Atuagagdliutit - 11.11.1997, Síða 2

2
Nr. 87 • 1997
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimui
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Naqiterisitsisoq
Udgiver , ]
Suliffeqarfik Immlnut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
TIL: 32 10 83
Fax: 32 54 83 / Fax: 32 31 47
e-mail, redaktion:
atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer:
ag.teknik@greennet.gl
Siulersuisut
Bestyrelse

Anolo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Hans Anthon Lynge
Allaffissorneq
Administration

Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion

Jens Brønden (akis./ansv.)
Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion

J
Paornånguaq Kleist
Thorkild Knudsen
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Reimer (ass./foto)
Hans-Hendrik Johansen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter)
Aage Lennert (nuts./oversætter)
Utertok Nielsen (nuts./oversætter)
llanngutassiortut
Korrespondenter
Nanortalik:
Qaqortoq:
Narsaq:
Paamiut:
Maniitsoq:
Kangaatsiaq:
Qeqertarsuaq:
Uummannaq:
Tasiilaq:
Ittoqqortoormiit:
Annoncet
Annoncer
Klaus Jakobsen
Paulus Simonsen
Johan Egede
Karl M. Josefsen
Søren Moller
Lone Madsen
Hans Peter
Grønvold
Emil Kristensen
Simon Jørgensen
Jonas Brønlund
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (00299)32 10 83
Fax: (00299) 32 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Annoncekonsulent i Danmark:
Mediacentralen
Henriette Trant
Tlf. 87 3018 00
Fax. 87 30 19 00 / 87 30 19 01
Ulloq tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimuLTalliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement |
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150424-7
Suliarinnittut
Produktion
•J
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia

Nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
^MuagaswjvikÆskimo^res^
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 32 31 47
7^1ag'ag'cfé/a
GRØNLANDSPOSTEN
ASSIGIINNGISHSINEO
MIANERILI ulluinnarni isumaalliortameq, eq-
qarsaatigilluaraanni annertuumik ammip qalipaa-
taa tunngavigalugu assigiinngisitsininngorsin-
naasoq, suleqatigiinnermik aseruisinnaasoq, nag-
gataagut suliffimmik ajortitsilluinnarluni.
Assigiinngisitsinermik pasillemeq mianemar-
poq, taamaattumik pisunik aalajangersimasunik
assersuusioruminaappoq, ajoraluartumik suliffip-
paalunni sunniisartoq. Takusareerparput, ajoralu-
artumillu arlaleriarluta:Suliffinni pisortaq qallu-
naaq piaaraluni piaarinaniluunniit assigiinngisit-
sinermik ileqqulersortartoq, oqaaseqarfinnik
marluinnik ungasilliartortitsisoq, suliffeqarfiullu
sulisuinik marluinnik avissaartitsisoq, oqaatsit
(nutsallu qalipaataat), aalajangiisuusarlutik ar-
laannut atasuunissamik.
Kingullermik Nuup Bussiini pisimasunit taku-
agut, direktøri maanna soraarsitaasoq oqaaseqar-
fiusunik marlunnik avissaartitsinermik iluatsitsi-
simasoq. Ingerlatseqatigiiffimmi bussinik inger-
latitsisut aalajangersimasumik eqqartorpaat qal-
lunaat kalaallillu. Qallunnaat ima imalu iliorsin-
naapput. Kalaallit taamaaliorsinnaanngillat.
Tamatumunnga atatillugu tusarparput suliffe-
qarfinni namminersortuni assigiinngisitsisoqar-
tartoq, kalaallinut sulisunut ulluinnarni kamas-
saataasartoq, suliffeqarfimmilu suleqatigiit akor-
nanni ajortumik pissuseqalersitsisartoq.
Tamakku pillugit aviisimi saaffigineqaraangat-
ta eqqarsaatiginngitsoortanngilarput nunarsuaq
tamaat nunasiaqamermit oqaluttuat, innuttaasut
»nunaqavissut« nikanamerusutut isigineqartarlu-
tik, ileqqorlunnertut isumaqarfigineqamani.
ANNIKITSUMIK assigiinngisitsineq annikit-
suunngilaq. Pissutsinit pilersinneqartarpoq, i-
maanngitsoq qallunaat allanit ammip qalipaataa
tunngavigalugu assigiinngisitsinerusut. Taa-
maanngilluinnarpormi. Imaaginnarpoq suliffip-
paalunni pisortallu suliffiini qallunaanik pisor-
taqartarmat, taakkunanilu amerlasuut - immaqa-
luunniimmi amerlanerit - qallunaat akomanni su-
lissaguni tulluunnerussut. Suleqatit qallunaat
akomanniinnissaq iluarineruaat, immissut eqqar-
sartartut akomanni.
Nassuiaatit ilagisinnaavaat qallunaat sulisut
tassaakkajummata Danmarkimit tikisitat. Sulisit-
sisumut akisoqaat, angalaneri, ineqartitaaneri so-
raarsinneqassappatalu angerlamissaannut ani-
ngaasartuutissat. Sulisut qallunaat paarlanneqas-
sagunik akisoqaat, suliaqarfiit ilaanni sulisoq ka-
laaleq soraarsissagaanni ajomartorsiutaannginne-
rulluni. Alla sulisorileriaannaavoq, akisuallaar-
torsuunanilu.
Nassuiaatissaq alla tassaavoq, inuppassuit inu-
iaqatigiit ataatsimut eqqarsaatigalugit isigisarma-
tigit. Kalaaleq ataaseq suliffimminik paarsiner-
luppat, aap taava kalaallit tamarmik taamaassap-
put. Qallunaaq ataaseq qallunaapalaajuppat, aam-
ma allat tamarmik taamaattuussapput. Tamanna
ileqquuneruvoq, inuit ilaasa isumaalliomerusut
akomanni eqqarsaataasartoq, ajoraluartumillu
qallunaat pisortat arlallit tamakkununnga ilaap-
put, arlaat nigortilaariarlugu oqarfiginnissinnaa-
sut: - Allanut oqamiaqinak, kalaallit sulisut qa-
noq ilillutaluunniit tunngavigisinnaanngilagut.
Suliffeqarfimmi pisortamut aallaavigissallugu
ajorluinnartumik isummememvoq, nunami maa-
ni iluamik ingerlatsiniartussaagaluartumut. Alla-
mik qinigassaqanngilaq, kalaallillu sulisut siumut
isummerluni atorusunngikkunigit suliffeqarfia
ajortilluinnassavoq.
Isumai asuli oqalunnermik ersersitsisuupput, ta-
makkulu oqaaseqarfigisariaqanngilagulluunniit.
ASSIGIINNGISITSINEQ tassaagaluarpoq tullu-
usimaarutigisartagarput Nunatsinni atuutinngit-
soq. Tamannalu aamma nalinginnaq oqalunneru-
voq. Ajoraluartumik assigiinngisitsineq ingerlal-
luaqaaq - tamanit atomeqartoq - ullullu tamaasa
inoqarpoq tamatuminnga akornusersorneqartu-
artunik, aammalumi inoqarpoq piaaraluni inuk-
kutigineqartartut suleqatinit qallunaanit allaane-
rusumik iliorfigineqartuarlutik.
Bussiliuteqatigiinnit tamanna oqaluttuarsiara-
arput. Ukiualuit matuma sioma qatserisartunit
saaffigineqartarsimavugut, ippassaanikkunnilu
tusarparput Nuummi suliffeqarfiit angisuut ilaan-
ni namminersortunit ingerlanneqartumit sulisu-
nik kalaallinik nikanarsaallutik inukkutiginnin-
nermik assigiinngisitsinermillu atuisoq.
Soomnami tamanna akerlilemeqarsinnaavoq,
suliffiimmi ilaanni assigiinngisitsinermut assi-
ngusumik iliortoqarsorinartumik, imaassinnaam-
mat suliffimmi tassanerpiaq sulisoqarmat kalaal-
linik suliffimminnik paarsinerluttunik.
Tamanna isummerfigisinnaanngilarput, aam-
mami pineqartumut attuumassuteqanngilaq. As-
sigiinngisitsineq tusariigarput tigussaanerulluin-
narpoq. Imaassimagami kalaallit sulisut qiteqqut-
tarnitik minutsinnguamik eqqorluartassagaat,
qallunaat nalunaaquttap akunnerata affaanik qaa-
ngiisinnaasut. Imaassimammat kalaallit sulisut
atomerlunneqartut inussiaateqamermut eqqaa-
narsinnaasunik - pisortap nammineq suliassaanik
suliakkemeqarlutik, iluaqutaanngitsumik eqqun-
ngitsumillu perorsaatitut pillaatitut sulisitsineq,
qallunaamut sulisumut suliakkiissutigissallugil-
luunniit eqqarsaatigineqarsinnaanngitsut - pissut-
sillu allat tamatumunnga eqqaanartut.
Tupinnarluinnarpoq, kalaallit qallunaallu uki-
orpassuami ataatsimoornerat, qanigisariillutik
eqqarleriinnerat, ikinngutigiinnerat aammalu as-
sigiimmik atugaqartarluta inuusimasugut, inger-
