Atuagagdliutit - 13.01.1998, Page 8

8
Nr. 3-1998

GRØNLANDSPOSTEN
Det handler om ungerne
- Lærerne står stærkere, hvis de samarbejder for at
styrke folkeskolen til fordel for eleverne, mener lærer
Poul Raahauge fra Nanortalik
NUUK(LRH) - Lærer, tillids-
mand og fællestillidsmand,
Poul Raahauge, forstår ikke,
hvorfor der skal være skæn-
derier mellem to foreninger,
som arbejder for at opnå sam-
me mål.
- Begrebet tilkaldte inden
for lærerområdet eksisterer
ikke længere. Det gælder kun
for sådan nogle som mig, der
har været her i mange, mange
år, siger Poul Raahauge, som
har været lærer i Grønland i
26 år.
Poul Raahauge er medlem
af Grønlands Lærerforening,
GLF, som er den ene af de to
lærerforeninger i Grønland.
- Ilinniartitsisut Katuffiat,
IK, blev stiftet i sin tid, da der
var hjemmehørende og til-
kaldte lærere. Det var en
græsrodsbevægelse, som hav-
de sin fulde berettigelse den-
gang. Foreningen kæmpede
og rettede op på tingene, og i
dag er der fuldstændig lige
forhold for alle lærere i Grøn-
land. Man kan sige, at IK har
nået sit mål. I dag arbejder de
to foreninger side om side for
nøjagtig samme formål. Jeg
forstår ikke, hvorfor der skal
være skænderier mellem de to
foreninger. Vi ville sta stær-
kere, hvis vi samarbejdede for
at styrke folkeskolen til fordel
for børnene, siger Poul Raa-
hauge fra Nanortalik.
GLF for alle
Det er også faldet formanden
for GLF, Claus Jochimsen,
for brystet, at IKs formand,
Kasper Skifte i AG nummer 1
udtalte, at GLF ikke arbejder
for at forbedre de hjemme-
hørendes vilkår.
- At sige, at vi er imod tol-
ketillæg for lærerne, er noget
sludder. Vi har tværtimod
ønsket at forbedre tolketillæ-
gene, siger Claus Jochimsen.
- Den eneste grund til, at
jeg ved, at 250 af vore 670
medlemmer er dansktalende
er, at KIIP ønsker at opgøre,
hvor mange lærere, der kan
undervise i grønlandsk. Vi vil
ikke have skudt i skoene, at vi
er konservative og ønsker at
bevare forhold som før i
tiden. Vi er en grønlandsk for-
ening, der forhandler for alle
lærere - uanset, hvor de kom-
mer fra.
GLF mener ikke, der er
grund til, at der findes to
lærerforeninger.
- Der er en historisk grund
til det, og det er ikke længere
nødvendigt. Det viser sig da
også, at vi vokser og IKs
medlemstal falder. Ved års-
skiftet 1996/97 havde vi 620
medlemmer. Vi er i dag oppe
på 670. Og vi havde den sam-
me tilgang året før, siger
Claus Jochimsen, som mener
at foreningen har fået velvilje
gennem flere projekter, der er
udført i folkeskolen.
Eksklusion
GLF forstår iøvrigt stadig
ikke, hvorfor foreningen skul-
le ekskluderes af tjenestem-
andsforeningen, NAK.
- Resten af bestyrelsesmed-
lemmerne begrunder det med,
at de var bange for splittelse i
NAK. Der er splittelse i
NAK. Det er derfor, de var
nødt til at smide os ud. Der
var ikke sket noget med
NAK, hvis nogle af medlem-
merne havde besluttet sig til
at melde sig ud af organisati-
onen, fordi de var utilfredse
med vores holdning. Nej, det
der skete var, at NAK valgte
at skille sig af med os frem for
at miste andre, siger Claus
Jochimsen.
Debatprogram endte i ren
farce med »skjult kamera«
Lars Emil Johansen og Anthon Siegstad røg i totterne på
hinanden for åben skærm
(JB) - KNR TV’s Qanorooq
har trådt alvorligt i spinaten
ved udsendelse af et skænderi
mellem formanden for KNA-
PK Anthon Siegstad og vice-
koncernchef Lars Emil Jo-
hansen. Programmet var opta-
get på video uden deltagernes
viden, men blev udsendt
umiddelbart efter Qanorooq
onsdag aften i sidste uge.
De to diskussiondeltagere
havde medvirket i et indslag i
Qanorooq, men da det det var
færdigt, fortsatte optagelsen.
Programmet, der åbenbart
skulle udfylde et hul i pro-
gramfladen, havde ingen som
helst berettigelse, og den må-
bende seerskare rundt om i
landet tog det som ren under-
holdning. Men det var depri-
merende underholdning, og
det skal alene KNR kritiseres
for. De to deltagere troede sig
alene og havde ret til at opfat-
te deres indbyrdes diskussion
som en privat meningsudvek-
sling.
Fra Royal Greenland for-
tæller informationschef Sofia
Geisler, at Lars Emil Johan-
sen onsdag eftermiddag blev
ringet op fra Qanorooq’s re-
daktør, der gjorde opmærk-
som på, at den private snak
var blevet optaget på bånd.
Samtidig spurgte redaktøren,
om omtagelsen måtte bruges
samme aften efter Qanorooq.
Betingelser
Det sagde Lars Emil Johan-
sen sagde ja til, men under
den udtrykkelige forudsæt-
ning, at der blev gjort op-
mærksom på, at de to debat-
deltagere var udvidende om,
at diskussionen blev båndet.
I Royal Greenland mener
man ikke, at denne forudsæt-
ning blev opfyldt af en med-
delelse på et skilt kort før pro-
grammets start. Det er ikke
nok, mener Royal Greenland.
