Atuagagdliutit - 13.08.1998, Side 5

GRØNLANDSPOSTEN
SISI MAN NGORNEQ 13. AUGUST 1998 • 5
Atlantikup Avannaani kapisillit ikittuinnanngorput, kapisilillu erlaveqanngitsoq 18 kiilu
angullugu angitigisoq AG-p toqqorsiviani assit malillugit kingulleq 1980-imi
pisarineqarsimavoq. Aalisartup Abel Jakobsen-ip, Arsuk, 1980-imi aalisakkerivimmut Arsuk
amba-mut Else Jensen aamma Ane Mikaelsenimut lunivaa.
Laksen har det dårligt i Nordatlanten, og vi skal helt tilbage til 1980for at finde en laks på
18 kilo - uden indvolde - i AGs fotoarkiv. Det var fisker Abel Jakobsen i Arsuk, som i 1980
indhandlede den flotte laks til Else Jensen og Ane -Mikaelsen på fiskefabrikken Arsuk amba.
Kapisilinniameq
17. august aallartissaaq
Kapisillit ikipput, taamaakkaluaq naalakkersuisut 20
tonsinik kapisilittassiipput - Nunatsinniinnaq atugassat
NUUK(KK) - Ataasinngor-
neq 17. august Nunatsinni
kapisilinniartoqalissaaq, naa-
lakkersuisullu 20 tonsinik pi-
sassiipput.
Ukioq manna aalisakkeri-
vinnut tunisisoqassanngilaq
nunanullu allanut tuniniaaso-
qassanani.
Saniatigooralugu aalisartut
namminneq pissaminnik ka-
pisilinniarsinnaapput.
Inuussutissarsiutigalugu
aalisartut kalaalimineerniar-
finni tuniniaasinnaapput, kii-
salu akunnittarfinnut, nerini-
artarfinnut uumasunillu toqo-
raavinnut, pisortat neriniar-
tarfiinut namminersortunullu.
Aalisarnermut, piniarner-
mut, inuussutissarsiornermut
nunalerinermullu pisortaqar-
fik qinnuteqarfissat kommu-
ninut nassiussuuppaat, inuus-
sutissarsiutigalugu kapisilit-
tassiilluni agguaassinernut
atugassat.
- Kapisilinniameq pillugu
nalunaarut nutaaq kiisalu
kapisilittanik pisinissamut
tuniniaanermullu nalunaarut
nutaaq maanna suliarineqar-
poq, naalakkersuisoq Paavia-
araq Heilmann oqarpoq, na-
lunaarutillu naalakkersuisu-
nit akuerineqarneriarpata
kommuninut nassiunneqas-
sapput.
Aamma ukioq manna ka-
pisilittat, aamma nammineq
atugassat, nalunaarutigine-
qartassapput. Nalunaarsuif-
fissat kommunini pissarsia-
rineqarsinnaapput.
Inuussutissarsiutigalugu
saniatigooralugulu kapisilin-
niarneq taamaatissaaq 20
tonsit pisarineqareerpata.
Nammineq pissat
Ilumoorpat ukiuni makkuna-
ni Nunatsinni kapisilinniar-
toqaqqusaanngikkaluarpoq.
Kapisillimmi ikilinikuupput.
Ukiuni qulini kingullemi
kapisillit suffisanngitsut Eu-
ropap kujataaniittut ikiliartu-
innarput. 1996 aallamerfiga-
lugu ima ikitsigilersimapput
aalisaqqusaajunnaarlutik.
Taamatuttaaq Amerikap a-
vannaani kapisillit suffisan-
ngitsut ipput, kapisillit amer-
lassusaat kisinneqartalerma-
tali 1996-imi ikinnerpaalersi-
mallutik.
North Atlantic Salmon
Conservation Organisation,
naalisarlugu NASCO, Edin-
burg-imi Skotlandimiittumi
8. - 12. juni ukiumoortumik
ataatsimiittoqarmat Atlanti-
kup Avannaani kapisillit siu-
nissaat eqqartorneqarpoq.
Nunat tamat immamik mi-
sissuinermik siunnersuiso-
qatigiit ICES inassuteqarne-
rat innersuussutigalugu Ka-
laallit Nunaat akerlilemeqan-
ngitsumik 20 tonsinik kapisi-
littassinneqarpoq - nammi-
neq atugassaannaat - naak
kapisillit erngumanartorsi-
ortinneqaraluartut.
Uumasunik ilisimatuut:
Kapisilinniameq unitsilli
Nunatsinni Pinngortitalerif-
fimmi aalisakkanik misis-
suisut julimi saqqummius-
sipput 1999-imi aalisarneq
pillugu inassutinik.