lateqqissinnaannginnatsigut, taamaallaalli inupi-
luit ataasiakkaat akueriinnartarlutigit nunasia-
ateqamemp nalaanisut ammip qalipaataanik assi-
giinngisitsillutik atatitsijuaannamissaannik, nali-
tsinnut naleqqutinngilluinnartumik.
Bussiliuteqatigiit siulersuisui kalaallimik direk-
tøritaamissaq eqqartorpaat. Isumassarsiatsialak.
FORSKELSBEHANDLING
PAS PÅ MED den daglige tankeløshedhed, der i
virkeligheden viser sig at blive et racistisk uhyre,
der ødelægger samarbejdsforholdene og til sidst
sprænger arbejdspladsen.
Det er en følsom ting at strø om sig med
beskyldninger om racisme, og derfor er det svært
at give konkrete eksempler på den situation, der
desværre præger en del arbejdspladser. Men vi
har set det før, og desværre adskillige gange:
Arbejdspladser, hvor en dansk chef bevidst eller
ubevidst har praktiseret en forskelsbehandling,
der har gravet grøfter mellem de to sproggrupper
og delt virksomhedens medarbejdere i to perso-
nalegrupper, hvor det er sproget (og hårfarven),
der bestemmer hvilken gruppe, man tilhører.
Sidst så vi det i forbindelse med sagen om
Nuup Bussii, hvor direktøren, der nu er afskedi-
get, havde succes med at isolere de to sproggrup-
per fra hinanden. Chaufførerne i selskabet taler
helt konkret om danskere og grønlændere. Dan-
skere kan gøre sådan og sådan. Grønlænderne
kan ikke.
I samme forbindelse har vi hørt, at også en ræk-
ke private virksomheder praktiserer en forskels-
behandling, der er til daglig irritation for de grøn-
landske medarbejdere og desuden skaber et
dårligt kollegialt forhold imellem medarbejderne
i virksomheden.
Når vi her på avisen får disse henvendelser er det
svært at lade være med at tænke på beretninger fra
tidligere kolonimagter rundt om i verden, hvor den
»indfødte« befolkning blev betragtet som anden-
rangs, uden at der var noget umoralsk i det.
DEN LILLE racisme er slet ikke så lille endda.
Den skabes af omstændighederne og har ikke
noget at gøre med, at danskerne er mere racistiske
end andre. Så afgjort ikke. Det er bare sådan, at i
en lang række virksomheder og institutioner sid-
der der danske chefer, og mange af dem - måske
endda de fleste - har det altså bedst i et dansk spro-
gmiljø. De har det bedst med at omgive sig med
danske medarbejdere, der tænker som de selv.
En anden del af forklaringen kan være, at dan-
ske medarbejdere ofte er tilkaldt fra Danmark.
Det er en dyr fornøjelse for arbejdsgiveren i form
af rejse, bolig og hjemrejse ved eventuel afsked.
Den danske medarbejder er dyr at erstatte, mens
det i en del brancher ikke volder større problemer
at fyre en grønlandske medarbejder. En ny står på
spring, og det koster ikke det hvide ud af øjnene.
Endnu en forklaring er, at mange mennesker
simpelthen opfatter befolkningsgrupperne som
fuldstændig homogene størrelser. Er en grønlæn-
der ustabil, ja så gælder det alle grønlændere. Og
er en enkelt dansker et dumt svin, så er alle de
andre det også. Det er den mere traditionelle
udgave, som er udbredt i mindre betænksomme
kredse, og dertil hører desværre også et antal dan-
ske ledere, som kan finde på at trække én til siden
og sige:- Altså os to imellem, så kan vi sgu’ ikke
basere noget som helst på den grønlandske
arbejdskraft.
Det er et utrolig dårligt holdningsmæssigt
udgangspunkt for en virksomhedsleder, der gerne
vil have tingene til at fungere her i landet. Han
har nemlig ikke noget valg, og hvis han på for-
hånd opgiver at anvende grønlandsk arbejdskraft,
så går det hans virksomhed ilde.
Desuden er hans holdninger udtryk for det rene
sludder og vrøvl, og det behøver vi ikke argu-
mentere for.
FORSKELSBEHANDLING er ellers en ting, vi
gang på gang bryster os af slet ikke eksisterer i
Grønland. Men også det er noget sludder. For-
skelsbehandlingen lever desværre i bedste vel-
gående - begge veje - og der er folk, der dagligt
generes af den, og også nogle, der bevidst chika-
neres ved gang på gang at blive behandlet ander-
ledes end deres danske kolleger.
Det har vi fået beretninger om fra busselskabet.
For nogle år siden har vi haft henvendelser fra
brandfolk, og forleden hørte vi også om en større
privat virksomhed i Nuuk, der bruger chikane og
forskelsbehandling til at tryne grønlandske med-
arbejdere med.
Naturligvis kan der imod dette indvendes, at
der i nogle virksomheder godt kan forekomme
noget, der ligner forskelsbehandling, fordi der
netop i den virksomhed er mange grønlandske
medarbejdere, der passer deres arbejde dårligt.
Det kan vi ikke tage stilling til, og det er også
denne sag uvedkommende. Den forskelsbehand-
ling, vi har hørt om, er nemlig langt mere hånd-
gribelig. Det er noget med, at de grønlandske
medarbejdere skal overholde kaffepauser på
minutten, mens de danske kan overskride med
halve timer. Det er noget med, at grønlandske
medarbejdere udnyttes til noget, der henleder tan-
kerne på regulært slaveri - privat arbejde for che-
fen, unyttigt og urimeligt disciplinært straffear-
bejde, som aldrig kunne tænkes at blive pålagt en
dansk medarbejder - og mere af samme skuffe.
Det er forbløffende, at det mange-årige fælles-
skab mellem grønlændere og danskere, nære
slægtsforhold, venskaber og en del fælles skæbner
trods alt ikke har ført os videre, end til at vi tilla-
der nogle enkelte banditter at fremture med den
kolonialistiske racisme, som ikke hører vor tid til.
Busselskabets bestyrelse taler om at ansætte en
grønlandskesproget busdirektør. Det er en knip-
pelgod ide.