Atuagagdliutit - 30.04.1998, Qupperneq 11

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 30. APRIL 1998 • 11
»Smilla«-p takuteqqaameqamerani peqataasut ilaannut naasunik tunisisoqarpoq.
Blomster til nogle af de medvirkende ved premieren På »Smilla«.
Katuaq ukioq siulleq
120.000-init
isemeqarpoq
Taakku saniatigut qularnanngitsumik amerlaqataat
akiliinngitsut sutorniartarfiliallu
Katuaq fik 120.000 gæster
i det første regnskabsår
Herudover har der formentlig været lige så mange ikke-
betalende til udstillinger på cafebesøg
(JB) - Kulturhuset Katuaq’s
regnskab er ikke særlig inter-
essant, bortset fra, at omsæt-
ningen har været godt 16,6
millioner kroner i stedet for
de budgetterede 6,4 millio-
ner. Når det har kunnet lade
sig gøre, skyldes det tilskud
og indtægter ved projektakti-
viteter - for en stor del penge,
Katuaq selv har skaffet.
Langt mere interessant er
det at læse den opregning af
aktiviteter, der har været i
kulturhuset i de første drifts-
år.
Der har således være otte
kunstudstillinger og otte
andre udstillinger, 45 teater-
og danseforestillinger, 95
koncerter, 460 biograffore-
stillinger med 71 forskellige
film, 42 videofremvisninger,
76 konferencer med i alt 133
konferencedage, 28 receptio-
ner og 66 andre møder, 90
rundvisninger og 45 »andre
kulturarrangementer« - foru-
den, at der er udgivet en bog,
to kunstplakater og seks
postkort. Hver uge har der
været 75 åbningstimer.
Men ét er, hvor mange
arrangementer, der har
været, et andet, hvor mange
mennesker, der har haft glæ-
de af dem.
Og det er straks vanskeli-
gere at gøre op. Der er for
eksempel ikke ført statistik
over, hvor mange TV- og
radioprogrammer, det er ble-
vet til i løbet af det forgang-
ne år, og det er uvist, hvor
mange seere og lyttere, der
har haft glæde af det.
64.000 i biffen
Til gengæld har Katuaq-fol-
kene ganske godt styr på,
hvor mange menensker, der
har haft glæde af arrange-
menter i huset og af de afled-
te tourneer. Konferencerne
har haft et publikum på
3.100, receptionerne 4.073,
teater- og musikarrangemen-
ter og rundvisninger 44.000,
Katuaq-arrangementer på
kysten 6.000 og biografen
63.861. Alt i alt mere end
120.000 mennesker, foruden
et publikum af uvis størrelse
ved udstillinger og i Cafetu-
aq.
Naturligvis prægede åb-
ningsfestlighedeme Katuaq’s
start, men året igennem har
det ene store arrangement
afløst det andet. Og det har
været både kvalitet og bred-
de i programudbuddet.
Man undgår ikke at nævne
symfoniorkestret fra Island
og det store opbud af grøn-
landske og nordiske sangere,
som gjorde åbningsfesten
mindeværdig. Trommedan-
sere, skuespillere, dansere og
sangere fra flere verdener
markerede åbningen af det
arktiske kulturhus med en
række uforglemmelige arran-
gementer, som godt kunne
skabe frygt for, at det ville
blive svært at udfylde de
tomrum, der kunne opstå
efter festen.
Folkelighed
Men sådan gik det ikke.
Kunst, koncerter med ver-
densnavne indenfor både
klassisk, jazz og pop, film,
kor, dans, litteratur og meget,
meget andet har gjort Katuaq
til et egentligt kulturhus med
en folkelighed, som har gjort
huset til hver mands eje.
At alt dette har kunnet lade
sig gøre, hænger alene sam-
men med, at så mange har
sluttet op om huset. Forenin-
gen Katuaq’s venner, spon-
sorer fra enkeltpersoner til
erhvervsvirksomheder i
sværvægtsklassen har bidra-
get med betydelige gaver og
stor støtte.
