Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 03.02.1998, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 03.02.1998, Blaðsíða 10
10 Nr. 9-1998 Borgmester Nikolaj Lud- vigsen. Nanortalik satser på en grusbane NUUK(KK) - Der er så meget grøde i Nanortalik, at kommunalbestyrelsen arbej- der ihærdigt på at få anlagt en 800 meter gruslandings- bane syd for Ravnefjeldet. Når landsstyremedlem- met for trafik Peter Grøn- vold Samuelsen rejser til Nanortalik til marts, vil han blive præsenteret for kom- munalbestyrelsens tanker om en trafikal udbygning af Grønlands sydligste kom- mune. - Vi kræver ikke en lan- dingsbane af Peter Grøn- vold Samuelsen her og nu, men i løbet af et par år bliver det helt nødvendigt at tage en landingsbane i Nanorta- lik op til realistiske drøftel- ser, siger borgmester Nikol- aj Lud vigsen til AG. Kommunen ønsker til gengæld, at hjemmestyret ved de fremtidige landings- baner lægger mulighederne for ny udvikling til grund for sine beslutninger. Der vil med dette udgangspunkt være tre iøjnefaldende for- hold, som taler stærkt for etableringen af en landings- bane i Nanortalik, siger bor- gmesteren. 1) En spændende erhvervsudvikling med blandt andet eksportproduk- tion af sælkød og åbningen af en guldmine vil sætte skub i hjulene i Nanortalik. 2) En voksende turisme, hvor vi kan tilbyde vore gæster en enestående natur- oplevelse og en aktiv ferie med guldvaskning og fiske- ri i elvene, øger trafikpresset på Nanortalik. 3) Og så er der den geografiske belig- genhed, som alene giver en landingsbane i Grønlands sydligste kommune mening. Nanortalik kommune har bedt en rådgiver om at bedømme omkostningerne ved etableringen af en grus- bane syd for Ravnefjeldet. Svaret er 35 millioner kro- ner for banen og de tilhøren- de bygninger. Kommunen er positiv overfor en medfinansiering af projektet, for eksempel ved at etablere en 800 meter lang vej ud til landingsba- nen. Der er endnu ikke sat pris på denne vej, men i det flade terræn vil vejen være en overkommelig opgave for kommunekassen. Kommunalbestyrelsen i Nanortalik mener også, at etableringen af en grusbane i byen hænger sammen med en fortsat bevarelse af Nar- sarsuaq som regionens atlantlufthavn. GRØNLANDSPOSTEN Grønlandsfly: - Spis nu lige brød til... Grønlandsfly er ikke nær så imponeret som AG af Air Alphas servicekontrakt på beflyvningen i Østgrønland NUUK - »Grønlandsflys mo- nopol er brudt i Østgrønland« og »Air Alpha: Det skal være nemmere at bo i en bygd«. Sådan lød overskrifterne i AG den 20. januar, da vi skrev om det lille selskab Air Alpha Greenland A/S, som i de tre næste år skal stå for distriktsbeflyvningen i Am- massalik og Ittoqqortoormiit kommuner. Budskabet i artiklerne var, at det vil blive både bedre og billigere at flyve med Air Alpha end med Grønlandsfly. Det har fået markedschef i Grønlandsfly Hans Peter Hansen til at tage bladet fra munden: - Først vil vi dog gerne ønske Air Alpha Greenland A/S tillykke med opnåelsen af den første servicekontrakt på beflyvning i Grønland, men da avisartiklerne nu har udnævnt Air Alpha til ver- densmester i Østgrønland, føler vi i Grønlandsfly, at vi skylder vore trofaste og dygti- ge medarbejdere på de pågæl- dende steder at tilføre debat- ten et lidt mere objektivt og realistisk billede af, hvad der reelt foregår. Ikke udkonkurreret - Grønlandsfly er på ingen måde blevet udkonkurreret, siger Hans Peter Hansen. Vi sidder inde med en koncessi- on, hvor vi kan beflyve både Ammassalik og Ittoqqor- toormiit kommuner frem til den 1. april år 2000. - Fra politisk hold har man ønsket at afprøve et nyt kon- cept, samtidig med at man fortæller os, at det vil blive billigere for både kunder og Grønlands Hjemmestyre. - Da Grønlandsfly ikke vil forhindre en positiv udvik- ling, afleverer vi derfor helt frivilligt vores koncessioner i disse to områder pænt og ordentlig tilbage til Statens Luftfartsvæsen imod en alle- rede aftalt fjernelse af den betaling, som vi modtager for flyvning med helikoptere i Østgrønland. - Det må så være op til Grønlands Hjemmestyre at dokumentere, at landskassen virkelig har sparet penge, hvilket desværre først kan gøres, når der er gået mindst et helt år, da tilskuddet nu er blevet en variabel størrelse og da risikoen for, hvis noget går gal økonomisk, er flyttet fra operatøren (fra den 1. april Air Alpha) til tilskudsgive- ren (landskassen). Dyrere gennemsnitspriser - Det er korrekt, at Grønlands- fly for tiden har priser mellem 410 og 600 kroner pr. enkelt- billet, siger Hans Peter Han- sen, men vi giver 50 procent rabat til både bøm og pensio- nister, hvilket betød, at vores gennemsnitsomsætning pr. solgt sæde i 1997 var 347 kro- ner. Vi kan derfor vanskeligt se, at der for kunden er tale om en prisreduktion. - Altså stiger