Atuagagdliutit - 13.08.1998, Qupperneq 6

6 • TORSDAG 13. AUGUST 1998
ATUAGAGDLIUTIT
Savalimmiut
aningaasa-
killiorput
NUUK - Kalaallit Nunaata
aningaasaqarnera pillugu
ataatsimiititaliaq sapaatip
akunnerata tulliani Kalaal-
lit Nunaanniittussaavoq,
Savalimmiullu aningaasa-
qamerat pillugu ataatsimii-
titaliaq mianersoqqusile-
reerpoq, naak Savalimmiut
aningaasaqamerat malun-
nartumik siuariarsimagalu-
artoq.
Ataatsimiititaliap, Sa-
valimmiuni inuiaqatigiit
aningaasaqamerat pillugu
ukiumoortumik nalunaaru-
siamini saqqummeqqam-
mersumi erseqqissarpaa
Savalimmiuni aningaasa-
qarnerup ineriartornera
isumannaatsuunngitsoq.
Ataatsimiititaliat tama-
tumunnga peqqutit pinga-
amerutitat arlallit saqqum-
miuppai: Aalisarnermik
inuussutissarsiuteqarnerup
annersaani iluanaarutaa-
sartut tunisassiorflnnik nu-
tarterinissamut naamman-
ngillat, aamma Savalim-
miuni aalisagartassat tam-
akkiisumik pisarineqartar-
put.
Ataatsimiititaliaq ilann-
gullugu mianersoqqusivoq
Savalimmiuni tunisassior-
fiit namminersortunit pi-
sortanillu pigineqartut a-
serfallassimammata qanit-
tukkullu taarsersortaria-
qarlutik, tamannalu ani-
ngaasaqarnermut anner-
tuumik piumasaqaateqarfi-
uvoq.
Ataatsimiititaliap iner-
niliissutigalugu oqaatigaa,
ukiuni kingullerni Sava-
limmiuni siuariarnermut
peqqutaasut pingaamersa-
rigaat, Savalimmiuni i-
nuussutissarsiutit pingaar-
nersaata, tassa aalæisame-
rup suariamerata kingune-
risaanik tunisassiornerup
annertusinera, tunitsivinni-
lu akigissaartitsineq.
Ataatsimiititaliap isu-
maa malillugu siuariarneq
tamanna siomatigut Sava-
limmiut siuariarfigisaanit,
sanaartornermik, pisortat
ingerlataasa annertuneru-
lernerinik, aningaasaliisar-
nernik namminersortunul-
lu taarsigassarsisitsarner-
mik aallaaveqartumit pit-
saanerusumik tunngave-
qartoq.
Ataatsimiititaliaq oqar-
poq nunami aalisakkeri-
nermi unammillemissamut
atugassarititaasut pitsaan-
ngorsimagaluartut taman-
na naammanngitsoq.
- Taamaammat tunisas-
siat amerleriartarneri naa-
pertorlugit akissarsianik
qaffaasarnermik suliffe-
qarfiit suleqatigiinnissaat
pingaartorujussuuvoq.
Aammattaaq tikkuarpaa,
Savalimmiuni naalakker-
suisut qallunaat naalakker-
suisuinut pitsaasumik isu-
maqatigiissuteqarsimaga-
luartut nunanut allanut a-
kiitsut suli amerlammata:
- Pisortat suliffeqarfiu-
taat mianersornerusaria-
qarput, ilaatigullu ullunut
ajortunut aningaasanik a-
kiitsunullu milliarderpas-
suarnut akilersuutissanik
immikkoortitsisarnermik-
kut.
Royal Greenland og KNAPK har
afbrudt forhandlingerne om rejepriser
Fiskerne har forlangt 1,50 kroner mere for hvert kilo reje, der indhandles.
- Det er helt ude af proportion med virkeligheden, siger Royal Greenland
NUUK(TK) - Forhandlinger-
ne mellem Royal Greenland
A/S og KNAPK om en ny
indhandlingsinstruks for rå
isede rejer er efter flere ugers
forhandlinger gået i stå.
Og ingen ved på nuværen-
de tidspunkt, hvornår og
hvordan forhandlingerne
genoptages - hvis det over-
hovedet sker.
