Atuagagdliutit - 08.07.1997, Side 10

10
Nr. 51 • 1997
agsapsc/é/cc £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Første kulturuge
i Qasigiannguit
Der er lagt op til et meget
omfattende program
QASIGIANNGUIT(PM) - sen og Aqqaluartaaq Thorin.
Dagene fra den 21. juli til og Det er bare én af de opga-
med søndag den 27. star i kul-
turens tegn i Qasigiannguit.
De indledende møder holdt i
kommunens regi allerede i
februar, og interesserede fore-
ninger, institutioner og
enkeltpersoner har siden den
dag bygget videre på tanken
om den første kulturuge i
Qasigiannguit.
Det er det tidligere medlem
af kommunalbestyrelsen i
Qasigiannguit, Themothæus
Frederiksen, Siumut, der stil-
lede forslaget i kommunen
sidste år for at fremme det
kulturelle liv i Qasigiannguit.
Det har nu resulteret i dette
arrangement, der blandt andet
får besøg fra Canada, Dan-
mark og andre nordiske lan-
de.
Der er planlagt en lang
række arrangementer i løbet
af de syv dage, og program-
met spænder vidt. Der er
udstillinger, udflugter, opfø-
relse af skuespil, grønlandske
film vises i forsamlingshuset,
der er udendørs koncert, dans,
bygning af en tørvehytte og
meget meget andet.
Fotoudstilling
Et af de meget spændende
indslag i kulturugen bliver
uden tvivl en fotoudstilling,
der viser udviklingen i Qasi-
giannguit fra 1950’emes fan-
gersamfund til et moderne
samfund med Grønlands
første rejefabrik.
Fritidsinspektør i Qasigian-
nguit Preben Lange fortæller,
at billederne er taget af ægte-
parret Ole og Esma Maaløe.
- De kom til Qasigiannguit
i begyndelsen af 1950’eme
og fik efter nogen tid en foto-
forretning i byen. De har taget
utroligt mange sort-hvide
fotografier igennem årene, en
meget flot dokumentation for
byens udvikling. Ole Maaløe
er afgået ved døden, men
hans enke lever endnu, og
hun har foræret alle negati-
verne til museet i byen.
Preben Lange fortæller
videre, at der kommer 28
gæster fra Danmark, Finland,
Sverige og Norge, mens der
kommer 13 gæster fra ven-
skabsbyen Brougthon i Cana-
da. Under kulturugen er tors-
dag den 24. juli reserveret til
venskabsbyerne. Som der står
i programmet, skal gæsterne
have mulighed for at vise,
hvad de har med af kultur
hjemmefra.
ver, som fritidsklubben har
påtaget sig ansvaret for under
kulturugen. Et af klubbens
andre projekter er bygningen
af et tørvehus. Rasmine Josef-
sen fortæller, at det skal byg-
ges i nærheden af stadion, og
at det vil blive foræret til
Museet, når det står færdigt.
Klubben har allerede været
i gang med det forberedende
arbejde. Børn og unge har
samlet sten, og i de nærmeste
dage skal der samles tørv til
huset.
Skuespil
Børn og unge skal også op-fø-
re to skuespil i løbet af kultur-
ugen. Det er gruppen »Kissa-
viarsuk«, der for første gang
opfører et stykke fra egen
hånd. Det handler om pro-
blemstillinger omkring spiri-
tusmisbrug.
Aqqaluartaaq Thorin siger
til AG, at gruppen første gang
viste stykket i forsamlingshu-
set i forbindelse med afhol-
delsen af uge 18.
- Der var helt fyldt i for-
samlingshuset, og stykket
blev en vældig succes. Det
andet stykke der vises, er
bygget over historien om
»Den lille rødhætte«, men det
er naturligvis helt anderledes.
Aqqaluartaaq Thorin siger, at
der i klubben er stor interesse
for medvirken ved skuespil.
Det ældste hus i Qasigian-
nguit, der er fra 1738, bliver
også overtaget af museet i
løbet af kulturugen. Det er
blevet gennemrestaureret, så
museet kan overtage det til
sine aktiviteter.
