Atuagagdliutit - 26.05.1998, Side 2

2 • TIRSDAG 26. MAJ 1998
ATUAGAGDLIUTIT
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
1861-imi tunngavilerneqartoq
Politikkikkut partiilersuunnermut
aningaasaqarnikkulluunniit atanngitsoq.
AG saqqummertarpoq marlunngorneq, sisamanngorneq.
oqallinnermut
akuliuttoq
blander sig
i debatten
ATUAGAGDLIUTIT / GRØNLANDSPOSTEN
Grundlagt 1861
Fri af partipolitiske og økonomiske interesser.
AG udkommer hver tirsdag og torsdag.
NAQITERISITSISOQ / UDGIVER
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tit.: 32 10 83
Fax: 32 54 83 (Red) / Fax: 32 31 47 (Ann)
e-mail, redaktion: atuag@greennet.gl
e-mail, annoncer: ag.teknik@greennet.gl
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: kl. 8-16
AAQQISSUISUUNEQ
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Jens Brønden, lokal 30
ALLAFFISSORNEQ
ADMINISTRATION
Jan H. Nielsen, lokal 28
Inge Nielsen, lokal 20
ANNONCET
ANNONCER
Laila Bagge Hansen, lokal 25
AAQQISSUISOQARFIK
REDAKTION
Laila Ramlau-Hansen, lokal 23
Kurt Kristensen, lokal 33
Pouline Møller, lokal 37
John Jakobsen, lokal 31
Vivi Møller-Reimer, lokal 32
Hans-Hendrik Johansen, lokal 32
Aleqa Kleinschmidt, lokal 35
Aage Lennert, lokal 34
UtertoK Nielsen, lokal 35
SULIARINNITTUT
PRODUKTION
David Petersen, lokal 26
Niels Bjørn Ladefoged, lokal 26
Aviaq Kielmann Hansen, lokal 39
NAQITERNEQARFIA
TRYK
Nunatta Naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nunarput equngasoq
59-INIK UKIULIK Jonathan Motzfeldt
malunnaatilimmik, uissuumminanngitsu-
milli nunatsinni politikkimi sunniuteqaqqi-
lerpoq.
Qujasuitsup Lars Emil Johansen-ip
1991-imi nammineq sassarniarluni Jona-
than Motzfeldt paarlammagu, politikkimik
inunnillu soqutiginnittut amerlanerit qula-
rutiginngilaat taama ajortitsineq kingulli-
ussanngitsoq Jonathan Motzfeldtimit tusar-
fitsinni.
Ilumoorporlu.
Lars Emil Johansen atomimik eqqaavis-
saq pillugu arlalinnik naliliinerluttarnini
naggaserlugit tunniutiinnarpoq, sinerissa-
milu arlalissuit toqqissiallaatigisaannik Jo-
nathan Motzfeldt siuttunngorpoq. Sapaatit
akunnerisa naaneranni sassaqqinneq anner-
tuseqqippoq, Siumumi ajugaalluarluni siu-
littaasunngorami, Jonathan Motzfeldtip
allanit annerusumik 70-ikkunni aallartin-
neranilli sunniuteqarfigilluarsimasaa.
Siulittaasutut qinigaani ukiut hundredik-
kaat tuulliannut ingerlassaaq. Siumut
Nunatsinni polikkikkut qeqqani inissisima-
nermigut naalakkersuisut siulittaasuattut
atorfik iperarsinnaanngilaa. Partiip erseq-
qissumik aalajangiusimavaa, partiimi siu-
littaasoq aamma naalakkersuisunut siulit-
taasoq inuk ataasiussasoq, taamaalilluni
isummanik saqqummiussisamerit nikinga-
sassanatik, 1999-illu upemaavani inatsisar-
tunut qinersinissami siunniussassat aalaja-
ngemeqareerput. Jonathan Motzfeldt naa-
lakkersuisunut siulittaasuussaaq, soquti-
gineqamerulissaarlu Siumup kikkut naa-
lakkersuisoqatigissallugit toqqassaneraat.
NAAK JONATHAN Motzfeldt ukip inger-
lanerani 60-inik ukioqalertussaagaluarlunit
utoqqalineranik malunnartoqanngilaq. I-
nuusunnerup nalaani saqquminiamera sak-
kortuniartarneralu sakkukilligunaraluarlu-
tik maanna paarlattuanik inuttut silassoris-
susianit misilittagaanillu imaannaanngitsu-
nit taarsemeqarput.
