Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 03.02.1998, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 03.02.1998, Blaðsíða 5
Nr. 9 ■ 1998 5 7^a^a^c/^/a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Kommunit ilisinissamut ikiuuttarnerminni assigiinngitsunik maleruagassaqarput (PM) - Ilisinissamut ilisiner- nulluunniit peqataajartorluni angalanernut ikiuuttamermut ersarissunik maleruagassa- qanngilaq. AG-mi januarip 22-iani saqqummersumi allaaserisaq aallaavigalugu Isumaginnin- nermi Pisortaqarfiup direk- tøria Kjeld Stigsen AG-mut oqarpoq ikiorneqarnissamut qinnuteqaatit suliamiit su-lia- mut nalilersomeqartartut. Januarip 22-iani allaaseri- sami pineqarput ilaqutariit, taakkulu emertik Danmarki- mi toqusoq angerlaallugu ili- artomissaanut aningaasatigut tapiiffigineqamissamut Nuup Kommuneanut qinnuteqara- mik sisamariarlutik itigarti- taasimapput. Allappugut suli- aq aatsaat isumaginninnermut ataatsimiititaliap siulittaasua- ta suliarereermagu ilaqutariit angerlarnissaminnut tapiiffi- gineqarsimasut. - Suliami pineqartumi ila- qutariit Kalaallit Illuutaanni Københavnimiittumi siunner- suisarfimmit maleruagassat atuuttut malillugit ilitsersor- neqarsimanngillat, Nuup Kommuneani isumaginnin- nermi pisortaq Amdi Petersen AG-mut oqarpoq. - Ilaqutariit Vordingborg-ip kommuniani najugaqartutut nalunaarsorsimapput, tassu- ngalu ikiorneqamissaminnut qinnuteqartussaagaluarlutik. Periaaseq taanna siunnersui- sarfiup paasisimanngimmagu tupigaarput. Amdi Petersen nangilluni oqarpoq inuit Kalaallit Nu- naanneersut Danmarkimiik- kallartut allatut pineqartartut. - Assersuutigalugu inuit kat- sorsartittut, sulilu Kalaallit Nunaanni kommuniminni na- lunaarsorsimasut tassani pi- neqarput. Taakku Kalaallit Nunaanni ilaquttaminnik to- qusoqartillugu angalanissa- minnut ikiorseqqullutik kom- muni najugartik qinnuteqarfi- gisinnaavaat, aammattaaq ka- tsorsameqamerminnit sivisu- nerulaartumik Danmarkimiis- simagaluaraangamik. Sulia- milu uani pingaarutilik tas- saavoq kommuni nalunaar- sorsimaffik qinnuteqarfigine- qartussaammat. Aalajangersimasumik konto-qanngilaq - Kommunit billetinik aggua- aginnartanngillat, tamatu- munngali taarsiullugu inuit ilisinissamut ilaquttanilluun- niit qaninnemik toqusoqarne- ranut atatillugu allatut ikioq- qullutik qinnuteqaataat im- mikkut nalilersortarpaat, di- rektør Kjeld Stigsen AG-mut oqarpoq. - Tassa kommunit aalajangersimasunik konto- qanngillat »Ilisinissamut bil- lets-nik taaguutilimmik. Isumaginninnermi direktøri ilanngullugu nassuiaavoq kommunit tamatigut misis- sortaraat qinnuteqartoq nam- mineerluni aningaasanik pis- sarsisinnaanissamut periarfis- saqamersoq, aningaasarivim- miluunniit aningaasanik taar- sigassarsisinnaanersoq. - Tupinnanngilaq, inuk pisortanit ikiorsemeqartarloq aningaasaateqanngitsoq, na- lilinnilluunniit allanik pigisa- qannginnami aningaaserivim- mi taarsigassarsisinnaanngit- soq kommuniminut saaffigin- nittarmat. Tamatuma kingor- na kommunip qinnuteqaam- mik itigartitsinissaq, aningaa- sanik taarsigassarsisitsinissaq billetisinissamulluuunniit ani- ngaasaliinissaq periarfissari- sarpaa. Assigiinngitsunik suliarineqartarput Kjeld Stigsen oqarpoq kom- munit sulianik taamaattunik suliarinneriaasii assigiinngit- suusut. - Ukiut ingerlanerini kom- munimiit kommunimut ileq- quusut assigiinngitsunik ma- leruagassiunneqartarsimap- put. Ileqquusut pillugit male- ruagassat aalajangersamerini