Atuagagdliutit - 21.04.1998, Page 9

GRØNLANDSPOSTEN
MARLUNNGORNEQ 21. APRIL 1998 • 9
Aatsitassaleriffiup nuunnissaa Folketingip taperserpaa
Nunatsinni nunamik piginnittussaanerup
taamaallaat oqallissutaalaarput
aammalu nassaanit aningaasarsiat agguarneqarnissaannut isummat
KØBENHAVN (TK) - Nu-
natsinni statsministeriusima-
sup Anker Jørgensenip oqaa-
sii suli eqqaamaneqarluar-
put: »Assortuussutaasin-
naanngilaq«, Nunatsinni pi-
suussutit isumaqatigiinniuti-
gineqarmata, taamani nam-
minersornerulernissaq isu-
maqatigiinniutigineqarmat.
Taamani oqaaserineqartut
sapaatit akunnerisa kinguli-
anni Aatsitassaleriffiup Nu-
natsinnut nuunneqarnissaa
Folketingimi oqallisigineqar-
mat Hans-Pavia Rosingip,
Siumut, eqqaaqqippai - nuus-
sinissaq naalakkersuisut siu-
littaasuata aamma avatangii-
sinut nukissiomermullu naa-
lakkersuisup Svend Auken-
ip 8. januar isumaqatigiissu-
taat.
Oqartussaaneq
Nunatsinnut
Oqartussaatitaaneq qallunaat
avatangiisinut nukissiorner-
mullu ministerianiikkaluar-
toq Naalakkersuisunut nuun-
neqamissaa isumaqatigiissu-
taavoq, suliat Nunatsinni Aa-
tsitassaqarfiup ingerlassima-
sai siunissami Aatsitassaqar-
nermut Pisortaqarfimmit
Namminersornerusut ataanni
ingerlanneqalissallutik.
Nuussinermili piumasa-
qaataavoq Aatsitassaqamer-
mut Inatsisit allanngortinne-
qarnissaa Folketingillu aa-
saanerani sulinngiffeqalin-
nginnerani akuersissutigine-
qarnissaa; taamaalissaarlu-
mi, Folketingimimi siuller-
meerinermi oqaaseqartitat ta-
marmik nuussinissamut isu-
maqataapput - tamatuma-lu
Nunatsinnut nuunnissaa pil-
lugu tamarmik pilluaqqusini-
arlutik pilerngutiinnarput.
Paarlaassineq
- Aperisoqarsinnaavoq allaf-
fissomikkut aqutsineq qanoq
naleqartiginersoq? Imaagin-
nannginnerluni Kalaallit Nu-
naata nammineq aatsitassani
politikkikkut akusussaaffigi-
niarlugit kissaatigigaa - taa-
matullu pisuussutaasinnaa-
sut, Folketingimi oqallinner-
mi Hans-Pavia Rosing ape-
raaq, siunnersuut isumaqar-
figalugu namminersorneru-
lemissaq isumaqatigiinniuti-
gineqaleruttormat Nunatta
pisuussutaanik piginnittus-
saanerup aaqqiagiinngissu-
tigineqamerani maanna qal-
lunaat ilaatigut nakkaannaru-
namerarlugit.
- Isumaqarpunga taamaat-
toq, oqarpoq. Taamani sak-
kortuunik isumaqartorpoq,
taannaannaanngilarli.
- Inatsisissamut siunner-
suummi oqaaseqaatitut allas-
simasut malillugit Danmark
Kalaalit Nunaallu akisus-
saaffimmik paarlaassipput.
Tamatuma nassataraa Siun-
nersuisoqatigiinni siulittaa-
suusarneq ukiut qulikkaat
marlussuit qaangiutillartullu
Kalaallit Nunaannit Dan-
markimut nuunneqassaaq.
Taamaakkaluartoq naatsor-
suutigaarput politikki ineri-
artorfiusoq eqeersimaartorlu
maannamut ilisamaataasima-
soq ingerlateqqinneqassasoq,
Hans-Pavia Rosing oqarpoq.
Assortuussutaasinnaavoq
- Nunatta nunataata pisuus-
sutaalu aatsaat iluamik soqu-
tiginarsissapput uulia, kuulti
diamantillu qaqikkutsigit.
Ulloq taanna politikkikkut
aningaasaqamikkullu sulini-
utit aatsaat iluanaarutaalis-
sapput.
