Atuagagdliutit - 08.07.1997, Side 16

16
Nr. 51 • 1997
rftaaoa&cfé/a £/£
" ■ 1 ■ ty—•&------
GRØNLANDSPOSTEN
Uummannap sullorsua
qaqqanik portusuunik unga-
loqarpoq, avataaneersunit
alutorineqartartut, ilaatigut
takornariarpassuamit,
Uummannallu ilisarnaatigaa
qaqqaq uummataasaasoq.
Fjordkomplekset omkring
Uummannaq er omgivet af
høje fjelde, der bliver beun-
dret af udefrakommende,
blandt andet mange turister,
og Uummannaq ’s kendetegn
er da også det karakteristi-
ske hjerteformede feid.
UUMMANNAQ HAR OPTIMISMEN
Kommunen får en landingsbane til næste efterår, og en større del af indhandlingen til Royal Greenland skal
fremover produceres lokal
NUUK(KK) - Der spirer en
optimisme i Uummannaq.
Kommunen har på grund af
sine naturgivne betingelser
mange vanskeligheder at slås
med, men der er en vilje til at
løse problemerne.
Bevares, der er mange
områder, som trænger til at
blive styrket i den geografisk
set store kommune (93.000
kvadratkilometer og dermed
over dobbelt så stor som Dan-
mark) og den befolknings-
mæssigt set lille kommune
(2.708 indbygere, deraf 1.497
i Uummannaq og 1.211 i de
syv bygder).
Den nyvalgte borgmester,
den 37-årige politiassistent
Jens Lars Fleischer, Siumut,
ser en løsning på vej på en
række områder.
Den største begivenhed,
som Uummannaq kommune
umiddelbart står overfor, er
naturligvis indvielsen af lan-
dingsbanen i Qaarsut den 1.
BORGMESTEREN
NUUK(KK) - Ved forårets
kommunalvalg skete der
store udskiftninger i de 18
kommunalbestyrelser.
14 af kommunerne fik
ny borgmester; kun Ivittu-
ut, Nuuk, Sisimiut og Ilu-
lissat genvalgte deres bor-
gmester.
Hen over sommeren vil
AG forsøge at tage tempe-
raturen på de grønlandske
kommuner.
- Hvordan har kommu-
nerne det på den økonomi-
ske, sociale og kulturelle
område? Hvilke ønsker har
kommunerne, og hvordan
skal disse ønsker realise-
res? Hvordan er forholdet
til de centrale myndigheder
i Nuuk? Hvordan ser frem-
tiden ud for kommuner?
Der er nok af spørgsmål,
og svarene er meget varie-
ret fra kommune til kom-
mune.
Vi har stillet 10 af
spørgsmålene til de 14
nyvalgte og fire genvalgte
borgmestre.
oktober 1998.
Dermed bliver Uumman-
naq for alvor plottet ind på
Grønlandskortet. Megen tra-
fik nordpå er hidtil strandet i
Ilulissat, hvorefter det har
været svært at komme over
Nuussuaq-halvøen med helik-
opter til Uummannaq og
videre til Upemavik.
Landingsbanen i Uumman-
naq til næste efterår og deref-
ter landingsbanerne i Upema-
vik og Qaanaaq vil åbne helt
nye muligheder for Nord-
grønland.
Joh, Uummannaq har
meget at have sin optimisme
i.
Fjeldene er vort
kendetegn
7AG: - Hvad gør netop
din kommune til noget
helt specielt i Grøn-
• land?
Jens Lars Fleischer; - Det,
der gør Uummannaq Kom-
mune til noget helt specielt,
er, at der er islæg i 5-6 måne-
der i ljordkomplekset, og at vi
med vor nordlige beliggenhed
har vintermørke. Uumman-
naq fjorkompleks er omgivet
af høje fjelde, der bliver beun-
dret af udefrakommende, og
Uummannaq’s kendetegn er
da også det karakteristiske
hjerteformede fjeld.
- Om vinteren kører biler
frem og tilbage mellem byen
og bygderne med person-,
vare- og produkttransport, og
det bliver vist ikke praktiseret
i andre kommuner. Det er
også med til at gøre kommu-
nen til noget særligt.
