Atuagagdliutit - 30.04.1998, Blaðsíða 2

2 • TORSDAG 30. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqamikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Vivi Moller-Reimer, lokal 32
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
Utertox Nielsen, lokal 35
SULIARINNITTUT
PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA
TRYK
Nunatta Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Tamikkut nappaatilinnik angerlartitsinissaq
KIMEQANNGITSUMIK issoqqaarissu-
millu inatsisartuni partiit marlunngormat
tamimikkut nappaatillit Vordingborgimit
angerlartinneqamissaat pillugu oqallipput.
Oqallinnermi nalunaarusiaq, tamikkut nap-
paatillit katsorsarneqartarnerisa nuunne-
qamissaat pillugu inatsisartut anguniagas-
satut neriorsuutaat aallaavigalugu suliari-
neqartoq tunngavigineqarpoq.
Nalunaarusiaq aallaavigalugu inatsisar-
tut angerlartitsinissaq angerlartitsinngin-
nissarluunniit oqallisigaat. Angerlartitsiso-
qassappat tamanna »pigissaarfiusumik«
aaqqiiffigisariaqarpoq, tamikkut nappaati-
linnut napparsimavissuarmik sanasoqarta-
riaqarluni, amerlasuunik siniffilimmik
aammalu pisariaqartinneqartunik tamanik
sulisulimmik. Suliniulli akimmisinneqar-
poq, pingaartumik tamakkiisumik atorfi-
nitsitsiniapiloomermit, tamannalu peqqin-
nissaqarfiup iluani ilisimalluarpallaaqaar-
put, kisiannili aamma soorunami aningaa-
saqameq akimmiffiulluni.
Periaasissaq taanna inatsisartut itigartis-
sallugu ajomannginaarpaat. Taamaalilluni-
lu angerlartitsisamissaq itigartinneqarpoq.
Tamanna katsorsartittunut, aningaasar-
passuit atunngikkaluarlugit sulisullu amer-
lasuunik ilanngikkaluarlugit angerlartinne-
qarsinnaasunut aammalu pitsaanerujussu-
armik inuuneqalersinnaasunut eqquiner-
luppoq.
Maanna Marianne Jensen-ip nalunaaru-
siaani siunnersuutigineqartutut, angerlar-
titsinissamut isummernissat suulluunniit
ukiunik pingasunik-tallimanik kinguartin-
neqarput. Suliaq taamaalilluni toqqome-
qarpoq, pitsaanerpaamik angusisoqassap-
pat aatsaat ukiut pingasut qaangiuppata qa-
qeqqinneqassalluni.
OQALLINNEQ, tamimikkut nappaatillit
Poul Bisgaard
angerlartinneqamissaannut tunngasoq ersi-
saamtinik amiilaamartunik ilaqartinneqa-
ngaatsiarpoq, ilaatigut toqutsinerit pinngit-
saaliinerillu pillugit tamatsinnut amiilaar-
titsisunik. Suliamili matumani tamakku
pinngilagut.
Pineqartut tassaaginnarput Vordingborg-
imi katsorsartittut, taakkulu ilarpassui
Nuummi tamikkut nappaatilinnut immik-
koortortami piginnaaneqarfiusut annertu-
nemlaartuuppata angerlartinneqarsinnaa-
galuarput.
Tamanna pillugu AG-kkut atuartartut
allagaat kingulleq aqutsinikkut nakorsaa-
nemp Poul Bisgaard-ip ikioqqulluni alla-
garaa, tassanilu nalunaarutigisariaqamerar-
paa tamikkut nappaatilinnut immikkoor-
tortap Danmarkimi katsorsarneqartunik
angerlartitsisamini unitsittariaqaleraa.
Sulisut ikippallaarput. Katsorsakkanik
allanik angerlartitsisameq nukissaqaifigi-
unnaarpaat. Kisianni sulisut amerlineqar-
nissaasa nalunaarutigineqamerata kingoma
immikkoortortaq »peqqinnerusunik« a-
ngerlartitsisinnaalissaaq, angerlartinne-
qartullu pitsaanemsumik inuuneqartilersin-
naalissallugit. Tamanna inatsisartut 1996-
imi anguniagassatut neriorsuutaannut tul-
luutissaaq.
