Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 13.08.1998, Qupperneq 6

Atuagagdliutit - 13.08.1998, Qupperneq 6
6 • TORSDAG 13. AUGUST 1998 ATUAGAGDLIUTIT Savalimmiut aningaasa- killiorput NUUK - Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera pillugu ataatsimiititaliaq sapaatip akunnerata tulliani Kalaal- lit Nunaanniittussaavoq, Savalimmiullu aningaasa- qamerat pillugu ataatsimii- titaliaq mianersoqqusile- reerpoq, naak Savalimmiut aningaasaqamerat malun- nartumik siuariarsimagalu- artoq. Ataatsimiititaliap, Sa- valimmiuni inuiaqatigiit aningaasaqamerat pillugu ukiumoortumik nalunaaru- siamini saqqummeqqam- mersumi erseqqissarpaa Savalimmiuni aningaasa- qarnerup ineriartornera isumannaatsuunngitsoq. Ataatsimiititaliat tama- tumunnga peqqutit pinga- amerutitat arlallit saqqum- miuppai: Aalisarnermik inuussutissarsiuteqarnerup annersaani iluanaarutaa- sartut tunisassiorflnnik nu- tarterinissamut naamman- ngillat, aamma Savalim- miuni aalisagartassat tam- akkiisumik pisarineqartar- put. Ataatsimiititaliaq ilann- gullugu mianersoqqusivoq Savalimmiuni tunisassior- fiit namminersortunit pi- sortanillu pigineqartut a- serfallassimammata qanit- tukkullu taarsersortaria- qarlutik, tamannalu ani- ngaasaqarnermut anner- tuumik piumasaqaateqarfi- uvoq. Ataatsimiititaliap iner- niliissutigalugu oqaatigaa, ukiuni kingullerni Sava- limmiuni siuariarnermut peqqutaasut pingaamersa- rigaat, Savalimmiuni i- nuussutissarsiutit pingaar- nersaata, tassa aalæisame- rup suariamerata kingune- risaanik tunisassiornerup annertusinera, tunitsivinni- lu akigissaartitsineq. Ataatsimiititaliap isu- maa malillugu siuariarneq tamanna siomatigut Sava- limmiut siuariarfigisaanit, sanaartornermik, pisortat ingerlataasa annertuneru- lernerinik, aningaasaliisar- nernik namminersortunul- lu taarsigassarsisitsarner- mik aallaaveqartumit pit- saanerusumik tunngave- qartoq. Ataatsimiititaliaq oqar- poq nunami aalisakkeri- nermi unammillemissamut atugassarititaasut pitsaan- ngorsimagaluartut taman- na naammanngitsoq. - Taamaammat tunisas- siat amerleriartarneri naa- pertorlugit akissarsianik qaffaasarnermik suliffe- qarfiit suleqatigiinnissaat pingaartorujussuuvoq. Aammattaaq tikkuarpaa, Savalimmiuni naalakker- suisut qallunaat naalakker- suisuinut pitsaasumik isu- maqatigiissuteqarsimaga- luartut nunanut allanut a- kiitsut suli amerlammata: - Pisortat suliffeqarfiu- taat mianersornerusaria- qarput, ilaatigullu ullunut ajortunut aningaasanik a- kiitsunullu milliarderpas- suarnut akilersuutissanik immikkoortitsisarnermik- kut. Royal Greenland og KNAPK har afbrudt forhandlingerne om rejepriser Fiskerne har forlangt 1,50 kroner mere for hvert kilo reje, der indhandles. - Det er helt ude af proportion med virkeligheden, siger Royal Greenland NUUK(TK) - Forhandlinger- ne mellem Royal Greenland A/S og KNAPK om en ny indhandlingsinstruks for rå isede rejer er efter flere ugers forhandlinger gået i stå. Og ingen ved på nuværen- de tidspunkt, hvornår og hvordan forhandlingerne genoptages - hvis det over- hovedet sker. - Men nu vil vi drøfte de afbrudte forhandlinger med vort politiske bagland så hur- tigt som muligt, siger sekre- tariatschef i KNAPK, Aalun- nguaq Olsen, - hvorefter der tages stilling til, hvad vi skal gøre i forhold til de afbrudte forhandlinger. Langt fra hinanden Ved