Atuagagdliutit - 30.04.1998, Side 32

Kalaallit amat
qalipaatigipput
Post Greenlandip Nunatsinni arnat peqatigiiffiata
siulliup 50-iliinera malunnartippaa
NUUK(KK) - Kalaallit amat
qalipaatigipput.
Taama oqarpoq Aka Høegh,
Post Greenlandip frimærkelia-
anik nutaamik 29. maj saq-
qummertussamik qalipaasoq.
Frimærkilumi qalipaati-
gimmat, malunnartinniar-
neqarpoq Nunatsinni arnat
peqatigiiffiat siulleq ukiut
50-it matuma siorna aallar-
tinnera.
Frimærki 4,50 kroneqar-
poq, Nunatsinni allakkat na-
linginnaat akiat. Frimærki
aamma saniatigut 50 øre-mik
tapeqarpoq, Arnat Peqatigiit
Kattuffiannut tapersersuutis-
saq.
1948-mi amat peqatigiiffi-
at siulleq Nuummi aallarner-
neqarpoq.
1948-missaaq kalaallit ar-
nartaannut ukiuulluarpoq,
taamanimi qinersisinnaan-
ngorput qinigassanngortis-
sinnaanngorlutillu.
Nuummi amat peqatigiiffi-
anni siullersaalluni siulittaa-
suuvoq Kathrine Chemnitz.
Arnaq tatiginartoq 1894-
imi Qaqortumi inunngorsi-
masoq, arnani siullersaalluni
1949-mi »Kalaallit Nunaat
pillugu Ataatsimiititaliarsu-
aq«-mi ilaasortaavoq. Uigaa
landsrådimut ilaasortaq Jør-
gen Chemnitz, angerlarsi-
maffiallu ammasuuvoq qa-
nilaarfiullunilu.
1960-imi kattunneq
Sineriammi amat peqatigiit
amerlasuut aallarnerneqar-
put, 1960-imilu Arnat Peqa-
tigiit Kattuffiat pilersinne-
qarluni.
Kattunnermi siunertaavoq
kalaallit arnanut tunngasut
kulturikkut eriagisat atatiin-
narnissaat, periarfissanik il-
lersorneqarsinnaasumik ator-
luaanissap ilungersuutigine-
qarnera, poltikkimik soquti-
ginninneq sakkortusamiarlu-
gu, ilaqutariit inooriaasiat
pitsanngorsarniarlugu kiislau
arnat inuiaqatigiinni inissisi-
manerat ineriartortinneqar-
nissaa, ilinniartitaaneq pik-
korissarnerillu aqqutigalugit.
Naak 1960-imili kalaallit
arnat atugarisaat allanngorsi-
magaluartoq, ukiut 38-t ma-
tuma sioma kattunnermi siu-
nertaasoq suli aallunneqar-
poq.
Kathrine Chemnitz kattuf-
fimmi siulittaasutut 1965-imi
tunuarpoq, 1978-imilu toqus-
sani tikillugu amat peqati-
giiffiata ingerlanera soqutigi-
sariuarpaa.
Nalliuttorsiomerup ukiua-
ni Nuummi immikkoortorta-
qarfimmi Mette Marie Peter-
sen siulittaasuuvoq, kattuf-
fimmi siulittaasuulluni Marie
Heilmann Maniitsumeersoq,
ullumikkullu sinerissami 63-
inik immikkoortortaqarpoq.
Nalliuttorsiorneq 10. okto-
ber malunnartinneqassaaq.
Ataqatigiinneq
- Frimærkimi nutaami qali-
paatitut aallaavigaakka kitaa-
ni kalaallisuut qalipaataat,
Aka Høegh frimærkimik qa-
lipaanini pillugu oqarpoq.
- »Inuit« mikisut Kathrine
Chemnitzip assingata avataa-
niittut, ersersitsiniutaapput
Nunatsinni amat peqatigiiffii
ataasiinnarmik ilaasortaqan-
ngimmata, amarpassuilli su-
leqatigiimmata.
- Assitaata ataqatigiinner-
mik ersersitsivoq, kiisalu
Nunatsinni arnat amerlaneri
tamatigoornerilu aammalu
qalipaatiginneri,
- Kalaallimmi amat qali-
paatigeqaat, Aka Høegh o-
qarpoq.
Eqqumiitsuliortoq Aka
Høegh kusanartumik
qalipaatigittumillu frimærk-
iliorpoq, tapitut akia Amat
Peqatigiit kattuffiannut
tapersersuussutaassaaq.