Kulturugen har et budget
på 240.000 kroner, hvoraf
kommunen selv yder de
200.000 kroner. Nordens
Institut »NAPA« har skudt
20.000 i projektet, mens
hjemmestyret igennem »Inu-
uneq Nakuuneq« har bevilget
ligeledes 20.000 kroner.
Ullut taakku ingerlanerini silami Der bliver en del udendørsarrangementer i løbet af dagene
satnmisassarpassuaqarpoq, soorlu igaasarneq. som for eksempel fælles madlavning.
Qasigiarmguani kulturikkut sammisitsineq
Sammisassarpassuaqarpoq
QASIGIANNGUIT(PM)
Ulluni 21. juli sapaat 27-at
ilanngullugu Qasigiannguani
kulturikkut sammisitsisoqas-
saaq. Pilersaarusiomermi aal-
lamisaatit februarimili kom-
munimi ataatsimiissutigine-
qarput. Peqatigiiffiit, suliffiit
inuillu ataasiakkaat soquti-
ginnittut taamanili eqqarsaat,
Qasigiannguani kulturikkut
sammisaqartitsineq siulleq,
ingerlateqqippaat.
Qasigiannguani kommu-
nalbestyrelsimut ilaasortaasi-
masup Themothæus Frederik-
senip, Siumut, siomali kom-
munimut siunnersuutigaa,
Qasigiannguani kulturikkut
sammisaqartitsineq siuarsar-
niarlugu.
Maannalu sammisaqartitsi-
nissamik kinguneqalerpoq,
tikeraallu Canadamit, Dan-
markimit nunanilu avannar-
lemi nunanit allanit takkus-
suutissapput.
Ulluni arfineq marlunni
sammisassaqaqaaq. Saqqum-
mersitsinerit, asiarnerit, isi-
ginnaartitsinerit, filmit kalaal-
lisuut katersortarfimmi taku-
tinneqassapput, silami nipi-
lersomerit, qittannerit, issu-
mik ujaqqamillu qarmalim-
mik illuliomeq allarpassuillu
sammisassaapput.
Assilisanik
saqqummersitsineq
Soqutiginarnerit ilagissagu-
narpaat assilisanik saqqum-
mersitsineq, Qasigiannguit
1950-ikkunnili piniartoqar-
fimmit Nunatsinni raajalerif-
fiup siulliup sananeqamera-
nut ulloq manna tikillugu ine-
riartomerannik takutitsisut.
Qasigiannguani sunngif-
fimmi sammisassaqartitsiner-
mut pisortaq Preben Lange
oqaluttuarpoq aappariit Ole
aamma Esma Maaløe assilii-
suusimasut.
- 1950-ikkut aallartinneran-
ni Qasigiannguanut pipput,
kingusinnerusukkut assilii-
veemiarfittaarlutik. Ukiut
ingerlanerini qalipaateqan-
ngitsunik amerlasoorsuarni
assiliisarsimapput. Illoqarfiup
ineriartorneranut uppernar-
saataalluartut. Ole Maaløe
toqoreerpoq, uillamerali suli
uumavoq, assillu ersersagas-
sat tamaasa illoqarfiup kater-
sugaasivianut tunniussimavai.
Preben Lange aamma oqa-
luttuarpoq 28-nik tikeraar-
toqassallutik Danmark, Finn-
land, Sverige aamma Norge-
mit aggersut, kiisalu Cana-
dami illoqarfittut ikinngutigi-
samit Brougthon-imit 13-it
tikissallutik. Akunnermi tas-
sani sisamanngomeq 24. juli
illoqarfittut ikinngutigisat
ingerlatissavaat. Pilersaaruti-
ni allassimasut malillugit ti-
keraat piginnaasaminnik ta-
kutitsissapput.