Inassutigaat, soorlu 1998-
imut aamma taamaalisut, Ka-
laallit Nunaata eqqaani
1999-imi kapisilinniartoqas-
sanngilluinnartoq.
1990, 1991 aamma 1992-
imi Nunatta kitaani ukiumut
250 aamma 480 tons akor-
nanni kapisilittoqartarpoq.
1993 aamma 1994 kapisi-
linniartoqanngilaq, pisassat
persuarsiutaasumik nungut-
saaliuisunut nunat tamaneer-
sunut tunineqarnerisigut, nu-
annariinnarlugu aalisartartut
pisoorsuit aningaasaliisora-
lugit.
1995-imi 83 tonsit pisas-
siissutigineqartut nungunne-
qarput.
Kapisillilli ikilipput, 1996-
imilu aalisakkanik misissui-
sut inassuteqarput kapisilin-
niarneq unitsinneqavissasoq.
Aalisakkanilli misissuisut
inassutaat politikkikkut ma-
likkumaneqanngilaq, Nunat-
sinnilu 192 tonsit pisassiissu-
tigineqarput. Taamaallaalli
92 tons pisarineqarput.
1997- imi nunatta imartaa-
ni 57 tons pisassiissutigine-
qarput, 58 tonsillu pisarine-
qarput.
1998- imi 20 tons pisassiis-
sutigineqarpoq, aalisakkanil-
li misissuisut inassuteqaralu-
arput kapisilinniartoqanngin-
nissaanik.
Ataasinngomeq 17. august Nunatsinni kapisilinniartoqalis-
saaq, naalakkersuisullu 20 tons pisassiissutigaat
- Nunatsinniinnarli atugassat.
Mandag den 17. august begynder laksefiskeriet i Grønland,
og landsstyret har fastsat en kvote på 20 tons - men kun til
Grønlands eget forbrug.
Inuussutissaleri-
Laksefiskeriet
begynder
mandag den
17. august
Laksen har det meget dårligt, men
alligevel har landsstyret fastsat en
laksekvote på 20 tons - til Grønlands
eget brug
NUUK(KK) - Mandag den
17. august begynder laksefi-
skeriet i Grønland, og lands-
styret har netop fastsat den
samlede kvote på 20 tons.
Kommercielt fiskeri og ind-
handling til fabrik og til eks-
port må ikke finde sted i år.
Fritidsfiskerne må fiske
laks til eget forbrug.
Fiskere med fiskeri som
hovederhverv må sælge
deres fangst på brædtet, til
hoteller, restauranter og slag-
terier og til offentlige spi-
sesteder og private kunder.
Direktoratet for fiskeri,
fangst, erhverv og landbrug
har sendt ansøgningsskemaer
til kommunerne, som skal
benyttes ved fordelingen af
licens til erhvervsmæssig
laksefisken.
- En ny bekendtgørelse om
fiskeri efter laks og en ny be-
kendtgørelse om køb og salg
af laksefangster er i øjeblik-
ket ved at blive færdigbe-
handlet, oplyser landsstyre-
medlem Paaviaaraq Heil-
mann, og disse bekendtgørel-
ser vil efter landsstyrets god-
kendelse blive fremsendt til
kommunerne.
Igen i år skal alle fangster
af laks, også laks til eget for-
brug, anmeldes. Fiskerne kan
hente rapporteringslisterne
hos kommunerne.
Såvel det erhvervsmæssige
som det private fiskeri slut-
ter, når kvoten på den 20 tons
laks er opfisket.
Til eget forbrug
I virkeligheden burde der slet
ikke fanges lask i Grønland i
disse år.
Laksebestanden har det
nemlig meget dårligt.
En analyse af de historisk
kendte forekomster viser, at
bestanden af ikke-gydende
laks i den sydlige europæiske
region har været stødt fal-
dende i de seneste 10 år.
Siden 1996 har bestanden
været under det niveau, hvor
der ikke længere må fore-
komme fiskeri.
Det samme gælder bestan-
den af ikke-gydende laks
med oprindelse i Nordameri-
ka, hvor antallet af laks i
1996 er den laveste i al den
tid, hvor der er blevet lavet
beregninger af laksebestan-
den.
På årsmødet i North Atlan-
tic Salmon Conservation Or-
ganisation, forkortet
NASCO, i Edinburg i Skot-
land fraden 8. til den 12. juni
var laksens fremtid i Nordat-
lanten til debat.
