Atuagagdliutit - 24.06.1997, Blaðsíða 3

Nr. 47 • 1997
3

GRØNLANDSPOSTEN
Qooqquni akunnittarfiup ikuallannerani nutaarsiassat
Ikuallannermut peqqutaasinnaasutut eqqarsaatersuutit Dansk Brandteknisk Institut-ip taperserai, Inger aamma
Rudolf Burghardt-imillu eqqartuussineq Landsretimi ingerlateqqinneqqarsinnaavoq
NUUK(JB) - Paasinarsilluar-
poq Qooqquni akunnittarfiup
ikuallannera pilluugu eqqar-
tuussineq ingerlateqqinneqas-
sasoq, qulamanngilarlu Inger
aamma Rudolf Burghardt fe-
bruarimi pillagaajunnaartut
pinngitsuutinneqartussaasut.
Illersuisuat Christian Harboe
Wissum tunngavissaqarluar-
poq, ippassarlu saqqummiut-
talereerpai, Nunatta Landsret-
ia piumaffigigamiuk eqqar-
tuussut 1992-imeersoq inger-
lateqqinneqassasoq.
Tamanna arlaleriarluni mi-
sileriarneqaraluarpoq, iluat-
sinngitsumilli, eqqartuussivik
oqartuarmat aalajangiisinnaa-
sunik nutaarsiassaqanngitsoq.
Maannali nutaarsiassaqarpoq.
Ikuallalernermut peqqutaa-
sinnaasut nutaanik eqqarsaa-
tersortoqarpoq, taakkulu
Dansk Brandteknisk Institut-
imit tapersemeqarput.
• Eqqarsaatersuutit nutaat il-
lersuisup Wissum-ip kisiisa
tunngavigalugit eqqartuussi-
neq ingerlatseqqerusunngilaa.
Erseqqissaavoq isiginnittuu-
simasut aalajangiisinnaallu-
artut eqqartuussivimmi killi-
siomeqarsimanngitsut, kiisalu
qatserisartut pisortarisimasaat
eqqartuussivimmi isiginnittu-
tut akisussaaffeqarluni eq-
qunngitsunik nassuiaateqarsi-
masoq, paasiniaaneq amigaa-
teqarsimasoq, aammalu eq-
qartuussivimmi eqqartuussi-
neq kukkusumik ingerlanne-
qarsimasoq, kiisalu inuit pi-
ginnaatitaaffii pillugit isuma-
qatigiissut artikel 6 sumigin-
nameqarsimasoq.
Pasilliutit
pineqaatissiissutigaat
Inger aamma Rudolf Burg-
hardt pineqaatissinneqarput
akunnittarfiutertik nammin-
neq ikuallatsitsisimaneragaal-
lutik. Pineqaatissiissut malil-
lugu namminnerooq akunnit-
tarfiup igaa kujalleq ikuallaja-
sunik seqqitsarsimagaat. Mi-
sissuinerulli ingerlanneqame-
rani ataasiarluniluunniit iku-
allajasunik kueraasimanermut
takussutissanik saqqummiiso-
qanngilaq, naak taamaatto-
qarsimagaluarpat kuuffeqar-
fiit assigisaallu tamakkunin-
nga ulikkaarsimassagaluartut.
Isiginnittut oqaluttuarsi-
mapput, ikuallanneq aallar-
timmat inini allemi ikuallan-
nermik takussaasoqanngit-
soq, uffa oqartoqaraluartoq
ikuallajasut tamaanga kuerar-
neqarsimasut. Ikuallajasut a-
torlugit ikuallatsitsisoqarsi-
magaluarpat igaa kujalleq i-
ngerlaannarluni ikummaru-
jussuarsimassagaluarpoq.
Inger aamma Rudolf Burg-
hardt aallaqqaammalli unner-
luutit paasisinnaanngilluinnar-
paat, pineqaatissinneqareer-
nermillu kingoma eqqartuus-
sinemp nalaani kukkussutit,
eqqunngitsut amigaatillu ima
amerlatigisut taakkartortuara-
luarpaat, tupigusuutigineqan-
ngitsoorsinnaanani eqqartuus-
sut qangarsuarli ingerlateqqin-
neqarsimanngimmat.
Eqqartuussinerup nalaani
uppemarsaammik ataasin-
nguamilluunniit saqqummii-
soqanngilaq, Burghardt-ikkut
marluullutik akunnittarfiuti-
minnik ikuallatsitsisimane-
rannik uppemarsaataasinnaa-
sunik, tamakkulu saniatigut
taamaaliomissaannut peqqu-
tigineqarsinnaasumik atorsin-
naasumik saqqummiussiso-
qarsinnaasimanani.
