Atuagagdliutit - 30.04.1998, Qupperneq 6

6 ■ TORSDAG 30. APRIL 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Inatsisartuni ilaasortat
arlallit isumaqarput
siwnoortumik pensio-
nisiallit utoqqalinersi-
allillu akissarsiaat kin-
gumoortumik 1. januar
1998-imiit qajfattari-
aqartut. Naalakker-
suisulli isumaqarput
tamanna septemberimi
aatsaat pisariaqartoq.
Inatsisartut majip
ingerlanerani pensio-
ninut qajfaanissamut
ulluliinissaasa tungaa-
nut pensionisiallit
aningaasarpassuarnik
annaasaqa rn i s sartik
ilimagisinnaavaat.
Et bredt udsnit af
Landstinget mener, at
førtidspensionister og
aldersrentemodtagere
skal have reguleret
deres pension med til-
bagevirkende kraft fra
den 1. januar 1998.
Landsstyret mener, at
reguleringen først skal
træde i kraft til sep-
tember. Der er mange
penge på spil for pen-
sionisterne, når Lands-
tinget i løbet af maj
skal fastsætte datoen
for pensionens for-
højelse.
- Hvad nøler Du efter, Mikael?
Siumuts Niels Mattaaq vil have pensionen hævet med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar -
landsstyremedlem Mikael Petersen vil vente til den 1. september
NUUK(KK) - Der er overho-
vedet ingen grund til at vente
til den 1. september med at
hæve pensionen til førtids-
pensionisterne og de ældre.
Tværtimod vil det klæde
landsstyret at regulere pensi-
onen med tilbagevirkende
kraft fra den 1. januar.
Det siger landstingsmed-
lem Niels Mattaaq, Siumut.
Også selv om han dermed er
i klar modstrid med sin par-
tikammerat, landsstyremed-
lemmet for sociale anliggen-
der Mikael Petersen.
Men Niels Mattaaq står
ikke alene med dette krav om
en regulering af pensionen
allerede fra den 1. januar.
Fra et bredt udsnit af
Landstingets partier lyder
den klare melding til lands-
styremedlem Mikael Peter-
sen, Siumut, at det går alt for
langsomt med at realisere de
visioner, som kom til udtryk
i Socialreformkommissio-
nens digre betænkning fra
maj 1997.
Især står det slemt til hos
den store - og hastig voksen-
de befolkningsgruppe, som
modtager førtidspension og
aldersrente. Satsen for før-
tidspensionen og aldersren-
ten blev fastsat den 1. januar
1991, og den har ikke været
reguleret siden den 1. januar
1992.
Landstinget vedtog nemlig
i begyndelsen af 1990’erne,
at reguleringerne ikke længe-
re skulle ske pr. automatik i
takt med de generelle pris-
stigninger i samfundet, men i
givet fald skulle have være
sket i forbindelse med de
årlige behandlinger af
finanslovene.
Trods de fine ord om de
ældres rolle i samfundet har
Landstinget ikke afsat en
krone til en forhøjelse af pen-
sionen siden 1. januar 1992.
I de mellemliggende godt
og vel seks år er priserne på
en lang række varer og tjene-
steydelser i Grønland imid-
lertid steget stødt og roligt,
og dermed er pensionen lige
så stille blevet udhulet.
Førtidspensionisternes og
de ældres vilkår er med andre
ord blevet forringet i en tid,
hvor alle andre grupper i
samfundet har fået reguleret
deres indkomst.
Holdt hen med snak
Landsstyremedlem Mikael
Petersen foreslår på Lands-
tingets forårssamling, at pen-
sionen bliver forhøjet med
7,2 procent fra den 1. sep-
tember.
- Nej, siger Niels Mattaaq.
De ældre har allerede ventet
alt for længe på en regulering
af pensionen, og der er over-
hovedet ingen grund til at
forlænge ventetiden.
Niels Mattaaq erindrede i
mandags, da Landstinget
drøftede årets første tillægs-
bevilling, at landsstyret på
ældrekonferencen i Sisimiut
i 1989 lovede deltagerne at
finde en rimelig løsning på
reguleringen og beskatnin-
gen af aldersrenten.
-1 snart 10 år har landssty-
ret holdt de ældre hen med
snak, og heller ikke Socialre-
formkommissionen har mag-
tet at få sat skub i løsningen
af problemet.