- Ulloq taanna aalajangi-
Aatsitassaqarnerup Nunatsinnut nuunneqarnissaanut suut
tamarmik inissilerput. Naalakkersuisunut
siulittaasuusismasup Lars Emil Johansenip 1997-ip aasaani
avatangiisinut nukissiomermullu ministerilu Svend Auken
isumaqatigiissutissatut piareersagaat maanna Folketingimi
suliarineqarpoq.
Alt er ved at falde på plads omkring hjemtagelsen af
råstofområdet til Grønland. Det var tidligere
landsstyreformand Lars Emil Johansen, der i sommeren
1997, sammen med miljø- og energiminister Svend Auken,
forberedte den aftale, der nu er på vej gennem Folketinget.
unneqanngilaq, kialuunniit
ilisimanngilaa taamanikkut
qallunaat kalaallillu pisut qa-
noq ingerlatissanerlutigit.
Ullormulli tassunga piareer-
sarpugut. Ulloq taanna oqar-
sinnaalissaagut maanna as-
sortuunnissamut piffissan-
ngortoq, Hans-Pavia Rosing-
ip oqaaseqamini naggaser-
pai.
Nunarput
aatsitassaqaqaaq
Ellen Kristensen, Atassut,
Venstres sinnerlugu oqaa-
seqarnermini pingaartippaa
Nunarput suli - aatsitassaqar-
nerup oqartussaaffiginera
nuunneqaraluartoq - Dan-
markimit siunnersuisoqarsin-
naanera ikiomeqarsinnaaner-
lu, Nunatsinni atorfillit Dan-
markimut nuukkallarsinnaa-
nerisigut ilinniaqqinnernut
atatillugu. Nangipporlu:
- Kalaallit Nunaat kusar-
nartorujussuuinnarnanilu nu-
annersuinnaanngilaq. Ka-
laallit Nunaat aatsitassale-
rujussuuvoq. Ukiuni kingul-
lemi ilungersorluni ujarler-
nerup uppemarsivaa Kalaal-
lit Nunaanni aningaasarsiu-
taasinnaasunik soqutiginaa-
tilinnik peqartoq soorlu zink,
kuulti, diamantit, gas aamma
uulia. Kalaallit Nunaata aat-
sitassat periarfissiineranni
suliffissat aningaasarsiutillu
pinngitsoorsinnaanngilai.
Piginnittussaanermut
apeqqut
Konservative-t oqaaseqartu-
at, Frank Dahlgaard oqarpoq,
suliat Kalaallit Nunaannut
nuunneranni - ataatsimut isi-
galugu - »iluatsitsiffiungaat-
siarsimasoq«.
Piginnittussaanermut
tunngasoq Hans-Pavia Ro-
singip eqqaasaa oqallisigine-
qalissanersoq allarluinnaa-
voq, Frank Dahlgaard oqar-
poq.
Taama oqallissinnaaneq
Søren Kolstrup-ip, Enhedsli-
sten, eqqarsariarnartuutin-
ngilaa, oqaramimi:
- Uuliamik gas-imillu alla-'
nillu nalilinnik nassaartoqar-
pat tamanna Enhedslisten-ip
oqallisigerusuppaa, oqallise-
qataarusuppugullu qanoq
Kalaallit Nunaat namminneq
pigisaminnut oqartussaaler-
nissaminnut qulakkeerisin-
naanersut, siullermeerinermi
oqarpoq.
Fremskridtspartiimeersoq
Kim Behnke isumaqarpoq
isertitanik maannakkutut a-
merlaqatigiinnik avitsisameq
silatusaamerusoq.
- Tamanna allanngortin-
neqassappat nalilinnik nas-
saartoqannginnerani maan-
nangaaq aaqqinneqareertari-
aqarpoq, taamaanngippat nu-
anninngitsumik assortuut-
toqalersinnaavoq.
Agguaqatigiinnissaq
isumakulun-
nannginneruvoq
Aatsitassanik piiaasoqalissa-
galuarpat aningaasat agguar-
nissaannut apeqqut ajomar-
torsiutit minnersaattut nukis-
siornermut avatangiisinullu
ministerip Svend Aukenip i-
sumaqarfigaa:
- Nassaarniarnissaq ilu-
ngersunarnersaassaaq, ima-
luunniit aningaasarsiutaasin-
naasunik nassaamissaq. U-
jakkagummi tamaasa nassaa-
rereerpagut. Apeqqutaagin-
nalerpoq akugissaartunik a-
ningaasarsiornikkut iluaqu-
taasinnaasunik nassaarsin-
naanersugut.