Eqqarsaatit nutaat
Nutaarsiassat eqqarsaatersuu-
tit nutaat ikuallannermut peq-
qutaasut paasinarluinnartut
qallunaap illussanik titartaa-
sartup Nis Sauer-ip saqqum-
miuppai. Tamakku siomati-
gut saqqummiunneqanngi-
saannarput, apeqqutinillu ar-
lalinnik Christian Harboe
Wissum-ip Dansk Brandtek-
nisk Institut-imit akineqartut
ukioq manna 14. april nassi-
unneqartut tamakkununnga
tapersiutaapput.
Ikuallannerup nalaani a-
kunnittarfik aasaanerani am-
mangajalerpoq. Taamaattu-
mik Inger aamma Rudolf
Burghardt sivisuumik aaqqis-
suipput iluarsaassillutillu. Al-
larpassuit ilaatigut akunnittar-
fiup ilua tamaat qalipappaat,
tamatumalu nassatarisaanik
eqqagassat amerlapput, ilaati-
gut allarutit qalipaatitallit,
lak-itallit, terpentinallit, pap-
pilissat, arsakut allarpassuillu
iggaveqarfimmi eqqagassat
puuinut ikioqqarsimasut.
Brandteknisk Institut-ip
Christian Harboe Wissum-
imut akissummini uppemar-
sarpaa, poorsuit imai nam-
minneq ikissinnaalluartut.
Ikuallannemp siaruapallanne-
ranut - aamma Brandteknisk
Institut malillugu - peqqute-
qarsinnaasoq illorsuarmik
sananermut atortut, silaannaq
panertoq, anorrimut tunnga-
sut kiisalu ikuallannerup na-
laani silaannaap ingerlaame-
ra. Tamakku saniatigut ikual-
lattuunnginnissamut illorsu-
armut piumasaqaatit eqquut-
sinneqarsimanngillat, tamak-
ku ikuallattuunnginnissamut
nakkutilliisoqarfiup eqquut-
sinnissaanik akisussaaffigisai.
Eqqartuusseqqinnissamut
peqqutit allat
Burghardt illersuisuatalu isi-
ginnittunik marlunnik takusi-
mapput. Isiginnittup aappaa
oqaluttuarpoq akunnittarfik
inini qullemit ikuallalersima-
soq, innerlu ammut ingerlal-
luni, taamaattumik ikuallaja-
sut atorlugit ikuallatsitsiner-
mut pasilliinerit eqqorsin-
naanngillaqt. Isiginnittut mar-
luk aqqi tamarmik politiinit
allanneqarput, taakkuli killisi-
orneqarsimanngisaannarput,
eqqartuussivimmilu nassuiaa-
tinneqanngivillutik.
Illersuisup uppemarsarpaa
qatserisartut pisortaat Poul
Kurdahl eqqartuussivimmi
aamma landsret-imi isiginnit-
tutut akisussaaffeqarluni nas-
suiaagami eqqunngitsunik
nassuiaateqarsimasoq, isu-
maqarportaaq, tamatumani
tatigineqarnermik ima sak-
kortutigisumik unioqqutitsi-
soqartigimmat, tamannaan-
naq tunngavigalugu eqqqar-
tuusseqqittoqarttariaqartoq.
Qatserisartut pisortaat paa-
siniaanermi eqqartuussivim-
milu pingaaruteqarluinnarsi-
mavoq. Qatserisartut pisor-
taatut nassuiaatai pingaartin-
neqarluinnarsimapput, taa-
maattumillu eqqartuussivim-
mi landsret-imilu unnerluus-
sinermi pineqaatissiinermilu
aalajangiisuulluinnartutut pi-
ngaaruteqarsimallutik. Eq-
qunngitsunik nassuiaateqarsi-
maneri peqqutigalugit ilisi-
mannittutut nassuiaatai tatigi-
nassusianik nalomilersitsisu-
upput, eqqarsaatigigaannilu
1982-imi akunnittarfimmik
ikuallattumik piginneqataam-
mat, 1984-imi Inger Burg-
hardt-ip pisiarimmagu pisi-
sinnaasutut ilimagineqaralu-
arpoq, _ eqqarsaatigigaannilu
1991-imi pisiniartumut peqa-
taalluinnartuummat, taamani
Nuup Kommuneata Inger
Burghardt isumaqatiginiar-
magu akunnittarfimmik pisi-
niartutut, taamaattumik ar-
laannaanulluunniit attuumas-
suteqannginnera apeqquser-
neqartariaqarpoq.
Paasiniaanermi eqqar-
tuussinermilu kukkussutit
Christian Harboe Wissum-ip
taakkartorpai paasiniaaner-
mik kukkunerit arlallit, ilaa-
tigullu pingaartutut taavaa,
inuit allarluinnaat aalajangii-
suulluinnartunik uppemarsaa-
tinik ikuallannikumi nassaar-
sinnaasimammat, politiillu-
unniit arajutsillugit nassaari-
sinnaasimanngisaat.