Kunstneren Aka Høegh har
skabt et smukt og farverigt
frimærke, hvis tillægsværdi
støtter De grønlandske
kvindeforeningers Sammen-
slutning.
MAi ^
Apersortittoq pilluaqqujuk
pilluaqqussummik kusanartumik
Lykønsk konfirmanden
med et smukt kort
Kathrine Chemnitz (1894-1978) 1948-mi Nunatsinni amat
peqatigiifftanni siullemn Nuummi aallarnerneqartumi siulit-
taasooqqaarpoq. 1960-imi arnat peqatigiiffii kattummata
Kathrine Chemnitz siulittaasutut siullertut qinemeqarpoq.
Kathrine Chemnitz (1894-1978) blev i 1948formand for
Grønlands første kvindeforening, der blev stiftet i Nuuk.
Da kvindeforeningerne dannede en landssammenslutning i
1960, blev Kathrine Chemnitz valgt som den første fonnand.
Kvinderne i
Grønland er farverige
Post Greenland markerer 50 året for den første
kvindeforening i Grønland
NUUK(KK) - Kvinderne i
Grønland er farverige!
Det siger Aka Høegh,
kunstneren bag Post Green-
lands nye frimærke, som
udkommer den 29. maj.
Og farverigt er frimærket,
som markerer, at den første
kvindeforening i Grønland
blev stiftet for 50 år siden.
Frimærkets værdi er 4,50
kroner, som er taksten for et
normalt brev rundt i Grøn-
land. Frimærket har også en
tillægsværdi på 50 øre, som
støtter De grønlandske kvin-
deforeningers Sammenslut-
ning.
Det var i 1948, at den
første kvindeforening blev
stiftet i Nuuk.
1948 var også på andre
områder et godt år for de
grønlandske kvinder, som
opnåede både valgret og
valgbarhed.
Den første formand for
kvindeforeningen i Nuuk
blev Kathrine Chemnitz.
Denne stovte kvinde, der
var født i Qaqortoq i 1894,
deltog som den eneste kvin-
de i »Den store Grønlands-
kommission« i 1949. Hun
var gift med landsrådsmed-
lem Jørgen Chemnitz, og de
skabte et åbent og gæstfrit
hjem.
Sammenslutning i 1960
Efterhånden blev der stiftet
mange kvindeforeninger
langs hele kysten, og i 1960
var tiden inden til at danne
De grønlandske kvindefore-
ningers Samenslutning.
Formålet med sammen-
slutningen var at bevare kul-
turværdier med relation til de
grønlandske kvinder, at
kæmpe for en forsvarlig
udnyttelse af ressourcerne, at
styrke interessen for politik,
at forbedre levestandarden i
familierne og at videreudvik-
le kvindernes plads i samfun-
det gennem uddannelse og
kurser.
Selv om de grønlandske
kvinders vilkår har ændret
sig voldsomt siden 1960, er
det formål, som nu 38 år
efter sammenslutningens
etablering har bevaret deres
aktualitet.
1 1965 trak Kathrine
Chemnitz sig som formand
for sammenslutningen, men
frem til sin død i 1978 var
hun fortsat meget interesse-
ret i kvindeforeningens triv-
sel.
Her i jubilæumsåret er
Mette Marie Petersen for-
mand for lokalafdelingen i
Nuuk, mens Marie Heilmann
fra Maniitsoq er formand for
De grønlandske kvindefore-
ningers Sammenslutning, der
tæller 63 lokalafdelinger
langs hele kysten.
Jubilæet bliver markeret
den 10. oktober.
Sammenhold
- Mit farvevalg på det nye
frimærke udspringer af de
mange farver i den traditio-
nelle vestgrønlandske natio-
naldragt, siger Aka Høegh
om sit nye frimærke.
- De små »mennesker«,
der til dels omkranser por-
trættet af Kathrine Chemnitz,
skal symbolisere, at kvinde-
foreningen i Grønland ikke
blot består af een, men af
mange kvinder, der arbejder
sammen.
- Motivet som helhed skal
med andre ord symbolisere
det sammenhold, den mang-
foldighed og den farverig-
dom, som kvinderne i Grøn-
land står for.
- Kvinderne i Grønland er
nemlig farverige, siger Aka
Høegh.
V KONTAKT
SECURITAS
FØR TYVEN
KONTAKTER
LANDSDÆKKENDE ALARMSTATION
TLF. 32 14 21, BOX 474, 3900 NUUK
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret, postvæsenet