ANGERLARTITASSAT Danmarkimiittut
salliutinneqamerat pingaartinneqamerusa-
riaqarpoq, ajomartorsiut annertunerusumik
sammineqarsinnaalluni, marlunngormat
inatsisartuni oqallinnermit uummaarinne-
msumik oqallisigineqarluni.
»Siunissami« anguniagaqarnissaq isu-
maqatigiissutaavoq, soorlumi Marianne
Jensen saqqummiinermini taama oqartoq.
Piviusunngortitsisoqassappalli katsorsar-
neqartulli tamaasa ataatsikkut angerlartin-
neqamissaat eqqarsarluarnerunngitsoorpa-
sippoq.
Tamannaliuna inatsisartut angorusuk-
kaat. Tamatumani allanngornerujussuaq
pitinnagu angerlartitsinissaq politikerit kis-
saatiginngilaat. Tamikkut nappaatilinnut
immikkoortortami sulisut ilassutissaat
maanna pisussanngortoq, sinerissami tami-
mikkut nappaatilinnut orniguttartussatut
aalajangigaavoq. Tamannalu pillugu ina-
tsisartut avoqqaarineqarsinnaanngillat, tas-
sami katsorsameqartut taakku ilaanneeriar-
lutik nakkutilliisumit katsorsaasumillu or-
ninneqartarnissaat pingaaruteqarluinnar-
poq. Maannali piginnaaneqarfioreersunut
ilassutaasussaanngilaq, sulianullu ilaareer-
poq »oqinnemsunik« nappaatilinnik anger-
lartitsisameq.
TARNIKKUT NAPPAATILLIT takomar-
tanik avatangiisilinnut nuutinneqartamerat
pitsaanngitsuuvoq, suut tamarmik nutaa-
jullutillu paasiuminaattarmata. Silaannaq
allaanerungaatsiarpoq, nerisassat eqqu-
miillutik, ilaquttat najuunnatik oqaatsillu
paasiuminaalluinnarlutik.
Poul Bisgaard AG-mut oqaluttuarpoq
taamatut allanngortoqartillugu arlalitsigut
nappaammik ajornerulersitsisartoq. Ta-
manna kialuunniit paasisinnaavaa, aamma-
lu iluaqutissagut killeqaraluaqisut ilaan-
naannilluunniit angerlartitsisinnaanissaq
naleqqutinngilluinnarpoq.
Ukiumut katsorsagaq ataaseq marlul-
luunniit avatangiisinut toqqissisimanartu-
nut angerlartinneqarsinnaagaluarput, taa-
maammallu atorfiit marlussuit pisariaqar-
tinneqartut pilersinneqartariaqaraluarlutik.
Atorfinittullu angerlartitanik sullissiner-
minni piffissaqarpallaalerunik tamikkut
nappaatillit sullinneqarneranni, peqqinnis-
saqarfimmi tamani nalinginnaaqisumik
utaqqisoqarfiusumi suliassanik allanik
ulikkaarput.
Hjemtagning af psykiatriske patienter
UNUANCERET og firkantet arbejdede
Landstingets partier sig tirsdag gennem
debatten og hjemtagning af psykiatriske
patienter fra Vordingborg. Debatten tog sit
udspring i en redegørelse, der er blevet ud-
arbejdet siden Landstingets hensigtserk-
læring om hjemtagelse af den psykiatriske
behandling.
Med udgangspunkt i redegørelsen blev
det i Landstinget et spørgsmål om hjemtag-
ning eller ikke-hjemtagning. Forudsætnin-
gen for hjemtagningen var en »luksusløs-
ning« med et psykiatrisk hospital med
masser af senge og alt det nødvendige per-
sonale indenfor området. Et sådant projekt
bremses først og fremmest af de generelle
rekrutteringsproblemer, som vi kender alt
for godt indenfor sundhedsvæsenet, men
naturligvis også af de økonomiske konse-
kvenser.