Illersuisup aamma erseq-
qissarpaa Inger aamma Ru-
dolf Burghardt eqqartuussi-
vimmi eqqortumik naapertu-
illuartumillu pineqarsiman-
ngitsut, Kalaallit Nunaanni
eqqartuussiveqamermi inatsit
naapertorlugu eqqartuussisoq
arlaannaanulluunniit attuu-
massuteqanngissimanngim-
mat. Eqqartuussinerup nalaa-
ni eqqartuussisoq Agnethe
Davidsen Nuummi 1. vice-
borgmesteriuvoq, tamatuma-
lu siuninnguani akunnittar-
fimmik pisiniamermi isuma-
qatigiinniartuulluni. Taamaat-
tumik eqqarsaatiginngitsoor-
neqarsinnaanngilaq, eqqar-
tuussisoq unnerluutigineqar-
tut aalajangersimasumik isu-
maqarfigisimassagai, isuma-
qatigiinniarnerit unittoome-
rannut kinguneqartumik.
Tamatuma saniatigut Ag-
nethe Davidsen eqqumiilluin-
nartumik inissisimavoq, eqqar-
tuussisutut parteeqatimi, taa-
mani borgmesteriusup Laan-
nguaq Lynge-p nassuiaatai na-
lilemiartussaagamigit. Mar-
luullutik kommunip akun-
nittarfimmik pisiarinninniame-
rani tamarmik peqataapput.
Taamatuttaaq Agnethe Da-
vidsen-ip Inger aamma Rudolf
Burghardt arlaleriarluni par-
naarutsissimavai, taamaattu-
millu eqqartuussinermi eqqar-
tuussisutut peqataasinnaanani.
Inatsisilerituup Christian
Harboe Wissum-ip eqqar-
tuusseqqinnissamut piuma-
saqaatimini ilanngussat arla-
lippassuit ilanngussimavai,
Inger aamma Rudolf Burg-
hardt-ikkut eqqartuunneqaq-
qinnisaanut uppemarsaatitut
tunngavilersuutit tamaasa i-
lanngullugit.
Afgørende nyt i sagen om
hotelbranden i Qooqqut
Ny teori om brandårsagen støttes af Dansk Brandteknisk Institut, og sagen
mod Inger og Rudolf Burghardt vil kunne genoptages af Grønlands Landsret
NUUK(JB) - Meget tyder på,
at sagen om hotelbranden i
Qooqqut bliver genoptaget,
og det er lige så sandsynligt,
at Inger og Rudolf Burghardt,
der i februar var færdige med
at afsone deres dom i anstal-
ten for domfældte, bliver fri-
fundet. Deres advokat, Chri-
stian Harboe Wissum, har i
alt fald meget gode kort på
hånden, og dem begyndte han
at spille ud i går, da han an-
modede Grønlands Landsret
om at få dommen fra 1992
genoptaget.
Det har været prøvet flere
gange før, men uden held,
fordi retten hævdede, at der
ikke var afgørende nyt i sa-
gen. Det er der nu. Der er en
ny teori om brandens opståen,
og den støttes af Dansk
Brandteknisk Institut.
Men advokat Wissum støt-
ter ikke sin genoptagelsesbe-
gæring på den nye teori alene.
Han påpeger, at et eller flere
særdeles relevante vidner
aldrig er afhørt i retten, at tid-
ligere brandinspektør Poul
Kurdahl afgav urigtig forkla-
ring i retten under vidnean-
svar, at efterforskningen har
været mangelfuld, og at der
var rettergangsfejl i kredsret-
ten og tilsidesættelse af men-
neskerettighedskonventionens
artikel 6.
Dømt på indicier
Inger og Rudolf Burghardt
blev dømt for selv at have sat
ild på deres hotel. De skulle
ifølge dommen have hældt
brandbare væsker ud langs
indervæggen af hele hotellets
sydmur. Men der er på intet
tidspunkt påvist spor efter
brandbare væsker, selvom af-
løbssystemet i givet fald bur-
de have stået fuld dem.
Vidner har udtalt, at der
under den første del af bran-
den ikke var flammer at se i
underetagen, hvor væskerne
angiveligt skulle være hældt
ud. Hvis branden var påsat i
brandbare væsker, ville hele
sydmuren have været et flam-
mehavn fra starten.
Inger og Rudolf Burghardt
har fra første færd været helt
uforstående overfor de ankla-
ger, der blev rettet imod, og
de har i tiden efter dommen
påvist så mange fejl, unøjag-
tigheder og mangler under
sagsforløbet, at man må for-
bløffes over, at den sag ikke
for længst er genoptaget.
