Atuagagdliutit - 08.07.1997, Síða 9

Nr. 51 • 1997
9
va&c/é/a£/£
-----^—--------
GRØNLANDSPOSTEN
Qimmit aallaasameri
naalliutsitsineruvoq
Qimmit toqorarneqartarnerat Ilulissani uumasut
nakorsaata naalliutsitsinertut nalilerpaa
ILULISSAT(LM) - Kommu-
nit qimmeqarfiit akuttun-
ngitsunik nalunaaruteqartar-
put qimminik toqoraasoqar-
nissaanik. Ulluni taakkunani
qimmit pitunneqanngitsut to-
qorameqartarput. Qimmiaq-
qat 4-6-inik qaammatillit ilan-
ngunneqartanngillat (kommu-
ni apeqqutaalluni) kiisalu
naartusut sarliallu.
- Malittarisassaq pitsaalluni
pisariaqartoq, Ilulissani uu-
masut nakorsaat Niels Wøldi-
che Pedersen isumaqarpoq:
- Qimminilli toqoraariaaseq
akuerisinnaanngilara. Nalaa-
tsortumik siorna aasakkut
qimminik toqoraasunik mar-
loriarlunga naammattoorsi-
•vunga. Qimmit tavaannartut
tiguneqarsinnaanngitsut, ma-
lersorneqarput aallaarsari-
neqarlutillu, arfinilinnik qu-
lingiluanillu aallaaneqarlutik.
Qoorortuuaqqanik aallaane-
qarput, taannalu sakkukippal-
laaqaaq. Isiginnaakkakka
uumasunik naalliutsitsinertut
nalilerusuppakka.
Sakkikippallaaqaaq
Niels Wødilche-p Ilulissani
takusani ajalusoorutigerutto-
ramigit Ilulissani kommunal-
direktør saaffigaa qimminik
toqoraasameq unitseqqullu-
gu. Ulloq ataaseq unitsinne-
qarpoq, ingerlateqqinneqarlu-
nilu. Politikerit naalakkiine-
risigut, kommunaldirektørip
uumasut nakorsaannut nas-
suiaatigaa.
Niels Wøldiche Pedersen-
ip suliaa tulliuvoq immikkut
ilisimasallit oqaaseqartinneri,
Danmarkimi Skov- og natur-
styrelsenimit aamma Det Ve-
terinære Sundhedsråd, sulif-
fiit tamakkuninnga ilisimasa-
qartuupput.
Oqaatigineqarpoq uumasut
30 kilo sinnerlugu oqimaatsi-
gisut toqunneqamerini min-
nerpaamik kaliber .222 ator-
neqassasoq, niaquisigullu aal-
laaneqartassasut. Timiisigut
aallaaneqassagunik kaliber
sakkortunerusariaqarpoq.
Uumasut nakorsaata ta-
makku Nuummi uumasut na-
korsaasa pisortaanut saqqum-
miuppai, politimesterimut
ingerlateqqineqartut.
- Politimesteriusimasoq nu-
taarlu isumaqataapput, qim-
minillu toqoraasamerit pillu-
git nutaamik kaajallaasitaqar-
nissaq siunertaraat.
- Siunnersuutigaara qimmit
aallaammik sakkortunermik
qaninnerullugillu aallaane-
qartamissaat piumasarineqar-
tariaqartoq. Aallaasinik qim-
mit toqorarneqartarnerat
naakkittarneruvoq. Erseqqis-
sarusuppara uani qimmit to-
qorameqartamerat akerlerin-
nginnakku, isumaqarluinnar-
pungami pisariaqarluinnar-
toq. Qimmit illoqarfimmi ta-
vattariaqanngillat. Iluamilli
toqorartariaqarpagut.
Qimmiaqqat sisamanik-arfmilinnik qaammateqalernissamik tungaanut pitutaaneq ajorput,
sumiinnerat apeqqutaalluni. Tamatuma kingorna pitutaalissapput, qimminik toqoraasunit
toqunneqassanngikkunik.
Hundehvalpe må leve det frie liv indtil de erfire-seks måneder alt afhængig af, hvor de er
født. Derefter skal de bindes, hvis de vil undgå at falde for hundeskyderens riffel.
Qimminik toqoraasuuneq orniginartuunngilaq,
imaassinnaavorlu qimminik toqoraariaatsip
ajornartorsiutaaneranut peqqutit ilagigaat, Niels Wøldiche
Pedersen isumaqarpoq.
Hundeskyderjobbet er blevet et lavstatusjob, hvilket måske
er en del af problemet omkring hundeaflivningsmetoden,
mener Niels Wøldiche Pedersen.
Når hundeskydning er dyrplageri
Aflivning af slædehunde foregår af og til på en måde, at dyrlægen i Ilulissat
karakteriserer det som dyrplageri
ILULISSAT(LM) - De fleste
slædehunde-kommuner
annoncerer jævnligt med hun-
deskydningsdage. Det er
dage, hvor løse hunde aflives.