Silami sammisassat
Kulturikkut sammisaqartitsi-
nermi arlallit silami ingerlan-
neqassapput. Aasiveerar-to-
qassaaq, asimi unnuerusuttu-
nut, Aasivillumi inussoqan-
ngitsuussanani. Meeqqat i-
nuusuttullu illoqarfimmiut
inussuliussapput, qularnan-
ngitsumillu Nunatsinni inus-
suit qalipaatiginnersarissa-
vaat. Taama oqaluttuarput fri-
tidsklubbimi »Aningaaq«-mi
pisortat marluk Rasmine Jo-
sefsen aamma Aqqaluartaaq
Thorin.
Fritidsklubbip suliassaa
taanna ilagiinnarpaat. Sulias-
saasa ilagaat issumik ujaq-
qamillu qarmakkamik illuli-
ornissaq. Rasmine Josefsen
oqaluttuarpoq arsartarfiup eq-
qaani illuliortoqassasoq,
naammassippallu katersugaa-
sivimmut tunniunneqartus-
saalluni.
Klubbi illuliomissamut pia-
reersareerpoq. Meeqqat inuu-
suttullu ujarattareerput, qanit-
tukkullu issortartoqartussaal-
luni.
Isiginnaartitsinerit
Meeqqat inuusuttullu marlo-
riarlutik isiginnaartitsissap-
put. Isiginnaartitsisartut »Kis-
saviarsuk« namminneq isi-
ginnagassiartik takutissavaat,
imigassamik atomerluinerup
ajomartorsiutitaanik imaqar-
toq.
Aqqaluartaaq Thorin AG-
mut oqaluttuarpoq isiginnaar-
titsisartut sapaatit akunnerat
18-imut atatillugu katersor-
tarfimmi isiginnaartitsissuti-
geqqaaraat.
- katersortarfik ulikkaavil-
lugu iluatsitsilluarput. Isigin-
naartitsissutissap aappaani
»Aappaluttumik Nasalin-
nguq« tunngavigineqarpoq,
allaalluinnarporli. Aqqaluar-
taaq Thorin oqaluttuarpoq
klubbimi isiginnaartitsinis-
samut peqataarusunneq an-
nertusoq.
Qasigiannguani illu piso-
qaanersaat 1738-meersoq ka-
tersugaasiviup ingerlatilissa-
vaa. Iluarsaanneqareerpoq,
katersugaasiviup atuleriaan-
naallugu.
Aaqqissuussinissat 240.000
kroninik aningaasartuutigi-
neqassapput, kommuni nam-
mineq 200.00 kroninik ani-
ngaasaliilluni. »NAPA«
20.000 kroninik tapiivoq,
namminersomerullutik oqar-
tussat »Inuuneq Nakuuneq«
aqqutigaluguj 20.000 kroni-
nik tunniussilluni.
Udendørs arrangmenter
En del af arrangementerne
under kulturugen foregår i det
fri. Der bliver et »Mini Aasi-
vik«, for folk der er interesse-
rede i at overnatte i det fri,
men ingen Aasivik uden en
varde. Den bygges af børn og
unge i byen, og vil nok blive
en af Grønlands mest'farvest-
rålende varder. Det fortæller
de to ledere af fritidsklubben
»Aningaaq«, Rasmine Josef-
IIlu talerperleq 1738-meersuuvoq, ullumikkullu
iluarsaanneqareerluni soorlu nutaggarik. Kulturikkut
sammisaqartitsinerup nalaani katersugaasivimmut
tunniunneqassaaq. Qasigiannguani suli umiaqarpoq, kulturikkullu aaqqissuussinerup nalaani atomeqassaaq.
Bygningen til højre er fra 1738, og fremstår i dag som ny Soqutiginnittut umiamik misiliisinnaapput.
efter en gennemrestaurering. Det overdrages til Museet i Der findes stadig en umiaq i Qasigiannguit og den vil blive inddraget i nogle af
løbet af kulturugen. arrangementer under kulturugen. Interesserede vil få mulighed for en prøvesejllads.
ASS./FOTO:JOHANNES LUND ASS./FOTO:JOHANNES LUND