Mange mennesker er ikke
opmærksom på et kortfattet
programskilt og bliver først
opmærksomme, når udsen-
delsen begynder. Koncernen
mener ikke, at de undrende
seere havde mulighed for at
forstå, hvad der foregik.
Og det har Royal Green-
land ret i. Det var et fuldstæn-
dig kaotisk program, hvor
ordstyreren ikke havde greb
om noget som helst. Gang på
gang rejste deltagerne sig for
at gå, og det blev uundgåeligt
Pingasunngormat TV-kkut
akerleriinnerminni Anthon
Siegstad-ip »Lars Emil
kammaginngilluinnarpaa«.
Anthon Siegstad var ikke
»glad til Lars Emil« under
onsdagens TV-skænderi.
opfattet som vrede og protest.
Desuden handlede diskus-
sionen om en spidsfindig
detalje, som ingen seere kun-
ne forholde sig til. Optagelsen
egner sig muligvis til at blive
gemt et år til næste nytårsaf-
ten - hvis deltagerne tillader
det.
Til grin
Hvis ikke det var fordi, emnet
trods alt er alvorligt, og de to
pæne og agtede borgere burde
have opført sig pænt, så var
programmet bedst beregnet til
at grine af. Det var også, hvad
man gjorde rundt om i de små
hjem. Som TV-program var
det rablende vanvid, og for en
gangs skyld havde også
dansksprogede seere stort
udbytte af et utekstet pro-
gram.
Diskussionen handlede i
øvrigt om, hvornår Royal
Greenland skal komme med
et oplæg til nye forhandlin-
ger. KNAPK mener, det skal
være inden den 18. januar,
mens Royal Greenland siger,
at 1. februar er tidligt nok. Alt
i alt en uvæsentlig diskussion,
som det var formålsløst at
ofre krudt på i TV, når emnet
desuden allerede var blevet
berørt i indslaget i Qanorooq
g få minutter tidligere,
o Royal Greenland tager i sin
£ anke bekymrede miner op,
j fordi man ikke ønsker, at
< episoden skal pille ved det
gode forhold mellem pressen
og koncernen. Det har
bestemt heller ikke fejlet
noget hidtil i denne konflikt,
hvor Royal Greenlands bud-
skaber er kommet klart til
udtryk fra starten.
Kalaallit Nunaanni ilinniartitsisut kattuffii marluusut meeqqat atuarfiat atuartunut
iluaqutissatut nukittorsarlugu suleqatigiittariaqarput, ilinniartitsisoq, sinniisoq
sinniisuunerlu Poul Raahauge isumaqarpoq, Grønlands Lærerforening-imut ilaasortaasoq.
De to lærerforeninger i Grønland bør samarbejde for at styrke folkeskolen til fordel for
eleverne, mener lærer, tillidsmand og fællestillidsmand, Poul Raahauge, som er medlem af
Grønlands Lærerforening.
Nyt regionssygehus i Aasiaat
Renoveringen af det gamle sygehus er for dyr
AASIAAT(PM) - Aasiaat
skal have et nyt sygehus. Det
er blevet besluttet, fordi det
har vist sig, at renoveringen af
det nuværende sygehus vil
koste omkring 40 millioner
kroner. Sygehuset er bygget i
1950’eme, og myndigheder-
ne vil hellere bruge pengene
til et nyt moderne sygehus.
Projekteringen påbegyndes i
år, og sygehuset kan forven-
tes at blive taget i brug enten i
år 2000 eller året efter.
Formanden for teknisk ud-
valg i Aasiaat, Frederik Han-
sen, siger til AG, at kommu-
nalpolitikerne gerne ser, at det
nye sygehus bliver bygget
som et regionssygehus.
- Det vil kun være naturligt,
for Kangaatsiaq Kommune
har igennem flere år hørt
under Aasiaat sundhedsdi-
strikt. Hvis man så fra starten
projekterer det nye sygehus
som regionssygehus, mener
vi i kommunalbestyrelsen, at
der er penge at spare. Sygehu-
set bliver mellem 1600 og
2400 kvadratmeter.
Placeringen
Aasiaat kommunalbestyrelse
har udpeget tre områder som
mulige placeringer af sygehu-
set. Området i den nye bydel
ved KNTs nærbutik blev ud-
peget som første prioritet.
Dernæst mente kommunalbe-
styrelsen at området omkring
institutionen »Aasianni Inu-
usuttut Inaat« ville være et
godt sted for det nye sygehus.
Som en tredje løsning blev et
planlagt boligområde i den
østlige del af byen foreslået.
Området ligger i nærheden af
fabrikken, og ligger således
lidt afsides fra den ældre del
af byen.
Direktoratet har efter besig-
tigelse af de forskellige mu-
ligheder udpeget det planlag-
te boligområde til opførelsen
af sygehuset. Det kommer lidt
på tværs af kommunens pla-
ner for boligbyggeri. Dels
sætter det grænser for det
antal huse, der kan opføres i
området, og dels er der brugt
mellem 1,2 og 1,5 millioner
kroner på byggemodning.
- Vi er enige om i kommu-
nalbestyrelsen at rette hen-
vendelse til hjemmestyret om
en ekstrabevilling på dette
beløb, som skal bruges til den
nødvendige byggemodning til
det fremtidige boligbyggeri.
Formanden for teknisk ud-
valg Frederik Hansen siger, at
de seks huse af typen »Illor-
put 2000« der er planlagt til
opførelse i år, vil blive byg-
get.
Aasianni napparsimmavitoqqap nutartemissaa 40 millioner kronit missaanni
akeqassagaluarpoq.
Det ville koste omkring 40 millioner kroner at renovere det gamle sygehus i Aasiaat.
ASS./ FOTO: VMR ASS./ FOTO: VMR