Atuagagdliutit - 04.12.1997, Síða 7

Nr. 94 • 1997
7
GRØNLANDSPOSTEN
Paamiuni aalisartut piniartullu ulluanni angalaarneq Kommunip allaffiata silataani
oqalugiarnertalimmik naggaserneqarpoq.
Optoget på fanger- og fiskerdagen i Paamiut sluttede ved kommunekontoret med taler.
Paamiuni aalisartut
piniartullu ulluat
Allattoq Karl M. Josefsen
Tusagassiuutitigut assortuunneq
(JB) - Ippassaanikkunni fax-
ikkut tusagassiuutitigullu na-
lunaaruteqamikkut assortuut-
toqangaatsiarpoq, Qaqortumi
borgmester Henrik Lund-ip
aningaasartuutissat ataatsi-
miissutigereerlugit nalunaa-
ruteqartariaqarmat kommuni-
mi akileraarutit procentimik
ataatsimik amerlisariaqartut.
- Allatut iliorsinnaanngi-
lagut, Henrik Lund oqarpoq. -
Kommunimi kiffartuussineq
ajomerulerterusunngeqaarput,
taamaattumik innuttat kisimik
akiliisussaapput.
Tamatuma saniatigut Hen-
rik Lundip KANUKOKA-p
siulittaasua Edvard Møller
naalakkersuisunullu ilaasor-
taq Daniel Skifte appisaluup-
pai oqaaseqarsimammata isu-
maqatigiissuteqarsimallutillu
kommunit akileraarutit allan-
ngortissanngikkaat.
Illoqarfimmili kommu-
nalbestyrelsimi amerlanerus-
suteqartut isumaqarput aaq-
qiissutissaq manna pitsaaner-
paasoq, Henrik Lund oqar-
poq, isumaqarporlu Daniel
Skifte aamma Edvard Møller
ajornaappallaamik killor-
moortuanik isummersin-
naammata.
- Kikkut tamarmik ilisima-
vaat ataatsimoorussamik
kommuninut tapiissutaasartut
ukiut ingerlanerini ikiliartuin-
narsimasut, Henrik Lund
oqarpoq. - Kikkut tamarmik
ilisimavaat namminersomer-
ullutik oqatussat inissiat atu-
arfiillu aserfallatsaalinissaat
isumaginerlussimagaat, peq-
qinnissaqarfik sipaarfigiortor-
lugu, sanaartorfissallu pisari-
aqartut kinguartiterneqarput.
- Taakku marluullutik - Da-
niel Skifte aamma Edvard
Møller - illoqarfikkaani inger-
latitsisuusussaanngillat, kom-
munillu innuttaannut akisus-
saaffeqarnatik. Kommunalbe-
styrelsit taamaaliortussaap-
put, takutereerpaallu akisus-
saaffimmik ingerlatsinissa-
mut sapiissuseqarlutik, Hen-
rik Lund naggasiivoq.
Tamanna Daniel Skifte-p
Edvard Møller-illu iluarin-
ngilaat, ingerlaannarlu akip-
put nassuiaallutik Henrik
Lund akileraarutit allanngor-
tinnginnissaannut inassut
paasinerlussimagaa.
- KANUKOKA imaluun-
niit namminersornerullutik
oqartussat pissaaneqartitaan-
ngillat kommunit akileraar-
nermut procentiannik naalak-
kersussallugit, imaluunniit
kommunit kiffartuussinerisa
pitsaassusissaat aalajangissal-
lugu. Tamarmilli sulisitsisutut
soqutigisaraat akissarsiat sun-
niutaat aningaasartuutillu
ikitsinniartussaallugit. Ta-
makku tunngavigalugit inas-
sutigaarput akileraarutit niki-
sinneqannginnissaat.
Allakkamik atsiortuusut
marluullutik isumaqarput a-
taatsimoorussamik tapiissutit
Henrik Lundip oqarneratut
ikiliartortinneqartut, 1990-
ikkunnili amerleriarsimasut,
allaat akit akissarsiallu ineri-
artomeranit amerlanerusunik.
Oqarputtaaq namminersor-
nerullutik oqartussat atuarfiit
inissiallu aserfallatsaalinerat
i su magi nerlu s siman agu.
Paarlattuanik inissiat maanna
aserfallatsaalineqarnerat i-
ngerlalereerpoq, kommunilli
namminneq inissiat akisus-
saaffigisatik isumaginerluk-
kamikkit uparuagassaasut.