- Uummannaq kommune
har masser af fisk, der rent
produktionsmæssigt endnu
ikke bliver udnyttet optimalt.
Der også er mange sæler og
hvidhvaler, der kommer ind i
fjordkomplekset om efteråret,
og som om foråret bliver fan-
get fra iskanten.
Styrkt
7
/rket erhvervsliv
|AG: - Hvad er den
' største opgave for kom-
munalbestyrelsen i
• denne valgperiode, og
hvordan vil kommunalbesty-
relsen løse denne opgave?
Jens Lars Fleischer: - Den
nye kommunalbestyrelses
vigtigste opgave er at stabili-
sere erhvervslivet, så er-
hvervslivet ikke kører med
pauser.
- Kommunalbestyrelsen vil
i tæt samarbejde med er-
hvervsrådet udvikle er-
hvervslivet. Uummannap
kommunia har ansat en er-
hvers- og turistchef fra au-
gust, for at udviklingen i
turisme og erhvervsliv kan
blive styrket og bære frugter.
Direkte kontakt
7 AG: - Hvordan funge-
rer samspillet mellem
borger og kommune i
• din kommune?
Jens Lars Fleischer: - Kom-
munikationen mellem borger-
ne og kommunen er god, men
vi arbejde på at forbedre den.
- Med hensyn til borgerne i
byen har enhver mulighed for
at tale med borgmesteren
hver torsdag, og med hensyn
til borgerne i kommunens syv
bygder er det meningen, at de
folkevalgte rejser oftere til
bygderne, så kommunikation
på den måde bliver forbedret.
Forædling på stedet
7AG: - Hvor stor er
arbejdsløsheden, og
hvad gør kommunen
• for at bekæmpe den ?
Jens Lars Fleischer: - Ar-
bejdsløsheden i kommunen er
meget varierende, for om
sommeren og vinteren, når
fiskeriet er på sit højeste, er
der få arbejdsløse. Til gen-
gæld er der mange arbejds-
løse, når isen om foråret er
ved at forsvinde, og når isen
om efteråret er ved at lægge
sig. Det koster kommunen
mange penge.
- Kommunen har indledt et
projekt i samarbejde med
Royal Greenland, så det
meste af forædlingen af fisk
kan foregå lokalt. Forhåbnin-
gerne er allerede sået, da Roy-
al Greenland har meldt ud
om, at filletteringen i fremti-
den skal foregå her.
- Endvidere kan jeg med
henvisning til spørgsmål 2
nævne, at nogle af erhver-
schefens opgaver bliver, at
han skal finde nye og mere
vedvarende arbejdspladser.
Styrk
7
rket kulturliv
AG: - Hvilken rolle
spiller kultur og fritid
for din kommune?
Jens Lars Fleischer: - Kul-
tur og fritid er vigtige og
uundværlige i kommunes ar-
bejde, hvorfor kommunen
hvert år afsætte et ikke ubety-
deligt beløb til kultur- og
sportsarrangementer.
- Desværre er muligheder-
ne for orkestre og kunstnere i
forhold til sporten meget små.
Eller rettere sagt:Vi har ikke
givet dem muligheder for at
udøve deres interesser, for
Ukiukkut biilit illoqatfiup nunaqarfiillu akomanni inunnik, nioqqutissanik tunisassiassanillu
assartuisarput, kommunini allani ingerlanneqanngitsoq. Tamanna kommunip
immikkuullarinneranut ilapittuutaavoq.
Om vinteren kører biler frem og tilbage mellem byen og bygderne med person-, vare- og
produkttransport, og det bliver vist ikke praktiseret i andre kommuner. Det er også med til
at gøre kommunen til noget særligt.
eksempel i form af et borger-
hus, der kan benyttes af musi-
kere og kunstnere, selv om
kommunalbestyrelsen før i
tiden har vedtaget at bygge et
sådant medborgerhus.
- Derfor vil oprettelse af et
kulturforum blive en af kom-
munalbestyrelsens målsæt-
ninger i den kommende tid.
Børn og ældre
?AG: - Hvilken rolle
spiller det sociale om-
råde for din kommune?
