Atuagagdliutit - 21.04.1998, Blaðsíða 10

10 • TIRSDAG 21. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Nunatsinni
inissaqamiamerup
inissisimanera
ilisimanngilarput
Taamaattumik naalakkersuisunut ilaasortap Daniel
Skiftep Nuup Kommuneata suligasuartussamik
ataatsimiititaliornera taperserpaa, inissaaleqinerup
qanoq inissisimavinneranik qulaajaasussat
(JB) - Nuummisut allani inis-
saaleqitigisoqanngilaq. Illo-
qarfiup angissusaa piinnarlu-
gu inissianik amerlanernik
amigaateqanngilaq, aammali
inuttussutsimut naleqqiullu-
gu ajomartorsiut nalileraan-
ni. Illoqarfiit allat taama ilu-
ngersunartigisumik inissia-
nik amerlanernik atorfissa-
qartitsinngillat. Ilulissani Aa-
siannilu inissaaleqisitsisoqa-
raluaqaaq, Nuummili pissut-
sinut assingunngillat.
Taamaattumik illoqarfiit
anginersaanni kommunalbe-
styrelsi suligasuartussamik
ataatsimiititaliorpoq, qaam-
matit marlussuit ingerlane-
ranni inissaaleqinerup qanoq
iluarsivinneqarnissaanut pi-
lersaarummik tunniussisus-
saq.
Ineqarnermut naalakkersu-
isutut akisussaasoq Daniel
Skifte kommunip suliniutaa
malinnaaffigaa, suligasuar-
tussamillu ataatsimiititaliap
paasiniaalluarnissaa ilaler-
sorlugu. Namminerli ajor-
nartorsiut sammisimavaa,
maannalu qanoq iliortoqarta-
riaqalemeranut arlalinnik si-
unnersuuteqarpoq. Ingerlaq-
qinniassagaannili ajornar-
torsiutip annertussusia ilu-
saalu sukumiisumik paasine-
qaqqaartariaqarpoq.
Taamaattumik naalakker-
suisunut ilaasortaq isumaqar-
poq inissaqamiamermi killif-
ftup paasiniarluameqamissaa
isumassarsiaasoq pitsak.
Imaassinnaavoq piffissap
ingerlanerani paasineqartoq
isumaqarnitsitut ilungersu-
nartiginngitsoq. Imaluunniit
ilungersunarsilertariaqanngi-
laq.
Arlalitsigut sanaartomeq
- Ullumikkut sisamaqiusanik
inissialiortitsivugut, Daniel
Skifte oqarpoq. - Pisortat 60-
40-tut inissialiaat, aningaa-
sartuutit landskarsip kommu-
nillu agguartarlugit, inuin-
naat ilaqutariinnut ataatsinut
illuliaat kiisalu piginneqati-
giilluni inissialiat aamma su-
lisunut inissialiat, akileraaru-
titigut nalikilliliisinnaaneq
naapertorlugu sanatitat. Pi-
sortat kisimik inissialiortitin-
ngillat. Arlalitsigut sanaar-
tortitsisoqarpoq.
- Nuup kommuniani innut-
taasut amerliartomerat naat-
sorsuutigisatsitut ernguma-
narpallaanngilaq - inissaale-
qinermut naleqqiukkaanni.
Inissialiomeq pappilissatigut
malinnaalluarsinnaavoq, in-
nuttaasut amerliartorneran-
nut naleqqiukkaanni. Taa-
maakkaluartoq takusinnaa-
varput inissamut allattortissi-
mallutik utaqqisut amerliar-
tuinnartut.
- Suli ilisimanngisatsinnik
nassuiaatissartaqassaaq, naa-
lakkersuisoq nassuiaavoq. -
Imaassinnaavoq inissamik
utaqqisutut allattortissimasut
inissaaleqinerup inissisima-
neranik iluamik takutitsin-
ngitsut, isumaqarluinnarpu-
ngami allattortissimasut a-
merlasuut ineqareersut.
- Nammineq isumaqarpu-
nga inissiat pigineqareersut
atorluanngikkigut. Kiser-
maat aappariilluunniit amer-
laqisut ilaqutariinnut naat-
sorsuussani angisoorsuarni
ineqarput, inoqutigiit amerla-
suut mikisunnguani ineqarlu-
tik. Nalunngilara inissiat ila-
qutariit amerlassusaannut
tulluussarnerunerisigut inis-
sianik amerlanernik pissar-
sisinnaanata, taamaattorli i-
nuppassuit pitsaanermik
inuulissagaluarput.