Med henvisning til den
biologiske rådgivning fra det
internationale havforsk-
ningsråd ICES fik Grønland,
trods de alarmererende mel-
dinger om laksebestanden,
enstemmigt tildelt en kvote
på 20 tons laks - men kun til
eget forbrug.
Biologer:
Stop laksefiskeriet
Biologerne ved det grønland-
ske naturinstitut Pinngortita-
leriffik offentliggjorde i juli
deres rådgivning for fiskeriet
i 1999.
Biologerne anbefaler, som
de også gjorde det sidste år
for fiskeriet i 1998, at der slet
ikke bliver fanget laks ved
Grønland i 1999.
Fiskeriet ved Vestgrønland
lå i 1990, 1991 og 1992 mel-
lem 250 og 480 tons laks om
året.
I 1993 og 1994 var der
intet laksefisken, fordi kvo-
ten under stor tumult blev
solgt til et internationalt
bevaringsprojekt, finansieret
af pengestærke lystfiskere.
I 1995 blev den tilladte
fangstmængde på 83 tons
opfisket.
Så gik det galt for laksen,
og i 1996 var den biologiske
rådgivning, at laksefiskeriet
helt blev stoppet.
Der imidlertid ikke poli-
tisk vilje til at følge biologer-
nes råd, og Grønland fastsat-
te en kvote på 192 tons.
Fiskerne var imidlertid kun i
stand til at fiske 92 tons laks.
I 1997 blev kvoten i de
grønlandske farvande sat til
57 tons, og der blev reelt
fisket 58 tons laks.
I 1998 er kvoten altså sat
til 20 tons, men burde efter
biologernes rådgivning altså
være 0 tons laks.
nermut ministeri
tikeraarpoq
NUUK - Aalisarnermut,
piniarnermut, inuussutis-
salerinermut nunaleriner-
mullu naalakkersuisoq
Paaviaaraq Heilmann ataa-
sinngormat inuussutissa-
lerinermut, nunalerinermut
aalisarnermullu ministerip,
Henrik Dam Kristensen-
ip, Socialdemokratiet, ti-
keraarpaa.
Ministerip Nuummiin-
nerani ministerit taakku
marluk naalakkersuiner-
mut tunngassuteqartunik
oqaloqatigiinnissannut pif-
fissaliisoqarpoq. Aammat-
taaq Henrik Dam Kristen-
sen-ip Naalagaaffiup Sin-
niisaa Gunnar Mårtens a-
taatsimeeqatigissavaa.
Paaviaaraq Heilmaan-ip
Henrik Dam Kristensen-
illu ilaatigut kalaallit neqi-
nik avammut tunisaqame-
rat oqaluuserissavaat. Sa-
vaaqqat, KNl-p Narsami
toqoraaviani Neqi A/S-imi
toqorarneqartut neqaannik
avammut tunisaqarneq i-
sornartoqanngilaq, aam-
malu Kalaallit Nunaat tut-
tut, Kujataani tuttuutileqa-
tigiiffimmi toqorarneqartut
neqaannik avammut tuni-
saqarnissamut akuerine-
qarsimalluni.
Taamatuttaaq umim-
maat puisillu neqaannik
avammut tunisaqamissam-
ut akuersissuteqartoqamis-
saa Kalaallit Nunaannit
kissaatigineqaraluarpoq,
kisiannili nunami imaanilu
uumasut miluumasut taak-
ku ullumikkut EU-p piu-
masaqaataanut naammagi-
nartumik toqorarneqameq
ajorput suliarineqarnerlu
ajorlutik.
Tikeraarneruttaaq nalaa-
ni Henrik Dam Kristensen
Vorbasse-meersoq Kalaal-
lit Nunaanni takusassanik
kusanartunik assigiinngit-
sunik takuniaanissamut
periarfissinneqassaaq, i-
laatigut qallunaatsiaat illu-
kuinik takusaassalluni.
Emisussiortoq Bolethe Berglund
Ernisussiortoq Bolethe Berglund, Nuuk, pisortaqar-
fimmi atorfeqaminni 15. august 1998 ukiut 40-nngor-
lugit nalliuttorsiornerit pillugu Dronning Ingrid-ip
napparsimavissuani sulisut aqutsisullu uummammit
pisumik pilluaqquaatsit.
Jordemoder Bolethe Berglund
Jordemoder Bolethe Berglund, Nuuk, kan fejre 40 års
jubilæum i det offentliges tjeneste den 15. august
1998. Medarbejdere og ledelsen i Dronning Ingrids
Hospital ønsker hjertelig tillykke med dagen.
c*
Dronning Ingrids Hospital