Jens Lars Fleischer: - Efter
hvad jeg kan vurdere, synes
jeg, at det sociale område
generelt kører godt. Vi har
dygtige medarbejdere i den
sociale sektor, og for kommu-
nalbestyrelsen synes det vig-
tigt, at der skal sættes ind for
at udvide børneinstitutions-
området. 1 Uummannaq for-
venter vi at indvie en ny insti-
tution med plads til 56 til efte-
råret. I bygderne skal der i de
kommende år planlægges
intenst for at oprette flere
institutionspladser.
- Vi har et velfungerende
alderdomshjem, der dog ikke
længere er tidssvarende. Der-
for skal vi i de kommende år
genvurdere de ældres vilkår,
for vi har i dag ingen ældre-
boliger til de, der kan klare
sig i dagligdagen, hvorfor vi
skal stile efter at bygge ældre-
boliger.
- Uummannaq kommune
har ikke givet de handicappe-
de særligt gode forhold, men
man kan i den forbindelse
nævne, at der findes et bokol-
lektiv med plads til fire handi-
cappede, men det er langt fra
nok. Derfor skal der i de kom-
mende år skal arbejdes for at
forbedre boligforholdene for
de handicappede.
Højen
7
Højere tilskud
i AG: - Hvad står aller
'øverst på kommunens
ønskeseddel - og hvor-
• når bliver dette ønske
opfyldt?
Jens Lars Fleischer: - Det er
vigtigt for kommunen, at
erhvervslivet bliver stabilise-
ret, hvilket igen betyder, at
kommunens økonomi bliver
bedre end i dag. Med bedre
økonomi får vi råd til udvik-
lingen.
k/\G.' - Hvordan får
'kommunen sit budget
for 1997 til at hænge
• sammen? Er der et
misforhold mellem de opga-
ver, som hjemmestyret på-
lægger kommunerne, og det
lingen.
n
/
bloktilskud, som følger med
fra landskassen til kommune-
kassen?
Jens Lars Fleischer: - Bud-
gettet er lagt på den måde, at
indtægter fra skat og bloktil-
skud er medregnet inklusiv
udligningsskatten. Det er
ellers ønskeligt, at der var fle-
re tilskud til de af hjemmesty-
ret pålagte opgaver til kom-
munen. Generelt kan man
sige, at bloktilskudet burde
være større, så det svarede til
de opgaver, som hjemmesty-
ret pålægger kommunen.
Direkte kontakt
?AG: - Er der for langt
fra din kommune til
Grønlands Hjemmesty-
• re, Landstinget og
landsstyret?
Jens Lars Fleischer: - Sand-
synligvis på grund af vores
placering som yderdistrikt
synes det indimellem, at
hjemmestyret og landsstyret
er meget langt væk, men vi
håber dog at få flere besøg fra
landstingsmedlemmer og
landsstyremedlemmer. Det er
jo en stor udgiftpost for os,
når vi tager en tur til Nuuk.
- Hvis vi fik flere besøg,
kunne landspolitikerne ved
selvsyn se, hvilke konkrete
problemer vi har at slås med.
På denne direkte måde kunne
vi nemmere opnå gensidig
forståelse.
Uummannaq år 2005
7 AG: - Hvordan ser din
kommune ud år 2005?
•
Jens Lars Fleischer: - Na-
turligvis er det vanskeligt at
forestille sig, hvordan kom-
munen vil se ud år 2005. Alli-
gevel har jeg som borgmester
nogle visioner, og jeg forestil-
ler mig, at kommunen ser
således ud i år 2005:
- Uummannaq kommune,
der er erhversmæssigt godt
udviklet, har en veluddannet
hjemmehørende arbejdsstyr-
ke. Det vandbaserede er-
hvervsliv har veludviklede
muligheder med hensyn til
indhandling, og hvor de fleste
arbejdsdygtige har arbejde.
- De ældre har de bedst
tænkelige livsvilkår og for-
hold, og børn og unge har de
bedste fritidsmuligheder.
- Uummannaq kommune,
der på grund af sit velfunge-
rende erhvervsliv danner
grundlag for en god økonomi,
kan på den måde give sine
indbyggere en bedre service
end det er tilfældet i dag.
ASS7FOTO: KNUD JOSEFSEN