Nuummi immikkut ittumik nuna tamak-
kerlugu ataatsimiinnermi partiip siulittaa-
suatut qinigaareemermi oqaasii paatsuu-
gassaanngillat: Ima ingasattajaartigisoqas-
sanngilaq paatsiveerutissalluta. Nammi-
nersulivinnissamik namminerlu nuna ta-
makkerlugu aningaaseriveqalernissamik
pilersaarutit ingasatajaartut kiisalu innut-
taasunik politikkikkut neriorsuilussinnar-
tarnerit piviusunik tutsuiginartunillu taar-
serneqassapput.
Jonathan Motzfeldt-ip ilaatigut assigiim-
mik akeqartitsinerup allanngortinnissaanut
piareersimavoq, Nunatsinnili inuiaqatigiin-
ni ikiorfartoqatigiinneq allanngortinniarna-
gu.
- Assigiimmik akeqartitsinerup nassata-
raa tamatta atugarliornerput, partiip siulit-
taasortaava oqarpoq. Inuiaqatigiit kalaallit
taamanna siunertarinngilaat. Ilaat ilunger-
sortariaqarput inuiaqatigiinnik siuarsaallu-
tik. Taamaaliornikkut nukiit pilersinneqas-
sapput, siuarsaasut nunaqarfinnik isorliu-
nerusunillu ikorfartoqatigiissitsisut, iliu-
useqamikkut oqaasiinnartigunngitsorlu.
UKIORPASSUARNI Nunatsinni ileqquu-
voq naligiimmik atugaqassasugut. Nammi-
nersomerunermili ukiuni siullemi 19-ini
tamatuma nassataraa inuit ilaat allanit atu-
garissaamerulemerat.
Nuummi Brugsenip saavanit inatsisartut
ataatsimiittarfiannut toqqaannarlugu 200
meteriinnaavoq, taamaattorli assigiinngis-
suteqaqaat inuit immiaaraaserlutik sila qa-
noq ikkaluarpalluunniit qeqaannartut kiisa-
lu ministerip biiliini oqquisimaartut, mini-
sterillu allatsini taskersuarminik tigummi-
artoralugu. (Eqqumiiginartarpoq naalak-
kersuisunut ilaasortat sooq imminnut mini-
sterinik taagorusunnersuat. Uagut latin-e-
risut ilinnialaarsimasut nalunngilarput mi-
nisteri isumaqarmat kiffaq/taasakuluk...)
Ikorfartoqatigiinneq naligiinnissarlu o-
qallisigisaqaagut, Nunatsinni nalitsinni e-
qungassutit amerlaqaat malunnaqalutillu.
Assersuut ataaseq: Nalliuttorsiualaarner-
ni Nunarput attaveqaqatigiinnermi inissisi-
malluartutut taaneqartarpoq, tamannali
akerlilerneqartariaqarpoq. TELE Green-
landip kisitsisaatai malillugit naak nunat-
sinni najugallit 98,8 procentii ullumikkut
oqarasuaammut attavilersinnaagaluartut
taamatullu nunarsuaq tamakkerlugu inter-
net-imut ilanngussinnaagaluarlutik, innut-
taasut kiffartuunneqartut inuiaqatigiinnut
naleqqersuuttakkatsinnut naleqqiulluta
ikinneerarsuupput. Taamaattumik aqutsi-
nikkut allaffissuit assigiinngitsut oqarasua-
aterpassuallit qarasaasiarpassuallillu unga-
seqaat nunaqarfinni illunut aserfallassima-
sunut ilaatigullu peqqinnissamut navia-
naateqartunut, imeqanngitsunut, kiassaate-
qanngitsunut, innaallagiaqanngitsunut
aammalu - oqarasuaateqanngitsunut.
SULIASSARPASSUIT Jonathan Motz-
feldtip, naalakkersuisut, Inatsisartut kiisalu
innuttaasut tamarmik naammassiniartus-
Jonathan Motzfeldt
saavaat, inuiaqatigiit sumiiffikkaani nuna-
milu isorartoorsuarmi piumasaqaatit assi-
giinngiiaaqisut tunngavigalugit ineriartor-
tissagutsigit, taamaattorli inuiaqatigiinni
ikorfartoqatigiinneq attatiinnarlugu.
Tamakkuli pisariaqarluinnarput, inuiaqa-
tigiit peqqissut piginnaasaqarluartullu pi-
lersissagutsit, tamattali peqataatinneqarluta
inissaqartuassagutta.
Det skæve Grønland
DEN 59-ÅRIGE Jonathan Motzfeldt har
fået et bemærkelsesværdigt, men næppe
overraskende comeback i grønlandsk poli-
tik.
Da gøgeungen Lars Emil Johansen i
1991 skubbede Jonathan Motzfeldt ud over
redekanten for at få bedre plads i den lune
rede, var de fleste med interesse for politik
og mennesker overbeviste om, at dette
kongemord absolut ikke var det sidste, som
vi kom til at høre fra Jonathan Motzfeldt.