Derfor fandt Niels Mattaaq
det på høje tid at få klaret
lovgivningen, så det gamle
løfte kunne blive indfriet. Og
det skulle helst ske med en
regulering af aldersrenten
med tilbagevirkende kraft fra
den 1. januar.
Niels Mattaaq advarede
også landsstyret om at spise
de ældre af med en lille stig-
ning i pensionen.
- Nej, reguleringen skal
kunne mærkes af de ældre.
Niels Mattaaq satte ikke
kroner og ører på sit forslag,
men fremhævede, at regule-
ringen bør være betragtelig.
Ja til 1. januar -
nej til 1. september
Niels Mattaaq fik støtte af et
bredt udsnit af Landstinget.
Partikammeraten, Siumuts
ordfører Lars Karl Jensen var
også faldet over, at pensio-
nerne ikke er blevet reguleret
i de seneste godt seks år. Han
opfordrede derfor landsstyret
til at sørge for, at pensioner-
ne fremover til enhver tid
følger med udviklingen i for-
brugerindekset.
Atassuts ordfører Anders
Nilsson rejste spørgsmålet
om det rimelige i det forhold,
at pensionens grundbeløb
kun kan ændres ved lov:- Det
vil være bedst for alle parter,
hvis grundbeløbet i stedet
kan blive dyrtidsreguleret.
Inuit Ataqatigiits ordfører
Tuusi Motzfeldt fandt det
helt naturligt, at pensionerne
skal opjusteres og reguleres:
- Dette behov har intet at
gøre med det arbejde, som
Socialreformkommissionen
nåede frem til sidste forår,
men skyldes ene og alene en
udhuling af den disponible
indkomst for førtidspensioni-
ster og aldersrentemodtage-
re.
- Derfor vil det være helt
på sin plads at foretage den-
ne opjustering af pensionen
med tilbagevirkende kraft fra
den 1. januar, sagde Tuusi
Motzfeldt.
Kandidatforbundets Ant-
hon Frederiksen gik også
kraftigt ind for en regulering
med tilbagevirkende kraft fra
den 1. januar, mens Akulliit
Partiiats Bjarne Kreutzmann
hellere ville vente med en
regulering til næste års
finanslov.
Gradvis forbedring
Landsstyremedlem Mikael
Petersen afviste kritikken af
den langsommelige virkelig-
gørelse af Socialreformkom-
missionens anbefalinger.
- Landstinget var sidste år
enig om, at vi ikke på een
gang har råd til at igangsætte
alle betænkningens anbefa-
linger, men at vi hen ad vejen
skal realisere visionerne i
kommissionens arbejde, sag-
de Mikael Petersen.
- Denne gradvis virkelig-
gørelse er vi i fuld gang med,
og derfor foreslår landsstyret
at regulere pensionen fra den
1. september med 7,2 pro-
cent. Lige præcis denne pro-
centstigning er passende for
at dække det efterslæb, som
pensionisterne har haft siden
begyndelsen af 1990’erne,
og stigningen falder også i
tråd med de stigninger, som
andre grupper i samfundet
har opnået i den samme peri-
ode.
Nej til 1. januar -
ja til 1. september
Mikael Petersen fandt i mod-
sætning til Niels Mattaaq og
de øvrige landstingsmedlem-
mer, som støtter forslaget fra
Niels Mattaaq om en regule-
ring med tilbagevirkende
kraft fra den 1. januar, at den
1. september er en rigtig god
dato at forhøje pensionen.
- Tiden frem til den 1. sep-
tember vil give landstyret
mulighed for at udarbejde de
nødvendige retningslinier for
kommunerne, argumentere-
de Mikael Petersen.
En forhøjelse vil i første
omgang betyde øgede udgif-
ter til kommunerne, som ikke
har medtaget stigningen på
dette års budgetter. Hjemme-
styret refunderer imidlertid
90 procent af udgifterne til
pension, mens kommunerne
selv skal dække de sidste 10
procent.
- En stigning på 7,2 pro-
cent fra den 1. september vil
betyde en ekstraudgift for
landskassen på seks millio-
ner kroner i 1998, mens en
stigning på 7,2 procent med
tilbagevirkende kraft fra den
1. januar vil koste landskas-
sen 18 millioner kroner, erin-
drede Mikael Petersen.