forhandlingernes start krævede KNAPK generelle stigninger på 1,50 kroner pr. kilo rejer, der indhandles, hvad enten disse er store, mellemstore eller små. Ifølge sekretariatschef Aa- lunnguaq Olsen modererede KNAPK under forhandlin- gerne med Royal Greenland kravet til 1,25 kroner pr. kilo rejer, der indhandles - uden dog at finde forståelse for kravet, der blev blankt afvist af Royal Greenland. I en fælles pressemedde- lelse, dateret den 6. august, konstaterer direktør Henrik Leth fra Royal Greenland Sefood Greenland A/S og formanden for KNAPK, Ant- hon Siegstad, at »parterne i deres priskrav er for langt fra hinanden«. Med andre ord har det for KNAPK’s medlemmer bety- det mindreindtægter i størrel- sesordenen 30 millioner kro- ner om året. Ude af proportioner I en pressemeddelelse fra Royal Greenland hævder koncernen, at det ville have kostet virksomheden 100 millioner kroner, hvis de havde accepteret de krav KNAPK stillede under for- handlingerne. - Det er måske at tage munden lidt for fuld at det ville have kostet os 100 mil- lioner kroner, men en generel stigning i priserne på 1,50 kroner pr. kilo rejer, hvaden- ten disse er store, »mellem« eller små, er helt ude af pro- portioner, siger Henrik Leth fra Royal Greenland Seafood Greenland A/S til AG. - Vi hverken kan eller vil acceptere prisstigninger i den størrelsesorden, siger Henrik Leth, der overfor AG bedøm- mer at det i hvert fald ville have kostet Royal Greenland et sted mellem 60 og 70 mil- lioner kroner ekstra, hvis de havde accepteret KNAPKs krav. Mere for rejer af god kvalitet - Under forhandlingerne fo- reslog vi at indføre en beløn- ningsmekanisme for de fiskere, der leverer den bed- ste kvalitet. Vi er villige til at betale mere for de store rejer, men det må så modsvares af mindre priser på små rejer, siger direktør Henrik Leth, Royal Greenland Seafood Greenland A/S. - På den måde vil kvalite- ten af råvarerne kunne høj- nes, med deraf bedre afsæt- ningsmuligheder på verdens- markedet, men det blev blankt afvist af KNAPK’s forhandlere, siger direktør Henrik Leth. Presset økonomi Problemet for den kystnære rejeflåde er, at der er stadig færre rejer at fange. Siden 1995 er rejekvoten gradvist reduceret - både inden- og udenskærs. Hvor der i 1995 blev ind- handlet 44.223 tons rejer til en gennemsnitspris på 8,78 kroner pr. kilo, faldt fang- sterne i 1996 til 38.112 tons. Samtidig faldt den gennem- snitlige pris pr. kilo indhand- let reje til 8,30 kroner - og faldet fortsatte i 1997. Her blev der indhandlet 33.686 tons til en gennemsnitlig pris på 7,73 kroner pr. kilo. For mange om buddet Samtidig er der for mange om buddet. Inden for den kystnære rejeflåde er der ikke ligesom for det havgå- ende fiskeri sket en tilpas- ning, selvom kutterflåden fra 1992 til 1995 reduceredes med 43 fartøjer - fra 310 i 1992 til 267 i 1995. Det betyder, at der reelt er for mange kuttere, der er for gamle og for små. Samtidig har en betydelig del af kutter- flåden en så dårlig økonomi, at det er umuligt at få tingene til at hænge sammen økono- misk, simpelthen fordi den enkelte bådkvote er for lille. Færre produktionsanlæg Hertil skal lægges ændrin- gerne inden for Royal Green- land. Hvor der forrige år kunne indhandles til otte anlæg vil der fra årsskiftet »kun« kun- ne indhandles til seks byer, nemlig