Ikke mindst har biografen
været en stor succes. 71 film
er det blevet til, og det har
været film af høj kvalitet. Af
de 25 mest sete film i 1997
har Katuaq Bio vist de 22.
Biografen har da også med
en omsætning på næsten tre
millioner kroner bidraget
med en lille million i dæk-
ningsbidrag til husets øvrige
drift. 1,38 million er betalt i
filmleje til de danske udlej-
ningsbureauer.
Gennemsnitligt har der
været et publikum på 900 pr.
film, og gennemsnittet pr.
forestilling har været 139
betalende gæster. Den største
succes var »Frøken Smillas
fornemmelse for sne«, som
blev set af 6011 mennesker,
og som nr. to på succes-listen
trak Mr. Bean 2.423 betalen-
de tilskuere i biografen.
Børnene
Kulturhuset har fra starten
satset meget på bømepubli-
kummet, ikke for at gøre
dem til fremtidens »kunder«,
men for at imødekomme
deres behov her og nu. Det er
blevet til et stort antal bøme-
film, teaterstykker (hvor
»Historien om den lille
mand« med Makka Kleist
huskes som noget ganske
særligt), koncerter, rundvis-
ninger og meget andet.
Kulturhuset Katuaq bestod
sin prøve det første år, og der
fortsættes i samme stil.
Ved regnskabsforelæggel-
sen tirsdag takkede den nyv-
algte formand Per Berthelsen
bestyrelsen, den første for-
mand Ingmar Egede og di-
rektør Jan Kløvstad for vel
udført arbejde og ønskede
dem tillykke med kulturhu-
sets succes. Desuden lovede
han, at arbejdet bliver fortsat
i samme gode ånd som hidtil.
Kulturikkut illorsuup Katuaq-p, maanna naatsorsuutiminik
saqqummiussisup atoqqaarfissiorneqamerani qasuersaartut.
Der strækkes ben ved indvielsen af kulturhuset Katuaq,
der nu har offentliggjort sit regnskab.
(JB) - Kulturikkut illorsuup
Katuap naatsorsuutai immik-
kut soqutiginaateqartorsuun-
ngikkaluarput, taamaattorli
kaaviaartitat 6,4 millioniutis-
sangatinneqartut 16,6 millio-
ner kroniupput. Taamaatto-
qarsinnaaneranut peqqutaa-
voq suliniutini tapiissutit
isertitallu - aningaasat amer-
lanersaat Katuap nammineq
pissarsiai.
Katuap ingerlatsinermini
ukiumi siullermi suliarpas-
suit taagomeqarsimasut so-
qutiginamerupput.
Eqqumiitsulianik saqqum-
mersitsisoqarpoq arfmeq pi-
ngasoriarluni, allallu arfmeq
pingasut, isiginnaartitsissuti-
nik qitinnemillu takutitsine-
rit 45-t, tusarnaartitsinerit
95-it, filminik assigiinngitsu-
nik 71-inik filmertitsinerit,
videonik isiginnaartitsinerit
42-t, ataatsimeersuarnerit 76-
it ulluni 133-ni, ilasseqati-
giinnerit 28-t ataatsimiinne-
rillu allat 66-it, illorsuarmik
takomariartitsinerit 90-it kii-
salu kulturikkut aaqqissuus-
sat allat 45-t - taakku saniati-
gut atuakkamik ataatsimik
saqqummersitsineq, eqqu-
miitsuliortut allagartarsualia-
at marluk, allakkanilu allaf-
fissat arfinillit. Sapaatit a-
kunneri tamaasa nalunaaqut-
tap akunnerini 75-ini amma-
sarpoq.
Aaqqissuussinerit qassiune-
ri allaapput, inuilli qassit nu-
annaarutigisimaneraat aamma
allaalluni.