prisen i gen- nemsnit, og det sker mest på bekostning af de svagest stil- lede, nemlig de børnerige familier og pensionisterne. - Air Alphas nye priskon- cept er naturligvis meget en- kelt og nemt at forstå samt at arbejde med, men at hævde, det bliver billigere, er noget vås! - Hertil kommer så, at Grønlandsflys max-billetter starter og slutter i Kulusuk/- Constable Point. I dag kan man, hvis man følger nogle specielle bookingsregler, maksimalt komme af med 2.940 kroner for en enkeltbil- let mellem to byer, befløjet af Grønlandsfly. Når Air Alpha overtager distriktsbeflyvnin- gen i Tasiilaq og Ittoqqor- toormiit kommuner, skal den rejsende foruden de 2.940 kroner til Grønlandsfly af med 395 kroner til Air Alpha for at komme til eller fra hen- holdsvis Kulusuk og Cons- table Point, som jo fortsat vil blive befløjet med Grønlands- flys Dash-7. - Desuden betyder ændrin- gen, at fragten skal igennem to sélskaber, og det fordyrer fragten fra Island og Vest- grønland med fem kroner/ki- loet til Tasiilaq og Ittoqqor- toormit. - En anden lille detalje, men som kan være kostbar for den enkelte, er kompensa- tioner ved irregularitet, hvor Grønlandsfly i dag har en for- sikring, der dækker overnat- ninger og bespisning efter et bestemt system. Bedre betjening - hvem ved? - Vi må da håbe, at Østgrøn- land kommer til at opleve en bedre betjening, men også her føler vi, at tingene bliver lidt rigeligt opreklameret, siger Hans Peter Hansen. - Sammenligner man for eksempel den Bell 222, som Air Alpha planlægger at sætte ind i Tasiilaq, med Grøn- landsflys Bell 212, så er der klart mere kapacitet på Bell 212; både med hensyn til pas- sagersæder og fragt. - Det er rigtigt, at Bell 222 flyver en anelse hurtigere, men det betyder mindre på de korte afstande. Eksempelvis betyder forskellen i hastighe- den en besparelse på omkring eet minut på strækningen Kulusuk-Tasiilaq, og så er det i øvrigt ekspeditionen på jor- den, der er den største tids- røver. - I den meget travle del af højsæsonen i juli og august 1997 kørte Grønlandsfly et koncept med to piloter på vor Bell 212 i Tasiilaq. Når der er en pilot i Bell 212-helikopte- ren, må den maksimalt med- tage ni passagerer. Når der er to piloter i helikopteren, må den medtage 13 passagerer. Ordningen betød altså, at vi kunne flytte 13 passagerer ad gangen. - Samtidig lejede vi en min- dre helikopter (af Air Alpha i øvrigt), som vi sideløbende flyttede bagagen med. - Dette forhold, også godt hjulpet af at vi havde statione- ret en servicemedarbejder i Kulusuk, betød, at alle passa- gerer kom væsentlig hurtigere frem og tilbage mellem Kulu- suk og Tasiilaq - også turi- sterne, der kom ind til Østky- sten med charterfly. - Dette koncept, som vi selv finansierede, fik vi faktisk megen ros for. - Vi kender ikke flytypen Bell 222 særlig godt. Det er en ældre helikopter, der ikke produceres mere, men ved en forespørgsel hos Bell bliver det oplyst, at der maximalt kan være otte passagersæder i maskinen, og at den løfter omkring 400 kilo mindre end Bell 212, så det succesfyldte koncept fra sidste sommer kan ihvertfald ikke anvendes. Grønlandsfly er positiv - Efter denne svada kunne læseren vel fristes til at tro, at Grønlandsfly er meget nega- tiv, men det er faktisk ikke tilfældet, siger markedschef Hans Peter Hansen. - Vi håber nemlig for be- folkningen i Østgrønland og for vore fælles passagerers skyld, at betjeningen bliver så fornuftig som overhovedet muligt. - Vi har da også allerede etableret og formaliseret en udmærket og positiv dialog med Air Alpha om de fælles grænseflader i forbindelse med vores afvikling og det nye selskabs mobilisering, lige som vi også taler med Grønlands Lufthavnsvæsen, der skal overtage stationen i Tasiilaq fra Grønlandsfly. - Opgaven i Østgrønland er ikke kun markedsføring af personer og firmaer, men benhårdt arbejde. Grønlands- fly mener, at det nok ville være klogere at nedtone for- ventningerne og optræde lidt mere ydmygt end det modsat- te. - Vi tror oven i købet, at det vil klæde et par af aktørerne, siger markedschef i Grøn- landsfly Hans Peter Hansen. Billeti ataaseq, soorlu Tasiilamiit Nuummut 1. aprilimit 395 kroninik akisu- nerulissaaq, Grønlandfly-p immikkut annertunerpaaffiliilluni akigititaa 2.940 kroniusoq Kulusuup Nuullu akornanni taamaallaat atorsinnaammat. Angalasut Tasiilamiit Kulusummukarniat 395 kroneertassapput. En billet, for eksempel fra Tasiilaq til Nuuk, bliver den 1. april 395 kroner dyrere, fordi Grønlandsflys særlige maksimumspriser på 2.940 kroner for en enkeltbillet kun vil gælde på strækningen mellem Kulusuk og Nuuk. Den rejsende skal betale Air Alpha 395 kroner for at blive fløjet fra Tasiilaq til Kulusuk. ASS./FOTO:AG-P TOQQORSIVIA/AGS ARKIV

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.