kommunip qanoq pisuujutigi- nera apeqqutaasanngilaq. Kommunit ataasiakkaat nam- minneq ikiorsiinissamute pe- riaaseqarput, sapinngisartik naapertorlugu ikiorsiisarlutik. Isumaginninnermi direktøri nangilluni oqaluttuarpoq kommunimiit kommunimut aalajangerneqartartoq inger- latsivik suliamut aalajangiis- sanersoq imaluunniit qinnute- qaat isumaginninnermi ataat- simiititaliami suliarineqassa- nersoq. Qinnuteqaatit amerla- nerusunik aningaasartallit na- linginnaasumik isumaginnin- nermut ataatsimiititaliami su- liarineqartarput. Ilaquttat kikkuuppat? - Taavalu ilaquttat kikkuune- rinut tunngasoq. Amerlasuu- tigut inuit angajoqqaarinngi- saminni peroriartorsimasar- put, taamaammallu ataatarin- ngisaq anaanarinngisarluun- niit, ernerinngisaq panigin- ngisarluunniit ilineqamiartil- lugu qinnuteqartameq pisari- usarpoq. Kommunit ilaanni ilaqutarinngisani peroriartor- tarneq nalinginnaasuuvoq, kommuninili allani tamanna nalinginnaasuuallaartarani. Kommunen er ikke et billetkontor Kommunerne har forskellige regler for hjælp til begravelser (PM) - Der er ingen klare reg- ler for, hvilken hjælp, der kan gives til begravelse eller til rejser i forbindelse med be- gravelser. Med udgangspunkt i en artikel i AG fra 22. januar for- tæller direktør i socialdirekto- ratet Kjeld Stigsen i dag til AG, at ansøgninger om hjælp vurderes fra sag til sag. Artiklen 22. januar handle- des om en en familie, der hav- de fået afslag fire gange, da den søgte Nuup Kommunea om økonomisk støtte til at komme hjem og begrave deres søn, der var omkommet i Danmark. Vi skrev at famili- en først fik bevilget hjemrej- sen, da sagen var blevet behandlet af socialudvalgs- formanden. -1 den pågældende sag har rådgivningskontoret i Grøn- lændernes Hus i København ikke vejledt familien efter de gældende regler, oplyser soci- alchefen i Nuup Kommunea, Amdi Petersen, til AG. - Fa- milien var tilmeldt Vording- borg kommune og skulle altså have søgt om hjælp der. Det undrer os, at rådgivningskon- toret ikke har forstået den procedure. Amdi Petersen siger videre, at det er anderledes, når folk fra Grønland er på et midlerti- digt ophold i Danmark. - Det gælder for eksempel folk under behandling, der stadig er tilmeldt deres kommune i Grønland. De kan ved døds- fald i familien i Grønland an- søge hjemkommunen om hjælp til rejsen, også selvom opholdet i Danmark har varet lidt længere end behandlin- gen. Det der er vigtigt i denne sag er, at man skal ansøge den kommune man er tilmeldt. Ingen fast konto - Kommunerne er ikke en bil- letudstedende myndighed, men foretager i stedet en indi- viduel bedømmelse, hver gang en borger henvender sig til kommunen for at få hjælp til en billet til en begravelse eller til anden hjælp i forbin- delse med et dødsfald i den nærmeste familie, siger direk- tør Kjeld Stigsen til AG. - Kommunerne har altså ikke en fast konto, der hedder »Billet til begravelse«. Socialdirektøren forklarer videre, at kommunerne i hvert enkelt tilfælde undersøger an- søgernes egne muligheder for at skaffe pengene eller for at låne dem i banken. - Det er klart, at en person på offentlig hjælp uden nogen form for formue eller andre værdier ikke kan låne penge- ne i banken og derfor retter henvendelse til sin kommune i stedet. Herefter har kommu- nen mulighed for at afslå an- søgningen, at låne vedkom- mende pengene eller at bevil- ge penge til en billet. Forvaltes forskelligt