Og ganske rigtigt.
I efteråret kastede Lars Emil Johansen
efter en stribe fejljugementer med atomlos-
sepladsen som et effektfuldt afslutning
håndklædet i ringen, og Jonathan Motz-
feldt kunne til lettelse for mange langs hele
kysten tage over. 1 weekenden blev come-
back’et fuldendt med det overbevisende
valg som formand for partiet Siumut, som
Jonathan Motzfeldt om noget har præget
siden starten i de fornøjelige 70’ere.
Weekendens formandsvalg rækker ind i
næste århundrede. Siumut har med sin tra-
ditionelle placering i midten af grønlandsk
politik patent på posten som landsstyrefor-
mand. Med partiets klare holdning, at par-
tiformanden og landsstyreformanden skal
være en og samme person, så vi undgår
flimmer på skærmen med tvetydige udmel-
dinger i øst og vest, er kursen efter lands-
tingsvalget i foråret 1999 lagt. Landsstyre-
formand bliver Jonathan Motzfeldt, og den
største interesse vil i stedet rette sig mod
Siumuts valg af koalitionspartner.
SELV OM JONATHAN Motzfeldt fylder
60 år senere på året, trykker alderen ham
ikke. Hvad han måske har nedtonet af ung-
dommeligt gå-på-mod og fanden-i-
voldskhed bliver til gengæld opvejet af
menneskeklogskab og af dyrt købte erfa-
ringer.
Den første udmelding fra den nye parti-
formand efter valget på det ekstraordinære
landsmøde i Nuuk i weekenden var klar
tale: Fanen skal ikke løftes så høj, at vi
mister jordforbindelse. De højtragende pla-
ner om selvstændighed og nationalbank
lige om hjørnet og de tomme politiske løf-
ter til befolkningen skal afløses af realisme
og troværdighed.
Jonathan Motzfeldt er blandt andet parat
til at tage et opgør med ensprissystemet,
men ikke med solidariteten i det grønland-
ske samfund.
- Ensprissystemet betyder, at vi alle har
det lige elendigt, siger den nye partifor-
mand. Det er ikke meningen med det grøn-
landske samfund. Der må godt være nogle
lokomotiver, som trækker hele samfundet
fremad. Derved bliver der skabt nogle res-
sourcer, som gør disse kraftcentre i stand
til at være solidariske med bygder og yder-
distrikter i handling og ikke blot i tale.
DET HAR I MANGE år været god latin i
Grønland, at vi alle skal være lige. Det har
imidlertid i de første 19 år af hjemmestyret
medført, at nogle er blevet mere lige end
andre, som George Orwell udtrykte det i
sin satiriske roman »Kammerat Napole-
on«.
Der er kun 200 meter i fugleflugtslinie
fra pladsen foran Brugsen til landstingssa-
len i Nuuk, men der er alligevel en verden
til forskel på dem, der med en bajer i hånd-
en i al slags vejr er overladt til sig selv, og
dem, der luner sig i ministerbilen, mens
ministersekretæren slæber den tunge atta-
chemappe. (For øvrigt har det altid vakt
undren, at landsstyremedlemmerne så ger-
ne vil kalde sig ministre. Vi, der har taget
den lille latinprøve, ved jo, at minister be-
tyder tjener...).
Vi snakker så meget om solidaritet og
lighed, men skævhederne i dagens Grøn-
land er mange og iøjnefaldende.
Et enkelt eksempel: Ved høj stemte lej-
ligheder bliver Grønland udråbt som et
kommunikationssamfund, men det er en
sandhed med visse modifikationer. Tal fra
TELE Greenland viser, at selv om 98,8
procent af den grønlandske befolkning i
dag har mulighed for at få en telefon og
dermed koble sig ind på det globale inter-
net, er telefontætheden blandt private kun-
der langt mindre end hos de samfund, som
vi ellers plejer at måle os med. Der er altså
langt fra de kimende telefoner og blinken-
de skærme på de forskellige administrati-
onskontorer til de nedslidte og nogle gange
sundhedsfarlige boliger i bygderne, hvor
der ikke er indlagt vand, varme, el og -
telefon.
DER LIGGER EN stor opgave for Jona-
than Motzfeldt, landsstyret, Landstinget og
hele befolkningen, hvis vi vil skabe et sam-
fund, der udvikler sig på de lokale og i det-
te vidtstrakte land meget forskelligartede
præmisser, men som bevarer solidariteten i
det grønlandske samfund.
Det er imidlertid bydende nødvendigt,
hvis vi skal skabe et sundt og stærkt sam-
fund, hvor der alligevel er plads til os alle.
ASS7 FOTO: VMR