- Men nu vil vi drøfte de
afbrudte forhandlinger med
vort politiske bagland så hur-
tigt som muligt, siger sekre-
tariatschef i KNAPK, Aalun-
nguaq Olsen, - hvorefter der
tages stilling til, hvad vi skal
gøre i forhold til de afbrudte
forhandlinger.
Langt fra hinanden
Ved forhandlingernes start
krævede KNAPK generelle
stigninger på 1,50 kroner pr.
kilo rejer, der indhandles,
hvad enten disse er store,
mellemstore eller små.
Ifølge sekretariatschef Aa-
lunnguaq Olsen modererede
KNAPK under forhandlin-
gerne med Royal Greenland
kravet til 1,25 kroner pr. kilo
rejer, der indhandles - uden
dog at finde forståelse for
kravet, der blev blankt afvist
af Royal Greenland.
I en fælles pressemedde-
lelse, dateret den 6. august,
konstaterer direktør Henrik
Leth fra Royal Greenland
Sefood Greenland A/S og
formanden for KNAPK, Ant-
hon Siegstad, at »parterne i
deres priskrav er for langt fra
hinanden«.
Med andre ord har det for
KNAPK’s medlemmer bety-
det mindreindtægter i størrel-
sesordenen 30 millioner kro-
ner om året.
Ude af proportioner
I en pressemeddelelse fra
Royal Greenland hævder
koncernen, at det ville have
kostet virksomheden 100
millioner kroner, hvis de
havde accepteret de krav
KNAPK stillede under for-
handlingerne.
- Det er måske at tage
munden lidt for fuld at det
ville have kostet os 100 mil-
lioner kroner, men en generel
stigning i priserne på 1,50
kroner pr. kilo rejer, hvaden-
ten disse er store, »mellem«
eller små, er helt ude af pro-
portioner, siger Henrik Leth
fra Royal Greenland Seafood
Greenland A/S til AG.
- Vi hverken kan eller vil
acceptere prisstigninger i den
størrelsesorden, siger Henrik
Leth, der overfor AG bedøm-
mer at det i hvert fald ville
have kostet Royal Greenland
et sted mellem 60 og 70 mil-
lioner kroner ekstra, hvis de
havde accepteret KNAPKs
krav.
Mere for rejer
af god kvalitet
- Under forhandlingerne fo-
reslog vi at indføre en beløn-
ningsmekanisme for de
fiskere, der leverer den bed-
ste kvalitet. Vi er villige til at
betale mere for de store rejer,
men det må så modsvares af
mindre priser på små rejer,
siger direktør Henrik Leth,
Royal Greenland Seafood
Greenland A/S.
- På den måde vil kvalite-
ten af råvarerne kunne høj-
nes, med deraf bedre afsæt-
ningsmuligheder på verdens-
markedet, men det blev
blankt afvist af KNAPK’s
forhandlere, siger direktør
Henrik Leth.
Presset økonomi
Problemet for den kystnære
rejeflåde er, at der er stadig
færre rejer at fange. Siden
1995 er rejekvoten gradvist
reduceret - både inden- og
udenskærs.
Hvor der i 1995 blev ind-
handlet 44.223 tons rejer til
en gennemsnitspris på 8,78
kroner pr. kilo, faldt fang-
sterne i 1996 til 38.112 tons.
Samtidig faldt den gennem-
snitlige pris pr. kilo indhand-
let reje til 8,30 kroner - og
faldet fortsatte i 1997. Her
blev der indhandlet 33.686
tons til en gennemsnitlig pris
på 7,73 kroner pr. kilo.
For mange om buddet
Samtidig er der for mange
om buddet. Inden for den
kystnære rejeflåde er der
ikke ligesom for det havgå-
ende fiskeri sket en tilpas-
ning, selvom kutterflåden fra
1992 til 1995 reduceredes
med 43 fartøjer - fra 310 i
1992 til 267 i 1995.
Det betyder, at der reelt er
for mange kuttere, der er for
gamle og for små. Samtidig
har en betydelig del af kutter-
flåden en så dårlig økonomi,
at det er umuligt at få tingene
til at hænge sammen økono-
misk, simpelthen fordi den
enkelte bådkvote er for lille.
Færre produktionsanlæg
Hertil skal lægges ændrin-
gerne inden for Royal Green-
land.