Anngiortumik
attartortitsineq
Isumaqarluinnarpungas-
saaq inissianik anngiortumik
attartortitsisoqartaqisoq, Da-
niel Skifte oqarpoq. - Aappa-
riit arlalissuit ilisimavakka
marlunnik inissiallit, aap-
paalu attartortillugu - nam-
minneerlutik INI-p aqutsi-
soqarfia saneqqulluinnarlu-
gu. Taama pisoqartarpoq i-
nuit marluk aappariilerlutik
najugaqatigiileraangata, ta-
marmillu inissiartik annaaju-
managu, peqqutigalugu... na-
lunartut pillugit qimariasaar-
sinnaagamik.
- Inissiaq sinnerussartik at-
tartortinneratigut inuit nuul-
lutik amerliartornissaannut
periarfissiipput, taamaalillu-
tik inissaaleqinerup ajomar-
torsiutaanera suli annertusit-
sikkiartuinnarlugu. Qular-
nanngilluinnarpoq taamaali-
ornikkut amerlasuut ineqa-
reerlutik suli utaqqisut allat-
torsimaffianniittut, taamaat-
tumik ullumikkut najoqqu-
tassagut naapertorlugit qa-
noq inissianik pisariaqartit-
sisoqavinnersoq nalilissallu-
gu ajomakusoorpoq.
- Tamannarpiaq tunngavi-
galugu isumaqarpunga Nuup
Kommuneq eqqortumik ili-
ortoq ataatsimiititaliortitsil-
luni tamakkuninnga paasini-
aaqqissaartussanik qulaajaa-
sussanillu, naalakkersuisunut
ilaasortaq Daniel Skifte o-
qarpoq, isumaqarportaaq a-
jornartorsiutip paasiniarluar-
neqamissaani ataatsimiitita-
liaq pitsaanerpaanik najoq-
qutassaqartariaqartoq.
Isumaqarpoq nalunaarsuif-
fiit tamatumunnga atasut a-
taatsimut kattussinnaasaria-
qartut, soorlu inuit nalunaar-
sorfiat aamma inissamik u-
taqqisut allattorsimaffiat, na-
lunaarsuiffiillu allat pineqar-
tumi sukumiisumik paasin-
ninnissamut iluaqutaallutik
pingaaruteqarsinnaasut.
- Nalunaarsuiffiit ataatsi-
mut kattunneqarsinnaagu-
nanngillat?
- Ilumoorpoq, inuinnaat
sanaartorneri eqqarsaatigis-
sagaanni. Soorunami. Inissi-
at pisortanit pigineqartuin-
naat taama misissuiffigisin-
naavagut, tamatumanili paa-
sissutissat atorfissaqartitagut
pisariaqartut pissarsiarisin-
naasariaqarpagut.
- Inissiaqameq qanoq inissisimanersoq eqqortumik
paasineqarnissaa pingaaruteqarpoq, Daniel Skifte AG-mut
oqarpoq.
- Det er vigtigt, at vi skaffer os et helt korrekt billede af
boligsituationen, siger Daniel Skifte til AG.
Naalakkersuisunut ilaasortaq Daniel Skifte isumaqarpoq sanaartomeq
tuaviuuttariaqanngitsoq.
Landsstyremedlem Daniel Skifte mener ikke, byggeriet skal forceres.
Vi kender ikke den reelle
boligsituation i Grønland
Derfor støtter landsstyremedlem Daniel Skifte Nuup
Kommunea's beslutning om et hurtigt arbejdende udvalg,
som skal skaffe sig det rette billede af boligmanglen
(JB) - Boligproblemet er
uden sammenligning størst i
Nuuk. Ikke blot fordi byen
på grund af sin størrelser
mangler flest boliger, men
også når man vurderer pro-
blemet i forhold til befolk-
ningstallet. Ingen andre byer
har så påtrængende behov
for flere boliger. Ganske vist
er der også et betydeligt boli-
gproblem i Ilulissat og Aasi-
aat, men ikke noget, der lig-
ner forholdene i Nuuk.
