
Mazai som rejseleder
Nuka Kleemann og Najaaraq
Høy Poulsen var på studierej-
se i Tanzania sammen med
otte danskere. I deres lejr fik
de fortalt om landets kultur og
forskellige skikke, og de fik
også et endagskursus i spro-
get »swahili«.
- Derefter blev vi transporte-
ret rundt til de steder, hvor vi
skulle kigge på. Vi var ind imel-
lem var væk i tre til fire dage,
andre gange for kun en dag.
- Vores guide var en hed
Zic og tilhørte Mazai-stam-
men. Zic har bosat sig i byen,
borte fra sin landsby, og han
har en uddannelse. Han er
leder af initiativtager for
Mazai-folket, og når han del-
tager i internationale konfe-
rencer, går han kun i Mazai-
tøj.
Nuka Kleemann fortæller,
at de på studierejsen tog rundt
til de forskellige projekter,
der hører ind under Mellem-
folkelig Samvirke.
Værksteder og skoler
- Vi besøgte blandt andet et
snedkerværksted, der også
fungerer som uddannelses-
sted. Envidere besøgte vi
landbrugsskoler, hvor der
også arbejdes med skovbrug.
- Når man kommer fra et
land uden skov, lider man
ligefrem af åndenød, siger
Nuka Kleemann. - Herhjem-
me er vi jo vant til at have
udsigt, og da jeg var i skoven,
kiggede jeg konstant efter et
sted, hvor jeg kunne komme
væk.
Rejseholdet oplevede me-
get under dets rejse i Tanza-
nia. De blev sendt ud til
landsbyer i stedet for byer og
besøgte nationalparker med
vilde dyr.
- Vi besøgte i alt to natio-
nalparker og overnattede i
telt. Ved daggry tog vi med
bil og så på dyrelivet.
Omvendt solsystem
Da Tanzania ligger syd for
ækvator, har landet et »om-
vendt solsystem«, som Nuka
Kleemann udtrykker det. Det
var han imponeret af.
- Når varmen ved middags-
tid var på sit højeste, kom
temperaturen op på 40 grader.,
Befolkningen, der ikke har
travlt med noget som helst,
bliver endnu langsommere,
når der er varmt. Når vi var i
bjergene, hvor der godt nok er
meget varmt om dagen, lå
temperaturen på nulpunktet
om natten.
På spørgsmålet om, hvilke
indtryk af afrikanerne, der har
sat sig fast på hans nethinde,
nævner Nuka Kleemann som
det første deres utroligt stille
adfærd, og i den forbindelse
nævner han også deres maner
med at gå hånd i hånd.
- Lige ankommet til luft-
havnen så jeg en mand, der
gik over til en anden mand,
og tog hans hånd. Først troede
jeg ellers, at de var homosek-
suelle, men fik at vide, at folk
på de kanter har den skik at gå
hånd i hånd.
Okse med banan
Da vi spurgte Nuka Klee-
mann om det den afrikanske
mad, fortalte han, at de bruger
meget frugt og grønt i deres
madlavning.
- På en af vores ture fik vi
serveret oksekød med bana-
ner. Da jeg er opdraget til
ikke at være kræsen, spiste
jeg naturligvis maden, og den
er spiselig.
- Hvor vi end tog hen, hav-
de vi altid en dansk kok med
blandt de u-landsfrivillige. På
en af vore ture i bjergene, så
vi en stamme med høns. I
løbet af dagen lavede hønsene
en masse larm, og det viste
sig, at de var ved slagte en
masse høns til vores aftens-
mad. Sikke en larm.
- På et tidspunkt besøgte vi
en mazai-landsby. Mazai’er-
ne lever af kvæghold, og de
bor afsondret fra andre i
landsbyer. Normalt bor der
mellem 20-30 i sådan en
landsby.
- De indhegner deres lands-
byer til beskyttelse mod de
vilde dyr. Deres hytter kan
ikke siges at være særligt sun-
de. Der er meget mørkt, og de
har små huller i væggene, der
fungere som vinduer. De har
brikse og et åbent ildsted
midt i hytten. Landsbyerne
har hverken el eller vand, og
de går undertiden flere kilo-
meter efter vand. Mazai’eme
er meget høje mennesker, op
til cirka 2 meter.
Børnene går i skole i den
nærliggende landsby, men
ifølge Nuka Kleemann har de
stor mangel på lærebøger.
De har åndemanere
»Jambo!«
- Da jeg havde hørt det ord
til hudløshed, fandt jeg ud af,
at det var deres måde at hilse
på. De første, jeg mødte, troe-
de, jeg var japaner. Når jeg
fortalte, at jeg var grønlæn-
der, kunne de ikke finde ud
af, hvad det var, hvorfor jeg
sagde »eskimo«. Hvor blev
de forbavsede, og ville hele
tiden røre ved mig.
Nuka Kleemann fortæller,
at afrikanerne tror meget på
hjælpeånder og åndemaner!,
og han fortæller, at de på en af
deres rejser har talt med en,
der har udført åndemaner!.