- Tamatta soqutigisarissa-
varput inuiaqatigiit kalaallit
sapinngisamik imminnut pi-
lersorsinnaanissaat, immin-
nut aningaasalersorsinnaa-
nissaat, Svend Auken isuma-
qarpoq.
- Isertitanik amerlaqati-
giimmik avitsisamissaq Ka-
laallit Nunaata apeqqusin-
ngisaannarnikuuaa, taman-
nalu nuannaarutigaara. Qa-
norluunniit isertitanik aggua-
qatigiinnissamik aaqqiineqa-
raluarpat naatsorsuutini ataa-
tsimut isigalugu kalaallit a-
ningaasaqarnerannut ilaas-
saaq. Kalaallit Nunaatalu so-
qutigisarissavaa aningaasar-
tuutit sapinngisamik amerla-
nersaat Kalaallit Nunaata
nammineq isertitaminit aki-
lersorsinnaanissai, Folke-
tingimi oqallinneq naggaser-
lugu Svend Auken oqarpoq.
Inatsisissatut siunnersuut
maanna ataatsimiititaliamit
suliarineqassaaq - kikkullu
tamarmik naatsorsuutigaat
siunnersuut Folketingip aa-
saanerani sulinngiffeqamis-
saa sioqqullkugu akuerine-
qarumaartoq. Taamaalilluni
suut tamarmik inississapput,
inatsit pilersaarutitut ukioq
manna 1. juli atuutilersin-
naalluni.
Bred støtte i Folketinget til at Råstofområdet hjemtages
Det eneste, der kunne skabe bare lidt debat, var synspunkter omkring ejendomsretten til Grønlands undergrund -
og fordelingen af indtægter fra fund, der udnyttes
KØBENHAVN (TK) - Man-
ge i Grønland husker stadig
tydeligt den daværende stats-
minister Anker Jørgensens
ord: »Der er ikke noget at
rafle om«, da forhandlinger-
ne om ejendomsretten til
Grønlands undergrund var på
dagsordenen i forbindelse
med forhandlingerne om ind-
førelse af hjemmestyre. Be-
mærkningen fra dengang
blev draget frem af Hans-
Pavia Rosing fra Siumut, da
man i Folketinget i sidste uge
drøftede hjemtagelsen af Rå-
stofforvaltningen for Grøn-
land - en hjemtagelse, der er
en konsekvens af den aftale
som landsstyreformand Jo-
nathan Motzfeldt og miljø-
og energiminister Svend
Auken indgik den 8. januar.
Kompetencen flyttes
til Grønland
Her aftaltes det, at den kom-
petence, der hidtil har ligget
hos den danske miljø- og
energiminister overføres til
Landsstyret, mens de opga-
ver, der er varetaget af Rå-
stofforvaltningen for Grøn-
land, for fremtiden skal vare-
tages af Råstofdirektoratet
under Grønlands Hjemme-
styre.
Hjemtagelsen forudsætter
dog, at Råstofloven ændres
og vedtages inden Folketin-
gets sommerferie; og det bli-
ver den også, for ved 1. be-
handlingen i Folketinget til-
sluttede samtlige ordførere
sig forslaget - og alle var
nærmest ved at falde over
hinanden, for at ønske Grøn-
land til lykke med, at områ-
det nu endeligt hjemtages.
Bytter roller
- Så kan man spørge, hvad et
administrativt ansvar egent-
lig er værd? Er det i virkelig-
heden ikke det politiske
ansvar Grønland ønsker over
sine egne naturgivne råstof-
fer - og dermed potentielle
rigdomme, spurgte Hans-
Pavia Rosing under Folketin-
gets debat, der så forslaget
som en delvis indrømmelse
fra dansk side efter den gam-
le tvist om ejendomsretten til
Grønlands undergrund, da
forhandlingerne om hjemme-
styreordningen var på sit
højeste.
- Jo, efter min mening er
det, konstaterede han. Trods
de skarpe hjørner, der den-
gang blev aftegnet, men det
er også andet og mere end
det.
- Som der står i bemærk-
ningerne til lovforslaget, byt-
ter Danmark og Grønland nu
roller. Det betyder, at for-
mandsskabet i Fællesrådet
efter knap to årtier skifter fra
Grønland til Danmark. Trods
det forventer vi, at den pro-
gressive og dynamiske poli-
tik, der har været kendeteg-
nende hidtil, bliver videre-
ført, sagde Hans-Pavia Ro-
sing.
