Atuagagdliutit - 14.05.1998, Síða 17

GRØNLANDSPOSTEN
SISAMANNGORNEQ 14. MAJ 1998 • 17
ATUAGAGDLIUTIT/GRØNLANDSPOSTEN
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 32 10 83
Fax: 32 54 83
e-mail: atuag@greennet.gl
Isummat AG aqqutigalugu saqqummiuguk, naatsumik
allagit, aaqqissuisoqarfillu imminut pisussaatippoq
ilanngussap naalisarnissaanut.
Skriv din mening til AG, skriv kort, redaktionen forbeholder
sig ret til at forkorte teksten.
?
Skal KNI privatiseres:
En kommentar til Bent Møller i AG nr. 34
Kære Bent
Det er ganske vist., koncer-
nen har offentliggjort et gan-
ske nydeligt resultat i 1997,
men der har også været alle
muligheder herfor, idet KNI-
systemet IKKE arbejder un-
der de samme betingelser,
som en privat næringsdriven-
de må. Her tænker jeg speci-
elt på sikkerhedsnettet,
hvor det er rart at have hjem-
mesytret bag sig og nogle
chefer, som bare »følger
med« - og der er jo nok hel-
ler ikke mulighed for, at KNI
kan sælge bygninger hvert
år.
Lad os lige dreje din arti-
kel lidt rundt og se det fra en
anden synsvinkel. Mon ikke
også den private del i det
daglige yder noget for sam-
fundet? Kan samfundet und-
være de private? Vil samfun-
det undvære de private?
Du taler om stordriftsfor-
dele. Jo vel. Men vi er sta-
digvæk kun 55.000 indbyg-
gere i Grønland, så stordrift
kan man vel ikke tale om.
Stordrift viser også stive
systemer. Selvom KNI me-
ner de er så dygtige, så vil
jeg påstå, at den private for
det meste er på forkant med
mange ting og er i stand til at
yde den samme service over-
for befolkningen i Grønland.
Tror du virkelig ikke, at
det vil være muligt for den
private at overtage og samar-
bejde om at forsyne Grøn-
land. Du har trods alt arbej-
det »på den anden side« i en
årrække. Vi har alle gode
forbindelser med den bran-
che, som du kom fra, og jeg
synes de klarer sig fint, selv-
om KNI gør sit yderste for at
gøre det surt for netop de pri-
vates forbindelser blandt
andet i Danmark. Du må da
sidde med nogle blandede
følelser overfor dine forhen-
værende arbejdsgivere, og
ikke mindst overfor alle de
små private næringsdrivende
- specielt i yderdistrikteme -
som du havde til opgave at
hjælpe med at blive gode
købmænd. Du har nok også
været inviteret på nogle gode
middage og ture på snescoo-
ter og hundeslæde, de steder,
hvor du kom og skulle sælge
dine varer.
- Og har du tænkt på, hvil-
ken gevinst KNI tror de har
fået i dig? - Med al den viden
du har om den private sektor.
Jo, der er mange måder at
gøre det sturt på overfor den
private. Er du blevet bedt om
at komme med denne udta-
lelse af dine overordnede?
Det kan blive så surt, at
KNI på længere sigt helt pr.
automatik bliver enerådende
i Grønland. Det kunne jo
tænkes, at »man« bare ikke
gider at fortsætte med at
være privat, med alt hvad
man ejer sat i sikkerhed til
langt op over skorstenen.
- Ja, hvor jeg klager, men
det er de kolde facts. Selv du
har vel ikke glemt de dårlige
tider først i 90-erne. Mange i
den private sektor har i hvert
fald ikke glemt dem endnu.
Bliver det samfundet, der
skal betale, hvis det falder fra
hinanden. JAMEN kære
Bent, samfundet har da for år
tilbage betalt mange hundre-
de millioner af KRONER
under Ole Møllers velmagts-
dage! Har du glemt det?
Har du glemt at alt blev 0-
stillet, og så starter vi forfra.
Herligt at få alt nulstillet
uden regning. Det har ingen
privat vist nogensinde op-
nået! Nu er vi tilbage ved
sikkerhedsnettet.
- Lad være med at manipu-
lere med den grønlandske
befolkning. Det er trættende
at høre og se på. Priserne vil
ikke ændre sig, for de private
handlende er rigtig gode til at
konkurrere med hinanden.