Mittarfeqarfiit nunap immikkoortuanut Kujataanut,
Narsarsuarmi Mittarfimmut allaffissornermi pisortamik
piukkunnarluartumik sapinngisamik piaartumik atorfinit-
tussamik pissarsiorpoq.
Allaffissornermi pisortap Nunap immikkoortuani
Kujataani pisortaq toqqaannartumik qullersarissavaa.
SULIASSAT PINGAARNERIT
i Naatsorsuinermi akisussaasuussaaq (akiligassat nas-
siussorneri, akiligassalinnik - akiligassaqarfinnillu
aqutsineq). Nammineerluni nunap immikkoortuani
immikkoortortaqar- finnut missingersuusiortassaaq/
naatsorsuusiortassaaq.
i Missingersuusiornermi missingersuutillu nakkutigine-
qarneri akisussaaffigissavai.
i Naatsorsoqqissaakkat suliffeqarfimmut attuumas-
suteqartut akisussaaffigissavai.
i Allattoqarfik allattoqarfimmi pisortap saniatigut suli-
soqartinneqarpoq overassistentinik marlunnik aamma
assistentinik pingasunik.
PIGI N N AAS AQ ARF I IT
Allaffissornermut pisortatut atorfinnittussamut pisinnaasas
sat Mittarfeqarfiit makku kissaatigai:
■ allaffissornermut- naatsorsuuserinermullu pisortatut
misilittagaqassasoq
■ aningaasat tungaasigut paasinnilluarsimassasoq
■ Concorde C5 aamma WordPerfekt-inut atuinissamut
misilittagaqassasoq
■ nammineersinnaalluassasoq akisussaassuseqarluarlunilu
suleqatinillu aqutsinissamik misilittagaqarsimassasoq
■ assigiinngitsunik suliaqarsinnaasoq anguniagartoorlu
■ marluinnik oqaaseqarsinnaavoq
MITTARFEQARFIIT NEQEROORUTIGAAT
i Suliffik soqutiginartoq unamminartorlu-tassanilu
pisoqangaatsiartussaavoq
i Aningaasarsiat- atorfinitsitsinermilu pissutsit, tassunga
atatillugu atorfininnermi- atorfeqarunnaarnermilu, sulin
ngiffeqarnermi akiliutsilluni angalanerit atorfininnerup
nalaani malittarisassat atuuttut malillugit pissaaq.
i Nerisat inilu pequsersoriigaq akeqanngitsut.
Ajoraluartumik ilaqutariinnut massakkuugallartoq
inissaqartitsisoqanngilaq.
i Atorfinikkiartornermi soraarnermilu timmisartukkut
nassiussat 75 kg. imaluuniit umiarsuakkut nassiussat
200 kg. tikillugu oqimaassusillit nassiunneranni akiliutit
utertinnerat, qaammatini aqqaneq-marlunni atorfe-
qareernerup kingorna.
PAASISSUTISSAT ERSEQQINNERUSUT
Atorfimmut paasissutissat sukumiinerusut Nunap immik-
koortuani pisortamit, Gerth Struvemit tlf. 3 52 66 imlt.
Sulisoqarnermut pisortamit Lars Møller-Sorensenimit
telefon. 2 60 05 atorfiullu oqaluttuarineqarnera pissar-
siarineqarsinnaapput.
Qinnuteqaat nalunaaqutserlugu »Opslag nr. 9717«,
ilinniagaqarsimanermut uppernarsaatit, siornatigut
suliffigisimasamit oqaaseqaatit il.il. assilinerinik ilallugu
Mittarfeqarfinnut nassiunneqassaaq. Qinnuteqaat aamma
telefax 2 14 60 aqqutigalugu nassiunneqarsinnaavoq.
MITTARFEQARFIIT
GRØNLANDS LUFTHAVNSVÆSEN
Sulisoqarnermut Immikkoortortaqarfik
Postboks 1036, 3900 Nuuk
Qinnuteqarfissap killinga 8. juli 1997
NARSARSUARMI MITTARFIK Mittarfeqarfiit maannakkut mittarfiisa arfiniliusut
ilagaat. Mittarfik pingasunut immikkoortinneqarsimavoqiMittarfik, Teknike-
qarfik, Akunnittarfik/Niuertarfik. Taakku saniatigut heliporteqarlunilu helistop-
eqarpoq. Narsarsuarmi Mittarfik, pinngortitami aliaanaatsumi inissisimasoq,
Kujataa assigalugu ajunngutsumik ineriartorfiuvoq.
Angalaqatigiit ilaatigut orpippassuarnut
alakkaasinneqarput. Tunisassiorfittaqarpoq orpiillu
uppisinnerisa kingorna qaqqamiit ammut
sisoortinneqartarput.
Et af udflugterne gik til et skovområdet på et bjerg, hvor de
fældede træer bliver firet ned med en tovbane.