Narsaq, Nuuk, Ma- niitsoq, Sisimiut, Aasiaat og Ilulissat. Produktionsanlægget i Qa- sigiannguit er allerede luk- ket, og ved årsskiftet lukkes produktionsanlægget i Qe- qertarsuaq for indhandling af rå og isede rejer. Det betyder at den enkelte rejekutter bruger forholdsvis mere tid og brændstof på at sejle hen, hvor rejerne kan indhandles. Og i sidste ende større omkostninger, selvom fiskerne i Qasigiannguit er sikret 1,25 kroner ekstra pr. kilo reje, når disse landes i Ilulissat og Aasiaat. Bedre priser i 1998, men... Priserne på rejer har været stigende på verdensmarkedet i 1998. - Eksempelvis ved vi at salgsprisen for rå, isede rejer i 1998 er steget med 30 pro- cent i forhold til sidste år, skriver Anthon Siegstad i sin pressemeddelelse, men vi ved også allesammen, at fiskerne ikke. har mærket noget til en så mærkbar stig- ning. Royal Greenland oplyser, at virksomheden i 1997 be- talte 9,19 kroner pr. kilo for store rejer - og i 1998 9,97 (+ 78 øre pr. kilo). De tilsva- rende tal for mellemstore rejer er 7,17 kr. pr. kilo i 1997 - og i 1998 7,77 kroner (+ 60 øre). Når det gælder de små rejer var prisen i 1997 6,28 kroner pr. kilo - og i 1998 6,81 kroner pr. kilo (+ 53 øre). Behov for tilpasning Kvoterne på rejer er gennem årene sat væsentligt ned. Royal Greenland A/S havde i 1997 et væsentligt underskud på driften. Fiskerne i den kystnære kutterflåde havde mere end svært ved at få øko- nomi i fiskeriet, og Landstin- get fjernede på forårssamlin- gen indhandlingstilskuddet til rejer. Hvornår, der findes en løs- ning er uvist. Der er ikke på nuværende tidspunkt aftalt nye forhandlinger mellem Royal Greenland og KNAPK - og fra politisk hold er det fra landsstyrets side signale- ret, at der er behov for en »tilpasning« af den kystnære kutterflåde, på samme måde som det skete inden for det havgående fiskeri i starten af 1990’eme. Der står tingene lige nu. 15 millioner kroner ekstra til fiskerne - Hvis Royal Greenland hav- de sagt ja til de fremlagte pri- skrav ville det for KNAPK’s medlemmer betyde øgede indtægter i størrelsesordenen 15 millioner kroner, skriver KNAPK’s formand, Anthon Siegstad, i en pressemedde- lelse. - Men fra dette beløb skal så trækkes vores omkostnin- ger i.forbindelse med vort til- bud om ophævelse af henvis- ningsaftalen (et tillæg for at sejle derhen, hvor Royal Greenland ønsker det), til- buddet om at KNAPK’s medlemmer ville betale for losning og ikke mindst til kvalitetsforbedringerne. - Derved reduceres beløbet når det gælder reelle prisstig- ninger til cirka 10 millioner kroner, selv om fiskerne inden for de sidste 10 år har haft årlige indtægtstab i størrelsesordenen 30 millio- ner kroner, skriver Anthon Siegstad. Baggrunden for de årlige indtægtstab for KNAPK’s rejefiskere opgør Anthon Siegstad på denne måde: I 1992 var den gennem- snitlige pris pr. kilo reje, der indhandledes 10,20 kroner. Siden er priserne raslet ned med cirka to kroner pr. kilo. Assi aalisariutaateqamermut assersuutissaalluarpoq. Kilis- Billedet illustrerer meget godt situationen for kutterflåden, aatit avataasiutit pitsaanerpaapput - aalisameq minnerunn- De havgående trawlere er langt mere effektive - både når gitsumillu aningaasaqameq eqqarsaatigalugu. det gælder fiskeri, og ikke mindst økonomi. ASS7 FOTO: AG-ARKIV

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.