Mudderkastning pr.
pressemeddelelse
Novemberip 15-iani aalisartut
piniartullu ulluanni Paamiuni
ingerlaameqarpoq inunnik 20-t
sinnilinnik peqataaffigineqar-
tunik. Ingerlaameq Paamiut
Kommuniata allaffiata silataa-
ni naggaserneqarpoq, naak su-
linngiffiugaluartoq, ingerlaar-
tut takkummata Borgmester
Lars Sørensen anillappoq oqa-
lugiariartorluni.
Paamiuni Aalisartut Pini-
artullu Peqatigiiffianni siulit-
taasoq Hendrik Petersen aam-
ma oqalugiarpoq. Oqalugiar-
tut tusamaarianit ersaartaallu-
arneqartarput malunnarporlu
oqalugiartut suleqatigiinnis-
sap tungaatigut ujartuisut.
Paamiuni Aalisartut Piniar-
tullu Peqatigiiffianni siulittaa-
soq Hendrik Petersen oqalu-
giarami ilaatigut ima oqaase-
qarpoq:
- Tamatta nalunngisatsitut
aalisagaarunneratigut aali-
sartut aningaasarsiornerput
ilungersunaqaaq. Naak-una
Af Karl M. Josefsen
Søndag 15. november var det
fisker- og fangerdag i Grøn-
land, og i den anledning var
der demonstration og optog i
Paamiut med over 20 delta-
gende. Demonstrationen slut-
tede ved kommunekontoret,
og selvom det var fridag,
mødte borgmester Lars Sø-
rensen op for at holde tale.
Formanden for fisker- og
fangerforeningen i Paamiut,
Hendrik Petersen, holdt også
en tale, og begge høstede stort
bifald. Det var tydeligt, at alle
parter ønskede samarbejde.
Formanden for fisker- og
fangerforeningen, Hendrik
Petersen, sagde blandt andet i
sin tale:
- Som bekendt har vi som
fiskere en tung økonomi at
kæmpe imod. Hvad blev der
af kommunens løfter om at
undersøge en eventuel pro-
duktion af sælkød? Vi er træt-
kommunip puisit neqaasa
tunisassiarineqarnissaannik
misissuiniarluni qangali neri-
orsuutaa? Utaqqikatappugut,
eqeerlusi uummarissumik su-
liniaritsi! Paamiuni Kommuni
katataavallaaleqaaq. Aalisar-
tunut suliniuteqanngippallaa-
leqaaq kommuninut allanut
naleqqiullugu.
Kusanasaakkanik akisuu-
nik perusunngilagut, utaqqi-
nerput naammaleqaaq.
Ilanngullugu aamma paa-
serusunnerarpaa Kommunimi
saattussanik tunisassiorsin-
naanissamik suliniutit sumut
killinnersut.
Borgmester Lars Sørensen
Hendrik Petersenimut akis-
suteqamermini oqaatigaa pe-
qatigiiffik eqiinganerusumik
suliniartariaqartoq utaqqiin-
narani. Aamma eqqaavaa pe-
qatigiiffiit allat assigalugit
saaffiginnissinnaasut qanit-
tukkullu oqaloqatigiinnissa-
mut qaaqqullugit.
te af at vente. Vågn nu op og
vær aktive! Paamiut Kommu-
ne er kommet for langt bagud.
Den gør alt for lidt for fisker-
ne i forhold til andre kommu-
ner.
Vi kræver ikke ekstrava-
gante forhold, men vi er træt-
te af at vente.
Derudover ville han vide,
hvor langt kommunen var
kommet med sine krabbepro-
duktionsundersøgelser.
Som svar til Hendrik Peter-
sens tale, sagde borgmester
Lars Sørensen, at foreningen
bør være mere aktiv i stedet
for bare at vente. Og han til-
føjede, at foreningen kunne
henvende sig til ham - lige-
som alle andre foreninger - og
inviterede til en samtale i nær
fremtid.
Han understregede, at alt
ikke var tag-selv-bord i kom-
munen, når det for eksempel
Pingaartutulli paasitikku-
mavaa suut tamarmik Kom-
munimit tigoriaannaanngitsut
soorlu kalaalimineerniarfik,
toqqorsiviit sannavillu iluat-
sinngitsoorsimasut.
Saattussat pillugit oqarpoq
Kommuni aalisartut qanimut
suleqatigalugit avatiminni pe-
qassuseq eqqarsaatigalugu
canadamiunit misileraaffigi-
neqassasoq.
Naggataatigut oqaatigaa
peqatigiiffiup ullorsiornera
nuannaarfittut atorneqartar-
mat ulloq nuannersumik atus-
sagaat.
Oqalugiarnerit naammas-
simmata Kommunip allaffiata
ataatsimiittarfiani ualianngu-
amut kaffillerput.