Kjeld Stigsen siger, at kom- munernes forvaltning i denne slags sager er forskelligt. -1 årenes løb er der blevet udviklet forskellige sædva- neregler fra kommune til kommune. Reglerne om, hvad man plejer at at gøre, be- høver ikke at have noget at gøre med, hvor velstillet kommunen er. De enkelte kommuner har har lagt deres eget niveau for den form for hjælp, kommunen ser sig i stand til at yde. Socialdirektøren fortæller videre, at der fra kommune til kommune er forskel på, om det er forvaltningen, der afgør sagen, eller om ansøgningen skal behandles i socialudval- get. Større ansøgningsbeløb bliver som regel behandlet i socialudvalget. Hvad er en familie? - Så er der definitionen på en familie. I mange tilfælde er folk vokset op hos andre end deres forældre, og så er det indviklet at søge hjælp til begravelse, hvis det ikke er ens far eller mor, søn eller datter. I nogle kommuner er det normalt, at folk vokser op hos andre, mens det ikke er så almindeligt i andre kommu- ner. Suliassaq tigusi- malerparput... 1. januar aallaavigalugu nunaqarfinnit nunaqarfinnullu usinik assartuineq, WttM Royal Arctic Bygdeservice-imit tigummineqalerpoq Kalaallit Nunaanni Namminersornerullutik Oqar- tussanit aaliangerneqarpoq, Kalaallit Nunaanni nunaqarfinnit tamanit nunaqarfinnullu tamanut usinik assartuineq Royal Arctic Line-imit akisus- saaffigineqalissasoq. Taamaattumik pilersissimavarput suliffeqarfik nammineersoq, Royal Arctic Bygdeservice, taa- neqartutut suliassamik taamaallaat isumagisa- qarluni ingerlasussaq. KNI Rederi suleqatigalugu immakkut angallassi- nissamik pilersaarusiorsimavugut tassani aallaavi- galugit usinik ilaasunillu angallassinissamik pisa- riaqartinneqartut. Usinik-aammalu ilaasunik angallassinerit im- mikkuullarissunngortinneqassapput. Royal Arctic Bygdeservice-ip umiarsuaataasa nunaqarfiit ataa- siakkaat tamaasa ullut 10-11-ikkuutaarlugit tikit- tassavai. KNI Rederi-p umiarsuaasa ilaasunik angallassissutaasut, akulikisuanerusumillu tikit- tartussaasut nassartassavaat nioqqutissat asiuja- nerusut allakkallu. Piffissamili ikaarsaarfiusumi Nunatta Kujataa ki- siat pinnagu ilaasut usillu ataatsimut angallanne- qartassapput. Angalanissamik pilersaarusiaq tu- sagassiutinut, kommuninut, umiarsualiveqarfin- nut nunaqarfinnilu niuertunut nassiussuunne- qarpoq. Ilaasunut bilitsit pisarnertut KNI-p bilitseerniar- fiisigut tuniniarneqartassapput. Aasaanerani angallassinissamut piareerpugut Royal Arctic Bygdeservice-ip KNI Rederi-mit umi- arsuit 10-t tigusimavai. Taakku ilarpassui ukiuu- nerani Nuummi uninngatinneqarallarsimapput. Maannalu pineqartut aasaanerani angalanissa- mut piareersarneqalissapput. Nutarterinissamut pilersaarusiorpugut 1998-imilu nutaanik marlunnik angallatisiniarpugut ikaar- taatissanik, Qaanaap Disko-bugt-illu pigisaani nunaqarfinni umiarsuit ingerlaartuusussat tulaf- figisinnaanngisaani atorneqartussanik. Piareersimavugut Nunaqarfinni illoqarfinnilu suleqatissagut peqa- tigalugit ikaarsaarnissaq oqinnerpaamik ingerlas- sinnaaqqullugu sulissutigissavarput. Royal Arctic Bygdeservice apeqqutissa- qartut imaluunniit ikaarsaarnermi ajor- nartorsiutaasinnaasunik nalaataqartut saaffiginninnissaannut tikilluaqquai. Suliassaq naammassiniassallugu piareersimavugut. ROYAL ARCTIC BYGDESERVICE A/s P.O. BOKS 1399 • AQQUSINERSUAQ 52 • 3900 NUUK TELEFON 32 24 20 * TELEFAX 32 25 40

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.