Mange penge på spil
Årets første tillægsbevil-
lingslov er nu sendt til drøf-
telse i Finansudvalget, inden
Landstinget skal 2.behandler
loven i maj.
I mellemtiden kan pensio-
nisterne krydse fingre for
forslaget fra Niels Mattaaq
og hans ligesindende.
Forbedringen på 7,2 pro-
cent vil betyde en øget årlig
pension på 6.000 kroner for
enlige og 8.994 kroner for
ægtepar.
Med Niels Mattaaqs for-
slag om at indføre ændringen
med tilbagevirkende kraft fra
den 1. januar vil ændringen
slå igennem med fuld kraft i
hele 1998.
Kommer forhøjelsen først
til den 1. september, som
Mikael Petersen og landssty-
ret ønsker det, vil den samle-
de gevinst i 1998 kun blive
2.000 kroner for enlige og
2.998 kroner for ægtepar.
Der er altså i løbet af 1998
4.000 kroner på spil for enli-
ge og 5.996 kroner for ægte-
par.
Det er også penge.
Ikke imponeret over
pensionsforhøjelsen
NUUK(KK) - Landstings-
medlem Lars Sørensen, Inuit
Ataqatigiit, er ikke nær så
imponeret over den stigning
på 7,2 procent på pensioner-
ne til førtidspensionister og
de ældre fra den 1. septem-
ber, som landsstyremedlem
for sociale anliggenderne
Mikael Petersen, Siumut.
Lars Sørensen, der til dag-
lig er borgmester i Paamiut,
har regnet lidt på tallene, og
resultatet har kølnet hans
begejstring.
I dag udgør grundbeløbet
for enlige 82.812 kroner, og
det skal stige til 88.812 kro-
ner. Gevinst: 6.000 kroner
om året - eller 500 kroner om
måneden.
Med en skatteprocent mel-
lem 40 og 44 bliver der for
en enlig pensionist udbetalt
280 til 300 kroner mere om
måneden.
1 dag udgør grundbeløbet
for ægtepar 124.218 kroner,
og det skal stige til 133.212
kroner. Gevinst: 8.994 kroner
- eller 749 kroner om året.
Med en skatteprocent mel-
lem 40 og 44 bliver der for et
ægtepar udbetalt 420 til 450
kroner mere om måneden.
Det er ikke meget, når man
har ventet i over seks år på en
regulering.
- Og en stigning i pensio-
nen kan ikke stå alene, adva-
rer Lars Sørensen.
I dag er grænsen for at
modtage boligsikring sat til
128.000 kroner. Med den
varslede stigning på pensio-
nen vil grundbeløbet for et
ægtepar stige fra 124.218
kroner til 133.212 kroner, og
så er ægteparret pludselig på
den forkerte siden af grænsen
for boligsikring.
Lars Sørensen opforder
derfor landsstyret til at sikre
en samlet forbedering af pen-
sionisternes vilkår, så en
forøgelse et sted ikke bliver
til skade et andet sted.
Landsstyremedlem for
sociale anliggende Mikael
Petersen forsikrede i man-
dags, da tillægebevillingslo-
ven med pensionsforhøjelsen
var til debat i Landstinget, at
landsstyreter opmærksom på
dette problem.
Mikael Petersen oplyste, at
hans direktorat blandt andet
har taget kontakt med Skatte-
direktoratet for at undgå de
fælder, som Lars Sørensen
netop peger på.
Ingen skat
Med hensyn til pensionister-
nes biindtægter vil forhøjel-
sen af grundbeløbet med 7,2
procent ikke betyde nogen
fonn for ændring.
For en enlig bliver pensio-
nen beskåret allerede ved
biindtægter på 14.000 kro-
ner, og pensionen bortfalder
helt ved indtægter på
158.000 kroner.
For et ægtepar bliver pensio-
nen beskåret allerede ved
biindtægter på 21.000 kro-
ner, og pensionen bortfalder
helt ved indtægter på
237.000 kroner.
Det betyder, at pensioni-
ster, som har mulighed for at
tjene penge ved siden af pen-
sionen, enten mister deres
pension eller undlader at tage
et arbejde.
Det problem har Anthon
Frederiksen fra Kandidatfor-
bundet en løsning på:
- Jeg mener simpelthen, at
alderspensionen skal være
skattefri!