Der har under hele sagsfor-
løbet ikke været fremlagt et
eneste klart bevis på, at de to
Burghardt’er har antændt
deres eget hotel, og der har
heller ikke kunnet frem-
lægges et fornuftigt motiv til
en sådan handling.
Ny teori
Men det nye i sagen, en ny
teori om en helt indlysende
brandårsag, blev fremsat af
den danske arkitekt Nis Sau-
er. Denne teori har ikke tidli-
gere været fremme, og den
underbygges af nogle besva-
relser på en række spørgsmål,
som Christian Harboe Wis-
sum sendte til Dansk Brand-
teknisk Institut 14. april i år.
På brandtidspunktet stod
hotellet umiddelbart foran åb-
ningen af sæsonen. Derfor
havde Inger og Rudolf Burg-
hardt længe arbejdet med is-
tandsættelse og småreparatio-
ner. Der havde blandt meget
andet været malet indvendigt
i hotellet, og som følge heraf
var en del affald, blandt andet
malerklude, femisklude, ter-
pentinklude, papir, kami-
naske og meget andet anbragt
i affaldssækket i køkkenre-
gionen.
Brandteknisk Institut be-
kræfter i sine svar til Christi-
an Harboe Wissum, at sække-
nes indhold sagtens kan have
været genstand for selvan-
tændelse. Brandens hurtige
udvikling kan - også ifølge
Brandteknisk Institut - be-
grundes med bygningens ma-
terialer, det tørre klima, vind-
forholdene og tilgangen af
luft ved branden. Samtidig
opfyldte bygningen ikke de
brandtekniske krav, som
brandtilsynet har ansvaret for
bliver overholdt.
Andre begrundelser
for genoptagelse
Burghardt og deres advokat
har indentificeret to øjenvid-
ner. Det ene vidne fortæller,
at hotellet brændte fra tageta-
gen og nedefter, hvorfor be-
skyldningerne om påsat brand
med brandbare væsker ikke
holder. Begge vidners navne
blev noteret ned af politiet,
men de er aldrig blevet afhørt,
og de har ikke vidnet i retten.
Advokaten dokumenterer,
at brandinspektør Poul Kur-
dahl har afgivet urigtig for-
klaring under vidnesvar i
både kredsret og landsret, og
han mener, at der hermed er
tale om et så alvorligt tillids-
brud, at det alene burde give
anledning til en genoptagelse
af sagen.
Brandinspektøren har haft
en meget central rolle i såvel
efterforskning som i retten.
Som brandinspektør har hans
udtalelser haft stor vægt og
har haft afgørende betydning
for både sigtelsen og domme-
ne i kredsretten og landsret-
ten. Med den urigtige vidne-
forklaring må der rejses me-
get kraftig tvivl om hans tro-
værdighed som sagkyndigt
vidne, og når man samtidig
noterer sig, at han i 1982 har
været medejer af det ned-
brændte hotel, i 1984 var
potentiel køber, da Inger
Burghardt købte det, og i
1991 var dybt involveret på
købers side, da Nuup Kom-
munea forhandlede med Inger
Burghardt om at købe hotel-
let, må man have lov at stille
spørgsmålstegn ved hans
uvildighed.
Fejl i efterforskning
og rettergang
Christian Harboe Wissum på-
peger en række fejl ved efter-
forskningen og hæfter sig
blandt andet ved, at helt uden-
forstående trediemænd har
kunnet finde afgørende bevi-
ser, som politiet har overset, i
brandtomten.
Advokaten gør desuden
gældende, at Inger og Rudolf
Burghardt ikke har fået en ret-
færdigt behandling i kredsret-
ten, fordi kredsdommeren var
inhabil jævnfør den grønland-
ske retsplejelov. Kredsdom-
mer Agnethe Davidsen var på
tidspunktet for domsforhand-
lingen 1. viceborgmester i
Nuuk og deltog kort tid før i
forhandlingerne om køb af
hotellet. Det kan derfor ikke
udelukkes, at kredsdommeren
har haft en bestemt mening
om de tiltalte som følge af
forhandlingssammenbruddet.
Agnethe Davidsen har des-
uden været i den besynderlige
situation, at hun i som retsfor-
mand skulle vurdere en for-
klaring af partifællen, davæ-
rende borgmester Languaq
Lynge. De deltog begge to
aktivt i kommunens forsøg på
at købe hotellet.
Samtidig har Agnethe Da-
vidsen i flere omgange tilba-
geholdt Inger og Rudolf
Burghardt og måtte derfor
ikke deltage som dommer
under domsforhandlingen.
Advokat Christian Harboe
Wissum vedlægger begærin-
gen om genoptagelse et bi-
lagsmateriale, der dokumen-
tere samtlige argumenter for,
at sagen mod Inger og Burg-
hardt bør genoptages.