Inuulluaqqussutit pilluaq-
qussutillu Arsummeersut atu-
arneqarput, kiisalu ilaasortat
marluk ulluni taakkunani Ilu-
lissaniittut faxikkut kissaas-
silluarmigipput ersaartaallu-
arneqartartumik.
drejer sig om Brættet, oplag-
ringssteder og mislykkede
værksteder.
Med hensyn til krabbe-
fiskeriet sagde han, at krabbe-
undersøgelserne ville blive
foretaget af canadiske fiskere
i tæt samarbejde med lokale
fiskere.
Til sidst opfordrede han
foreningen til at udnytte
dagen godt, fordi det først og
fremmest var meningen, at
denne dag skulle være til glæ-
de for fiskere og fangere.
Da talerne var ovre var der
kaffemik i byrådssalen til
langt ud på eftermiddagen.
Hilsenerne og lykønsknin-
gerne fra Arsuk blev læst op,
og to medlemmer, som op-
holdt sig i Ilulissat, sendte en
varm hilsen pr. fax. Det ud-
løste stærke klapsalver fra de
tilstedeværende.
(JB) - Der udspandt sig forle-
den en heftig diskussion pr.
fax og pressemeddelelser, da
borgmester Henrik Lund i
Qaqortoq efter budgetmøde
måtte meddele, at kommune-
skatten blev sat op med en
enkelt procent.
- Der er simpelthen ikke
nogen anden måde, sagde
Henrik Lund. - Vi vil meget
nødig forringe servicen her i
kommunen, og så er der kun
borgerne til at betale.
Men samtidig gjorde Hen-
rik Lund et nummer ud at
bebrejde KANUKOKA’s for-
mand Edvard Møller og
landsstyremedlem Daniel
Skifte for deres udtalelser og
aftaler om, at kommunerne
skal holde skatten i ro.
- Men her i byen har et stort
flertal i kommunalbestyrelsen
mente, at dette var den rigtige
løsning, sagde Henrik Lund,
og han gav samtidig udtryk
for, at det er for nemt for
Daniel Skifte og Edvard Møl-
ler at have den modsatte hold-
ning.
- Alle ved, at bloktilskuddet
til kommunerne gennem åre-
ne er blevet udhulet, sagde
Henrik Lund. - Alle ved, at
hjemmestyret har forsømt at
renovere boliger og skoler,
sundhedsvæsenet udsultes,
hårdt tiltrængte opgaver med
byggemodning udsættes.
- Det er ikke de to - Daniel
Skifte og Edvard Møller - der
skal have lokalsamfundet til
at fungere, og som skal stå til
regnskab overfor kommunens
borgere. Det skal kommunal-
bestyrelsen, og den har vist, at
den tør stå ved det ansvar, den
har, slutter Henrik Lund.
Den kunne Daniel Skifte og
Edvard Møller ikke lide, og
de røg straks i blækhuset og
forklarede, at Henrik Lund
har overfortolket henstillin-
gen om at lade skatterne i ro.
- Hverken KANUKOKA
eller hjemmestyret har magt
til at diktere kommunerne
deres skatteprocenter eller
fastlægge det kommunale ser-
viceniveau. Men begge har en
interesse i som arbejdsgivere
at holde reallønnen - og
omkostningsniveauet i det
hele taget - nede. Det er på
den baggrund, vi har udsendt
en henstilling om at holde
igen med skatterne.
De to brev-underskrivere
giver desuden udtryk for, at
bloktilskuddet ikke som påstået
af Henrik Lund er udhulet, men
faktisk forøget i 1990’eme,
endda mere end den generelle
pris- og lønudvikling.
De siger også, at det slet
ikke passer, at hjemmestyret
forsømmer renovering af sko-
ler og boliger. Tvært imod er
man i fuld gang med at reno-
vere boliger, mens det er
kommunerne, der er de slem-
me, fordi de ikke kan renove-
re den kommunalt ejede
boligmasse.
AG NR. 94 • 4. DECEMBER 1997

u

Juullip inua quppeniemi arfbteq-pingasuni
i ''] * ukpndniippoq: i ^ *
| ✓ f trqmersfigåssaq immersdriarlugu-nassiqtissavaC I 'j7
| AG, Box 929, 3900 Nuuk. Eqqaamåjuk AG’p
,f saqqufumemeri|fatpaasajuijllip.tungaantrt|v.
OtOeqqomiagassaqassaminat.
ASSILEQQITAT ATORSINNAANNGILLAT
! Eqqamajuk! allakkap qaavatigut
, nalunaaqutsissavat: »Juullip inua«
.Ci' 'C >' xCLr'* •'Ci1'
L. — —------;— — — — — —---------------—■ — —
Fisker- og fangerdag i Paamiut