Undtaget fra denne regel er
hvalpe indtil 4-6 måneder
(afhængig af kommunen)
samt højdrægtige tæver og
tæver med små hvalpe:
- Det er en god og nødven-
dig regel, mener dyrlæge
Dyrlæge Niels Wøldiche
Pedersen i Ilulissat:
- Men jeg kan ikke altid
bifalde måden, som hundene
bliver aflivet på. Ved et tilfæl-
de blev jeg tilskuer til to hun-
deaflivninger sidste sommer.
Det drejede sig om løse hun-
de, som ikke kunne indfan-
ges, og de blev jagtet og skudt
efter og faldt efterhånden for
henholdsvis 6 og 9 skud. De
blev endvidere skudt med sal-
onriffel, hvilket, eksperterne
siger, er alt for for lille en
kaliber. Det, jeg har været
vidne til, vil jeg karakterisere
som dyrplageri.
For lille kaliber
Oplevelsen i Ilulissat rystede
Niels Wøldiche så meget, at
han kontaktede den daværen-
de kommunaldirektør i Ilulis-
sat for at få hundeaflivnings-
metoden i kommunen ændret.
Hundeaflivningen i kommu-
nen blev indstillet een dag,
hvorefter den blev optaget
igen. Efter ordre fra politiker-
ne, lød kommunaldirektørens
forklaring til dyrlægen.
Niels Wøldiche Pedersens
næste skridt var at hente eks-
pertudtalelser fra Skov- og
Naturstyrelsen samt Det
Veterinære Sundhedsråd i
Danmark, som er institutioner
der ligge inde med expertvi-
den om den slags ting.
Herfra lyder det, at forsvar-
lig aflivning af dyr på over 30
kg skal ske med haglgevær
eller en kaliber på min. 222 ,
og at de skal skydes direkte
gennem hovedet. Skal de afli-
ves med skud på kroppen,
skal kaliberen være større.
Derefter indberettede dyr-
lægen sagen for den ledende
dyrlæge i Nuuk, som har
givet sagen videre til politi-
mesteren.
- Den ledende dyrlæge og
jeg har haft et møde med den
daværende politimester om
sagen, og han var indstillet på
at udarbejde et nyt cirkulære
om hundeaflivning. Det er
den nye politimester også.
- Mit forslag er, at der bli-
ver krav om, at hundene skal
skydes med en større kaliber
eller med haglgevær og på tæt
hold. For skydning som afliv-
ningsmetode er en human
måde at aflive hunde på. Og
jeg vil gerne understrege, at
det her ikke handler om,
hvorvidt man skal aflive løse
hunde, for det mener jeg helt
klart, at man skal. Vi kan ikke
have løse hunde til at løbe
omkring i byen. Men vi bør
aflive dem på en ordentlig
måde.
Qasigiaimguani
amoniak maqisoq
(LM) - Qasigiannguani
Royal Greenland 17. juni
qerititsivimmit ammoni-
ak-imit maqisuutsiarpoq.
Qerititsivimmi maski-
nap toqqavia qupisimasoq
maqisoornermut peqqu-
taavoq.
Ajutoomeq ullaap tu-
ngaani nalunaaqutaq aq-
qanermut pivoq qerititsi-
vimmi sulisoqartillugu,
taamaattumik maqisoor-
neq emgerlugu paasine-
qarpoq unitsinneqapallal-
lunilu.
Qerititsivimmi sulisut
ajoqusertoqanngillat.
Saarulliit silami paner-
titat poortorneqanngitsut
eqqaassanngikkaanni tu-
nisassiat qerititsivimmiit-
tut ajoqusersimagunan-
ngillat.
Taamaattumik Aalisar-
nermut Nakkutilliisoqar-
fik akuersisimavoq tuni-
sassiat pilersaarutitut
Danmarkimut nassiun-
neqarsinnaasut.
Qasigiannguani maqisoornikkut saarulliit silami panersitat
igiinnameqarput.
Et parti naturtørrede torsk er blevet kasseret efter udslippet i
Qasigiannguit.
Ammoniak udslip
i Qasigiannguit
(LM) Royal Greenland i
Qasigiannguit havde d.
17. juni et mindre ammo-
niak udslip i et fryselager.
Det var en knækket
maskinsokkel i frysean-
lægget, der var årsag til
udslippet.
Uheldet skete klokken
11 om formiddagen, mens
der var folk på arbejde i
lysehuset, hvorfor udslip-
pet blev opdaget med det
samme og stoppet meget
hurtigt.
Ingen af de folk, der var
på arbejde i fryselageret,
er kommet noget til.
Udover en portion uind-
pakkede naturtørrede
torsk, ser det heller ikke
ud til, at de produkter, der
lå på lageret, har taget
skade.
I hver tilfælde har
Fiskerikontrollen givet til-
ladelse til at varerne kan
afskibes til Danmark som
planlagt.
ASSV FOTO: KNUD JOSEFSEN