Derfor har kommunalbe-
styrelsen i hovedstaden ned-
sat et hurtigt arbejdende ud-
valg, der i løbet af et par må-
neder skal aflevere en plan
om, hvordan boligproblemet
løses én gang for alle.
Det ansvarlige landsstyre-
medlem for byggeriet, Dani-
el Skifte, har fulgt kommu-
nens initiativer fra sidelinien
og er helt med på ideen om at
analysere situationen i et
hurtigt arbejdende ad hoc-
udvalg. Men han har også
selv arbejdet med problemet
og har en række bud på, hvad
der nu skal gøres. Dog er for-
udsætningen for at komme
videre en grundig belysning
af problemets omfang og
struktur.
Landsstyremedlemmet sy-
nes derfor, det er en god ide
at skaffe sig et mere klart bil-
lede af situationen på bolig-
området. For måske er situa-
tionen på lidt længere sigt
slet ikke så alvorlig, som vi
tror. Eller den behøver ikke
at blive det.
Arbejdes på flere fronter
- Vi har i dag fire former for
byggeri, siger Daniel Skifte.
- Det er det offentlige 60-40
byggeri, hvor landskassen og
kommunerne deler omkost-
ningerne, det er byggeri af
private en-familiehuse og
byggeri af andelsboliger og
personaleboliger efter den
nye skattemæssige afskriv-
ningsmodel. Det er altså ikke
kun det offentlige, der bidra-
ger til boligbyggeriet. Der
arbejdes på flere fronter.
- Desuden er befolknings-
tilvæksten i Nuuk kommune
slet ikke så alarmerende, som
mange forestiller sig - ikke i
forhold til boligmanglen.
Byggeriet kan på papiret
godt følge med, hvis vi vur-
derer det i forhold til befolk-
ningstilvæksten. Og alligevel
ser vi, at boligventelisteme
bliver længere og længere.
- Det må der være en for-
klaring på, som vi endnu
ikke kender, forklarer lands-
styremedlemmet. - Det kan
være, at boligventelisterne
ikke giver et reelt indtryk af
boligmanglen, fordi der efter
min fornemmelse er mange,
der optræder på boligventeli-
sten, som allerede har bolig.
- Det er mit klare personli-
ge indtryk, at vi ikke udnyt-
ter de eksisterende boliger
godt nok. Mange enlige eller
par bor i store familieboliger,
mens større familier bor i
små boliger. Jeg ved godt, at
vi ved i højere grad at tilpas-
se boligerne efter familie-
størrelser ikke får flere lejlig-
heder, men vi får bedre livs-
kvalitet for rigtigt mange
mennesker.
Det grå boligmarked
- Det er også mit klare ind-
tryk, at der er et stort, gråt
boligmarked, siger Daniel
Skifte. - Jeg har kendskab til
mange par, der råder over to
lejligheder og lejer den ene
ud - privat og helt udenfor
INI’s boligadministration.
Situationen opstår, når to
mennesker flytter sammen,
og ingen af dem tør opgive
deres bolig, fordi... hvem
ved, om det holder.
- Ved at leje den oversky-
dende bolig ud skaber de der-
med mulighed for en befolk-
ningstilgang, der blot fører
endnu større boligproblemer
med sig. Der er efter al sand-
synlighed mange, der på den-
ne måde allerede har bolig,
men alligevel optræder på
boligventelisterne, og det
kan altså være vanskeligt at
bedømme det reelle boligbe-
hov med de værktøjer, vi har
i dag.
- Netop på den baggrund
synes jeg, det er helt rigtigt,
at Nuup Kommunea har ned-
sat et udvalg, der skal analy-
sere og belyse disse ting,
siger landsstyremedlem Da-
niel Skifte, som i øvrigt me-
ner, at udvalget skal gives
det bedste værktøj for at
komme til bunds i problemet.
Han mener, der bør skabes
mulighed for at sammenkøre
de relevante registre, for
eksempel folkeregister og
boligventelister og eventuelt
andre kartoteker, som kan
have betydning for at skaffe
sig så fuldstændigt et billede
af situationen som muligt.
- Man kan vel ikke lave
registersammenkøringer?
- Nej, ikke for det private
byggeri. Det er klart. Vi kan
kun foretage den slags un-
dersøgelser for den offentligt
ejede boligmasse, men der er
det også nødvendigt for at få
de oplysninger, vi har brug
for.
ASSV FOTO: VMR