Hvor der forrige år kunne
indhandles til otte anlæg vil
der fra årsskiftet »kun« kun-
ne indhandles til seks byer,
nemlig Narsaq, Nuuk, Ma-
niitsoq, Sisimiut, Aasiaat og
Ilulissat.
Produktionsanlægget i Qa-
sigiannguit er allerede luk-
ket, og ved årsskiftet lukkes
produktionsanlægget i Qe-
qertarsuaq for indhandling af
rå og isede rejer.
Det betyder at den enkelte
rejekutter bruger forholdsvis
mere tid og brændstof på at
sejle hen, hvor rejerne kan
indhandles. Og i sidste ende
større omkostninger, selvom
fiskerne i Qasigiannguit er
sikret 1,25 kroner ekstra pr.
kilo reje, når disse landes i
Ilulissat og Aasiaat.
Bedre priser i 1998,
men...
Priserne på rejer har været
stigende på verdensmarkedet
i 1998.
- Eksempelvis ved vi at
salgsprisen for rå, isede rejer
i 1998 er steget med 30 pro-
cent i forhold til sidste år,
skriver Anthon Siegstad i sin
pressemeddelelse, men vi
ved også allesammen, at
fiskerne ikke. har mærket
noget til en så mærkbar stig-
ning.
Royal Greenland oplyser,
at virksomheden i 1997 be-
talte 9,19 kroner pr. kilo for
store rejer - og i 1998 9,97
(+ 78 øre pr. kilo). De tilsva-
rende tal for mellemstore
rejer er 7,17 kr. pr. kilo i
1997 - og i 1998 7,77 kroner
(+ 60 øre). Når det gælder de
små rejer var prisen i 1997
6,28 kroner pr. kilo - og i
1998 6,81 kroner pr. kilo
(+ 53 øre).
Behov for tilpasning
Kvoterne på rejer er gennem
årene sat væsentligt ned.
Royal Greenland A/S havde i
1997 et væsentligt underskud
på driften. Fiskerne i den
kystnære kutterflåde havde
mere end svært ved at få øko-
nomi i fiskeriet, og Landstin-
get fjernede på forårssamlin-
gen indhandlingstilskuddet
til rejer.
Hvornår, der findes en løs-
ning er uvist. Der er ikke på
nuværende tidspunkt aftalt
nye forhandlinger mellem
Royal Greenland og KNAPK
- og fra politisk hold er det
fra landsstyrets side signale-
ret, at der er behov for en
»tilpasning« af den kystnære
kutterflåde, på samme måde
som det skete inden for det
havgående fiskeri i starten af
1990’eme.
Der står tingene lige nu.
15 millioner kroner
ekstra til fiskerne
- Hvis Royal Greenland hav-
de sagt ja til de fremlagte pri-
skrav ville det for KNAPK’s
medlemmer betyde øgede
indtægter i størrelsesordenen
15 millioner kroner, skriver
KNAPK’s formand, Anthon
Siegstad, i en pressemedde-
lelse.
- Men fra dette beløb skal
så trækkes vores omkostnin-
ger i.forbindelse med vort til-
bud om ophævelse af henvis-
ningsaftalen (et tillæg for at
sejle derhen, hvor Royal
Greenland ønsker det), til-
buddet om at KNAPK’s
medlemmer ville betale for
losning og ikke mindst til
kvalitetsforbedringerne.
- Derved reduceres beløbet
når det gælder reelle prisstig-
ninger til cirka 10 millioner
kroner, selv om fiskerne
inden for de sidste 10 år har
haft årlige indtægtstab i
størrelsesordenen 30 millio-
ner kroner, skriver Anthon
Siegstad.
Baggrunden for de årlige
indtægtstab for KNAPK’s
rejefiskere opgør Anthon
Siegstad på denne måde:
I 1992 var den gennem-
snitlige pris pr. kilo reje, der
indhandledes 10,20 kroner.
Siden er priserne raslet ned
med cirka to kroner pr. kilo.
Assi aalisariutaateqamermut assersuutissaalluarpoq. Kilis- Billedet illustrerer meget godt situationen for kutterflåden,
aatit avataasiutit pitsaanerpaapput - aalisameq minnerunn- De havgående trawlere er langt mere effektive - både når
gitsumillu aningaasaqameq eqqarsaatigalugu. det gælder fiskeri, og ikke mindst økonomi.
ASS7 FOTO: AG-ARKIV