Tamannali naatsorsorumi-
naanneruvoq. Assersuutiga-
lugu TV-kkut radiokkullu
aallakaatitsinerit ukiumi qaa-
ngiuttumi qassiunersut nalu-
naarsomeqanngillat, ilisima-
neqanngilarlu qassit isigin-
naarlutillu tusamaartarsima-
nersut.
Filmeriat 64.000-it
Katuamili sulisut illumi aaq-
qissuussanut illoqarfinnilu
allani angalaamerit inunnit
qassinit peqataaffigineqartar-
nersut ilisimalluarpaat. A-
taatsimeersuarnerit 3.100-nit
peqataaffigineqarput, ilasse-
qatigiinnerit 4.073-init, isi-
ginnaartitsinerit, tusarnaar-
titsinerit takomariartitsineril-
lu 44.000-init, sinerissami
Katuap aaqqissuussai 6.000-
init kiisalu filmerit 63.861 -it.
Katilugit inuit 120.000-it sin-
nerlugit, amerlassusaanillu
ilimaneqanngitsut saqqum-
mersitsinernik takuniaasut
aammalu Cafetuaq-miittar-
tut.
Soorunami ammaanersior-
neq Katuap aallartinneranut
sunngiutaavoq, ukiulli inger-
lanera tamaat aaqqissuus-
sarsuit paarlakaatiinnarput.
Aaqqissuussallu pitsaalluar-
lutillu tamanut soqutiginar-
tuupput.
Nipilersoqatigiissuit Is-
land-imeersut taanngitsoor-
neqanngillat, kiisalu kalaallit
nunat avannarlermiullu eri-
narsortartui ammaanersior-
nermik puigunaatsitsisut.
Ivertut, isiginnaartitsisartut,
qitittartut kiisalu erinarsor-
tartut assigiinngiiaaqisut nu-
nami issittumi kulturikkut
illorsuup ammaanersiorne-
qarnerani malunnaataallntik
aaqqissuussanik puigunaat-
sunngortitsipput, annilaan-
ngatigineqarsinnaagaluartoq
nalliuttorsiorsuataareernerup
kingorna sammisassaaleqi-
lernissamut ajornartoortitsi-
sinnaasutut.
Inuppalaameq
Taamalli pisoqanngilaq. Eq-
qumiitsuliat, tusarnaartitsi-
nerit nunarsuarmi tamarmi
tusaamasanit peqataaffigi-
neqartut nipilersugassiarsuit,
jazz aamma pop, film, eri-
narsoqatigiit, qitinnerit, atu-
akkiornerit iluini allarpas-
suillu Katuaq inuppalaartu-
mik kulturikkut illorsuartut
ilisarnaaserpaat, illorsuaq
inuit tamarmik pigisutut isi-
gilerlugu.
Tamakku tamarmik piviu-
sunngorsinnaanerannut peq-
qutaavoq amerlaqisut illorsu-
armik tapersersuimmata. Pe-
qatigiiffik Katuap Ikinngutai,
inuit ataasiakkaat aningaa-
satigut tapersersuisut kiisalu
suliffeqarfiit amerlasuunik
tapersiisut, tunissutitigut ta-
persersuilluamikkullu.
Minnerunngitsumik film-
ertarfik iluatsitsiviulluarpoq.
Filmit 71-it, filmillu pitsaal-
luinnartut takutinneqartarlu-
tik. 1997-imi filmit takutin-
neqamerpaani 25-ni Katuaq
Bio-mi 22-t takutinneqarput.
Filmertarfik 3 millioner
kroninik kaaviaartitaqarpoq,
illorsuarmi ingerlatsinernut
allanut matussusiinernit 1
million missaanik taperne-
qarluni. Qallunaat filminik
attartortitsisartuinut 1,38
millioner kronit akiliutigi-
neqarsimapput.
Filmi ataaseq agguaqati-
giissillugu 900-nit takune-
qartarpoq, filmertitsinermilu
ataatsimi filmeriartut aki-
liisut agguaqatigiissillugu
139-usarsimapput. Iluatsit-
siffiunerpaavoq »Frøken
Smillas fornemmelse for
sne«, 6011-nit takuneqartoq,
iluatsitsiffiunerni tulliuvoq
»Mr. Bean« akiliillutik film-
eriartunit 2.423-mot takune-
qarsimasoq.