Der er noget at rafle om
- For alt det her om Grøn-
lands undergrund og rigdom-
me bliver jo først rigtigt
interessant den dag, vi står
med olien, guldet og diaman-
terne i hånden. Den dag, hvor
de store politiske og økono-
miske investeringer begyn-
der at give afkast.
- Den dag kendes ikke, og
ingen ved, hvordan vi dan-
skere og grønlændere til den
tid vil tackle situationen.
Men vi forbereder os til
dagen. Og den dag vil vi
kunne sige, at nu er der vir-
kelig noget at rafle om, slut-
tede Hans-Pavia Rosing sit
indlæg.
Grønland rummer
masser af råstoffer
Ellen Kristensen fra Atassut,
der var Venstres ordfører,
lagde i sit indlæg vægt på, at
Grønland fortsat - trods flyt-
ningen af kompetencen på
råstofområdet - kan trække
på rådgivning og bistand fra
Danmark, gennem udstatio-
nering af ansatte i Grønland
som led i en videre uddannel-
se. Og hun fortsatte:
- Grønland er ikke bare et
meget smukt og dejligt land.
Grønland rummer også utal-
lige mineralske rigdomme.
Den intensive efterforskning
i de seneste år har bevist, at
Grønland rummer adskillige
kommercielt interessante
forekomster som zink, guld,
diamanter, gas- og oliefore-
komster. Grønland kan ikke
undvære den beskæftigelse
og indtjening, som råstoffer-
ne giver mulighed for.
Spørgsmålet om
ejendomsretten
De konservatives ordfører,
Frank Dahlgaard, konstatere-
de at hjemtagelsen af opga-
ver til Grønland - i store træk
- havde været »en tordnende
succes«. - Om man så skal
tage hul på den debat, Hans-
Pavia Rosing lagde op til om
ejendomsretten, er en helt
anden diskussion, mente
Frank Dahlgaard.
Den diskussion havde
Søren Kolstrup fra Enhedsli-
sten til gengæld ingen betæn-
keligheder ved at gå ind i,
idet han konstaterede:
- Enhedslisten er meget
indstillet på at drøfte den
situation, der vil opstå, når
man finder olie og gas og
andre værdifulde ting, og vi
vil meget gerne være med til
at drøfte, hvordan vi sikrer
os, at Grønland bliver fuldt
ud herre i eget hus, sagde han
ved 1. behandlingen.
Fremskridtpartiets Kim
Behnke fandt den nuværende
ordning med en ligelig de-
ling af indtægterne ganske
fornuftig.
- Hvis der er planer om at
ændre på det, så gør det
inden der bliver fundet noget
af væsentlig værdi, ellers kan
det slagsmål blive ganske
ubehageligt.
Fordelingen er det
mindste problem
Energi- og miljøminister
Svend Auken betragtede pro-
blemet om fordelingen af
pengene, hvis der kommer en
udvinding igang, som det
mindste problem: - Den store
udfordring er at finde noget,
eller rettere finde noget, der
kan udnyttes kommercielt.
For vi har jo fundet alt det, vi
har søgt efter. Det er bare at
finde det de rigtige steder i
de rigtige koncentrationer, så
vi kan få et økonomisk resul-
tat ud af anstrengelserne.
- Det må være en fælles
interesse, at det grønlandske
samfund så vidt muligt kan
klare sig selv, og er selvfi-
nansierende, mente Svend
Auken.
- Der har aldrig fra Grøn-
lands side været sat spørgs-
målstegn ved den ligelige
fordeling af indtægterne, og
det er jeg glad for. Uanset
næsten hvilken fordelings-
nøgle man finder frem til, så
vil det her jo altid indgå i det
samlede regnestykke om-
kring den grønlandske øko-
nomi. Og der må det være i
Grønlands interesse, at så
mange af udgifterne klares
ved at egenindtjeningen i
Grønland er så stor som
overhovedet mulig, sagde
Svend Auken som afslutnin-
gen på Folketingets debat.
Lovforslaget skal nu be-
handles i udvalg - og alle for-
venter, at forslaget kan ved-
tages inden Folketingets
sommerferie. Dermed skulle
alt være, på plads, så loven
kan træde i kraft 1. juli i år
som planlagt.