Den model var det nemt for Landstinget
at sige nej til. Og dermed blev det et nej til
hjemtagning.
Det er unuanceret og skæbnesvangert for
de patienter, der uden de store investerin-
ger og uden særligt omfattende personale-
udvidelser godt kunne tages hjem til
behandling og til en tilværelse med langt
større livskvalitet.
Nu er enhver tanke om hjemtagning ud-
skudt i tre-fem år, som Marianne Jensens
redegørelse lagde op til. Sagen ryger altså i
mølposen og tages i bedste fald op igen om
tre år.
DEBAT OM hjemtagning af psykiatriske
patienter har været præget af skræmmebil-
leder om de psykopat-lignende tilfælde,
der en gang imellem skræmmer os alle til
vanvid med drab og voldtægt. Men det er
slet ikke dem, vi har med at gøre i denne
sag.
Det er udelukkende patienter fra Vor-
dingborg, hvoraf flere ville kunne hjemta-
ges, blot kapaciteten på den psykiatriske
afdeling i Nuuk var en anelse større.
Det sidste debatindlæg var administre-
rende overlæge Poul Bisgaards nødråb i
AG for nogle uger siden, hvor han så sig
nødsaget til at meddele, at den psykiatriske
afdeling måtte stoppe for hjemtagningen af
patienter fra Danmark.
Personalet er simpelthen for lille. Det
magter ikke at tage flere patienter hjem.
Men med en beskeden forøgelse af norme-
ringen, vil afdelingen forsat kunne hjemta-
ge de »raskeste« tilfælde og på den måde
skabe et bedre liv for de pågældende. Det
ville falde i god tråd med Landstingets hen-
sigtserklæring fra 1996.
HJEMTAGNING AF sindslidende patien-
ter fra Danmark bør være så højt priorite-
ret, at det er muligt at se lidt mere nuance-
ret på problemet, end debatten i Landstin-
get tirsdag gav udtryk for.
Der er enighed om målet »på sigt«, som
Marianne Jensen sagde i sit forelæggelse-
snotat. Men det virker uden videre ulogisk,
at man skal kunne flytte alle patienterne på
én gang, før det kan blive til noget.
Det er jo det, Landstinget nu vil. Politi-
kerne ønsker ikke hjemtagning, før den
helt store revolution på området kan gen-
nemføres. Den udvidelse af personalet på
den psykiatriske afdeling, der nu trods alt
kommer, er øremærket til rejser rundt til
psykiatriske patienter på kysten. Det skal
Landstinget ikke bebrejdes, for det er af
uvurderlig betydning, at disse patienter i
det mindste en gang imellem får tilsyn og
behandling. Men det øger ikke kapaciteten
på det hidtidige område, der blandt andet
har omfattet en beskeden hjemtagning af
de »lettere tilfælde«.
SINDSLIDENDE har det ikke godt med at
blive omplantet i et fremmed miljø, hvor
alting er nyt og uforståeligt. Klimaet er
radikalt anderledes, maden underlig, fami-
lien væk og sproget ubegribeligt.
Poul Bisgaard fortæller til AG, at denne
omvæltning i en række tilfælde forværrer
sygdommen. Det kan enhver forstå, og det
forekommer umenneskeligt ikke at gøre
bare lidt for at hjemtage de få, som vi med
vore begrænsede ressourcer trods alt er i
stand til at magte.
Bare en eller to patienter om året kunne
komme hjem under betryggende forhold,
så er det værd at ofre de par stillinger, det
kræver. Og skulle de nyansatte have svært
ved at få tiden til at gå med de hjemtagne
patienter på fuldtid, er der nok at tage sig
til på det psykiatriske område, hvor vente-
tider er lige så almindelige som i det øvri-
ge sundhedsvæsen.