Meeqqat
Kulturip illorsuata aallaq-
qaammulli meeqqat isigin-
naagaqarnissaat pingaartip-
paa, imaanngitsoq siunissami
»kiffartuutassatut« pissarsia-
riniarsaralugit, maannakkor-
piarli pisariaqartitaat piviu-
sunngortinniarlugit. Meeq-
qanut filmiliat arlalissuit
takutinneqarput, isiginnaar-
titsissusiaq (Makka Kleist
inuttaralugu »Angutinngua-
mik oqaluttuaq« immikkut
eqqaamaneqarluni), tusar-
naartitsinerit, takomariartit-
sinerit allarpassuillu.
Kulturikkut illorsuaq Ka-
tuaq ukioq siulleq misilitsin-
nermini angusivoq, taamallu
periuseqarluni ingerlaqqitto-
qartussaavoq.
Marlunngomermi naatsor-
suutit saqqummiunneqarne-
ranni siulittaasunngortoq Per
Berthelsenip siulersuisut qut-
savigai, siullersaalluni siulit-
taasuusoq Ingmar Egede kii-
salu direktør Jan Køvstad
pitsaasumik suliaqarsimane-
rannut kulturikkullu illorsu-
up iluatsitsilluamerani pillu-
aqqullugit. Neriorsuivortaaq
maannakkumut pitsaasumik
anersaaqarluni ingerlanne-
qarsimaneratut sulineq na-
ngeqqinneqassasoq.
TUNINIAGAK:
Holger Pavia Lars Jenseniugalu-
ap angallataa »Arsugaq« GR 14-92,
Starlet 29, BRT 9 tuniniameqar-
poq. Angallat 1981-imi sanaajuvoq
radareqarluni, ekkolodeqarluni
VHF-eqarlunilu. Motoria Sabb-F
diesel 78 HK-iuvoq, type F-4 415,
12 V. Gearia Sabb HVP 50 CP red.
4:1. Angallat ukiuunerani nunap
qaavaniittussanngorlugu pertugaar-
sameqarsimavoq Aasiannilu amut-
sivimmiilluni. Angallammik taku-
niaaniaraanni tamanna Aasianni
amutsiviup pisortaanut isumaqati-
giissutigineqarsinnaavoq.
Angallat tamaatsillugu tunineqas-
saaq tuniniaasumillu akisussaaffi-
gineqartussaanani.
Neqeroorutit Nuummi Eqqartuussi-
vimmut, Tjalfesvej 1, Postboks
1040, 3900 Nuummut nassiun-
neqassapput suliap normua S
1052/97, innersuussutigineqarluni,
neqeroorutillu Nuummi eqqartuus-
sivimmi tiguneqareersimassappput
kingusinnerpaamik 1998-imi juu-
nip ulluisa aappaanni.
Nuup Eqqartuussivia
SÆLGES:
For dødsboet efter Holger Pavia
Lars Jensen, sælges båden »Arsu-
gaq« GR 14-92, mrk. Starlet 29,
BRT 9. Båden er bygget 1981 og
udstyret med radar, ekkolod og
VHF. Motoren er en Sabb-F diesel
78 HK, type F-4 415, 12 V. Gearet
er Sabb HVP 50 CP red. 4:1. Båden
er taget på land og vinterklargjort
og henligger v/værftet i Aasiaat.
Besigtigelse kan aftales med
værftslederen på værftet i Aasiaat.
Båden sælges som den er og fore-
findes uden ansvar for sælger.
Bud bedes fremsendt til kredsretten
i Nuuk, Tjalfesvej 1, Postboks
1040, 3900 Nuuk under henvisning
til joumalnr. S 1052/97, og skal
være kredsretten i hænde senest
den 2. juni 1998.
Nuuk Kredsret