På lige vilkår. Og det er
faktsk det, der er med til, at
blandt andet Sisimiut er
kendt for at være en god han-
delsby med et bredt varesort-
iment. Det skulle gerne
fortsætte langt ind i de næste
generationer. Hvis de tør! -
eller får den fornødne uddan-
nelse, og hermed lysten til at
være i Grønland.
Jeg kan godt garantere dog
for, at den private sektor fle-
re steder i Grønland er grøn-
ne af misundelse over at se
de store flotte butikker, der
blomsterer op i KNI-regi.
Problemet er bare, at ingen i
den private sektor tør gøre
det samme - vil investere
millioner af kroner i en
modernisering, så længe
samfundet er skruet sammen
som det er. Tror du selv på,
at vi private kan gå hen i ban-
ken og bede om et lån til
modernisering? Læste du for
nylig, at Grønlandsbanken
har masser af midler at
»give« af? Jammen, har du
tænkt nærmere over, hvorfor
de penge ikke bliver givet
ud? Vi er tilbage ved sikker-
hedsnettet! Bankerne låner
ikke noget ud, uden de er helt
100 procent sikre på, at det er
bæredygtigt. De kan jo se,
hvordan KNI bruser frem.
Husk på, de ser vores regn-
skaber og kan nøjagtig følge
med i, hvordan det går i en-
hver given situation. Ingen
røde tal tak!
Du srkiver s.u. fra politike-
re og private handlende.
Hvad med befolkningen?
Skulle vi ikke spørge dem?
Hvad synes befolkningen
om, at der i fremtiden even-
tuelt ikke er andre mulighe-
der end KNI?
Hvad synes befolkningen,
at samfundet skal investere
i? Store varehuse? Her tror
jeg svaret bliver et klart nej,
men et ja til dagligvarerbu-
tikker af en standard, der
matcher den standard resten
af virksomheden Grønland
befinder sig i på nuværende
tidspunkt. Men når standar-
den er højnet de steder, hvor
det idag er katsatrofalt, ja så
er jeg sikker på, at vi er nået
så højt på strå, at vi kan be-
gynde at flotte os med store
indkøbscentre.
Samfundet ejer KNI, det
må vi stadigvæk huske på. Så
væk med yderligere ydelser.
KNI klarer sig tilsyneladen-
de fint nu.
Samfundet er andet end
KNI. Det er også gode sko-
ler, veluddannede grønlæn-
dere, der forhåbentligt ikke
ender som plasticblomster i
deres eget land (citat Jess
Berthelsen, SIK).
Samfundet skal være
sundt. Vi skal have et velfun-
gerende sundhedsvæsen,
med veluddannede grønlæn-
dere, gode og sunde boliger,
gode institutioner med vel-
uddannede pædagoger, og
ikke mindst veluddannede
økonomer og jurister med
kendskab til Grønland. Der
er altså mange andre ting, der
kunne investeres i end lige
netop KNI.
KNI behøver nødvendig-
vis ikke ligne Magasin du
Nord, eller for den sags skyld
Føtex og Bilka i Danmark.
En Netto kunne være nok. Så
klarer den private del resten.
Og de kommer såmænd hel-
ler ikke til at sulte i yderdi-
strikterne. Der er købmænd
overalt i Grønland. De kan,
hvis de får lov!!
Bent, brug dine evner. Lad
dig ikke manipulere og blive
udnyttet i KNI-systemet.
Tænk dette godt igennem.
Du har selv børn, der skal
have en uddannelse. Du
ønsker vel også ordentlige
boligforhold for dig selv og
din familie osv. osv.
Tænk, hvis vi alle 55.000
indbyggere i Grønland valgte
at bruge systemet, så kunne
Kan der være tale om stordrift, når der kun er omkring 55.000 indbyggere i Grønland.
vi mødes hver uge på socia-
len. Sikke en fremtid! Det er
måske det, vi alle er på vej
mod.
Royal Greenland!! er det
KNI om igen. Nej nu må vi
hellere slutte!
Kære medborgere, kom
ud med jeres mening. Posi-
tivt som negativt. Det er ikke
nok at sidde hjemme i stuer-
ne, for det her handler ikke
kun om KNI men om fremti-
dens Grønland.
Til sidst vil jeg gerne, som
Bent, komme med en afslut-
tende bemærkning.
Jeg kom til Sisimiut for 27
år siden. Jeg er dansk, men
føler mig som værende en
del af det grønlandske sam-
fund. Jeg har giftet mig ind i
Grønland. Jeg ønsker en tryg
fremtid for mine børn, hvor
end de så beslutter sig for at
være. Jeg lever og ånder for
Grønland. Det vil jeg gerne
have lov til mange år endnu.
Undlad derfor at bruge min
nationalitet i bedømmelsen
af mit indlæg. Det er så kede-
ligt at gemme sig og være
anonym. Betragt mig som en
ganske almindelig borger i
Sisimiut. For det er jeg også.
Vi skal starte nedefra, hvor
vi har råd. Ok, der skal tages
nogle chancer af og til. Men
vi har ikke råd til at tage den
chance på manglende uddan-
nelse af vores børn bare for,
at vi kan få nogle store flotte
varehuse. (Må ikke misfors-
tås derhen, at det er KNI’s
skyld, at vi trænger til at få
rettet op på lærermangelen
mv.)
Med venlig hilsen
Inge-Lise Dahl, Sisimiut
t
Qujassut
Asasatta aappap, ernerma, qatanngutitta
Gerhardt Hansen-ip tupannaqisumik aju-
naamerani misiginneqataasunut, ornigun-
nermikkut telefonikkullu tutsiuttunut tama-
nut, kiisalu ujarleqataasunut tamanut, poli-
tiinut, Qaqortumi napparsimmavimmi suli-
sunut, ilaqutatsinnullu suminngaanniit ta-
manit tutsiuttunut tuppallemaqisunut qa-
mannga pisumik qujangaarpugut.
Ilisaammatalu naasorpassuamut qaniuisor-
passuamullu qujangaarpugut.
Aappaa Nausunnguaq, qitomai, anaanaa
Kristine, qatanngutai kiisalu ilaqutai
tamarmik Alluitsup Paaniit.
t
Qujassut
Sara Berthelsen
* 17. august 1924 - + 23. azpril 1998
Anaanatta Sara Berthelsen-ip napparsima-
nerani Ukkusissani Uummannallu nappar-
simmaviani ikiuussimasunut qamannga
pisumik qujavugut. Toquneranilu misigin-
neqataasorpassuamut ilisaaneranilu nunaq-
qatitsinnut ikiuussimasunut, naasunut qa-
muunalu ikiuussimasunut qujangaarluta
inuulluaqqusivugut.
Meerai, ningaavi, ukuai, ernutai
ernutaqqiutaalu
Kommuneqarfik Upernavik
søger
Kontorfuldmægtig
En stilling som kontorfuldmægtig ved Upernavik
Kommunes kulturforvaltning er ledig til besættelse
pr. 1. juni 1998 eller efter aftale.
Arbejdet er meget alsidigt og omfatter bl.a. ledelse af
forvaltningens personale (der består af tolk, overassi-
stent og 2 assistenter) kontering, budgetkontrol, for-
beredelse af sager til kommunalbestyrelsen, admini-
strativ betjening af kommunens 9 bygdeskoler, per-
sonalesager, journalføring og en masse andre admi-
nistrative og praktiske ting, der er en naturlig del af
både det kulturelle og undervisningsmæssige i for-
valtningens arbejdsområde.
Da Kulturforvaltningen har meget stor kontakt til
kommunens bygder og indbyggere, vil dobbeltspro-
gede ansøgere blive foretrukket.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes
hos ledende skoleinspektør på telefon 96 12 38.
Ansættelse og aflønning vil ske i henhold til over-
enskomst mellem Grønlands Landsstyre, Finansmini-
steriet og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffi-
at for Handel og Kontor personale.
Der vil kunne stilles familiebolig til rådighed for hvil-
ken der betales husleje efter gældende regler.
Der ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning
under forudsætning af mindst 2 års ansættelse ved
kommunen.
Skriftig ansøgning med dokumentation for uddannel-
se samt fortegnelse over tidligere beskæftigelse skal
være forvaltningen i hænde senest den 29.05.98.
Upernavik Kommunea
Kultur- & Undervisningsforvaltningen
Postbox 63
3962 Upernavik
ASSJ FOTO: AG-ARKIV